Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om År 1900 til 1999

Her finder du spændende bøger om År 1900 til 1999. Nedenfor er et flot udvalg af over 20.855 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Frihedskampens rødder
    af Niels-Birger Danielsen
    103,95 - 248,95 kr.

    For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde. Første bind af værket udkommer nu og dækker perioden 1933-1942 – udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde. Niels Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner, beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo – men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken. Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell, med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrede danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand krævede sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk. Andet bind er planlagt til at udkomme efteråret 2018. Om forfatteren: Niels Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han senest skrevet: ”Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist” sammen med Suzanne Wowert Rasmussen

  • af Markus Zusak
    94,95 - 198,95 kr.

    Det er 1939. Nazityskland. Landet holder vejret. Døden har aldrig haft så travlt før, og det ser ikke ud til at blive bedre. Liesel Memingers liv ændres, da hun ved sin brors grav får fat på en lille ting, der ligger begravet i sneen. Det er "Håndbog for kirkegårdsgravere". Bogen er blevet glemt der, og det bliver Liesels første bogtyveri. Derefter begynder en kærlighedsaffære med bøger og ord, efterhånden som Liesel lærer at læse af sin plejefar. Snart stjæler hun bøger fra nazisternes bogbrændinger, fra borgmesterens kones bibliotek, fra hvor der overhovedet kan findes bøger. Men det er farlige tider. Da Liesels plejefamilie skjuler en jøde i kælderen, både åbner og lukker det verden for Liesel."Bogtyven" er fortalt af Døden. Det er en historie om ordenes magt og bøgernes evne til at være sjælens føde. Markus Zusak har med sin fantastiske og intense fortælleevne givet os en bog, der vil blive stående længe.Markus Zusak (f. 1975) er en australsk forfatter. Han blev født i Tyskland og er især blevet kendt for den prisbelønnede ungdomsbog "Bogtyven", der skildrer en ung piges liv i en lille tysk by under krigen.

  • - Besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae
    af Trine Engholm Michelsen
    298,95 kr.

    Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarksmodstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt:” Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man.Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika.Hvordan lykkedes hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle og ændrede historiens gang? Hvad drev hende? Hvad følte hun?I Storfyrstinden graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra Storfyrstindens synsvinkel.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    88,95 - 158,95 kr.

    Kobberslottet I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I KOBBERSLOTTET følger vi den dansk-jødiske Kassandra fra København, der besøger sin stenrige, adelige familie i Polen, da Tyskland invaderer landet, og hun ikke kan vende hjem til Danmark. Kassandra lever et år under feu­dale forhold i den russiskbesatte del af Polen, indtil Nazi-Tyskland invaderer Sovjetuni­onen. Derefter bliver hun sendt til Den Jødiske Ghetto i Warszawa. KOBBERSLOTTET er andet bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter.   Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.  

  • af Colson Whitehead
    111,95 - 188,95 kr.

    Forfatteren bag Den Underjordiske Jernbane er tilbage! Elwood Curtis er fast besluttet på at blive til noget. Han er optaget af sin skole og tro mod Dr. Martin Luther Kings kamp for sorte amerikaneres rettigheder gennem fredelig modstand. Men i de amerikanske tresseres raceadskilte Sydstater skal der næsten ingenting til for at en ung sort mand kommer på den forkerte side af loven, og med ét ændrer alt sig: pludselig skal Elwood ikke længere på college, og i stedet føres han til Nickel Academy, en opdragelsesanstalt som påstår at gøre ”hæderlige, ærlige mænd” af drenge på afveje. I virkeligheden er Nickel Academy et mareridt, hvor enhver der sætter sig det mindste imod stedets depraverede autoriteter risikerer ”en tur ud bagved”. Elwood forsøger desperat at holde fast i Dr. Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, mener at Elwood er naiv og verden korrumperet, og eneste måde at overleve på er at spejle undertrykkernes ondskab og kynisme. Og da Elwoods idealer og Turners kynisme endelig kolliderer, får det livslange konsekvenser for dem begge. Drengene fra Nickel er en knusende koncis og modig roman af en af vor tids allerstørste amerikanske forfattere, hvis klarsynede og inderligt menneskelige fortællinger kaster lys på vores egen fragmenterede samtid. ”Genial.” New York Times Book Review ”Enestående, og hjerteknusende.” Newsday ”USA’s største historiefortæller.” Times Magazine ”Med denne bog har Whitehead gjort sig til en af Amerikas fremmeste forfattere.” Wall Street Journal ”Stærk og velkomponeret.” The Guardian ”Drengene fra Nickel er fiktion, men romanen gløder med sandhedens uhyrlige ild.” The New Republic

  • af Signe Wulff
    331,95 kr.

    For Karen Blixen var gastronomi en kunst på lige fod med litteratur, musik og maleri.?Derfor gik hun til gastronomien med dannelse, selvbevidsthed, passion, ufravigelige kvalitetskrav og høje forventninger. Med en ukuelig vilje lykkedes det Blixen at stable et køkken op på farmen i Afrika. Hendes madlavning gik fra et absolut nulpunkt hvad angik håndelag, udstyr og råvarer og endte med at blive kaldt det afrikanske kontinents svar på Ritz.?Da hun blev forfatter, lagde hun kogekunsten på hylden - i hvert fald den udførende del. For Karen Blixen forblev en stor gourmet hele livet og brugte hyppigt sin gastronomiske viden i sine fortællinger.I KØKKENET MED KAREN BLIXEN tager læseren med på kulinarisk vandring gennem Karen Blixens liv og forfatterskab. Den følger i forfatterindens fodspor fra barndomshjemmet til Britisk Østafrika og videre til Paris, New York og tilbage til Rungstedlund - med afstikkere i form af farverige beretninger fra gastronomiens kulturhistorie.Bogen gengiver også - for første gang - over 40 af Karen Blixens egne yndlingsopskrifter fra hendes læretid som kokkeelev i København. Og så kommer den med et nyt bud på den rigtige menu fra Babettes gæstebud. med tilhørende opskrifter.

  • af Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Sofie Lene Bak & mfl.
    138,95 kr.

    Gå på historisk opdagelse i København med den første guide til Anden Verdenskrig på det danske bogmarked. Med guiden i hånden får man mulighed for at komme helt tæt på krigens mange dramatiske begivenheder og se hovedstaden i et nyt og anderledes lys. Guidens tekster og kort introducerer brugeren til alle vigtige spor fra de fem forbandede år og dækker alt fra tysk terror, de danske nazister, værnemagten til modstandskampen, sortbørshandel og politik. Sporene kan være centrale bygninger, men også jordanlæg, sabotagesteder, skudhuller, mindesmærker og graffiti. Bogen indeholder også en guidet tur langs øresundskysten i sporet på de danske jøders flugt til Sverige, og endelig kan man fordybe sig i bogens interesante temaartikler. De fire forfattere er alle blandt landets førende eksperter på danskbesættelsestidshistorie. Om forfatterne: Claus Bundgård Christensen (f. 1968), lektor i historie ved RUC. Han har udgivet en stribe bøger om Første Verdenskrig og besættelsen. Medforfatter til bestsellerne 'Under hagekors og Dannebrog' (1998) og standardværket om dansk besættelsestid: 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han har desuden skrevet 'Den sorte børs' (2003) og 'Danskere på vestfronten 1914-18' (2009), der blev kåret som årets historiebog. I 2015 udgiver han værket: 'Waffen-SS. Europas politiske soldater'. Joachim Lund (f. 1967), lektor i moderne dansk og europæisk historie ved CBS. Han har udgivet en række bøger om besættelsestidens politiske og økonomiske forhold, bl.a. 'Partier under pres - demokratiet under besættelsen' (2003) og 'Hitlers spisekammer' (2005), og er medforfatter til 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han udgiver i 2015 'Samarbejdets mand - Gunnar Larsens dagbog 1941-1943'. Jakob Sørensen (f. 1973), lektor på Københavns VUC i dansk og historie. Han har udgivet en række bøger om Anden Verdenskrig og besættelsen, bl.a. 'Operation Overlord' (2004), 'For Danmarks Ære' (2008) og 'Spøgelsesfronten' (2014) og er medforfatter til 'Danmark Besat' (2005; 4. udg. 2015). Sofie Lene Bak (f. 1973), adjunkt i moderne historie på Saxo-instituttet på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om mellemkrigs- og besættelsestidens historie og om de danske jøders vilkår under og efter Holocaust, bl.a. 'Dansk Antisemitisme 1930-45' (2004), Ikke noget at tale om, 'De danske jøders krigsoplevelser 1943-45' 2010) og 'Da krigen var forbi'(2012).

  • af James Baldwin
    73,95 - 190,95 kr.

    Amerikaneren David driver rundt i Paris, da han en aften møder den italienske bartender Giovanni. David er netop blevet forlovet med den eventyrlystne Hella, men tiltrækningen til Giovanni er for stærk, og Hella er i Spanien. Snart flytter han ind på Giovannis værelse, men da Hella vender tilbage til Paris tre måneder senere, må han vælge mellem de to. Davids valg får tragiske konsekvenser. ”Giovannis værelse” er en kærlighedshistorie om identitet og begær i 1950’ernes Paris. Udkommer i SKALA-serien i Pia Juuls oversættelse. James Baldwin (1924-1987) var en amerikansk forfatter og borgerrettighedsaktivist. Han skrev indgående om den afroamerikanske oplevelse i USA og skabte furore ved at skrive om kærlighed mellem to hvide mænd i ”Giovannis værelse”. ”Voldsom og ulidelig smuk.” - San Francisco Chronicle ”En af de få forfattere af vores tid.” - Norman Mailer

  • - Den tavse provins
    af Péter Nádas
    73,95 - 228,95 kr.

    Europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Den tavse provins er første bind i ungarske Péter Nádas’ monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Pressen skriver: »Mesterligt. Ungarske Péter Nádas lader ensomme skikkelser strejfe omkring og mødes i et næsten evangelisk mørke.« – Weekendavisen »Bag et kaos af blod, sæd, lort, modermælk, sved og orgasme spinder forfatteren en skæbnefortælling, hvis mage ikke findes.« ****** – Politiken »”Parallelle historier” er en overvældende oplevelse. Det er en roman i mellemeuropæisk storformat og i familie med værker af blandt andre Thomas Mann og Milan Kundera. Lige nu gør det ikke noget, at det varer lidt, før romanens sidste to bind udkommer. Jeg skal lige nå at trække vejret efter åndeløst at have befundet mig i Nádas’ parallelunivers.« ****** – Kristeligt Dagblad »Kroppen, dens smag og uddunstninger, for ikke at tale om det hæsblæsende knepperi er verdens nav i ungarske Péter Nádas' monstrum af et mesterværk.« – Information »Den stramt styrede ordrigdom og virtuost administrerede langsomhed i skildringerne … hører til Peter Nádas' stilistiske særpræg, som fornemt rammes af den fremragende oversætter Peter Eszterhäs.« ****** – Berlingske »Fantastisk ungarsk rejse i tid og temaer – fremragende oversat.« ****** – Fyens Stiftstidende (Jysk Fynske Medier) »Bogen er uden for kategori.« ****** – Århus Stiftstidende »Det er i sandhed et storværk.«– Kulturkapellet »Denne roman sprænger alle rammer, sådan er det bare, og jeg er fascineret af den og af forfatterens evner.« ***** –Litteraturlinjer.dk »Roman fra en europæisk sværvægter.« – Jyllands Posten »Et monumentalt værk ... Det er ikke en bog man skynder sig igennem, den kræver tålmodighed, men så er den også givende.« - Lektørudtalelse

  • - En biografi om Carl Madsen
    af Chris Holmsted Larsen
    44,94 - 288,95 kr.

    En biografisk fortælling om sagføreren, kommunisten, forfatteren og mennesket Carl Madsen. Omstridt, polemisk, foragtet og beundret - en kommunistisk kulturpersonlighed, et helt igennem politisk menneske, der i sin samtid og i kampen om kulturen, politikken og erindringen udgjorde et af den danske kommunismes vigtigste kort. Fra kampen om retsopgøret efter besættelsestiden og op igennem den kolde krigs årtier satte han sit aftryk på fortællingen af danmarkshistorien og tryllebandt offentligheden som usvækket stalinist, revser af det borgerlige samfund og forsvarsadvokat i højt profilerede retssager.

  • af Peter Øvig Knudsen
    73,95 - 288,95 kr.

    De ville skabe et nyt samfundDe fejlede og forandrede verden. På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med love-ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verdenHippiernes oprør kom til at forandre vores måde at leve på for altid. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren -70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.Dag for dag fortæller Peter Øvig  Knudsen i Hippie historien om hippierne og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen.

  • - Det oprindelige manuskript
    af Jack Kerouac
    73,95 - 190,95 kr.

    Vejene er en milepæl i amerikansk litteratur. Bogen tager sin begyndelse, da Neal Cassady slutter sig til Jack Kerouac og Allen Ginsbergs kreds af litterære bohemer i New York. Cassady inspirerer dem til at rejse rundt i hele USA for at søge efter »en mistet arv, efter fædre, efter familien, efter et hjem, ja, efter selve Amerika«. Som sagt så gjort. Kerouacs bog kommer til at tegne et portræt af en generation af unge mennesker, der hverken kan eller vil indpasse sig i det etablerede amerikanske samfund anno 1947. Den er fuld af ungdommens livstørst og fandenivoldskhed og giver et medrivende litterært billede af et Amerika, der er ved at forvandles til blot en drøm. Denne udgave af Vejene er den legendariske første version af Kerouac’s selvbiografiske roman, som blev skrevet på en næsten 40 meter lang papirrulle. I modsætning til den senere version bruger det oprindelige manuskript hovedpersonernes autentiske navne frem for pseudonymer, og det rummer mere personligt stof, bl.a. om Kerouacs far. Det er en vildere og saftigere bog end den senere version. Vejene – det oprindelige manuskript udkommer her for første gang på dansk med forord af den danske digter Peter Laugesen.

  • af Peter Øvig Knudsen
    73,95 - 288,95 kr.

    Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det  nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.

  • af Lucinda Riley
    158,95 - 228,95 kr.

    Ny stand-alone roman fra Lucinda Riley. En gribende fortælling om en familie, hvor alle har sit at kæmpe med, om kærlighed der aldrig ruster, og et hus der gemmer på en stor hemmelighed.Posy Montague nærmer sig sin halvfjerdsårs fødselsdag og bor stadig i sit smukke engelske barndomshjem, Admiral House. Her tilbragte hun sine første år, her fangede hun sommerfugle i haven sammen med sin elskede far, og senere hen voksede hendes egne børn også op i huset. Men det er ved at være tid til at træffe en stor og svær beslutning. På trods af alle minderne og den fantastiske have, hun har brugt så meget tid på at anlægge og passe, så forfalder huset, og Posy ved, at tiden nok er kommet til at sælge det.Og det er ikke det eneste, Posy har at gruble over. Hendes ældste søn, Sam, og hans søde kone, Amy, lever et usselt liv takket være Sams uduelighed som forretningsmand, og hendes yngste søn, Nick, planlægger at vende hjem efter at være flyttet til Australien ti år tidligere. Og som om det ikke var nok, dukker Posys første store kærlighed, Freddie, også op ­­– Freddie der knuste hendes hjerte halvtreds år tidligere og nu vil genoptage forbindelsen. Men hvad Posy ikke ved, er, at både Freddie og Admiral House bærer på en hemmelighed, der vil forandre hendes liv for altid.Pressen skriver: »En dejlig, dramatisk og romantisk fortælling, der gør sig gevaldigt godt en mørk aften i februar.«***** - Familie Journal »Dramatisk? Ja! Romantisk? Det bliver det! Godt? Ja, for hulen!«***** - Femina»Har alt, hvad en Riley-roman skal have - og lidt til.«***** - Søndag »En god og velskreven historie«- Litteratursiden.dk**** - Bogrummet 

  • af Wilbur Smith
    139,95 - 185,95 kr.

    Wilbur Smith er i storform og genoptager fortællingen om familien Courtney i denne episke roman fyldt med drama, spænding, heltemod og kærlighed. Den modige Saffron Courtney er datter af den fremtrædende forretningsmand og krigsveteran, Leon Courtney, som opdrager hende alene i det koloniserede Kenya. Som Saffron vokser op, vokser også hendes lyst efter viden og eventyr. Hun rejser derfor til England, hvor hun uundgåeligt indblandes i dramatiske begivenheder, der leder op til Anden Verdenskrig. Hun møder den privilegerede og idealistiske Gerhard von Meerbach, hvis velhavende bror er glødende nazi-sympatisør. Men Gerhards idealisme sættes på prøve, da hans venskab med en jødisk mand bringer ham i fare. Saffron og Gerhards skæbner vikles ind i hinanden, og de må sammen forsøge at gøre op med den ondskab, der kaster tunge skygger over Gerhards familie og hele landet.

  • - Med forord af Kerstin Ekman, efterord af Karin Nyman
    af Astrid Lindgren
    44,94 - 288,95 kr.

    Den svenske forfatter Astrid Lindgren skriver under hele Anden Verdenskrig dagbog, hvor hun beretter om hverdagen i Stockholm og det neutrale Sverige, om familielivet, om krigens gang, om sit kontorjob i et brevcensurbureau og om samtidens prøvelser og fremtidens håb og frygt. Astrid Lindgren har også et blik på krigens gang i resten af Norden og Europa, blandt andet det besatte naboland Danmark. Astrid Lindgren evner på bedste vis at veksle mellem udblik og indblik, mellem det største og det mindste, mellem det ydre og det nære. Astrid Lindgren er en eminent iagttager af krigens effekter på menneskeliv og Europas historie og samtidig en stor kulturpersonlighed. Astrid Lindgrens krigsdagbøger fra 1939-1945 er en stærkt personlig skildring af, hvordan dramatiske verdenshændelser påvirker og berører os alle – og hendes dagbogsblade er tekster ladet med stor sorg og forfærdelse og med stor glæde, da seks års krig endelig finder sin afslutning.

  • - En nostalgisk rejse på hovedvejene til søs
    af Flemming Søeborg
    288,95 kr.

    Danskerne har altid sejlet, når de skulle rundt i riget – utallige er de steder, hvor der har været en form for færgefart med robåd eller sejlskib. Med tiden blev disse færgefarter sat i system med privilegerede færgelaug, faste sejlplaner og bedre skibe og færger.Specielt udbygningen af jernbanenettet sidst i 1800-tallet medførte en voldsom ændring af færgeoverfarterne, og hjul- og dampfærger pløjede sig gennem sunde og bælter, dag og nat. De gamle dampfærger blev efterhånden afløst af dieseldrevne motorfærger eller af broer og enkelte tunneller, men det er nærmest utænkeligt, at Danmark nogensinde skulle blive så bebygget, at færgerne helt kan undværes. Her kan du (gen)opleve søluften, duften af storebæltskaffen og nyde de mange, smukke færger, der har sejlet i vore farvande.

  • af B. Dylan Hollis
    196,95 kr.

    Baking Yesteryear is a delightful culinary journey penned by the talented B. Dylan Hollis. Published in 2023 by Dorling Kindersley Ltd., this book is a must-have for all baking enthusiasts. The book takes the reader back in time, exploring the traditional baking methods of yesteryears. B. Dylan Hollis, a renowned author in the genre of cookbooks, beautifully intertwines history and baking, providing a unique perspective on the evolution of baking techniques. The recipes in the book are not just a set of instructions, but a story told through the author's engaging writing style. Baking Yesteryear is more than just a cookbook; it's a celebration of the art of baking. Published by Dorling Kindersley Ltd., known for their high-quality publications, this book is a valuable addition to any kitchen library.

  • - Alle de ting, du har glemt, du kan huske
    af Ove Dahl
    128,95 - 248,95 kr.

    Ved hjælp af næsten 500 illustrationer kan man opleve eller genopleve et årti, som adskilte sig væsentligt fra de gennempolitiserede 70’ere. For mange blev 80’erne en protest mod 70’ernes gennempolitiserede samfundsutopier. Trods den kolde krigs mørke skyer, var det en tid, hvor mange festede igennem på egne præmisser. Tiden var til stærke farver, højt hår, glad popmusik, dans og kropsdyrkelse – alt sammen hjulpet godt på vej af de nye kommercielle radio- og tv-stationer. Dig-og-mig-generationen, som den er blevet kaldt, er dog også historien om engagement i politiske enkeltsager som f.eks. miljø- og fredsbevægelsen. Tilbage til 80’erne ser også på fænomener som kartoffelkur, ny teknologi, karneval, kaospiloter, caféer med zinkdiske og spejle, sportssejre og folkeafstemninger. Alt sammen illustreret med genstande fra tiden, blandt andet skuldrepuder, BALL-trøjer, My Little Pony, svedebånd, benvarmere, computere, mobiltelefoner, badges, Walkman, Ray-Ban-solbriller, Miami Vice, Kim Schumacker og Teletubbies.

  • af Ernest Hemingway
    185,95 - 278,95 kr.

    Udvalgte reportager fra fire årtier er et mageløst tværsnit af Hemingways journalistik. Han skriver om kunstnere i Paris, fra sin første tyrefægtning, fra Den Spanske Borgerkrig, han omtaler i et afsnit den hændelse, der bliver til Den gamle mand og havet. Han er på safari og på dybhavsfiskeri, han er med på D-dag i 1944 og deltager i befrielsen af Paris. Og han læser vellystigt sine egne nekrologer efter at være styrtet ned med fly to gange inden for to døgn. Det er journalistik, der skrev historie og satte en standard. "Alle gode bøger ligner hinanden derved, at de alle er sandere, end hvis deres handling virkelig havde fundet sted, og efter at De er færdig med at læse en sådan bog, vil de føle, at det alt sammen er hændt dem og bagefter tilhører det hele dem; det gode og det onde, ekstasen, angeren og sorgen, menneskene og stederne og hvordan vejret var. Hvis man kan nå dertil, at man kan give folk det, så er man forfatter." Fra artiklen "Hilsen fra en gammel journalist på Cuba", 1934 Bogen indeholder 75 artikler, heraf er de 35 aldrig udgivet på dansk før. De er fremragende oversat af Mich Vraa.

  • af André Aciman
    73,95 - 158,95 kr.

    I opfølgeren til Call Me by Your Name møder vi atter nogle af de personer, vi kender så godt, nu 25 år senere. Elios far, Samuel, er fraskilt og på vej til Rom for at besøge Elio, der nu er en anerkendt klassisk pianist. I toget falder han i snak med den unge Miranda, et tilfældigt møde der bliver fuldkommen livsomvæltende. Elio flytter til Paris, hvor han indleder en intens affære, der ligeledes får afgørende konsekvenser, mens Oliver, der nu underviser på et universitet i New England og har sønner, der snart er voksne, fanger sig selv i at overveje et besøg i Europa. Find mig er en bevægende udforskning af kærligheden i alle dens omskiftelige former og udtryk, der på smukkeste vis minder os om at ægte kærlighed aldrig dør ud.

  • af Wilbur Smith
    98,95 - 139,95 kr.

    Wilbur Smiths to mest magtfulde familier mødes igen i denne længeventede selvstændige fortsættelse til bestselleren Solens sejr. Penrod Ballantyne og hans forlovede, Amber Benbrook, går gennem Cairos gader i 1888. De er lykkelige og opfyldt af drømme om deres fælles fremtid, men drømmene knuses, da en jaloux ekskæreste kommer imellem dem. Amber rejser til Abessinien sammen med sin tvillingesøster, Saffron, og hendes eventyrlystne mand, Ryder Courtney, på jagt efter lykken. De begiver sig ud på en farefuld færd til Addis Ababa, hvor de bydes velkommen af den magtfulde hersker Menelik II, Kongernes konge. Men Italien har planer for Abessinien, og der florerer rygter om en invasion. Tilbage i Cairo søger en knust Penrod trøst i byens opiumhuler. Han reddes af sin gamle ven, Lorenzo, som nu er i den italienske hær, og da Lorenzo tilbyder ham at slutte sig til den militære indsats, slår Penrod til. En storm er på vej, og Penrod og Amber befinder sig på hver deres side af invasionen - kan de nogensinde finde deres vej tilbage til hinanden mod alle disse odds?

  • af Hanya Yanagihara
    138,95 - 188,95 kr.

    Året er 1893, og New York er en del af de Frie Stater, hvor man skal kunne elske hvem man vil. Men da en skrøbelig efterkommer af en fornem familie drages af en charmerende, fattig musiklærer, møder han modstand. På Manhattan i 1993, midt under AIDS-epidemien, bor en ung hawaiiansk mand sammen med sin ældre, rigere partner og er tvunget til at skjule sit barndomstraume. Og i 2093, i en totalitær verden plaget af sygdom, forsøger barnebarnet af en berømt forsker at løse mysteriet om sin mands forsvinden.Tre fortællinger samles i Til paradis i en medrivende symfoni, mens tilbagevendende temaer og motiver uddyber og beriger hinanden: Et rækkehus i Washington Square Park i Greenwich Village; pandemier og deres behandlinger; rigdom over for elendighed; længslen efter at finde et jordisk paradis, og den gradvise erkendelse af, at det ikke kan eksistere. Både romanens figurer og bogens Amerika forenes i et opgør med de egenskaber, der gør os til mennesker: Frygt, kærlighed, skam, nød og ensomhed.Til paradis er en fin de siècle-roman om det amerikanske eksperiment, en mesterligt orkestreret fortælling om vores behov for at beskytte dem, vi elsker, og den smerte vi føler, når vi ikke kan.

  • af Isabella Hammad
    103,95 kr.

    Mens første verdenskrig smadrer familier, ødelægger venskaber og slår elskende ihjel, rejser en ung palæstinensisk medicinstuderende ud for at finde sig selv. Midhat Kamal bevæger sig gennem en splittet verden, fra Mellemøstens omskiftelige politiske klima til fine saloner i Montpellier og et Paris i rivende udvikling. Det er en verden, hvor alt er skrøbeligt: Kærlighed bliver til tab, venner bliver fjender, mens alle søger efter et sted at høre til. I Pariseren samler Isabella Hammad et væld af tråde fra en fragmenteret tid i verdenshistorien til en nuanceret og medrivende episk saga om det tyvende århundredes turbulente begyndelse, den palæstinensiske uafhængighedskamp og udsigten til endnu en verdenskrig. En inderligt menneskelig fortælling.

  • - Dramaets sidste akt
    af Niels-Birger Danielsen
    188,95 - 268,95 kr.

    I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om etstrengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.

  • - De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949
    af Thomas Harder
    119,95 - 328,95 kr.

    Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at mod ­ tage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

  • af Jojo Moyes
    133,95 - 228,95 kr.

    Jojo Moyes er tilbage med en medrivende roman om fem kvinder baseret på en sand historie. En fortælling om stærkt venskab og ægte kærlighed – og om at have modet til at gøre en forskel.Kentucky 1937. Da den unge engelske kvinde Alice siger ja til at gifte sig med en flot, rig amerikaner, aner hun ikke, hvad det er hun går ind til. Få måneder efter brylluppet sidder hun i et stort hus langt ude på landet uden et venligt ord eller en kærlig berøring fra sin mand, der tilsyneladende har mistet al interesse for hende.Heldigvis for Alice viser der sig en vej ud af den ubærlige situation, da hun møder Margery, der lever livet, som det passer hende. Margery har en mission: Som del af Eleanor Roosevelts rejsende biblioteksprogram skal der bringes bøger ud til fattige familier i afsides beliggende hytter i bjergene, og sammen med et par af byens andre unge kvinder melder Alice sig til tjeneste.Under den store åbne himmel og gennem det uvejsomme terræn oplever Alice, Margery og de andre frihed, fællesskab og en ny glæde ved livet. Men glæden får en brat ende, da byen vender sig mod dem, og spørgsmålet er, om kvindernes venskab og tro på hinanden kan redde dem ud af en håbløs situation.Pressen skriver:»… en perle af en roman …«***** – Femina»Jojo Moyes har begået endnu en fantastisk pageturner fuld af håb.«***** – Søndag***** – Familie Journal»Jeg elsker Jojo Moyes' bøger. Det er ren underholdning, ja, men altid velskrevet og med en god historie.« – Alt for damerne»Romanen læser nærmest sig selv, den er flydende og velskrevet …«– Litteratursiden»Jojo Moyes har gang på gang leveret skønne historier, der er letlæste og som sniger sig ind under huden på alle os hverdagstravle, der elsker at stikke af fra hamsterhjulet og rejse ind i bøgernes verden. Her findes dramaet, kærligheden, venskaberne og udfordringer der truer idyllen … Er du Jojo Moyes fan, vil denne bog ikke skuffe. Den smyger sig galant ind i rækken af gode historier.«– Bogblogger.dk 

  • - 12. Bind
    af Philip Kerr
    112,95 - 263,95 kr.

    1956. Bernie Gunther er på flugt fra sit franske skjul, hvor Erich Mielke og hans gorillaer i det østtyske sikkerhedspoliti, Stasi, har fundet ham. Manden, som Mielke har sat til at jage Bernie, og som stille og roligt skubber ham tættere på Tyskland, er en gammel kollega fra tiden hos kriminalpolitiet i Berlin. En på alle måder spektakulær sag blev i 1939 deres sidste sammen. 1939. Bernie indkaldes til Berghof, Hitlers private hjem i bjergene i Obersalzberg. En tysk ingeniør er blevet myrdet, og Hitlers højre hånd, selveste Martin Bormann, ønsker sagen opklaret så hurtigt og så smertefrit som muligt, uden at Føreren nogensinde må finde ud af, at hans private domæne har været hjemsted for mord. BERLINERBLÅT er det måske mest bemærkelsesværdige af Bernie Gunthers eventyr. Flere lande og sytten år adskiller mordet på Berghof og hans nuværende situation, og igen må Bernie erfare, at fortiden altid indhenter ham til sidst. Denne gang hjemme i Tyskland. "BERLINERBLÅT er en af Philip Kerrs største triumfer." Politiken, 5 ud af 6 hjerter "Velskrevet og velkomponeret roman." Weekendavisen "Bogen - og hele serien generelt - er både spændende og rigtigt interessant samt intelligent læsning. Det er bøger mindst på niveau med John le Carré, og det er en ubetinget ros. Prøv selv!" Drustrups bogblog "I “Berlinerblåt” konfronteres læseren konstant med en kulsort humor, der får én til at grine larmende et kort nådigt øjeblik, inden det igen bliver gruopvækkende alvor. Kerr mestrer flot den hårfine balance mellem god underholdning og lødig historieskrivning." Bogrummet.dk

  • af Wilbur Smith
    64,94 - 2.118,95 kr.

    Fra verdens største historiefortæller kommer her en fængslende og åndeløs fortælling om intriger og bedrag, der fører Courtney-familien tættere sammen, men også truer med at rive dem fra hinanden. Malabarkysten er fyldt med farer: grådige handelsmænd, frygtløse pirater og hævnlystne mænd. Men for en Courtney kan den største fare vise sig at være hans egen familie. Da Tom Courtney vender sit skib mod ukendte destinationer finder han endelig sin skæbne - og bestemmer uden at vide det hele Courtney-familiens fremtid. Toms nevø, Francis Courtney, søger formue og hævn i Sydafrika, da hans fars spillegæld efterlader ham i stor fare og uden en krone på lommen. Men da han ankommer afsløres en sandhed, der efterlader ham overvældet. I mellemtiden forfalder Toms søn, Christopher Courtney, til forræderi, vold og bedrag, da han bliver uvenner med sin far og forsøger at skabe sin egen vej i verden. Wilbur Smith (f.1933) i Centralafrika. Hans bøger er oversat til 26 sprog.

  • af Paul Auster
    139,95 - 188,95 kr.

    Paul Austers største, mest hjerteskærende og overbevisende roman. En overvældende og overraskende fortælling om arv og miljø, om kærlighed og livet selv. Den 3. marts 1947 bliver Archibald Isaac Ferguson født på hospitalet i New Jersey. Fra det øjeblik han kommer til verden, tager familiens liv fire samtidige og uafhængige retninger. Hver af de fire versioner af Ferguson bliver tryllebundet af den skønne og mageløse Amy Schneiderman, og hver af de fire Ferguson'er får hver deres egen helt enestående relation til hende. Som læser følger man alle fire i medgang og modgang. Forskellige liv og dog det samme. Paul Austers roman 4 3 2 1 er intet mindre end et mesterværk.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.