Bøger om År 1600 til 1699

Den ugifte adelskvinde Christenze Kruckow anklages for trolddom og må flygte fra Sydfyn til Nordjylland. Her bliver hun en del af en gruppe af kvinder omkring den smukke aalborgkone Maren Kneppis. Men snart indhentes Christenze af sit trolddomsrygte og må indse, at ikke bare hun, men også hendes veninder er i stor fare for at ende på bålet.Den centrale anklage mod Christenze er, at hun skulle have lavet et magisk barn af voks. Det er denne dukke, der nu tager ordet for at fortælle historien om kvindernes skæbne.VOKSBARNET er et portræt af et skrøbeligt fællesskab, et indblik i en magisk hverdag og en skrækindjagende fortælling om en hekseproces – baseret på en række virkelige hændelser fra 1600-tallets Nordjylland.

Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Erik Gøbel (f. 1949), historiker og seniorforsker i Rigsarkivet i København 1981-2017. Erik Gøbel er forfatter til en lang række artikler og bøger om søfartens og tropekoloniernes historie og har i en årrække været et af de store navne inden for dansk søfartshistorie.

Den omvandrende skuespiller, entertainer og provokatør Tyll Ulenspiegel blev født i starten af 1600-tallet. Tylls far, der er møller, er også tryllekunstner og opfinder og i særlig grad en mand, der vækker de lokale gejsteliges vrede. Tyll bliver nødt til at flygte og får følgeskab af Nele, bagerens datter. På sin rejse gennem et land, der er smadret af Trediveårskrigen, møder han både almindelige mennesker og store ånder; bl.a. den unge akademiker og forfatter Martin von Wolkenstein, som er opsat på at finde ud af, hvad krigen i virkeligheden indebærer; den melankolske bøddel Tilman; jongløren Pirmin; det talende æsel Origines; de tidligere herskere over Bøhmen Elizabeth og Friedrich, hvis fejltagelser satte gang i den store krig; doktor Paul Fleming, hvis bizarre plan er at skrive lyrik på tysk; og ikke mindst den fanatiske jesuit Tesimond. De farverige historier om disse meget forskellige karakterer gør romanen til en tryllebindende fortælling om Trediveårskrigen. Centrum og omdrejningspunk i romanen er ingen anden end Tyll, den kendte spøgefugl, der en dag beslutter sig for at blive udødelige. "Stjerneforfatteren Daniel Kehlmanns nye historiske roman er mesterlig." POLITIKEN "Daniel Kehlmann er en suveræn stilist." WEEKENDAVISEN

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden!Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.

Emblemer er de måske mest gådefulde billeder, den lange kristne tradition har frembragt. Mellem middelalderens kalkmalerier og oplysningstidens moderne tider blev de igennem 250 år højeste mode i Europa. Moden rejste også til Danmark. De kan ses rundt om i danske kirker, hvor de sidder som malerier på fx stolestader, prædikestole og pulpiturer. Emblemerne er allegori og billedrebus i særlige kompositioner, som kirkegængerne skulle fortolke og forstå. Erik A. Nielsens rigt illustrerede bog er fortællingen om emblematikken som kirkekunst – hvorfra de henter deres forlæg og inspiration, hvordan de komponeres, og hvordan de gådefulde billeder skal forstås og fortolkes.

Christian IV’s datter, Leonora Christina (1621-1698), der i en alder af bare 15 år giftede sig med den senere rigshofmester og landsforræder Corfitz Ulfeldt,  led den forfærdelige skæbne at blive indsat i Blåtårn i 22 år. Hun sad i dette fangehul på Københavns Slot fra den 8. august 1663 til den 18. maj 1685, i begyndelsen i et rum på seks gange syv skridt, uden vindue, uden varme, med et tykt lag møg på gulvet, lus og lopper overalt og med forbud mod at beskæftige sig med noget som helst. Efter en forståelig depression, hvor hun lå i sengen i ca. ni måneder, blev hendes stolthed og kampgejst vakt og i de resterende mange, mange år udholdt hun sin skæbne og takkede endda Gud for hans godhed. Det lykkedes hende – med brug af sod og øl – at lave noget blæk, og med en tilspidset hønsefjer lavede hun et skriveredskab, og med det begyndte hun at skrive sit Jammers Minde. Hendes vilkår lempedes efterhånden, så hun endte med to små værelser, lommepenge og alle de synåle, strikkepinde, bøger og skriveredskaber, hun ønskede, men hun kom aldrig uden for cellen, så og mærkede ikke dagslys, fik ingen motion og var henvist til fængselspersonalet og deres fuldemandssnak. Hun fik dog under hele sit fængselsophold ordentlig mad, og hendes høje stand medførte, at hun altid havde en tjenestepige hos sig (der samtidig fungerede som vogterske og spion).Line Krogh har skrevet teksten igennem, så den på en gang er tro mod originalen, læselig for et nutidigt publikum og samtidig fuld af patina og tone. Bogen er forsynet med et introducerende forord og relevante kommentarer ved Line Krogh og ledsaget af ca. 15 blyantstegninger, udført af Hans Ovesen.Her med nyt forord af Dorrit Willumsen.

"De tre musketerer" (1844) er Alexander Dumas’ store roman om den unge og eventyrlystne d’Artagnan, der i et 1600-tals Frankrig drager mod Paris for at blive en del af kongens berømte musketerkorps. Her møder han de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis. Sammen kommer de ud for adskillige eventyr i dronningens tjeneste, ikke mindst mod den onde kardinal Richelieu, under belejringen af La Rochelle. Med forord af Lone Hørslev.

Efterfølgeren til Slavernes kyst og anden del af trilogien om de danske slaveskibe, der fragtede negerslaver fra Afrika til Dansk-Vestindien. På baggrund af omfattende research fortæller Thorkild Hansen hele den rystende historie; fra indskibningen på Guinea til de store slaveauktioner på St. Thomas og St. Croix.

Ny historisk fortælling af forfatteren til bestselleren Svenskekrigene 1657-60 om enevældens arkitekt, Hannibal Sehested, der var Corfitz Ulfeldt og Leonora Christinas politiske rival Hannibal Sehested (1609-1666) blev født ind i denne verden som en del af eliten, og selvom han tilsyneladende ikke selv lagde stor vægt på at synes af noget, formåede han at agere på højeste niveau i et samfund i rivende udvikling. Danmark-Norge befandt sig i en forvandlingsproces, som omdannede samfundet for altid. Fra et forholdsvis fasttømret samfund bestående af stænder, hvor alle kendte sin plads i livet som adelig, gejstlig, borger eller bonde, til et samfund, hvor det i princippet var kvaliteter og evner, der var afgørende, men hvor der stadig var afgrundsdyb forskel på ens muligheder, alt efter hvor man tilfældigvis var blevet født. Hannibal Sehested nåede at være i front både i den gamle verden, adelsvældens, hvor kongens og statens magt var stærkt indskrænket af den gamle adel, og i den nye, enevældens, hvor kongen i princippet var enehersker. Bogen Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde handler først og fremmest om hans offentlige liv i politik og diplomati for at afdække hans indflydelse, mål og metoder. Det er dermed også et portræt af en periode, hvor Danmark gik fra at være Nordeuropas førende magt til den dybeste afgrund og eksistenskamp og den første genrejsning herefter under den tidligere enevælde. En styreform, hvis første udformning Hannibal Sehested satte sit markante præg på. Lars Christensen, født 1970, er ph.d. med speciale i 1600-tallets historie. Forfatter til bestselleren Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse (2018).

Sverige 1685Den attraktive greve Gabriel Gripklo er vendt tilbage til hjemlandet efter mange år udenlands. Med sig har han et blakket ry. Det siges, at han ikke har nogen skrupler. Nu leder hans mor og søstre efter en hustru til ham.Magdalena Swärd er den evige ungmø. Dannet, men fattig, der af sine omstændigheder bliver tvunget til at agere selskabsdame for en ung, forkælet baronesse sommeren over. Hendes opgave er at sikre en forlovelse mellem de to.Med sit hvasse tungebånd og puritanske kjoler er Magdalena indbegrebet af alt det, Gabriel ikke bryder sig om hos kvinder. Den dekadente greve repræsenterer omvendt alt det, hun foragter hos mænd. Men et natligt møde får konsekvenser og snart befinder Magdalena og Gabriel sig i en lidenskabelig, forbudt og mere og mere skandaløs affære.De skandaløse er en lidenskabelig kærlighedsroman, der foregår i det 17. århundrede på det svenske slot Wadenstierna, og den skorter hverken på drama eller intriger.

Ribe i begyndelsen af 1600-tallet. Under Guds og kongens beskyttelse blomstrer handlen i den voksende købstad. Der hersker lov og orden, og hver søndag mødes byens borgere i domkirken, hvor alle kender deres plads. Men lige under det velordnede byliv lurer angsten for mørke kræfter og hekses usynlige magt.En dag bliver Anne Skomagers opsøgt af den nye præst i sognet. Han er bleg og frygtsom, taler om sort magi og advarer Anne imod at gå den ondes ærinde. Hun må læse sine bønner og salmer, hun må holde op med at sidde i mørket og byde sig til for den onde. Forveksler præsten hende med en anden? Anne er sikker på, at hun aldrig har gjort nogen ondt, men hvad ved hun overhovedet om sig selv? Da hendes gamle frier Henrik pludselig dukker op, må hun indse, at der findes kræfter i hende, som hun aldrig før har kendt. HERRENS BØDLER er en fængslende roman om overtro og hekseri, kærlighed og brændende begær i en tid, hvor ethvert smil er en sprække ind til dæmonerne.

Udvidet og gennemrevideret udgave af anmelderrost biografi om Marie Grubbe kaster helt nyt lys over hendes utrolige liv.Fortællingen om adelskvinden Marie Grubbe er en bevægende skildring af en bemærkelsesværdig kvindeskæbne. Hendes vandring fra samfundets top til samfundets bund forargede samtiden og fascinerede eftertiden. Marie Grubbe levede fra 1643 til 1718. Som purung blev hun gift med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, men hendes utroskab førte til skilsmisse. Også hendes andet ægteskab med adelsmanden Palle Dyre blev opløst på grund af utroskab. Kun med kusken Søren blev hun lykkelig, skønt han behandlede hende dårligt. Sådan sagde hun selv til den unge Ludvig Holberg, den første af mange forfattere, der har skrevet om hendes skæbne.Dan H. Andersens biografi om Marie Grubbe er også en fortælling om Danmark for 350 år siden, fra hoffet i København til færgehuset på Falster, hvor Marie Grubbe endte sine dage. Biografien udkom første gang i 2006 og fik stor ros af anmelderne. Denne udgave er udvidet og gennemrevideret, og Dan H. Andersen har fundet oplysninger i arkiverne, som kaster et helt nyt lys over Marie Grubbes liv.

D.T.’s fashionable veninde, P.F., dukker en dag op hos D.T. med en bunke tekster af og om François-Timoléon de Choisy, en fransk gejstlig fra Solkongens tid, som hun på sin bestemte måde opfordrer D.T., der ved meget om sprog og historie, til at kigge på. D.T. har god tid under coronapandemien, så han begynder, med P.F. evigt kommenterende på sidelinjen, at nørde Choisys liv – som mand og som kvinde, for Choisy var crossdresser og måske noget i retning af gender fluid.SKABT SOM MAND OG KVINDE er historien om D.T., P.F. og den lille Choisy, der blev klædt som en pige af sin mor og voksede op ved Solkongens hof, og som flere gange i løbet af sit voksenliv forsvandt for så at dukke op i elegant kvindeskikkelse – hvad han blandt andet brugte til at orkestrere intriger og affærer, men også bare gjorde for sin egen fornøjelses skyld. Bogen er en moderne refleksion over en tradition for at klæde sig som det modsatte køn, der altså er ældre end man måske skulle tro, og over det maskuline og det feminine og det pirrende i at glide imellem de to poler.

Til min elskede samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig.Til min elskede indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.

Blev Tycho Brahe myrdet?Efter en heftig konflikt med den danske konge er Tycho Brahe og hans familie søgt i eksil på kejserpaladset i Prag. Her står den verdensberømte, danske astronom over for et videnskabeligt gennembrud, der kan vende op og ned på 1600-tallets verdensbillede. Men pludselig falder Tycho om med livstruende symptomer, og det får rygterne til at svirre: Er den store Tycho Brahe blevet udsat for et giftattentat?Spændingsromanen Dage af støv foregår over fjorten intense dage, puster liv i det virkelige mysterium om verdensmandens sidste dage og dykker ned i motiver og mulige gerningsmænd i hans omgangskreds. Måske står Christian IV bag, eller Tychos forsmåede assistent, den senere så berømte Johannes Kepler. Mistænkt er også Tychos hengivne kone Kristine og hans fætter og gode ven Erik Brahe, der netop er ankommet til Prag med en hemmelig agenda.

"Vigtig og velfortalt danmarkshistorie" 5 hjerter, PolitikenUnderdanmark - livet på samfundets bund er en noget anden danmarkshistorie end den gængse, for det er ikke konger, adelige eller andre personer fra Overdanmark, der er det centrale. Det er derimod den store majoritet af underdanskere, der udgjorde samfundets nederste klasser - tiggere, fattiglemmer, prostituerede, natmænd, bødler, rakkere, fæstebønder, landarbejdere, husmænd, tyende på land og i by og de første industriarbejdere. Nok havde de forskellige livsbetingelser, men de var fælles om at kæmpe en daglig kamp for at overleve. Fokus i beretningen om Underdanmark er lagt på tiden fra omkring 1600 frem til Steinckes socialreform og Kanslergadeforliget i 1933. ”Underdanskerne” præsenteres i fire hovedkapitler: De elendige, De udstødte, De tjenende og De arbejdende, og tager udgangspunkt i de mange personberetninger fra samfundets nederste klasser. Blandt de mange ellers anonyme og miserable skæbner findes dog også fynboen Hans Christian, der siden blev en verdensberømt eventyrdigter. Underdanmark præsenterer et Danmark, der ikke længere findes, men giver den moderne velfærdsdansker indsigt i, hvor fysisk og psykisk belastet tilværelsen var for en stor del af den danske befolkning for ikke mere end 100 år siden.

"Peer Gynt" er et dramatisk digt af Henrik Ibsen, der er baseret på et norsk folkesagn om den letsindige og uansvarlige Peer, der drømmer sig gennem livet og undgår alle personlige og individuelle valg. Digtet blev udgivet første gang i 1867 og i 1876 uropført på Christiania Theater med musik af Edvard Grieg.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.

East Anglia, 1645. Martha Hallybread, jordemor, healer og tyende, har levet et fredsommeligt liv i mere end fire årtier i sin elskede landsby, Cleftwater. Alle kender Martha, men ingen kan huske hendes stemme mere, for hun har ikke talt i årevis.Da heksejagten kommer til Cleftwater, bliver Martha hvervet til at undersøge de anklagede kvinders kroppe for beviser. For at beskytte sig selv og kvinderne i landsbyen genopliver Martha i desperation en heksedukke, en lille voksfigur, som hun har arvet fra sin mor, i håbet om at den vil bringe beskyttelse. Men kræfterne i heksedukken er sælsomme, og snart vender tidevandet; tiden rinder ud."Hekseflod" udforsker emner som skyld, synd og samvittighed, har et levende og lyrisk sprog og er inspireret af virkelige historiske hændelser. En storslået debut fra Margaret Meyer.Margaret Meyer er født i Canada, opvokset i New Zealand og bor nu i Storbritannien. Hun har tidligere arbejdet som journalist, redaktør og senest psykoterapeut og har tidligere været Director of Literature ved det britiske kulturinstitut, British Council. "Hekseflod" er hendes debutroman.

Leonora Christines liv er et drama uden sidestykke. Det er fortællingen om kongedatteren, der befandt sig bedst i magtens centrum, spillede højt spil og tilbragte 22 år i Blåtårn.Da Leonora Christine træder ind i Blåtårn i 1663, er det til en mørk, uhumsk celle, omgivet af de værste forbrydere. På den anden side af muren, på Københavns Slot, tilbragte hun sin bryllupsnat.Nu huser slottet hendes halvbror, Frederik den 3. og hans magtfulde dronning, som Leonora i sin tid undervurderede katastrofalt.Leonora Christine har siddet fængslet før, og der har altid været en vej ud for den begavede kongedatter. Hun tager kampen op, udtænker et forsvar og broderer en ny virkelighed. Hun kan svigte alt, men ét står fast: Hun forbliver Corfitz’ loyale hustru igennem alt. Dét bliver hendes svage punkt.Leonora Christine er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder. Pressen skriver:»Maria Helleberg bevarer suverænt det store overblik i sin maleriske, detaljerige og sansemættede fortælling om Leonora Christine. «**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten»Skildringen af Corfitz Ulfeldt gennem den 15 år yngre hustru er mesterlig […] Forpligtelsen over for både Historien (med stort H) og den fri fantasi går hånd i hånd i Leonora Christine . Den melange behersker Helleberg til fingerspidserne. «– Ulrik Langen, Weekendavisen »...et mageløst portræt af denne arketypiske historiske kvinde. «– Marianne D. Cornett, Nordjyske Stiftstidende»Maria Helleberg demonstrerer atter engang sit talent som formidler af et stykke Danmarkshistorie. Det er gjort underholdende og oplysende. «**** – Henrik Tjalve, Frederiksborg Amts Avis»Det er en vanvittigt god historie, og Helleberg kan i dén grad sit kram. «**** –FEMINA»Maria Helleberg kan kunsten at gøre de historiske magtkampe og skæbner levende, og Leonora Christinas historie er mere dramatisk end de fleste Hollywood-film.«– FEMINA

Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

Den danske flådes fartøjer og meritter gennem de sidste 500 år har i århundreder været et yndet motiv for danske kunstnere. Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den dansk flåde præsenterer en række udvalgte malerier, der for manges vedkommende er ikoniske inden for danmarkshistorien og stiller spørgsmålene: Hvilket slag eller begivenhed er gengivet, hvilke fartøjer er det, vi ser, hvem var kunstneren, og hvor realistisk er gengivelsen i forhold den faktuelle begivenhed?Mange af billederne fortæller to historier. Ud over motivet på lærredet fortæller billedets tilblivelse, symbolik og brug også om tidsånden og dens påvirkning af malerens motiv. Hvert af de 50 malerier ledsages af forklarende tekst, og hvor det er skønnet nødvendigt af øvrige forklarende illustrationer.Historien bag billedet er for alle med interesse for Danmarks historie og for Flådens betydning for Danmark som søfartsnation. Bogen er gennemarbejdet og seriøs historieformidling på højt fagligt grundlag, men samtidigt velegnet til lystlæsning og opslag. Den vil fra start til slut oprulle de vigtigste begivenheder, som Flåden har været involveret i, gennem de sidste 500 år. Søren Nørby (f. 1976), cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og ph.d. fra Syddansk Universitet. Søren Nørby har i mere end 20 år beskæftiget sig med søfarts- og marinehistorisk forskning og fungerer i dag som Søværnets historiske konsulent.Jakob Seerup (f. 1975), cand.mag. i historie og forhistorisk arkæologi. Jakob Seerup har været ansat som museumsinspektør på Orlogsmuseet, undervist i søkrigshistorie ved Søværnets Officersskole og er nu på Bornholms Museum som museumsinspektør for nyere tid.

Adelskvinden Marie Grubbe vokser op på et gods uden for København, mens svenskerkrigene raser i sidste halvdel af 1600-tallet. Hun har et drømmende sind, men rummer også en karakterstyrke og beslutsomhed, som er uundværlig for en kvinde, der ikke vil finde sig i de ydmygelser og uretfærdigheder, som både hendes første og hendes anden ægtemand føler sig berettiget til at udsætte hende for. Vi følger hendes fald fra det fine selskab, hvis regler hun aldrig rigtig har formået at underkaste sig, og hendes søgen efter frihed og kærlighed uden for den sfære, hun er opdraget i.Romanen "Fru Marie Grubbe" er baseret på den sande historie om adelskvinden Marie Grubbes usædvanlige liv. Da bogen udkom i 1876, rørte den mange hjerter med sin realistiske og varme skildring af en ung kvinde, der kaster alt over bord for at forfølge kærligheden. Marie Grubbe fremstår endnu i dag som en af de stærkeste kvindeskildringer i dansk litteraturhistorie.slxJ.P. Jacobsen (1847-1885) var en dansk forfatter, der trods sin korte levetid formåede at bidrage til den europæiske digtning. Kort opremset består J.P. Jacobsens litterære arbejde af to romaner ("Fru Marie Grubbe" fra 1876 og "Niels Lyhne" fra 1880), en novellesamling ("Mogens og andre noveller" fra 1882) og et mindre antal digte. J.P. Jacobsen var født i Thisted, men rejste til København for at tage sin studentereksamen og efterfølgende studere botanik ved universitetet.

In 1644 the University of Copenhagen established its first anatomical theatre. In addition to the instruction of students, research was also carried out in the Anatomy House. Here Thomas Bartholin, the Professor of Anatomy, demonstrated the thoraic duct and later the lymphatic vessels in a human being, an achievement that has brought him fame. In 1662 Thomas Bartholin published A Short Description of the Anatomy House in Copenhagen, which meticulously describes the layout of the Anatomy House alongside the first eighteen years of its history. This volume presents Bartholin's book for the first time in English, as well as the original Latin text, enabling a broader audience to draw on its various and detailed accounts. A commentary and an introduction as well as rich body of illustrations make this edition a valuable resource for historians of medicine.Niels W. Bruun is a Senior Research Fellow at the Royal Library Copenhagen.

Denne bog beskriver udviklingen af kongelige og adelige haver og havebrug i vort klima- og kulturområde i 1600-tallet. Arbejdet med disse haver, de erfaringer man gjorde sig med anlæggelse, plantesortiment og dyrkningsfaciliteter, blev optakten til de meget kendte og grundigt beskrevne haver fra 1700-tallet, som f.eks. Frederik IV’s smukke haver ved Fredensborg, Frederiksberg og Frederiksborg.Før 1600-tallet dyrkedes næsten kun nytteplanter i haverne i vort klima- og kulturområde; dvs. uden for de områder, som havde været under romersk indflydelse.Inspirationen til det moderne havebrug kom sydfra. Man begyndte at importere kostbare planter og frø, og man hentede udenlandske gartnere til landet. Både Christian IV og Frederik III arbejdede intenst med Rosenborghaven – sidstnævnte med hjælp fra Paul Klingenberg – men den helt store haveanlægger var Frederik III’s dronning Sophie Amalie.Hendes meget righoldige arkiv fortæller om anlæggelsen af Sophieamaliehaven ved Sophieamalienborg. Til anlæggelsen indkaldte dronningen fire franske gartnere, den ene efter den anden. Da dronningen døde i 1685, var haven fuld af blomster og springvand.Den store udfordring lå i at få de sarte planter til at overleve i vort klima. På dette tidspunkt gjorde ”Den lille Istid” – en usædvanligt kold periode, som var værst i årene fra 1650 og ca. 70 år frem – ikke de dyrkningsmæssige udfordringer mindre. Dronning Sophie Amalie løste problemet med sine kakkelovnsopvarmede ”pommerantzhuse”, hvor hun dyrkede et stort udvalg af importerede planter, som kun kom ud i haven i sommerperioden.Annie Christensen har foretaget en minutiøs gennemgang af private arkiver, bevarede regnskaber i Rigsarkivet, og Det kongelige Biblioteks store samling af havelitteratur fra 1600-tallet. Hun beskriver haverne ved Gottorp, Nykøbing Slots haver, haven omkring Rosenborg, Dronning Sophie Amalies haver og en række andre haver fra 1600-tallet, bl.a. Frederiksdalhaven, hvorfra der findes fyldige plantelister, som belyser hvordan man tilplantede bedene i 1600-tallet.I bogen citeres talrige plantelister fra 1600-tallet og det giver et unikt indblik i udviklingen af plantesortimentet i århundredet. Her findes selvstændige kapitler om dyrkningsfaciliteter og plantesortiment på Gottorp, dyrkning af eksotiske planter og dyrkning af køkkenurter. Hertil kommer fyldige bilag, appendiks, litteraturliste og kilder, som kan hjælpe interesserede videre i udforskningen af den tids havebrug.Indbundet, shirtinghelbind, med smudsomslag. Stort format, ca. 25 x 32,5 cm. 2000. Bogen er på 396 sider og indeholder 30 smukke farvegengivelser fra Gottorfer Codex, samt mere end 50 sort-hvide illustrationer, som bl.a. viser datidens haveredskaber, drivhuse, samt planer og stik med gengivelser af udvalgte haver og slotte.Forsiden viser Kong Frederik III og dronning Sophie Amalie til hest, omgivet af blomster og løvværk. Kunstneren er O. Ellinger. De danske Kongers kronologiske Samling, Rosenborg.”Annie Christensens bøger er rige på viden og tanker, meninger og holdninger. De rager op over havelitteraturens frodige underbevoksning som store bredkronede træer”. (Marie Louise Paludan, anmeldelse af Annie Christensens bøger i Weekendavisen).Havehistorikeren Annie Christensen er cand.hort. med afgangsopgave i klimatologi 1979. Licentiatgrad, lic.agro., i 1986, på en afhandling om udviklingen af Gisselfelds haver 1500-1900. Annie Christensen har også udgivet ”The Klingenberg Garden Day-Book 1659-1722” (1997) og ”500 år i en dansk have - tusinder af hænders arbejde” (om Gisselfeldhaven, udgivet i 2004) hos os.

Bach schenkte seiner Ehefrau Anna Magdalena zwei handgeschriebene Notenhefte. Das zweite davon war besonders wertvoll, mit einem pergamentüberzogenen Einband mit Goldschnitt versehen. In dieses Büchlein von 1725 notierte er zahlreiche Klavierstücke in den verschiedensten Stilen - eigene und solche von anderen Komponisten. Die Henle-Urtextausgabe, die übrigens zu den alljährlich am meisten verkauften Titeln unseres Katalogs zählt, gibt den gesamten Inhalt dieser Handschrift notengetreu und hervorragend von Hand gestochen wieder, ausgenommen die im Notenbüchlein enthaltenen Sätze aus den "Französischen Suiten" (HN 71) und "Partiten" (HN 28), die man im Henle-Katalog bekanntlich an anderer Stelle findet.