Bøger om Afsked

”Et lille mirakel. En gribende og rørende fortælling om tiden, der en dag rinder ud for os alle.” Blekinge Läns Tidning Farfar og Noah sidder på en bænk ved et lille torv og snakker. Farfar og Noah kan tale om alt. Om livets spørgsmål, stort og småt, matematik, hyacinter og om at vokse op. Farfar fortæller Noah om dengang, han blev forelsket i farmor, og hvordan det var at miste hende mange år senere. For kort tid siden. Han kan stadig se hende lyslevende for sig. Men noget er anderledes, end det plejer. For mens farfars erindringer bliver mere og mere fjerne, rykker det øjeblik, hvor hukommelsen glemmer, tættere på, og det, der sker her og nu på bænken, bliver vigtigere. “Tusind og nok et tusind og flere følelser. En uforglemmelig fortælling om, hvordan det er at glemme, at man har glemt.” Sydsvenskan ”En fortælling, som bør nydes og genlæses, om en dreng, hans far og farfar, der prøver at sige farvel.” San Francisco Chronicle, US

Min sidste vilje - og andre ønsker er et lille hæfte til dig som er døende.Du og dine pårørende kan skrive i det.Der er også et særskilt afsnit til de pårørende med mulighed for at skrive et brev.

Denne bog er skrevet som en støtte til dig midt i sorgen, når du har mistet en kær ven. For lige som man kan have brug for vejledning, når et liv begynder, kan man også have brug for det, når et liv ender, og man mister en, man har kær. I denne bog handler det dog især om den sorg, man kan opleve, efter at have mistet sin elskede hund, for det er fuldt ud lige så legalt og forståeligt at sørge efter tabet af en hund - eller et andet kæledyr - som når man mister et andet familiemedlem eller ven."Du får lidt støtte og vejledning, men sorgen er din. Kun din. For intet kan mindske den og gøre den lettere. Det kan dog være vigtigt med hjælp og støtte til at komme igennem sorgen, for så føler du dig måske ikke helt så ensom.Følelsen af, at nogen har været igennem det samme og ved, hvordan det føles, kan være en lindring, når sjælen er gået på grund og er i nød. Jeg ved alt for godt, hvordan det føles, og håber og ønsker, at jeg kan være en støtte på din vej igennem det svære sorgarbejde." Anders Hallgren”Fordi jeg havde læst bogen et par år før, jeg mistede min elskede hund, var det nemmere, og føltes mere legalt - at gå ind i blomsterforretningen og få bundet en krans til gravstedet og lægge roser og tænde lys ved hundens dødsleje; og det hjalp mig til at sørge og græde i situationen, i stedet for at prøve at skjule og dæmpe den store sorg, jeg følte.” Dorte

Dødebogen er det hidtil ukendte livsværk eller rettere dødsværk, som Madame Nielsen og hendes mere eller mindre navnløse forgængere har skrevet på siden år 2001.Dødebogsskriften har altså eksisteret og er blevet videreført i mere end tyve år og rummer efterhånden omkring 4000 fortrinsvis virtuelle sider, altså mere end ti millioner tegn.Dette bind Dødebogsblade repræsenterer hver af de foreløbig tre epoker i Dødebogens historie: Det første, Romerbrevene, er skrevet af Den Navnløse under et længere ophold i Rom i året 2009 A.D. Det andet, Tiden i Paris, påbegyndes i Paris i foråret 2013 af Nielsen, som i en langsom transformation pludselig en dag, da foråret springer ud i sommerens blomst, er blevet til Madame Nielsen. Det tredje og sidste, The Hawthornden Diaries, er skrevet af en Madame Nielsen i den sene vinter 2016 på Hawthornden Castle, som er et lille, trangt, beklemmende mørkt og gotisk-dystert slot, der hænger over en afgrund i det skotske Highlands syd for Edinburgh.Tre produktivt mislykkede og fortvivlende inspirerede forsøg på at finde sted i verden, der hver på sin måde udgør en hel lille roman eller biografi komplet med ankomst til en ny verden, liv, drama, kærlighed, fortvivlelse, skriftrus og afsked.

Omsider og på utallige opfordringer: Ny udgave af Scherfig og Dickmeiss' mesterlige DYBT VAND”Det lykkes de to ophavsmennesker at føre drengen og handlingen i land i et skær af håb, magi og stor sorg” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken”Det er længe siden, jeg har læst en så smuk børnebog, som både er for voksne og børn” Marie Mortensen, Deungesord.dkDybt vand handler om en dreng, en bjørn og en x-papfar. Alle i samme båd. Det er en fortælling om store bølger og dybe følelser. Og om at finde en løsning, når der skal siges farvel.Fra skaberne af Rævefælden”Et grumt og genialt eventyr … En frygtindgydende perle” Berlingske”Magisk, fortættet stemning” Politiken og Farfar ”Fantastisk billedbog” Weekendavisen”Mesterværk … et vidunder af en billedbog” Information"En hjerteskærende, grænseoverskridende billedbog. Større bliver det ikke” Politiken

Det er ofte i afskeden, at vi klamrer os til hinanden. Vores afhængigheder hungrer efter at ville besidde og holder derfor fast. Men det er først, når vi bliver i stand til at sige farvel og slippe det, der skal slippes, at vi når ind til stilheden bag ved alt det, der larmer – og først da bliver vi i stand til at mærke den vibrerende energi, der gør os ét med alt.

Historien om Chris og hendes søn fortsætter i Nye tider. Chris er blevet 46. Hun er stadig syg. Hun er stadig single, og hun er stadig presset af livet og alle opgaverne. Men langsomt begynder tingene at falde på plads omkring hende, og Chris føler endelig, at hun står midt i sin nye begyndelse, og at hun er på vej mod lysere tider. Hun dropper Tinder og gider ikke vente på eller lede efter en mand længere. Hun opdager, at hun er lykkelig alene. Hun tager tøjlerne til sit liv selv og krydser grænser og vover sig ud, hvor hun egentlig ikke tror, hun kan bunde, og overrasker sig selv. Men hver gang hun synes, hun er ved at finde sit ståsted i livet, så ramler noget sammen, og hun må begynde forfra eller acceptere, at endnu en vej ender blindt. Undervejs mister hun noget, hun ikke føler, hun kan undvære. Og lærer, at næsten lige meget hvad hun mister, så går livet altid ubønhørligt videre. Nye tider handler om afskeder og nye begyndelser. Den handler om kærlighed, tab, sygdom og lykken, der altid findes i de små ting. Den handler om, hvordan livet pludselig kan ændre sig så drastisk, at vi desperat ønsker os tilbage til det gamle, selvom det egentlig ikke virkede særligt godt, da vi stod i det. Og den handler om at finde taknemmeligheden, lige meget hvad livet så lægger på vores vej.

“Bedste havde lagt mærke til, at hendes øjne også var blevet mindre, så hun fik nye briller, men det hjalp ikke meget. Hun kunne ikke rigtigt få øje på sig selv i spejlet. Hvor er jeg mon blevet af? tænkte Bedste – og lo.”Bedste er en blomstrende smuk historie om at være så gammel, at alt bliver mindre på én (undtagen ørerne) og om det naturlige i at skulle sige farvel.Historien er skrevet af 90-årige Patricia Ryan og illustreret af hendes mangeårige (og mange år yngre) ven Anna Margrethe Kjærgaard.

Liv i himlen er en bog om venskab skrevet af Stine Michel. Hvor langt kan et træ vokse op i himlen? Hvor langt kan man se med en kikkert? Og hvor lang tid tager det at sige farvel til en ven? Liv beslutter sig for at flytte op i et træ med sin fars kikkert i håb om at kunne se, hvor hendes bedste ven Kalle er rejst hen.Om natten vokser træet, og Liv kan se længere og længere for hver dag, der går. Nede i køkkenet går far og mor rundt. De har svært ved at forstå, hvorfor Liv skal bruge så meget tid på at sige farvel. Men langsomt indser de, at de må flytte ud under træet for at møde Liv der, hvor hun er. Liv i himlen er en bog om venskab, hvor eventyret danner rammen om den rejse, Liv tager på for at kunne sige farvel til Kalle.

"Døden er jo kun et blund, som vi fra søvnen kende, skriver Grundtvig. Men hvor langt er det blund? Jeg spørger som i blinde."Tro på trods er en mediterende tekst, et lille essay nærmest med karakter af bøn, der handler om at kende Djævelens gerninger, at være i vildrede med Helligånden og om at det måske ikke er en katastrofe, hvis Josef var far til Jesus. Om universet og kloden, tvivlen og – på trods – troen i al sin skønhed.Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er uddannet lærer, har arbejdet som bl.a. undervisningsdirektør, været engageret i politik hele sit liv og skrevet en lang række både skøn- og faglitterære bøger, bl.a. Bøn i mørket. Blev i en sen alder præst og nåede at have otte års embede inden sin pension.

”Underholdende og sorghelende, smukt, skørt og skævt skrevet og skønt illustreret”* * * * Berlingske”En ganske lille bog, der ligger fint på sofabordet, så man kan blive mindet om, at alt er til låns. Og alle har en historie at fortælle” NordjyskeDødedans er en tragikomisk, illustreret novella for voksne: Historien forløber over en aften, hvor Døden afholder afdansningsbal for suicidale i Afholdshotellets lille sal. I al sin enkelhed får den dødssøgende opfyldt sit ønske, ifald vedkommende danser ud med en af Dødens hjælpere, et af skeletterne (alle ankomne til stedet via vareelevatoren i hotellets gård), mens bænkevarmeren må gå hjem med uforrettet sag. Det hele foreviges af Herman, pølsemandens søn, der har stået i lære hos en fotohandler langt væk, indtil han søgte hjem af savn til Alma i tobaksforretningen.Inspirationen til dette lille kunstværk af et stykke illustreret litteratur har makkerparret bag – de altid tabu-udfordrende Oscar K. og Dorte Karrebæk – som navnet antyder fundet i det middelalderlige danse macabre motiv, den allegoriske dans med Døden, der kan fungere som et memento mori for de levende. Dødedans er et særegent værk med mange tolkningsmuligheder.

Alt, hvad Griffin Calverson nogensinde har rørt ved, er blevet forvandlet til guld, men hans succes i livet har kun isoleret ham. På trods af sine millioner er han dybest set helt alene og ønsker det ikke anderledes – indtil han møder Araminta Woodhall, hvis sensuelle skønhed sætter hans hjerte i brand. Griffin elsker hende hinsides al fornuft, men ifølge reglerne i hans sociale klasse kan de ikke gifte sig. Araminta accepterer imidlertid ikke blot at være hans elskerinde. Araminta er vokset op i trange kår og har lært at være stærk i modgang – hendes mod og stolthed har altid hjulpet hende igennem. Måske er Griffin Calverson hendes eneste svaghed, men også hendes eneste helle i denne verden. Hun kan ikke få sig selv til at tage afsked med ham … og hun vil ikke lade sig nøjes med mindre end hans absolutte kærlighed.Uddrag af bogen Han kiggede op, og hans blik gled langs strækningen af en overpyntet trappe, der førte til værelserne ovenpå, til skyggerne ved toppen, hvor en kvindes skikkelse stod, urørlig, og kiggede ned. Du gode Gud, så rygterne var sande. Dette var, hvor kvinden var havnet. Man kunne ikke tage fejl af den yndige kurve, der gik fra talje til hofte. Den elegante placering af hovedet lagt let på skrå, set i en silhuet, matchede det minde, der sommetider distraherede ham. Araminta. Hvad fanden havde hun gang i med at arbejde her? Hvis han genkendte hende, genkendte hun måske ham. Han måtte tale til hende. Han begyndte at gå hen mod trappen, mens han undertrykte sin pludselige, uforudsete iver. Egedøren bag ham åbnede. Araminta forsvandt i skyggerne i hallen ovenpå.Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, bl.a. historiske.

”Opsamler det levede liv, begæret, erotikkens betydning, naturens kraft” Sygeplejersken”En slags haiku-meditationer, forsynet med forunderlige figurer”* * * * * Kulturen.nuForfatterpseudonymet Oscar K. har spidset den sidste blyantstump og sat sig i en havestol med udsigt over kysten i barndomslandet, som han er søgt tilbage til. Her skriver han sin afrundende tekst, stærkt inspireret af den middelalderlige ars moriendi (at forstå sig på at dø) tradition. En tekst så ren, som var den skrevet i vand, en tekst om dødens befriende perspektiv; om at afvikle sig selv og blive til infinitiv.Kan læses som et enkelt tindrende smukt stykke litteratur; kan læses af den, der selv ønsker at øve sig i kunsten at dø. Teksten er illustreret med falmende børn fra et forgangent (forfatter)liv, nænsomt fanget i flugten af Dorte Karrebæk.