Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om År 2000 til 2100

Her finder du spændende bøger om År 2000 til 2100. Nedenfor er et flot udvalg af over 4.688 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Hanya Yanagihara
    138,95 - 188,95 kr.

    Året er 1893, og New York er en del af de Frie Stater, hvor man skal kunne elske hvem man vil. Men da en skrøbelig efterkommer af en fornem familie drages af en charmerende, fattig musiklærer, møder han modstand. På Manhattan i 1993, midt under AIDS-epidemien, bor en ung hawaiiansk mand sammen med sin ældre, rigere partner og er tvunget til at skjule sit barndomstraume. Og i 2093, i en totalitær verden plaget af sygdom, forsøger barnebarnet af en berømt forsker at løse mysteriet om sin mands forsvinden.Tre fortællinger samles i Til paradis i en medrivende symfoni, mens tilbagevendende temaer og motiver uddyber og beriger hinanden: Et rækkehus i Washington Square Park i Greenwich Village; pandemier og deres behandlinger; rigdom over for elendighed; længslen efter at finde et jordisk paradis, og den gradvise erkendelse af, at det ikke kan eksistere. Både romanens figurer og bogens Amerika forenes i et opgør med de egenskaber, der gør os til mennesker: Frygt, kærlighed, skam, nød og ensomhed.Til paradis er en fin de siècle-roman om det amerikanske eksperiment, en mesterligt orkestreret fortælling om vores behov for at beskytte dem, vi elsker, og den smerte vi føler, når vi ikke kan.

  • af Stephenie Meyer
    74,95 - 165,95 kr.

    ‘Nymåne’ er den anden bog i den internationale bestseller-serie af Stephenie Meyer. Her følger vi naturligvis Bellas liv igen, hvor frygten for officielt at blive ældre end Edward er større end nogensinde. Bella har fødselsdag som ender frygtelig, og Edward beslutter at flytte væk fra den lille by Forks, da truslen mod Bellas liv pludselig bliver større end forventet. Bellas liv tager en hurtigt drejning med sorg og ubevidsthed, men som med hjælp fra hendes ven Jacob Black langsomt bliver bygget op igen til noget der minder om et almindeligt liv. Hukommelsen er dog stærk og hvis bare hendes tanker kunne glemme Edward. I modsætning til den første bog i twilight sagaen ‘Tusmørke’ handler denne historie i højere grad om at miste sand kærlighed. ‘Nymåne’ og alle seriens bøger er en beundret forførende kærlighedshistorie, der vil have en speciel plads i dit hjerte, længe efter den er blevet læst.  

  • af Karl Ove Knausgård
    94,95 - 318,95 kr.

    OM VINTEREN er andet bind af fire i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I essayform beskriver han den virkelighed, der omgiver os alle. Alt bliver taget under kærlig, følsom og humoristisk behandling: himlens blå, solens stråler, luften mod huden; et ansigt, et træ, en lampe, en pyjamas, en sko. Bogen er illustreret med billeder af den svenske kunstner Lars Lerin.

  • af Jesper Stein
    138,95 - 218,95 kr.

    Axel Steen støder frontalt sammen med gamle fjender og en fjern fortid i syvende bind af Jesper Steins succes-serie.Der er gået to år, siden Axel Steen så den kriminelle lejesoldat Paven styrte ned i et frådende klippehav efter et blodigt opgør på den græske ø Karpathos. Vejen tilbage til politiet har været lang, men Axel arbejder nu som ekspert i nye efterforskningsmetoder på Station City i København, efter han har taget en mastergrad i kriminologi på Cambridge University. Hans ekspertise er efterspurgt, men Axel er skeptisk, da en af politiets psykologer vil tage ham med ind i topsikrede fængsler for at tale om skyld og samvittighed med landets mest afstumpede drabsmænd. Det ændrer sig, da han ser Maj Lund i aktion over for de psykopatiske gerningsmænd, som pludselig viser nye sider og fortæller noget, der aldrig kom frem i retten. Hvad er det, hun kan?

  • af Anna Grue
    64,94 - 139,95 kr.

    Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands blodige lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Kort tid senere overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til luksuslejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale ejendomsmægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme. Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen. Men de skal blive klogere ..."Nøglen til mord" er tredje selvstændige bind i Anna Grues serie om fru Mortensen.Anna Grue (f. 1957) debuterede i 2005 med romanen "Noget for noget", der modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for Fremragende Debut. Året efter udkom "Det taler vi ikke om", og i 2012 novellesamlingen "De andre". Sit store gennembrud fik Anna Grue med kriminalromanerne om Dan Sommerdahl. Serien startede i 2007 med "Dybt at falde", senere udkom "Judaskysset", "Kunsten at dø", "Den skaldede detektiv", "Et spørgsmål om penge", "Sidste forestilling" og "I lige linje". I 2015 udkom 50’er-romanen "Italiensvej", og to år efter kom fortsættelsen, "De voksnes rækker". Første bind i serien om Anne-Maj Mortensen, "Mysteriet i Genbrugsen", blev udgivet i 2020 og efterfulgt af "Døden i kurbadet" i 2021.

  • af Linea Maja Ernst
    157,95 - 201,95 kr.

    Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes. Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser. Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes?

  • af Stephenie Meyer
    74,95 - 198,95 kr.

    ‘Daggry’ er den fjerde bog i den internationale bestseller-serie skrevet af Stephenie Meyer. Bella er langt om længe på vej mod det lykkelige liv, som hun ønsker at dele sammen med Edward. Det har været en drøm i meget lang tid for Bella, og som desuden er godt på vej til at gå i opfyldelse, da Edward har indvilliget i at gøre hende til vampyr, når de er blevet gift. Det skal dog ikke gå helt efter planen, da ægteskabet og forvandlingen til vampyr udfordrer det stærke venskab med varulven Jacob Black, der stadig har følelser i klemme for Bella. En situation som Bella ikke håbede at skulle stå i, men Bella er afklaret og har taget den endelige beslutning. En beslutning som igangsætter en lang række af blodige hændelser, som kan få en altafgørende betydning for Bellas fremtidige drømme... Er det definitivt slut for Bella at opnå det liv, som hun i lang tid har drømt om? Eller er der stadig håb? ‘Daggry’ og alle seriens bøger er en beundret forførende kærlighedshistorie, der vil have en speciel plads i dit hjerte, længe efter den er blevet læst.  

  • - Kun for kønsmodne
    af Hella Joof
    73,95 - 118,95 kr.

    Hella Joof og Halfdan Rasmussen er begge folkeskære forfattere og personligheder. I 100 året for Halfdan Rasmussen hyldes han af Hella Joof med hendes helt egen ABC, som er inspireret af hans skøre univers. Denne er dog ikke for børn, men både voksne-voksne og barnlige voksne vil kunne nyde humoren i sexede Sibyller, cikader i cølibat, distræte dæmoner, fransk trikotage, gonokokker, konvertitter, obskøne oligarker og indædte vinterbadere. 

  • af Karl Ove Knausgård
    148,95 - 218,95 kr.

    Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.

  • af Alex Schulman
    123,95 - 139,95 kr.

    Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".

  • af Naiha Khiljee
    94,95 - 178,95 kr.

    Naiha Khiljees digte lyser af et kæmpe overskud, ligesom hun selv gør, når hun med den største selvfølgelighed træder ind på scenen og lader søvnløse nætter rime på en sølle fætter. Kære søster er en samling skarpe og humoristiske digte om præstationskultur, forskelsbehandling og stigende fremmedhad. Med titler som "Oprør er også for pæne piger", "Perfektion", "Flying while muslim" og "Farveblind" giver Naiha Khiljee et nyt perspektiv på debatten om feminisme og racisme. Naiha Khiljee (1994) er aktivist og spoken word-kunstner og har optrådt med sine digte på store og små scener i Danmark, Canada og USA. Hun har en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet og University of Toronto. Kære søster er hendes debut.

  • af Patricia Harman
    138,95 - 236,95 kr.

    Ny stærk roman af forfatteren til Hope River-romanerne om en kvinde, der må flygte fra det hele, men også må sande, at ligegyldigt hvor langt man løber, kan man ikke flygte fra sin fortid. Jordemoderen Clara Perry har længe befundet sig på randen af et sammenbrud. Hendes ægteskab synger på sidste vers, og hendes bedste veninde har begået selvmord uden at efterlade et ord til forklaring. Kun arbejdet som jordemoder får hende til at stå op om morgenen og komme igennem dagen. Men da en af hendes patienter på tragisk vis dør, kort efter at Clara har tilset hende, vælger Clara at tage flugten, da hun ikke magter at skulle overbevise myndighederne om sin uskyld. Flugten fører hende nordpå, over isen til Canada, hvor hun slår sig ned i et sommerhus på en lille ø i Lake Erie under en falsk identitet. Men netop i et lille samfund kan det være svært at skjule sig, og Clara begynder langsomt at knytte bånd til de lokale inklusive øens politibetjent, samtidig med at hun lever i konstant angst for at blive afsløret. Pressen skriver: »[…] bogen er vanvittig velskrevet […] tag ikke fejl – det her er rent faktisk en vedkommende roman.« ***** – Femina »[…] Patricia Harman skriver varmt, roligt og rart og gør på sin helt egen måde fortællingen vedkommende og værd at følge til ende.« **** – Familie Journal

  • af Katrine Marie Guldager
    119,95 - 152,95 kr.

    Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.BIRGITHE MED TH er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både vreden, sorgen og sin egen historie.

  • af Nicola Yoon
    98,95 - 118,95 kr.

    En stærk historie om hvad det er, der gør livet værd at leve.Madelines liv ligner ikke nogen andens: ?Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske.?Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovedkulds i hinanden. Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline - men at bevæge sig uden for den er livsfarligt ...Bogen bag filmen "Everything Everything"

  • af Emma Bess
    119,95 - 158,95 kr.

    Otte noveller om de stærke bånd og skiftende følelser i familier. Bevægelsen mellem intimitet og pludselig afstand. Om længslen efter at komme helt ind til dem, man elsker. Mia vinterbader med sin lillesøster og rammes af minder om en udefinerbar kulde i deres barndomshjem. Hvor kom den kulde fra, og er den flyttet ind i hende? Janes datter bevæger sig rundt i de urovækkende skygger, hendes mors nye forelskelse kaster over verden. Og i løbet af en lang, hed sommerdag fyldes Tilde til bristepunktet af spænding. For hvad er det for en fest, hendes storesøster Nelli gør sig klar til? Pressen skriver: »Det her er en sikker og suveræn debut … Sitrende skønne, mystiske og helt igennem overrumplende noveller.« ***** – Politiken »Fantastisk, tæt og sanselig novellesamling. « – Weekendavisen »Læs den før din datter, og sørg for, at din mor også får et eksemplar.« ***** – Femina »Emma Bess skriver intimt og sørgmodigt om de nære familierelationer.« – Information »Det er i balancen mellem den apatiske hverdag og de store, skelsættende begivenheder, Bess' force ligger.« – Jyllands-Posten »En stærk debut.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Om du er mor, datter eller søster, vil du genkende detaljer og følelser i de små fortællinger, som du kan plukke i eller læse fra ende til anden. Det er svært at stoppe, når først du er i gang.« – Liv »Denne lovende debut anbefales.« – Lektørudtalelse

  • af Niels Henning Falk Jensby
    44,94 - 158,95 kr.

    Techno er en rå og kompromisløs dannelsesroman, ikke bare om at finde sig til rette i sin egen krop, men også om at vokse til og definere retten til denne krop i en verden af flydende grænser. Niels Henning Falk Jensby debuterer som forfatter med Techno. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2015.

  • - Off-campus 1
    af Elle Kennedy
    148,95 kr.

    Hannah Wells er på alle måder fuld af selvtillid, bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Og nu er hun blevet forelsket i Justin, så hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt ’date’.Garrett Graham har aldrig drømt om andet end at blive professionel ishockeyspiller. Men hans faldende karakterer truer drømmen og han bliver nødt til at få en privatlærer. Og hvem kunne være mere oplagt end Hannah? En sarkastisk brunette som kan sikre ham de karakterer, han behøver og som samtidig har brug for ham. Men da et enkelt, uventet kys fører til hed sex, går det hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.AFTALT SPIL er første bind i den populære OFF-CAMPUS-serie.Serien er blevet rost til skyerne og er for alle med hang til en god historie fyldt med vidunderlig humor og atmosfære. Underfundig og romantisk og med karakterer fulde af personlighed.'Elle Kennedy er New York Times, USA Today og Wallstreet Journal bestsellerforfatter. Hun er født og opvokset i Toronto, Ontario og har en BA i Engelsk fra York University. Hendes bøger er solgt til udgivelse i flere lande.

  • af Kerstin Ekman
    119,95 - 190,95 kr.

    Ulf Norrstig, pensioneret forstkandidat, er fortælleren i Ekmans fortættede roman ULVESPRING, der udspiller sig i Midtsveriges store skove. Efter mødet med en ulv en frostklar nytårsmorgen begynder han at se jagten, dyrene og skoven i et nyt lys.Dagen gryr, det er bidende koldt. Ulf, den lokale jagtleder, drikker kaffe fra termokanden uden at løfte blikket fra skovbrynet. Egentlig skulle Ulf være hjemme og hjælpe hustruen Inga med at forberede dagens festligheder. Han fylder rundt, og både jagtkammeraterne og familien kommer for at fejre ham.Men Ulf er taget i skoven med madpakke, kikkert og riffel. Skyggerne glider gennem nattens nysne. Og pludselig ser han dem, sporene. Og lige derefter ulven, der kommer ud fra skoven lidt længere fremme. Ulven står på kanten af den frosne mose og ser opmærksomt ud over landskabet, inden den drejer hovedet, så Ulf ser profilen med den ædle næse, den stolte pande og ørerne, der står ret op.ULVESPRING handler om at være i naturen, om minder, der hober sig op, om et livslangt ægteskab og om at blive ældre. Fortællingen består af lysende naturbeskrivelser og livskloge betragtninger over et levet liv beskrevet i sin helt egen storslåede enkelthed.Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022. ***”ULVESPRING er en uhøjtidelig roman, og det er netop det, der gør den fantastisk.”- Svenska Dagbladet”(romanen) indeholder adskillige fortællinger om aldring, om et livsomvæltende møde, om hukommelsens kraft og forberedelse til døden. Alt sammen filtreret gennem en ældre mandlig hovedperson. Dyb og velovervejet.”- Dagens Nyheter”ULVESPRING er måske en lille bog, men den indeholder de største tanker om hukommelse, sprog og fortælling (…) formmæssigt en hybrid af dagbogsoptegnelser og kriminalroman (…)  Jeg vil anbefale denne bog for dens følsomme beskrivelser af et ægteskab, hvor både de skarpe kanten og den dybe intimitet, dynamikken mellem ægtefællerne, er skildret i al sin pragtfulde enkelthed.”– Göteborgs-Posten

  • af Camilla Grebe
    64,94 - 120,95 kr.

    Hvem beskytter man ved at lyve eller fortie sandheden?Maria er lykkelig. Hun har det fantastisk i sin sammenbragte familie med sin søn, sin nye mand, franske Samir, og hans datter, 16-årige Yasmin. Men en kold decembernat bliver Maria vækket til beskeden om, at Yasmin er forsvundet. Ifølge efterforsker Gunnar har et vidne set en person skubbe en anden person i vandet, og efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at Samir mistænkes for at have slået sin egen datter ihjel. Det nægter hun selvfølgelig at tro, for hun kender sin mand, sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand, alt imens tingene begynder at smuldre omkring hende. Pludselig bliver hun i tvivl. Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun nu stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?Alle lyver er femte selvstændige fortsættelse af Skyggejægeren, Dvale, Husdyret og Når isen brister. "Camilla Grebe er en af tidens bedste krimiforfattere." - Politiken om Skyggejægeren"En flot komponeret og meget velskrevet krimi." - Jyllands-Posten om Skyggejægeren  

  • af Helena Dahlgren
    64,94 - 140,95 kr.

    Velkommen til den magiske ø Jorvik - et paradisisk smukt sted, især for hesteelskere. Men under den glitrende havoverflade gemmer der sig onde kræfter. Kan Lisa og hendes tre venner og deres heste lære at beherske magien og besejre mørket i tide? Rejs med, når Star Stable-spillets verden folder sig ud som bog!Star Stable-bøgerne er klassisk fantasy fuld af eventyr, heste og magi i ægte bogslugerstil! Tag med, når Lisa, Alex, Linda og Anne opdager nye kræfter og slynges ud på et hæsblæsende eventyr langt væk fra hverdagen i skolen og livet i stalden Trilogien bygger på verdens hurtigst voksende online hestecomputerspil Star Stable. Og er man glad for hestebøger, fantasy eller spiller Star Stable, vil bøgerne være et hit! Dette er 3. og afsluttende bind.Fra ca. 8 årI samme serie:Jorvik kalder Legenden vågner

  • af Stine Bolther, Line Tolstrup Holm & Line Holm
    98,95 - 168,95 kr.

    ‘For barnets bedste’ er den første medrivende krimi skrevet af Line Holm og Stine Bolther. I bogen følger vi historikeren Maria Just, som til dagligt arbejder på Politimuseet i København. Maria Just er i færd med at planlægge en udstilling om uopklarede mordsager, der har fundet sted gennem de seneste 100 år. Pludselig bliver generalsekretæren for Røde Kors fundet myrdet på brutal vis og med et uforklarligt tegn indridset i maveskindet. Det grusomme mord efterforskes af det uortodokse makkerpar Mikael Dirk og Frederik Dahlin, som kommer ud for noget af en prøve idet presset efter at se resultater fra de politiske ledere, medier og politiledelsen vokser enormt for hver dag. En udfordring for de 2 modløse efterforskere, som aldrig før har arbejdet sammen, og som på ingen måder minder om hinanden. Imens efterforskningen er i fuld gang, falder Maria pludselig over en sammenhæng mellem den nuværende sag og et mere end 50 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup. En forbindelse som for alvor får Maria ind i efterforskningen, og som viser sig at trække tråde til Danmarks mest magtfulde personer og til en af de mest skamfulde begivenheder der er sket i dansk historie. Line Holm og Stine Bolther som på bedst mulig vis indleder os ind til en meget medrivende serie om historikeren Maria Just.

  • af Colleen Hoover
    93,95 - 128,95 kr.

    #1 New York Times bestseller og to år i træk har Colleen Hoover vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Udkommer samtidig med Altid håb (Hopeless 2). Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen ... Det må Sky sande, da hun møder Dean - en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst? Colleen Hoover er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedsromaner med masser af sjæl og hjerte.

  • af Louise Penny & Hillary Clinton
    103,95 - 168,95 kr.

    Fra bestsellerforfatterne Hillary Clinton og Louise Penny kommer en roman med uovertruffen spænding og uovertruffen insider-ekspertise. Den canadiske krimiforfatter Louise Penny spurgte Hillary Clinton: Hvordan vil du beskrive dit værste mareridt i din tid som udenrigsminister? Svaret var en terrorstat. Et land ude af kontrol, som befinder sig i en tilstand af kaos, frygt og håbløshed. Det blev startskuddet på et samarbejde mellem en af verdens bedste krimiforfattere og en af USA’s mest markante ledere. I Tilstand af terror møder vi en idealistisk, men grøn, udenrigsminister, som har tilsluttet sig sin rivals administration; en præsident, der er indsat efter fire år med et amerikansk lederskab, hvor USA har været usynlig på den internationale scene. En række terrorangreb ryster den globale orden, og udenrigsministeren må samle et hold i forsøget på at afsløre en dødbringende konspiration. En sammensværgelse, der er omhyggeligt designet til at udnytte, at den amerikanske regering har mistet føling og er uden magt dér, hvor magten betyder mest.Tilstand af terror er en hæsblæsende thriller om internationale intriger, i en verden af diplomati og forræderi, og giver et sjældent indblik i det globale drama, der udspiller sig bag kulisserne og som kun en politisk insider vil kunne kende til.

  • af Stephenie Meyer
    74,95 - 165,95 kr.

    ‘Formørkelse’ er den tredje bog i den internationale bestseller-serie af Stephenie Meyer. En række opsigtsvækkende barbariske mord skaber pludselig uro i byen Seattle, som Edward og hans familie blandt andre er en ledende figur af. Dette får for alvor Bella i et følelsesladet kaos, da der opstår fare på færde og hun på dramatisk vis befinder sig i en kritisk situation. Bella er tvunget til at tage sin hidtil sværeste beslutning, da hun skal vælge mellem enten Edward, som hun er enormt forelsket i eller i stedet bevare sit stærke venskab med Jacob. Beslutningen er ikke nemt, da det angiveligt kan genstarte de gamle blodige stridigheder mellem vampyrer og varulve, som kan forårsage konsekvenser, som er langt værre end Bellas egne udfordringer.  ‘Formørkelse’ og alle seriens bøger er en beundret forførende kærlighedshistorie, der vil have en speciel plads i dit hjerte, længe efter den er blevet læst.

  • - Om modet til at handle på det vi mærker
    af Lotte Svalgaard
    271,95 - 278,95 kr.

    Elefanten i rummet handler om det vi mærker og ikke handler på. Vi kender det alle sammen. Vi sidder i en gruppe eller til et møde og diskuterer et emne eller en problematik. Men neden under diskussionen kører en undertekst, som ingen af de tilstedeværende sætter ord på. Dette fænomen er et eksempel på 'elefanten i rummet': Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: 'Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.'? I Elefanten i rummet viser Lotte Svalgaard gennem eksempler og spørgsmål til refleksion, hvordan elefanten bør behandles, til gavn for både arbejdsglæde, kreativitet og produktivitet.

  • af Kate Morton
    119,95 - 228,95 kr.

    Den australske stjerneforfatter Kate Morton er efter tre år tilbage med URMAGERENS DATTER – en stor roman om forbrydelse, kunst og kærlighed, om jalousi, bedrag og tab.Mit rigtige navn er der ingen, der husker. Sandheden om, hvad der skete den sommer, er der ingen andre, der kender.I sommeren 1862 slår en flok unge kunstnere sig ned i maleren Edward Radcliffes idylliske hus ude på landet på bredden af floden Themsen. Deres plan er at tilbringe en måned sammen og lade kreativiteten flyde frit i hinandens gode selskab og langt væk fra verdens larm. Men inden sommeren er omme, er en kvinde blevet dræbt af et skud, en anden kvinde er sporløst forsvundet, et kostbart arvestykke er væk, og Edward Radcliffes liv er lagt i ruiner.Over 150 år senere falder den unge arkivar Elodie Winslow på sit arbejde over en gammel lædertaske, der indeholder et sepiatonet fotografi af en smuk ung kvinde i victoriansk påklædning og en kunstners skitseblok, der blandt andet indeholder den fineste tegning af et gammelt hus ved en flod. Hvorfor virker huset så bekendt på Elodie? Og hvem er den smukke kvinde på billedet? Og hvad er forbindelsen mellem billedet og skitseblokken? Så stor en tiltrækningskraft har disse to ting på Elodie, at hun gør noget, der er absolut forbudt: Hun smugler dem med hjem og starter sin egen private efterforskning.

  • af Niels Krause-Kjær
    76,95 - 128,95 kr.

    "Nogle gange overgår virkeligheden fantasien." - Kristeligt Dagblad Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i deres bestræbelser på at nå helt til tops. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Dette gælder ikke mindst for Ulrik Torp, der langsomt må se sine idealer krakelere og til sidst tvinges til selv at tage affære ? Kongekabale blev efter udgivelsen filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.

  • - En fortælling
    af Jens Smærup Sørensen
    73,95 - 152,95 kr.

    Jens former sig som en meget personlig fortælling om en mand, der har fulgt det danske samfund og dets omskiftelser fra sidst i fyrrerne frem til vore dage. Det handler om en opvækst på landet, i landsbyen Staun i Himmerland. Det handler om livet på gården, om at ”være en lidt sær dreng”, det handler om karle og piger gå gården, om forældrenes indimellem stormfulde ægteskab, om fuldstændig fastlåste kønsroller, og det handler om trangen til at komme væk, væk til en anden verden, en trang, der bl.a. giver sig udslag i, at Jens en dag, da han cykler hjem fra gymnasiet, beslutter, at han fra det ene øjeblik til det andet ikke vil mere vil tale dialekt, heller ikke derhjemme. Bogen handler om at komme på universitetet i Aarhus, om at lære at stå på egne ben med alle de bump på vejen, det fører med sig, om at udvikle sig til forfatter, fra den spæde begyndelse til den større og større sikkerhed og anerkendelse, om at blive gift og få børn, flytte ind på et nedlagt husmandssted på Mors og indrette sig der, flytte til udlandet, til Luxembourg, fordi konen får job dér, og i ni år betragte Danmark udefra, et Danmark, hvor der ikke er meget tilbage af barndommens land.

  • af Rick Riordan
    223,95 kr.

    For at straffe Apollon har Zeus gjort ham til et menneske og bortvist ham fra Olympen. Berøvet sine guddommelige kræfter må den 4000 år gamle gud lære at overleve i nutidens verden, indtil han kan få bragt orden i de orakler, som ikke længere virker, så han igen kan blive en gud. Men hvad er mysteriet om oraklerne, hvad har ødelagt deres kræfter? Efter en rækkke farlige - og decideret ydmygende - prøvelser i Halvblodslejren må Apollon vove sig ud på en livsfarlig rejse tværs over USA. Heldigvis har han fået en flok venner, som kan træde til, hvor hans guddommelige evner svigter. Det bliver en hårrejsende tur fyldt med humor og haiku-digte.

  • af Colleen Hoover
    95,95 - 128,95 kr.

    'Det begynder med os' starter, hvor 'Det ender med os' sluttede. Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører. Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært - 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.