Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om År 2000 til 2100

Her finder du spændende bøger om År 2000 til 2100. Nedenfor er et flot udvalg af over 4.871 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anna Fredriksson
    119,95 - 236,95 kr.

    Karin tænker ikke så nøje over det, da hun tilmelder sig et aftenkursus i avanceret asiatisk madlavning hver anden tirsdag. Hun har bare brug for at bryde med hverdagen, der er præget af bekymringer og ensomhed efter hendes mands pludselige slagtilfælde.Madlavningskurset ledes af Henrik, en passioneret og succesrig kok, og det bliver et tiltrængt pusterum for Karin. Her møder hun andre madglade mennesker, lærer nye sider af sig selv at kende og mærker kærligheden spire på ny. Lidt efter lidt går det op for Karin, at hendes liv måske ikke er, som hun inderst inde ønsker det, og hun begynder at sætte spørgsmålstegn ved alt det, hun tidligere troede, var sandt. Men tør hun følge sine egne drømme og sætte sit trygge liv over styr? Eller skal hun stille sig tilfreds med tilværelsen, som den er?Tirsdagsklubben er en roman om venskab, madlavning og livets svære valg. Om at det aldrig er for sent. Og om at blive helt og aldeles hovedkulds forelsket – ligegyldigt hvor gammel man er.

  • af Simona Ahrnstedt
    138,95 - 152,95 kr.

    ‘Med hjertet som indsats’ af Simona Ahrnstedts er en romantisk historie om hemmeligheder, svigt usandheder.  Dessie er vokset op i et trygt område, men har valgt at søge mod nye udfordringer i både militæret og senest som bodyguard. Dessies arbejdsliv og sociale sammenhænge med både venner og Tinder dates går godt, men at holde på en hemmelighed der kan få enorme konsekvenser, hvis det kommer frem i lyset, kan være en stor mundfuld at holde for sig selv. Dessie bliver hyret som livvagt af den rige Sam imod hendes vilje, og sammen deler de to en vild fortid. Sam er opvokset i et fattigt miljø, men har opbygget et helt hotelimperium. Men til hans store succes er det kun et lille plaster på såret, da han ligesom Dessie også har oplevet svigt i hans unge dage. Dessie og Sam oplever stor lyst til hinanden, men eftersom en fremmed fjende dukker op i rampelyset, må de afslutte deres seksuelle trang til hinanden, da det kan medføre alvorlige udslag... Men kan de lægge det fra sig én gang for alle?Simona Ahrnstedts ‘Med hjertet som indsats’ er hendes 10. bog, som endnu engang slår fast, hvorfor hun er den højt elsket og førende romanceforfatter i Sverige. Køb ‘Med hjertet som indsats’ af Simona Ahrnstedt, som for alvor sparker døren op til en fantastisk og helt igennem velskrevet historie. 

  • af Nora Roberts
    198,95 kr.

    Kvinderne i Bodine Longbows familie har i generationer drevet et resort i det stille, naturskønne Montana. Men idyllen brydes brat, da en ung kvindes lig bliver fundet, og en frygt spreder sig gennem lokalsamfundet.Kort efter dukker en dybt traumatiseret kvinde op ud af det blå. Hun viser sig at være Bodines moster Alice, der forsvandt sporløst for 25 år siden.Har mordene noget med Alices mystiske forsvinden at gøre? Hvem iblandt dem er i stand til den slags ondskab?Samtidig er Bodines teenagecrush, Callen, tilbage i byen og gamle, uafklarede følelser vokser frem, mens de to i fællesskab forsøger at afdække sandheden – før morderen slår til igen ...Når solen går ned er endnu en stemningsfyldt, romantisk spændingsroman af bestsellerforfatteren Nora Roberts. “Det, der gør denne roman så fængslende, er Roberts’ evne til at fylde sin fortælling med et rigt detaljeret familieliv, sydende romantik og spænding.” – Publishers Weekly“I Når solen går ned er handlingen dybere, mysteriet har flere lag, og med Alice rammer Roberts et nyt niveau, når hun udforsker fysiske og psykiske traumer og familiens og kærlighedens kraftfulde, helende kraft. Roberts bevæger sig som forfatter ud i mere komplekst og mørkere land med fantastisk effekt.” – Kirkus Reviews“Når solen går ned er indbegrebet af Nora Roberts med sin jordbundne heltinde, en medrivende handling krydret med hverdagsliv og sine lige dele nervepirrende spænding og sexet romantik.” – Booklist

  • af Frida Skybäck
    119,95 - 213,95 kr.

    En solrig majdag flytter den unge Madeleine Grey til en lille skånsk kystby, hvor hun skal arbejde som frivillig. Men efter få uger forsvinder hun sporløst, og alle eftersøgninger ender blindt.30 år senere modtager hendes søster Patricia et anonymt brev med Madeleines halskæde vedlagt. Hun rejser til Skåne i et sidste forsøg på at finde sin søster. Hun indlogerer sig på Monas Bed, Breakfast & Books, hvor hun møder en gruppe læseglade kvinder. Mellem deres snakke om bøger, kærlighed og besværlige ægtemænd begynder de at grave i Madeleines mystiske forsvinden.Men ikke alle byens indbyggere er lige imødekommende, og snart går det op for Patricia, at hendes spørgsmål river op i gamle sår. Hvad var det egentlig, der skete med Madeleine, da hun i sin tid forsvandt, og hvilke mørke hemmeligheder forsøger de lokale at skjule?Bogklubben ved verdens ende er en fortælling om, hvordan fortidens ugerninger altid kommer for en dag, og om hvordan bøger, kærlighed og venskab kan hele gamle sår og hjælpe nye begyndelser på vej.

  • af Nikolaj Zeuthen
    138,95 - 152,95 kr.

    Et digt for hver dag i sommerferiens seks uger. Det er den enkle opskrift for Nikolaj Zeuthens sjette digtsamling. Den lægger sig stilistisk set i forlængelse af "Viceværtsdigte", der udkom i 2019 og blev nomineret til Blixenprisen i kategorien Årets skønlitterære udgivelse.Vi følger digteren selv, der i en lejet bil med kone og tre børn krydser Danmark og vender hjem igen. Vi begynder i hovedstaden med strandture og familiebesøg, så går turen til Vesterhavet, og tilbage er det med stop i Århus og Fåborg. Bogen samler sig til et flygtigt danmarksbillede med sol, skyer, regn, bølger og kålorme – men også til et familieportræt med en vranten teenagedatter, brødre der slås, forlystelsesparker og andre ganske almindelige op- og nedture."Sommerferiedigte" er en ligefrem og upyntet samling, hvor lyriske figurer og ornamenter er trådt til side for nøgterne registreringer af natur, dagligdag og menneskers små udvekslinger.Om forfatteren:Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede i 2009 med digtsamlingen ”Oliebål”, der blev fulgt af romanen "Verdensmestre" i 2010. Siden er kommet romanen "Buemundet guitarfisk" og et par håndfulde øvrige titler i mange forskellige genrer, herunder tegneserie og skuespil. Zeuthen er desuden forsanger og sangskriver i orkesteret Skammens vogn.

  • af Eve Chase
    114,95 - 167,95 kr.

    "Et fængslende mysterium; velskrevet med mindeværdige karakterer og masser af dybe, mørke hemmeligheder." - Kate MortonEngland, 1970. Da familien Harringtons hjem i London brænder ned, flytter mrs. Harrington med sine to børn og hushjælp til Foxcote Manor. De omkringliggende skove er dog ikke så fredfyldte, som de ser ud. En dag finder trettenårige Hera en baby efterladt på deres grund. De undrer sig over, hvor hun kommer fra, men tager hende til sig. Den lille pige spreder glæde og håb og lyser husets mørke kroge op. De beslutter at holde hende hemmelig for omverden, men da et lig dukker op i skoven, knuses deres drøm om at forblive en samlet familie. Fyrre år senere har Sylvie taget en stor beslutning og er gået fra sin utro mand. Hun er klar til at starte på en frisk, men hendes teenagedatter begynder at grave i fortiden og beder Sylvie om hjælp. Det bringer hende til Foxcote Manor, hvor sandheden langsomt falder på plads."Døtrene fra Foxcote Manor handler i sidste ende ikke om et mord eller et uhyggeligt hus, men om familie - dem, vi er født ind i, dem, vi selv skaber - og i særdeleshed dem, vi flygter fra." - The New York Times"Eve Chase er en enestående forfatter, og Døtrene fra Foxcote Manor er indtil videre hendes absolut bedste bog. Ingen beskriver familie så komplekst, elskeligt og aldeles troværdigt som hende." - Lisa Jewell

  • af Henriette Houth
    168,95 kr.

    Hvordan lærer man at leve, når dem der skulle lære en det – forældrene – begge har valgt livet fra? Det er det spørgsmål, romanens voksne jeg-fortæller stiller sig selv, da vi møder hende i bogens begyndelse. Hun er på vej hjem fra hospitalet, hvor hendes mor netop er død efter at have taget livet af sig. Mange år tidligere døde hendes far på samme måde.Det begynder ellers næsten som en lægeroman, forældrenes ægteskab. Han er den smukke, mørkhårede læge, hun er den unge sygeplejerske. Men ægteskabet bliver stormfuldt med selvmordsforsøg og sidespring fra farens side, og han ender med at forlade familien for en anden kvinde.Solen er så rød fortælles af den yngste datter, som kun når at kende sin far ganske kort. Han dør, da hun er 7, og hun vokser op hos moren sammen med den 8 år ældre søster. Omstændighederne omkring farens død forties for hende, men arven efter ham hviler alligevel som en skygge over hjemmet.Jeg-fortælleren og moren er tæt knyttet til hinanden, men deres forhold er også præget af gensidig bekymring, fortielser og dobbelte budskaber og bliver tiltagende kompliceret, efterhånden som datteren bliver ældre og forsøger at løsrive sig. Mens moren drikker i smug, udvikler datteren sin egen måde at holde livet i skak på: at blive så tynd, at hun næsten ikke er der.Solen er så rød kan læses som en lang henvendelse til moren. Måske som det afskedsbrev, moren ikke formåede at skrive.

  • af Melanie Harlow
    175,95 kr.

    Jeg troede, at min kæreste ville fri til mig på min fødselsdag, men i stedet slog han op. Værste. Fødselsdag. Nogensinde.For at distrahere mig selv tager jeg hjem til min bedstemor, og jeg opdager hurtigt, at hun har lagt planer om at gøre en ende på min singlestatus. Og at den søde nabodreng, hun har fortalt om, i virkeligheden er en mand. Af typen høj, mystisk og sexet, som får mit hjerte til at slå lidt hurtigere.Der er noget ved den forhenværende marinesoldat … Jeg kan ikke få ham ud af hovedet. Heller ikke selvom han gør det klart, at han efter en opslidende udstationering og et kuldsejlet kærlighedsforhold ikke er interesseret i nogen former for forhold. Og slet ikke kærlighed. Men han får mig også til at ønske, at jeg kunne slippe fornuften lidt, følge mit hjerte og for én gangs skyld tage en chance.Måske er det på tide, at vi begge gør det?Kun kærlighed er tredje, fritstående bind i Kun dig-serien af Melanie Harlow. "Kun kærlighed er Melanie Harlow, når hun er bedst."– New York Times-bestsellerforfatter Corinne Michaels "Fuldstændig hjertevarmende!!"– The Overflowing Bookcase

  • af Klas Östergren
    129,95 - 138,95 kr.

    "Gangsters" er den uventede og anmelderroste opfølger til hovedværket "Gentlemen". Fortælleren Klas er den samme, og så alligevel ikke: For der er gået 25 år, og nu kan han endelig fortælle sandheden om, hvordan "Gentlemen" blev til – og ikke mindst, hvad der egentlig skete med brødrene Morgan. Östergren både genbesøger og udvider sit kulørte persongalleri, mens han graver sig dybere ned i Stockholms kriminelle miljø.Om forfatteren:Klas Östergren (f. 1955) debuterede i 1975 med romanen "Attila" og har siden udgivet over tyve romaner og samlinger med noveller og artikler. Han har desuden oversat både prosa og dramatik, samt skrevet manuskripter til film og tv. Östergren har vundet en lang række priser i Sverige, og hans bøger er oversat til mere end tyve sprog.

  • af Melanie Harlow
    175,95 kr.

    Måske er det fordi hun var mit livs første kærlighed. Måske fordi jeg aldrig rigtig har glemt hende. Eller måske fordi jeg lige har fået mit livs værste besked …Under alle omstændigheder er der noget, der får mig til at opsøge Maren, som jeg ikke har set, siden jeg knuste hendes hjerte for 12 år siden.Planen er at give hende den undskyldning, hun har fortjent og lade hende komme videre med sit liv. Men da jeg møder hende igen – nu en voksen kvinde, der med succes er gået efter sine drømme, og er smukkere end nogensinde før – bliver jeg endnu engang blæst bagover.Hun ved ikke, hvilken hemmelighed, jeg bærer på, og jeg burde holde mig væk fra hende. Men hvordan skal jeg kunne gøre det, når jeg bliver mere og mere forelsket, for hvert øjeblik jeg er sammen med hende?Kun ham er andet bind i Kun dig-serien af Melanie Harlow. ”Melanie bliver bare bedre og bedre …” – Bibliophile Chloe"Kun ham vil med sikkerhed få dig til at tro på kærlighed, der varer evigt." – Once Upon a Romance Book Blog”Jeg kunne ikke lægge den fra mig!!!” – Books, Wine & Time

  • af Melanie Harlow
    175,95 kr.

    Nate er min nabo og en af mine bedste venner, selvom vi ser forskelligt på det meste.Som skilsmisseadvokat elsker han at fortælle mig, at min drøm om ’den eneste ene’ er – ja, en drøm, en helt urealistisk fantasi. Og som bryllupsplanlægger elsker jeg at fortælle ham, at han tager fejl.Hvor jeg tror på kærlighed med stort K, tror han på onenightstands og på ikke at få følelser i klemme. Men da en ny kvinde kommer ind i hans liv – en meget lille og skrigende en af slagsen, et uventet resultat af et af hans mange kvindebekendtskaber – må han revurdere sin strategi, når det kommer til følelser. Og jeg må revurdere min opfattelse af ham.Når jeg ser ham med sin datter, ser jeg til min overraskelse en anden side af Nate. En side, der får mit hjerte til at banke hurtigere, min krop til at hige efter hans og mit hjerte til at længes efter, at han ændrer mening om kærlighed og fortæller mig, at vi har en chance.Men tør han sætte sit hjerte på spil? Tør jeg?Dette er første bind i Kun dig-serien af Melanie Harlow."Kun dig er et frisk pust!" – The Escapist Book Blog"Bogen har den rigtige mængde drama, lidenskab og sjove øjeblikke." – The Bookish Sisters"Hot. Charmerende. Usædvanlig uimodståelig." – Bookalicous Babes Blog

  • af Margaret Atwood
    139,95 - 218,95 kr.

    I sin nye digtsamling Inderligt, som er Margaret Atwoods første digtsamling i mere end ti år, skriver Atwood om emner som kærlighed, tab, tidens fylde, naturens væsen og - zombier. Hendes nye digte er meget personlige i tonen, men bevæger sig vidt omkring i en stor emnekreds. I digt efter digt kaster hun sin enestående fantasi og sit altid vågne og skarpe blik på det landskab et levet liv udgør.Mange læsere vil være bekendt med Margaret Atwoods romaner - ikke mindst hendes fænomenale bestsellere Tjenerindens fortælling og Gileads døtre - og hun har helt fra starten af sin karriere været en af Canadas mest fremtrædende digtere. Og hun er en af de meget få forfattere, der både mestrer prosa og lyrik. Denne digtsamling er et betagende værk til alle hendes mange læsere. Digtene er oversat af den danske forfatter Caroline Albertine Minor.

  • af Chris Dahl
    158,95 - 238,95 kr.

    En personbil ender på bunden af Limfjorden efter et voldsomt sammenstød med en lastbil på Sallingsundbroen. Hvad der starter som en bjærgning, bliver snart en storstilet efterforskning, da borgmesterens datter bliver fundet dræbt i bilens bagagerum.Kim og Sanne bliver kastet ud i en intens efterforskning, hvor intet er som det ser ud. Nye spørgsmål dukker op og jagten på sandheden synes umulig. Undervejs står det klart for Kim og Sanne, at efterforskningen er forbundet med en sag, de efterforskede flere år tidligere og en nervepirrende jagt på den rigtige gerningsmand indledes."Dødeligt Efterspil" er andet bind i Krimiserien Ølandet, der udspiller sig på Limfjordsøen Mors, hvor man følger Kim Andersen og Sanne Hoffmeyer i jagten på Sandheden.

  • af Sarah Engell
    75,95 - 165,95 kr.

    Vigga er skater, en rigtig dygtig skater, og som ung kvinde i en mandesport skal man være hårdfør. Så Vigga har droppet dating og træner intensivt for at bevise, at kvinder er lige så gode til at skate som mænd. Lige indtil hun uventet forelsker sig. Han er lækker, han er cool, han er skarp. Han ser ind under Viggas hårde ydre og vil gøre alt for at passe på hende. Også da hun pludselig begynder at modtage ubehagelige trusler. Men truslerne og de ækle beskeder fortsætter. Og de bliver værre og værre. Nu skal Vigga for alvor til at passe på, for den, der  står bag, har ikke tænkt sig at lade hende slippe. En stærk fortælling om, hvor hurtigt man kan falde fra hinanden og miste grebet om sit liv - også selvom man er vant til at stå op for sig selv.

  • af Simona Ahrnstedt
    138,95 - 152,95 kr.

    På bare en dag har Stella mistet alt, som betyder noget: sin forlovede, sit hjem og sit job. Efter en nat med druk, cyberstalking af hendes eks og bitter gråd, indser Stella, at nu er det nok: Hun er nødt til at komme videre og forlade Stockholm. Men hendes muligheder er begrænsede.Valget falder til sidst på et lurvet og faldefærdigt lille sommerhus i det sydsvenske landskab, som hun har arvet efter sin mor. Det er et sted fuldt af minder, som dog også overraskende byder på påtrængende geder, surmulende teenagere – og Thor, en ret selvtilfreds økobonde som nabo, der viser sig at være uventet god til at kysse … Den inkarnerede bypige Stella finder sig snart grundigt indblandet i dramaerne i det lille samfund og dets indbyggere. Samtidigt nærmer en livsafgørende beslutning sig, og Stella ved, at hun skal bestemme sig. Men hun vil have lidt mere, bare lidt mere…Sveriges ukronede romancedronning, Simona Ahrnstedt, er med BARE LIDT TIL tilbage med en selvstændig fortsættelse til ALT ELLER INTET, og bind 2 i hendes nyeste Modsætninger mødes-serie. Simona Ahrnstedt slog igennem internationalt fra begyndelsen, da hun i 2010 debuterede med ’Ægtepagten’, der er første bind i en historisk romantrilogi. Siden fulgte en romantisk samtidstrilogi, Arvingen, der udspiller sig i Stockholms hotte jetsetmiljø.

  • af Kristen Callihan
    175,95 kr.

    “Sig igen, at jeg ikke er værd at satse på.For jeg kan ikke vente med at bevise det modsatte.”Finn er stjernequarterback og fotomodel. Det gør det ikke svært at score, men svært at få et seriøst forhold. Lige det har dog aldrig betydet noget for ham – men så møder han Chess.Chess er fotograf, og hun er absolut uimponeret over det hold stjernespillere, hun skal fotografere nøgne til en kalender. Okay, hun er heller ikke helt upåvirket af Finns charme, men efter alt for mange dårlige dates ved hun, at han er den forkerte fyr at satse på, når hun drømmer om et forhold, der varer længere end en enkelt nat. Men derfor kan man jo godt være venner ...Da skæbnen vil, at Chess pludselig mangler et sted at bo, tilbyder Finn, at hun kan bo hos ham. Jo længere tid de bor sammen, jo mere går det op for Finn, at han ikke kan nøjes med at være venner. Men hvordan skal han overbevise Chess om at give deres forhold et skud?Det perfekte skud er fjerde, fritstående roman i Game on-serien, der også består af Sendt til tælling, Chanceløs og Slagplanen.

  • af Heléne Holmström
    175,95 kr.

    Høje hæle, lange arbejdsdage og masser af champagne – og en forbudt kærlighed, der er umulig at modstå.Charlotte Kvist er advokat på et af Stockholms mest eksklusive og prominente advokatkontorer, hvor hun kæmper for retfærdighed og mod de mænd, der tager æren for hendes arbejde.Ignacio Vargas sidder i ledelsen for et stort tøjfirma og brænder for bæredygtighed.Da de en aften tilfældigvis mødes på en bar, tiltrækkes de straks af hinanden. Men hvad de ikke ved, er, at de står på hver sin side i en større juridisk tvist, som de begge er fast besluttet på at vinde.Alligevel kan de ikke modstå hinanden.Er de parate til at risikere alt, hvad de har kæmpet for? ”Så spændende og medrivende, at jeg håbede, den aldrig ville slutte” – Simona Ahrnstedt ”Hvis du kunne lide TV-serien Suits, vil du elske dette miljø. En moderne storbyromance med intelligente kvinder og en smule samfundskritik.” – Aftonbladet ”En skøn romance, som jeg varmt kan anbefale! Ser allerede frem til næste bog af Heléne Holmström!” – Bogklusen

  • af Line Kyed Knudsen
    46,95 - 82,95 kr.

    Alberte skal på tur med børnehaven. Det er spændende at skulle køre med tog og bus. Men Alberte er lidt bange for turen. Hvad nu, hvis de kører for langt? Eller bliver væk?"Alberte i børnehave" er en serie bøger for de mindste om at gå i børnehave. Både på dumme dage og på gode dage.Line Kyed Knudsen (f. 1971) har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger i forskellige genrer. Hun er uddannet Cand.merc. i Human Ressource Management, men allerede som barn drømte hun om at blive forfatter. Hun debuterede i 2003 med "Pigerne fra Nordsletten".

  • af Mogens Blom
    139,95 - 348,95 kr.

    Dobbeltspil i Odessa er en politisk thriller og fjerde selvstændige bind i serien med efterretningsagent Maiken Tarp. I København kæmper Maiken Tarp for at komme sig over sin kærestes død, imens hun forsøger at være en god mor for deres étårige søn. Fra Kiev får hun besked om, at den danske politimand Tomas Tygesen har modtaget en dødstrussel. Mistanken rettes mod en magtfuld ukrainsk oligark og politiker. Maiken graver i sagen og opdager, at Tomas i al hemmelighed har lokket oligarkens tidligere elskerinde til Ukraine for at skaffe oplysninger om den mistænkte. Maiken Tarp forfølger parret til sortehavsbyen Odessa og langsomt går det op for hende, at ingen af de involverede spiller med åbne kort. Men også Maiken Tarp har sin egen dagsorden.

  • af Karin Fossum
    73,95 - 236,95 kr.

    Ragna Riegel arbejder i butikken Europris og bor alene i sit barndomshjem. Hendes forældre er døde, og hendes eneste søn er flyttet til Berlin, så ud over det lejlighedsvise jule- eller fødselsdagskort har de ingen kontakt. Ragna vil helst sidde på det samme sæde i bussen hver dag, vil helst købe ind i de samme lokale butikker, og hun kan lide sit job, fordi det er fuldt af de rutiner, der giver hendes liv mening. Hun skal helst have styr på tingene. Og det har hun, indtil den dag, hun finder et brev i postkassen med hendes navn på konvolutten og indeni en utvetydig trussel skrevet med store blokbogstaver. Brevet giver næring til et mareridt, hvor Ragna bliver truet på livet af en ukendt fjende, og hvor hun mærker, at hun må tage alle midler i brug for at forsvare sig. Da det værste er sket, bliver Ragna hevet ind til en afhøring hos Konrad Sejer, som nu må forsøge at lokke sandheden ud af hende. Men taler hun sandt? Eller fører hun omgivelserne grundigt bag lyset? Det bliver Sejers opgave at finde ud af det.

  • - K for Klara 15
    af Line Kyed Knudsen
    87,95 kr.

    En historie om ikke at dele alle billeder på nettet Der skal tages klassebilleder på Klaras skole. Alle glæder sig helt vildt, og da Lukas også tager billeder med sin mobiltelefon, synes de fleste, at det er helt i orden: Det er jo bare sjov! Men der er nogen, der ikke er så vilde med det. Og da Malou fortæller Klara, at hun og Lukas har taget billeder af hinandens numser, ved Klara bare, at det er forkert. Og klamt. Og hvad nu, hvis billederne bliver delt? Er man tarvelig og kedelig, hvis man ikke vil være med til den slags?

  • af Kristina Aamand
    64,94 - 123,95 kr.

    En rå og gribende roman om at blive forelsket i den forkerte og betale prisen for at følge sit hjerte.17-årige Sheherazade føler sig klemt imellem sin mors forventninger om, at hun skal være en god muslimsk pige, og sine klassekammerater, som lever et helt andet liv. For at holde sig oven vande skriver hun fanzines om de ting, hun oplever som flygtning i Danmark, selvom hendes mor insisterer på, at hun ikke skal skrive, men være læge. Hendes far bakker hende op, men da han bliver indlagt med hjerteproblemer, bliver det sværere for Sheherazade at holde til presset.Så møder hun den jævnaldrende Thea, og pludselig åbner der sig en helt anden verden. Sheherazade kan ikke lukke øjnene for, at hun er forelsket, men er hun parat til at betale prisen?"For enden af din pegefinger" giver et indblik i et miljø og nogle skæbner, vi sjældent hører om – eller fra. Bogen vandt Forlaget Carlsens romankonkurrence NYE STEMMER. Illustreret med sider fra Sheherazades fanzines produceret af Sune Ehlers.

  • af Amy Harmon
    94,95 - 293,95 kr.

    Ambrose var byens populære fyr, og Fern havde været forelsket i ham, så længe hun kunne huske. Han var smuk og uopnåelig, hun var klassens stille pige. Men da Ambrose efter high school drager i krig og vender hjem med ar på krop og sjæl, er rollerne pludselig byttet om: Fern er ikke længere den grimme ælling, hun engang var, og Ambrose har mistet sin skønhed i krigen. Den følsomme Fern og den sårede Ambrose mødes igen, og sammen med Ferns barndomsven Bailey begynder de at tilbringe dagene sammen i deres lille amerikanske hjemby. Langsomt opbygger de et stærkt venskab i den lille gruppe, og langsomt får Ambrose øjnene op for den pige, der har elsket ham, så længe hun kan huske. SKRØBELIGE SKØNHED er en fortælling om en lille by, hvor fem high school-venner drager i krig, men kun én vender hjem igen. Det er en fortælling om en piges kærlighed til en traumatiseret dreng og en såret krigers kærlighed til en stille pige. En fortælling om heltemod og stærke venskabsbånd. En moderne Skønheden og udyret-fortælling, som viser, at der er en lille smule skønhed og en lille smule udyr i os alle.

  • af Dy Plambeck
    44,94 - 138,95 kr.

    Debut. En episk digtkreds om den unge Milys erindringsglimt af den ikke så fjerne barndom i det sært genkendelige og dog foruroligende Buresø. Af og til er erindringerne i modstrid, så det bliver til en kalejdoskopisk mosaik, der nægter at svare på Milys spørgsmål: Hvordan VAR det egentlig, og hvem er jeg blevet? "Dy Plambecks værk er en fornem debut." Peter Stein Larsen i Kristeligt Dagblad

  • af Gretelise Holm
    75,95 - 423,95 kr.

    "Tre små bank, og hun åbnede døren. Stod selv som selvlysende skelet og trak døden ind på sit værelse. De talte ikke meget sammen, men knugede sig desperat til hinanden, før de sammenfiltrede tumlede om på den smalle højskolebriks. Sekunder senere havde de befriet sig for deres Halloween-kostumer, og dødens kutte og le lå henslængt på gulvet …" Journalist Karin Sommer er blevet enke, er gået på pension og forsøger at bekæmpe en depression med lykkepiller, da hun bliver draget ind i sagen om et muligt justitsmord: Er det en uskyldig mand, som er dømt for drabet på højskoleeleven Rebekka Madsen? Højskolemordet nyder stor offentlig interesse, men overskygges så fuldstændigt af en ny og opsigtsvækkende sag: Én eller flere kvinder skamferer og dræber tilfældige mænd. Politiet er i vildrede: Handler det om organiseret feministisk terror eller om en sindssyg kvindelig seriemorder?Da opklaringsarbejdet er på sit højeste, får Karin Sommer et natligt besøg, som knytter de to sager sammen.‘Møgkællinger’ er en roman om mænd, kvinder, kærlighed, sex, magt og ret.

  • af Nora Roberts
    190,95 kr.

    Du kan aldrig føle dig sikker…  … når truslen stadig lurer i skyggerne.Hvad der skulle have været en helt almindelig fredag aften i biografen for Simone Knox ændres brat, da tre mænd træder ind i salen og begynder at skyde. Det varer otte uvirkelige, blodige minutter, men efterdønningerne af tragedien sætter dybe spor i Simone.Reed Quatermaine er også til stede i samme bygning, og også for ham ændrer skyderiet hans liv. Han beslutter sig for at arbejde i politiet, og da han mange år senere møder Simone på den lille, idylliske ø udenfor Maine, hvor de begge er flyttet til, er Reed blevet politichef. Efter nogle turbulente ungdomsår har hun kastet sig over kunsten, mens hun stadig prøver at forlige sig med fortiden.Tiltrækningen vokser mellem Reed og Simone, men fortiden kommer pludselig tæt på, da de resterende overlevende fra skyderiet begynder at blive slået ihjel – én efter én …En sikker havn er endnu en romantisk og spændingsmættet roman fra den populære bestsellerforfatter Nora Roberts, som har solgt mere end 400 mio. bøger verden over.

  • af Frederick Forsyth
    75,95 - 348,95 kr.

    Kokainindustrien er en milliardforretning for narkokartellerne, der skrupelløst forårsager stor lidelse og død i Vesten. Overalt hvor narkoen spreder sig, bringer den kriminalitet og elendighed – og det må standses. Men hvis man vil prøve at ødelægge kokainindustrien, lægger man sig ud med nogle af de ondeste, mest hæmningsløse og nådeløse mænd i verden. Så skal narkobaronerne stoppes, må man stille med noget, der er bedre – eller værre. Og det findes. Paul Devereaux, med øgenavnet Cobraen, er terrorekspert og tidligere chef for CIA’s kontraspionage. En veluddannet og knivskarp agent, der er både hård og ubarmhjertig over for fjenden. Han stiller selv betingelserne: håndplukket personale, adgang til al fortrolig information, et budget på to milliarder dollars og total handlefrihed. Til gengæld vil anslaget mod kokainindustrien være klar inden for et år.De globale kræfter, som indtil videre har forsøgt at kvæle narkoindustrien, har spillet efter reglerne. Med Cobraen i spidsen er reglerne ophævet og en beskidt krig bliver endnu mere beskidt … Fra den brasilianske regnskov til sumpene i Guinea-Bissau, fra Bogotás fattigkvarterer til Washingtons direktionsværelser afslører Projekt Cobra den forfærdende sandhed om den globale kokainindustri, en sandhed som aldrig før er blevet fortalt.

  • - Noveller
    af Sarah Engell
    64,94 - 198,95 kr.

    Otte noveller af Sarah Engell – en af de stærkeste stemmer inden for YA-litteraturen.   I Mindre end en kilometer væk skriver Sarah Engell blandt andet om Tobias, der er fanget i sin egen krop; om et søskendepar på en dødsensfarlig flugt over Middelhavet; om pigen, der aldrig har set hverken himmel eller hav; om Lukas og de rotter, der forfølger ham.Fælles for novellerne er, at de kryber ind under huden på læseren og efterlader en følelse, som er svær at ryste af sig. De er en afsøgning af menneskets skyggesider. Historier om at klamre sig til noget, der allerede er mistet, og den smertefulde længsel efter dét, der på samme tid er tæt på og uopnåeligt.   Sarah Engell er en af de mest markante og mest anerkendte danske forfattere inden for YA-litteratur herhjemme. Hun er en mester til realistisk ungdomssprog, troværdige karakterer og aktuelle tematikker. I år er det 10 år siden hun debuterede som forfatter, og det fejres med denne samlede udgave af hendes noveller – inklusive tre helt nye, som ikke har været udgivet før.

  • af Lars Bukdahl & Christian Vind
    123,95 kr.

    Den store norske digter Cecilie Løveid, der første gang var i Hvedekorn som purung for 50 år siden, er tilbage omsider i Hvedekorn 1, 2019, med et stort udvalg af klogt og intenst storøjede digte fra hendes samling Vandreudstillinger, punktligt oversat af Gitte Broeng. Flere af Hvedekorns faste korrespondenter giver vitale og overrumplende livstegn fra sig blandt andre Mette Zerlang, Bjørk Grue Lidin (med prosa!), Christoffer Thunbo Pedersen, Jakob Slebsager Nielsen og Ingrid Nymo, sidstnævnte med en dejlig, kaotisk totaludladning. Selvfølgelig præsenterer debutanter sig også, tyst og tordnende. Læs digte som dykker og blæser op som husskader og cigaretstumper i dette nummer af Hvedekorn.Billedkunst: Henriette Heise

  • af Ida-Marie Rendtorff, Søren Jessen, Tomas Lagermand Lundme, mfl.
    173,95 - 298,95 kr.

    En novelleantologi til børn fra 10-13 år om 'forskellighed' med bidrag fra ti stærke danske forfattere. Hvad sker der, når to verdener mødes?Selvom vi går på samme skole, bor i samme by, i samme land, kan der være hele verdener mellem os. Måske føles det slet ikke, som om vi befinder os på samme planet, i samme bog eller på samme side.Og hvad er der egentlig PÅ DEN ANDEN SIDE? Hvem lever der? Hvad føler de? Og hvad er det, der skiller os ad? Noveller af:Hanne KvistMette VedsøTomas Lagermand LundmeIda-Marie RendtorffGlenn RingtvedTobias BukkehaveTina Sakura BestleInez GavilanesSøren Jessen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.