Bøger om År 1950 til 1999

Efter næsten halvtreds år i eksil kommer den tidligere SS-officer Harald Lauritzen hjem til Stockholm fra sit tilflugtssted i Argentina. Hans tilbagekomst vender op og ned på tilværelsen for familien Lauritzen. Onkel Harald er nemlig stadig nazist. Men han har et tilbud, der ikke er til at afslå.Eric Letangs advokatfirma bliver konfronteret med et nyt udbrud af massehysteri. Denne gang er det pædofiliskrækken, der udløser endnu en heksejagt.1990’erne er præget af økonomiske kriser og af Social­demokratiets begyndende nedtur. Samtidig vokser fremmedhadet og højreekstremismen – en politisk forandring, som alt for mange undervurderer. Da det 20. århundrede rinder ud, begynder en helt ny epoke, som viser, at vi intet har lært af historien.ENDEN PÅ HISTORIEN er tiende og afsluttende bind i romanserien Det Store Århundrede – Jan Guillous serie om 1900-tallet, der skildrer familien Lauritzen i flere generationer.Både dette bind og det samlede værk om gadedrengen Guillous genskabte århundrede er et vedkommende, underholdende og imponerende bidrag til vores fælles historiefortælling. Berlingske, 4 stjerner ****En velfortalt familiesaga over adskillige generationer og en ikke ganske uprovokerende præsentation af synspunkter tilsyneladende undertvunget og fortrængt af en nutidig svensk offentlighed. Jyllands-Posten, 4 stjerner ****Et flot punktum for Guillous lange slægts- og sekelsaga... Skæve udfald mod dette og hint er det bedste ved Jan Guillous historiske romaner om opstigning og nedtur for svensk foretagsomhed og, snobberi og fordomme. Tak for turen i rutsjebanen. Hvor enden på historien blev til besk og bedste slutning. Politiken, 5 stjerner *****Guillous imponerende romanværk er nået til enden … med vanlig ironi og dødsforagt kaster han sig ud i diverse emner, der får ham til at se rødt. Arbejderen Et storværk afsluttes … ligesom i de forrige bøger bliver familiehistorien brugt som en indgang til at beskrive en tid og et samfund. Søndag

Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.

Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.

Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.

Men der kommer en time er sjette og næstsidste bog i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer fortsætter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv, denne gang om tiden under Den Kolde Krig i 1970?erne. Giles Barrington og Emma Clifton - bror og søster - kolliderer på mange måder, ikke mindst politisk, men samtidig er Giles lidenskabeligt optaget af at få Karin smuglet ud af Østtyskland, og det får førsteprioritet i hans liv. Harry Clifton ved virkelig ikke, hvad han skal mene om lige netop dén sag, men har selv nok at se til i sit forsøg på at få Anatolij Babakov løsladt fra en sibirisk arbejdslejr, og Emma må endnu en gang kæmpe for at holde Barrington Shipping på familiens hænder. Imens overgår lady Virginia, eksperten i rænkespil, sig selv i et nyt forsøg på at fore egne lommer - helst så de er fyldt resten af hendes liv, og hun får som altid god og konstruktiv hjælp af sine medkumpaner. Allerede udkommet: Hvor der er vilje, Faderens synder, En velbevaret hemmelighed, Pas på hvad du ønsker dig og Mægtigere end sværdet.?Syvende bind, som er den sidste i serien, udkommer august 2019.

1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og kulturelle landskab og ændrer det for altid. Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftner i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnamdemonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder. 1968 er en roman om en omstridt epoke, skrevet af en forfatter, der selv befandt sig midt i begivenhedernes centrum. "Med vanlig selvironi og fortællelyst gør Jan Guillou det igen: Fryder, fængsler og fascinerer sine læsere til blandt andet at interessere sig for Thalidomid-skandalen, til Vietnamkrigen, til socialismen set gennem juraens øjne." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "1968 er ganske enkelt god, fængende og lærerig underholdning. Guillou kan skrive, så man flyver gennem siderne." Bogblogger.dk "Jeg (er) sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur." DrustrupsBogblog.dk, 5 af 5 stjerner "Som altid er Jan Guillou en velskrivende og underholdende fortæller." Lektør ”Politisk aktivisme versus traditionel borgerdyd.” 4 stjerner i Jyllands-Posten "Guillou mestrer som altid det slagkraftige …" Ekstra Bladet

INGEN KAN HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED TIL EVIG TID. London, 1945. Englands befolkning holder vejret, mens Overhuset voterer om det er Harry eller Giles, der er den retmæssige arving til Barrington Shipping Line. Harry vender tilbage til Amerika for at promovere sin nyeste roman, mens Emma leder efter en lille forsvunden pige, hvis sande identitet for alt i verden skal holdes hemmelig. Parlamentsvalget står for døren, og Giles skal forsvare sit sæde i Underhuset men bliver chokeret, da han opdager, hvem modkandidaten er, og i sidste ende bliver det Sebastian Clifton, der må afgøre sin onkels skæbne. En velbevaret hemmelighed er tredje bind i Clifton-krøniken, en episk fortælling om magt, forræderi og familiebånd. ?Førsteklasses håndværk.? - Weekendavisen om Clifton-krøniken

Til min søster er en roman om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv. Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne. De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt. Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.

Fjerde bind i Jeffrey Archers Clifton-krønike. Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington. Pas på hvad du ønsker dig er fjerde bind i CLIFTON-KRØNIKEN, en episk fortælling om magt og kærlighed, forræderi, hævn og familiebånd.

Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv. Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary. En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?  

Eric, tredje generation i familien Lauritzen, vokser op i 1950’erne. Det er en tid, hvor grunden bliver lagt til den svenske velstand. Et sønderbombet Europa skriger på svenske råvarer, men samtidig præges tiden af skrækken for atomkrig. For Eric er faren tættere på. Hans beskyttede tilværelse i Saltsjöbaden er ved at gå i stykker. I den store forandring fødes også en ny ungdomskultur, og indflydelsen kommer ikke længere fra Europa, men fra Amerika. Eric trækkes med i fascinationen af alt det nye inden for musik, mode og film, og han har ikke bare held med det kunststykke at smugle den forbudte drik Coca-Cola til Sverige – han bliver også den første i klassen, der har ægte amerikanske cowboybukser. ÆGTE AMERIKANSKE COWBOYBUKSER er sjette bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. "Det 6. bind i Jan Guillous romanserie Det Store Århundrede er det hidtil bedste. (...) Følsomt fortalt med fine detaljer om tidsånd og tøjmode. I et usmykket sprog, som griber læseren." Politiken, 4 hjerter ★ ★ ★ ★ "...det er genialt at lade et barn fortælle om dette årtis mange påvirkninger af samtiden." Nordjyske, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ ”…serien [udgør] samlet set et unikt værk af stor vægt og (ret sikkert) af blivende betydning.” Drustrups bogblog "En ægte Jan-bog." Fyns Amts Avis "Jan Guillou kombinerer kompetent samfundskritik og familiehistorie." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★ ★ ★ ★

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind, der udkommer i Norge 2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

I 2017 modtog Merete Pryds Helle De Gyldne Laurbær for Folkets skønhed. Vi kunne alt fortsætter, hvor Folkets skønhed sluttede, og vi befinder os på en villavej i Værløse i de spæde 70'ere. Denne gang er vi hos familiens Pryds' naboer, og deres historie er en ganske anden end familien Pryds' fortælling, som vi fik i Folkets skønhed. Merle ligger på sit værelse og kan høre sine forældre, som taler sammen i stuen. I dag er mors sygdom ikke så slem og far er for en gangs skyld både hjemme og ædru. Vi kunne alt tager sin læser med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor en uovervindelig optimisme herskede og hvor man fortalte børn, at fremtiden var deres, at verden lå for deres fødder og at de i bund og grund kunne lige, hvad de ville. Det er en barsk roman om kærlighed på trods af sygdom, misbrug og svigt, og den griber fat i livet  på de  voksne, som ikke magter voksenlivets forventinger.

Kløvedals to første bøger om hans første jordomsejling med Nordkaperen samlet i ét bind. Illustreret med s/h- og nye farvefotos samt nytegnede kort.

Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.

Mennesker med et nært forhold til dronning Margrethe fortæller om, hvordan hun i 50 år er vokset til at blive et nationalt samlingspunkt, som befolkningen holder af og lytter til. Kong Willem-Alexander af Holland, kronprins Haakon af Norge, kronprinsesse Victoria af Sverige, statsminister Mette Frederiksen, billedkunstner Bjørn Nørgaard, fhv. kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen, arkæolog Flemming Kaul, ambassadør Ulrik Federspiel og de nære veninder Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen beretter om de søjler, som dronning Margrethes liv hviler på: familien, nationen, rigsfællesskabet, historien, troen og kunsten, og geologen Minik Rosing og maleren Trondur Patursson fortæller om forholdet til Grønland og Færøerne.I bogen gør Dronningen også selv status over sine 50 år som Danmarks statsoverhoved.Tilsammen udgør beretningerne et varmt og levende portræt af en regent, der har repræsenteret Danmark udadtil og forenet landet indadtil. Let har det ikke altid været, Dronningen har skullet tackle udfordringer og kriser. Både som monark og menneske.

Michael Falch spoler ved hjælp af gamle dagbøger og hundredevis af gemte breve tilbage til sin ungdomstid i grænsebyen Tønder. Han inviterer åbenhjertigt inden for i teenageværelsets kombination af lyst- og tugthus, vi hører om kæresterne og den første erotik, om venskabet med den uvorne præstesøn, om forældrenes misbrug og hjerteskærende kriser, og vi hører ikke mindst om den svære relation til faren. I samme bevægelse skildrer han Tønder som et mentalt landskab og illustrerer, hvordan 70’ernes oprørske ungdomsdrømme prægede tilværelsen i en fjern provins.

Rosa vokser op i Aarhus i 80erne blandt hippier, graffitikunstnere, BZere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er. Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer meget tæt på gåden om, hvem hun selv er. Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.

I denne personlige beretning fra Søren Pind, fortæller han historien fra ungdomsårene på Bornholm til lokalpolitik i København. Han fortæller om rejsen til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister. Bogen er en skitsering af en dramatisk tid, og den tilbyder rig indsigt i Danmarks historie, og en forventelig fremtid. Søren Pind trækker tråde fra kaos over frihedsrus i 70'erne helt frem til  migrationens og populismens årti. Efter sine 30 år i dansk politik, viser han her sin personlige oplevelse af politiske bevægelser og verdens forandring.

1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til. DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG ­er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer. "DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG [er] i mine øjne forfatterens bedste i hans ambitiøse slægtskrønike." Politiken, 4 af 6 hjerter "… et fint og farverigt portræt." Berlingske, 4 af 6 stjerner" "At Jan Guillou er forfatter i topklasse, har han for længst bevist. Sprog, handling og plot fungerer som altid i hans bøger. Også denne gang formår han at gøre sine personer lyslevende og realistiske … slagfærdig, stakåndet og strålende underholdning." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål." Litteratursiden.dk

Peter Øvig skriver stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere – BZ-bevægelsen Først besatte de en gammel rugbrødsfabrik ved navn Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus. Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne. Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse. I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at familien stadig levede. Allerede før forfatteren havde besluttet sig for at skrive bogen, rejste en voldsom modstand sig i inderkredsen af det gamle miljø, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet. ”Du har ikke en chance – tag den!” var et af BZ-familiens mottoer, og Peter Øvig valgte at inddrage modstanden i sin bog. Bemærkelsesværdigt nok var de mest indædte modstandere blandt BZ’ere de samme, som gennem de seneste 35 år oftest selv har fortalt historien i bøger og på film.

Eksil foregår i Tanzania i 80'erne. Hovedpersonen, Samantha, er en ung kvinde, datter af engelske immigranter. Hun føler sig svigtet af sine forældre og har i tiltagende grad svært ved at tilpasse sig den virkelighed, hun lever i, og hun lægger sig ud med alle autoriteter. Hun glider ud i et større og større misbrug af både alkohol og narkotika. Samantha har et stort behov for at blive elsket, og det fører hende sammen med en mand, der aldersmæssigt kunne være hendes far. Forbindelsen til ham viser sig skæbnesvanger for hende ...

I 2016 er det 40 år siden, at VINTERBØRN udkom første gang. Og bogens forfatter, Dea Trier Mørch, ville være fyldt 75 år i 2016. Bl.a. også for at markere de to begivenheder genudgives nyklassikeren VINTERBØRN nu - med den originale forside. VINTERBØRN er en roman fra fødeafdelingen på Rigshospitalet. En gruppe gravide kvinder er omkring nytår 1975 indlagt med komplikationer på svangregangen. De har vidt forskellig baggrund, men på hospitalet ophæves forskellene. Her er de alle iklædt hospitalsskjorter og har lige svært ved at sove i den kølige nat, hvor tankerne rumsterer. Vi følger Marie, Connie, Habiba, Olivia og de andre kvinder i tiden op til, under og efter fødslen. VINTERBØRN er på samme tid et enestående tidsbillede fra 1970’erne og en universel fortælling om at skulle være mor. VINTERBØRN udkom første gang i 1976, og dermed var en moderne klassiker født. Dea Trier Mørchs kollektivroman vakte øjeblikkelig sensation og betragtes som 1970’ernes store generationsroman.

Bogen bag succesfilmen Call Me by Your Name. Romantisk kærlighedshistorie sat i Norditalien i 1983. Den 17-årige Elio tilbringer sommeren med sin familie i deres hus i Norditalien og forelsker sig hovedkulds i familiens sommergæst, den lidt ældre studerende Oliver. Elio og Oliver udvikler ganske langsomt et forhold. Det bliver en sommer i det smukke italienske landskab, de aldrig glemmer – og som ændrer deres liv for altid. Pressen skrev: »Den smukkeste og mest nuancerede skildring af den bratte, uventede forelskelse.« ****** – Jyllands Posten »En absolut anbefalelsesværdig bog...« – Weekendavisen »Superb ... The beauty of Aciman's writing and the purity of his passions should place this extraordinary first novel within the canon of great romantic love stories for everyone. « - The Washington Post Book World »This novel is hot ... a love letter, an invocation, and something of an epitaph ... An exceptionally beautiful book. « - The New York Times Book Review »The novel is richly, sensuously detailed ... luminous ... Aciman deftly charts a burgeoning relationship that both parties want and fear.« - The Boston Globe »…dyb og sanselig skildring af forelskelsens og begærets berusende skønhed.« – Litteratursiden

"Kreativitet" er et praktisk og filosofisk kursus for kunstnere og andre, der ønsker at udforske og genvinde deres kreativitet og selvtillid."Kreativitet" er en brugsbog om personlig udvikling, der med fordel kan læses og bruges af alle, som interesserer sig for at leve et kreativt liv. Bogen henvender sig til den kunstner, som vi alle har i os, hvad enten kreativiteten er gået i stå eller aldrig rigtigt er kommet til udtryk."Kreativitet" er opbygget som et tolvugers kursus. Læseren indgår en kontrakt med sig selv, og nogle elementære opgaver tjener som disciplin i kurset: Morgensiderne, som skal skrives hver dag, og den oplevelse, som man hver uge skal forkæle sin indre kunstner med. Som kurset skrider frem, lærer man at overvinde de blokeringer og kunstigt skabte begrænsninger, der holder ens iboende kunstner i dvale."Kreativitet" indeholder effektive og underholdende øvelser. Følger man dem, lærer man at stimulere sine kreative, intuitive og kunstneriske sider og er godt på vej igennem et stykke givende terapeutisk arbejde, der igen – eller for første gang – kan få ens kreative energi og livsglæde til at flyde."Gør-det-selv-bog. Om at finde det kreative potentiale i sig selv og lære at tackle de djævelens advokater, der ikke tror på den slags." – Weekendavisenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen amerikanske forfatter Julia Cameron (f. 1948) udfolder sig inden for en bred vifte af discipliner – ved siden af virket som forfatter er hun både journalist, filmskaber, komponist, kunstner og underviser. Julia Cameron har udgivet et væld af både prosa, essays og fagbøger og har lavet tre film sammen med sin første mand, Martin Scorsese.

For nogle år siden bragede Petra Nagel igennem på tv-skærmen med programserien "Petra dater hele verden",?"Petra elsker sig selv" og "Petra får en baby." Det var ærlige, udleverende og humoristiske programmer med et meget personligt udgangspunkt.Den stil tager Petra Nagel nu med over i TING, JEG HAR LÆRT, DA DET VAR FOR SENT. Bogen er en åbenhjertig, inspirerende, tåkrummende og lattervækkende fortælling om alt det, Petra gerne ville have vidst, da hun var 20 år gammel og stod på tærsklen til voksenlivet. Derfor er bogen fyldt med historier om ungdomsliv, venskab, kærester, mærkelige tatoveringer, akavet sex, grimt tøj og lavt selvværd.TING, JEG HAR LÆRT, DA DET VAR FOR SENT er en indsigtsfuld beretning om at blive voksen og mor til to - og først der erkende og sande ting, der ville have været gode at vide 20 år tidligere.

Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner "Sømærke" et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Om forfatteren:Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

Københavnerliv 1945-1972 er den rigt illustrerede fortælling om København og københavnerne igennem en af de mest skelsættende perioder i byens historie. En fortælling i tekst og billeder om de mennesker, der boede i byen i de år, og det liv de levede. Med sin skarpe billedsans har Kåre Lauring udvalgt ca. 200 billeder, der følger byen og borgerne igennem efterkrigstiden. Det gik fra rationering til velfærdssamfund – fra krigstidens fattigdom, igennem genrejsningen efter krigen, højkonjunkturen fra 1957 og frem til 1970’ernes økonomiske kriser.For de generationer, der er vokset op og har levet i byen, er bogen forhåbentlig en veloplagt tur ned ad ”memory lane” – for de yngre er tekst og billeder et velfortalt og rigt illustreret blik tilbage på byen, som den tog sig ud på tærsklen til nutidens livsstils-metropol. En by og et liv, der på mange punkter er meget anderledes, end det liv vi lever i dag.Kåre Lauring har tidligere udgivet Københavnerliv 1857-1939 og Københavnerliv 1940-1945.

Barnet fra Thy er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy. Bogen kan læses selvstændigt.Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle, de hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, hemmelige affærer og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad.Barnet fra Thy er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1960’ernes Danmark. En intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider.Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.