Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere

Farfar og Noah sidder på en bænk ved et lille torv og snakker. Farfar og Noah kan tale om alt. Om livets spørgsmål, stort og småt, matematik, hyacinter og om at vokse op. Farfar fortæller Noah om dengang han blev forelsket i farmor, og hvordan det var at miste hende mange år senere. For kort tid siden. Han kan stadig se hende lyslevende for sig.
Men noget er anderledes, end det plejer. For mens farfars erindringer bliver mere og mere fjerne, rykker det øjeblik, hvor hukommelsen glemmer, tættere på, og det, der sker her og nu på bænken, bliver vigtigere.