Solen er så rød

Hvordan lærer man at leve, når ens vejledere og forældre selv har valgt livet fra? Det er det store spørgsmål, romanens jeg-fortæller stiller sig selv, når vi træffer hende i starten af bogen. Hun er på vej hjem fra hospitalet, hvor hun netop har mistet sin mor efter at have taget livet af sig selv. På samme tragiske måde mistede hun også sin far.
Det starter nærmest ud som en lægeroman. Faren er den flotte mørkhårede læge, hun er den unge sygeplejerske. Men ægteskabet bliver mørkt og dystert med selvmordsforsøg og faren ender med at forlade familien for en anden kvinde.

Solen er så rød af Henriette Houth, fortælles af den yngste datter, som kun når at kende sin far ganske kort, da han går bort, da hun blot er 7 år og vokser herefter op hos moderen med den 8 år ældre søster. Detaljerne om farens død, bliver ikke berørt, men hans eftermæle hænger alligevel som en skygge over hjemmet.

Jeg-fortælleren og moren har et tæt bånd, men deres forhold er særdeles præget af gensidig bekymring, fortielser og bliver mere kompliceret efterhånden som datteren vokser og forsøger at blive selvstændig. Alt imens moderen drikker i smug, skaber datteren sin egen måde hvorpå hun kan holde livet ud; at tabe sig så meget, at man næsten ikke ser hende.
Solen er så rød kan tolkes som en henvendelse til moderen. Det kunne være det afskedsbrev, moderen ikke formåede at skrive.

Køb Solen er så rød af Henriette Houth som fysisk bog, e-bog eller lydbog.

Hvordan lærer man at leve, når dem der skulle lære en det – forældrene – begge har valgt livet fra? Det er det spørgsmål, romanens voksne jeg-fortæller stiller sig selv, da vi møder hende i bogens begyndelse. Hun er på vej hjem fra hospitalet, hvor hendes mor netop er død efter at have taget livet af sig. Mange år tidligere døde hendes far på samme måde.
Det begynder ellers næsten som en lægeroman, forældrenes ægteskab. Han er den smukke, mørkhårede læge, hun er den unge sygeplejerske. Men ægteskabet bliver stormfuldt med selvmordsforsøg og sidespring fra farens side, og han ender med at forlade familien for en anden kvinde.
Solen er så rød fortælles af den yngste datter, som kun når at kende sin far ganske kort. Han dør, da hun er 7, og hun vokser op hos moren sammen med den 8 år ældre søster. Omstændighederne omkring farens død forties for hende, men arven efter ham hviler alligevel som en skygge over hjemmet.
Jeg-fortælleren og moren er tæt knyttet til hinanden, men deres forhold er også præget af gensidig bekymring, fortielser og dobbelte budskaber og bliver tiltagende kompliceret, efterhånden som datteren bliver ældre og forsøger at løsrive sig. Mens moren drikker i smug, udvikler datteren sin egen måde at holde livet i skak på: at blive så tynd, at hun næsten ikke er der.
Solen er så rød kan læses som en lang henvendelse til moren. Måske som det afskedsbrev, moren ikke formåede at skrive.