De uønskede

Denne bog fortæller historien om de tyske flygtninge i Danmark begyndende med den sovjetiske offensiv i efteråret 1944, som udløste masseflugten vestpå, til de sidste flygtninge blev sendt ud af Danmark i februar 1949. Bogen bevæger sig på to forskellige, men nært forbundne niveauer: de enkelte menneskers – først og fremmest flygtningenes – oplevelser og det mere overordnede niveau, hvor militære begivenheder, politiske og ideologiske hensyn, økonomiske, administrative og tekniske muligheder og diplomatiske forhandlinger bestemte flygtningenes daglige tilværelse og videre skæbne.

Bogens første del skildrer foruden det tyske militære sammenbrud og flugten fra østområderne de tyske bestræbelser på at få de danske myndigheder til at hjælpe med flygtningeforsorgen i tiden op mod 4. maj 1945 samt de forskellige danske instansers – først og fremmest Udenrigsministeriets og Lægeforeningens – vægren sig eller forsøg på at gøre mindst muligt og opnå modydelser i form af hjemsendelse eller i det mindste bedrede kår for deporterede danskere.

Anden del beretter, hvordan de danske myndigheder den 5. maj 1945 blev tvunget til at påtage sig ansvaret for flygtningene, og hvordan dette arbejde blev organiseret og foregik i praksis. Her fortælles om livet i flygtningelejrene – langtfra dem alle, men et repræsentativt udvalg – og de debatter om, hvordan flygtningene burde behandles, som fra tid til anden blussede op i pressen.

Historien om de tyske flygtninge i Danmark er en del af nazismens og Anden Verdenskrigs historie, men også af historien om den kolde krigs første år, om den allierede besættelse af Tyskland og om bestræbelserne på at få Tyskland på fode igen efter krigens ødelæggelser. Flygtningene i Danmark udgjorde kun en lille del af de ca. 12,5 millioner flygtninge og fordrevne i Tyskland, som de allierede besættelsesmyndigheder skulle brødføde og sikre boliger, sundhed og arbejde.

Tredje del skildrer de danske forsøg på ad officielle og uofficielle kanaler at overtale de allierede til at modtage flygtningene i deres besættelseszoner i Tyskland. Det et langt og kompliceret forløb. Et gennemgående tema er her, at selvom Danmark var helt afhængigt af de allieredes velvilje, var de danske forhandlere ikke uden muligheder for at påvirke dem. Fødevarer, soldater til aflastning af den britiske besættelsesstyrke og fortsat amerikansk adgang til baser på Grønland var noget af dét, det danske diplomati havde at handle med. Dertil kom en målbevidst påvirkning af de allierede beslutningstagere gennem uofficielle, personlige kontakter og forskellige former for offentlighedsarbejde – fra pressebesøg i flygtningelejrene til resolutioner vedtaget af internationale kirke- og kvindeorganisationer.Det er karakteristisk for dette forløb, at de britiske og amerikanske udenrigsministerier, som var meget opmærksomme på, hvad Danmark havde at tilbyde i bytte for hjælp med at løse flygtningeproblemet, var langt mere tilbøjelige til at komme danskerne i møde end de samme landes besættelsesmyndigheder, som i givet fald skulle overtage flygtningene.

Den korte fjerde del, ”Efterspil”, fortæller om de repatrierede flygtninges og de fordrevnes situation i Tyskland, om de forhandlinger og aftaler mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland, der satte formelt punktum for flygtningehistorien, og skitserer flygtningenes og de fordrevnes plads i tysk efterkrigshistorie og kultur.Bogens kilder er dels en meget omfattende og meget forskelligartet historisk litteratur dels flygtingedagbøger og memoirer samt mundtlige og skriftlige beretninger og materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver.

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.
Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.
Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at mod ­ tage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.
DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.