Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Nordeuropa

Her finder du spændende bøger om Nordeuropa. Nedenfor er et flot udvalg af over 38.524 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 21%
    af Ole Frank Jørgensen
    277,95 kr.

    Den mest omfattende danske håndbog om insekter og leddyr nogensinde. Danmarks insekter er en ægte felthåndbog, der er bygget nemt og overskueligt op, så den er en stor hjælp til bestemmelse af de forskellige arter. Bogen beskriver mere end 1200 arter med illustrationer og oplysninger om såvel størrelse, findetid, levested, hyppighed og andre karakteristika. For yderligere at hjælpe i bestemmelsen er bogen forsynet med en nøgle til de forskellige insektordener. Bogen indeholder desuden afsnit om leddyrenes opbygning og levevis, indsamling, præparering og konservering samt et omfattende register. Bogens ca. 1500 tegninger er tegnet af tre af Danmarks absolut førende inden for illustration af naturens planter og dyr. Alle oplysninger er udarbejdet og kontrolleret af specialister inden for de enkelte grupper.

  • Spar 16%
    af Jens H. Petersen
    167,95 kr.

    Bogen til dig som er begynder udi at samle svampe.Svampeekspert Jens H. Petersen guider dig sikkert igennem de danske spisesvampe. Med masser af fotos og artsportrætter, lærer du at genkende spiselige svampe, og ikke mindst at genkende disses uspiselige dobbeltgængere. Og så giver Petersen et væld af gode tips til indsamling og tilberedning.

  • Spar 23%
    af Dansk Botanisk Forening
    409,95 kr.

    I 1992 gik startskuddet på et af de mest ambitiøse projekter inden for botanikken i nyere tid: Atlas Flora Danica. Medlemmer af Dansk Botanisk Forening inddelte landet i 1.300 kvadrater på hver 5 X 5 kilometer fordelt i hele landet og gik i gang med at undersøge floraen.Kvadrat for kvadrat, år for år og egn for egn har fritidsbotanikere, professionelle såvel som amatører, organiseret under Dansk Botanisk Forening registreret voksesteder for vilde planter i alle egne af landet.Det er blevet til næsten 1 million fundoplysninger fordelt på cirka 3.000 plantearter. De udgør grundlaget for de 2.125 udbredelseskort, der præsenteres i bogen, som nu – 23 år efter opstarten – endelig er færdig.For alle fundne arter og underarter gøres kort rede for, hvornår og hvordan de er kommet til landet, hvilke voksesteder de foretrækker, og hvor i landet de er fundet. Der gives også et bud på, om de er blevet sjældnere eller mere almindelige. De mange informative baggrundskapitler giver forståelse for, hvorfor planterne vokser, hvor de gør. Derved får man optimalt udbytte af at studere udbredelseskortene og opnår en større glæde ved at finde, iagttage og udforske planterne i naturen

  • - Viden giver sejlglæde
    af Magne Klann & Øyvind Bordal
    197,95 - 357,95 kr.

    Sejlerbogen er Danmarks store håndbog til sejlere. Den begynder med gennemgang af de helt grundlæggende færdigheder som bådens udstyr og navigation, men går også i dybden med mere avancerede emner som bådfart, opgavefordeling, strategi og sejltrim. Dermed er den velegnet til både begynderen og den dygtige sejler med mange års erfaring. Tanken er, at den skal kunne følges af den enkelte sejler gennem dennes udvikling - hele vejen fra begynder til ekspert. Bogen omhandler både tursejlads og kapsejlads. Sejlerbogen har et moderne grafisk design, flotte fotos, enkle og tydelige illustrationer og en tekst, som ikke gør tingene vanskeligere end de er. Sejlerbogen er udgivet i tre skandinaviske lande og trykt i mere end 15.000 eksemplarer. 772 fotos og illustrationer. Forord af OL-vinder Jesper Bank.Sejlerbogen er inddelt i fire sektioner: 1. Grundlæggende sejlads - om bl.a. vind og vejr, knob og tovværk, regler på vandet og kapsejlads for begyndere.2. Kølbåde - om bl.a. køb af båd, udstyr, navigation, rigning og rigtrim og sejlads i hårdt vejr.3. Jollesejlads - om bl.a. valg af jolletype, teknik og sejltrim.4. Kapsejlads - om bl.a. taktik og strategi, hvordan vindskift udnyttes, mærkerundinger og bådfart.Sejlerbogen kan købes samlet både i trykt udgave og som e-bog. De 4 sektioner kan købes enkeltvis i den elektroniske version.

  • Spar 23%
    - Enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder
    af Michael Sheridan
    385,95 kr.

    Mesterværker er en hyldest til en meget vigtig periode i dansk arkitektur - og i særdeleshed til de danske arkitekter i verdensklasse, som gav os nogle helt nye bud på, hvordan et moderne enfamiliehus kan udformes.Bogens forfatter er den amerikanske arkitekt Michael Sheridan. Med den særlige faglige indsigt, der er en følge af forfatterens mangeårige kærlighed til dansk bygningskunst og design, beskriver Michael Sheridan 14 arkitektoniske mesterværker fra perioden 1950-1962.I bogen fortæller han den fascinerende historie om en særlig dansk fortolkning af det moderne i arkitekturen - en historie, der peger frem mod en ny guldalder i arkitekturen.Husene er tegnet af 11 store danske arkitekter, heriblandt Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, Hanne Kjærholm, Erik Christian Sørensen og Halldor Gunnløgsson. De bliver alle portrætteret i bogens tredje og sidste del.

  • - 4. bind
    af David Lagercrantz
    81,95 - 224,95 kr.

    Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hacker­angreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt. Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang. DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi. “David Lagercrantz slipper godt fra sit livtag med Stieg Larssons elskede krimiunivers.” Jyllands-Posten “David Lagercrantz har leveret den hidtil mest velskrevne bog i Millennium-serien.” Vejle Amts Folkeblad “Med fare for at træde nogen alvorligt over tæerne vil jeg sige, at det ikke gør noget, at forfatteren er skiftet ud: Stemning, tone og stil er lige så god som altid.” Femina “Salander holder stadig.” Fyens Stiftstidende “Både spænding og smerte er effektivt doseret.” Ekstra Bladet “Lisbeth Salander forbliver den mest gådefulde og fascinerende anti-heltinde i skønlitteraturen.” The Financial Times “Jeg elsker de tre Millennium-bøger. Jeg elsker også den raffinerede fjerde bog.” Der Spiegel “Bare rolig, Lisbeth Salander-fans – vores punkhacker­heltinde er i gode hænder.” USA Today “En respektfuld og kærlig hyldest til originalerne.” The Guardian “Lagercrantz har fanget Salander på kornet, og han spinder perfekt det melodramatiske net, hun trives i.” The Telegraph

  • Spar 17%
    af Vibe Skytte & Jan Gralle
    207,95 kr.

    Oplev København ad 111 nye og ukendte veje. Guidebogen sætter fokus på områder i hovedstadsområdet, som man ikke altid bemærker; de anderledes, særlige eller glemte seværdigheder. Har du nogensinde prøvet Københavns egen tidsmaskine? Spillet bold på byens flyvende tæppe? Taget på hovedstads­områdets mest maleriske togtur? København er fuld af nye hjørner og kroge at udforske, både for turisten, den tilbagevendende gæst og for byens beboere. Byen er ikke større, end man hurtigt kan finde rundt, men stadig stor nok til at have storbyens vita­litet og puls. Forfatterne giver deres personlige bud på 111 steder i København, som skal opleves. Og det er hverken Rundetårn, Tivoli eller Den Lille Havfrue, der står på listen. Rejseguiden viser derimod vej til spændende, fascinerende og anderledes steder i byen, der charmerer med sin blanding af historie, arkitektur og mo­derne byliv. Hvert sted har sin egen fortælling og stemning, der i tekst og fotografier kommer til live i bogen. Det er København for den nysgerrige, der vil gå uden for de vante stier.Jan Gralle er uddannet arkitekt og arbejder som freelancejournalist. Han har skrevet flere guidebøger til København. Vibe Skytte er mag.art. i historie med speciale i København.

  • Spar 21%
    - om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, altid går igennem jeres mest fastlåste konflikter
    af Jytte Vikkelsøe
    118,95 - 237,95 kr.

    Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.

  • Spar 21%
    - till vegetarer, veganere og alle andre gerne vil spise mere grønt
    af Meyers Madhus
    184,95 - 277,95 kr.

    MEYERS GRØN MAD tilbyder mere end 100 lækre og velsmagende opskrifter på grønne, velsmagende retter. Bogen er både til dem, der ønsker at leve 100 % vegansk eller vegetarisk, og til dem der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind i om ugen. Bogen er på klassisk meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers dygtige kokke dig også en masse bonus info om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

  • Spar 24%
    af Tove Ditlevsen
    43,94 - 151,95 kr.

    Forfatteren Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal en ny samling med hendes bedste digte udvalgt af forfatteren Olga Ravn, der også har skrevet bogens efterord. Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel kendte klassikere som mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte. Tove Ditlevsen debuterede som forfatter i 1939 med digtsamlingen Pigesind og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte og erindringer. Hun døde i 1976, 58 år gammel.

  • Spar 21%
    af Meyers Madhus
    314,95 kr.

    Nu behøver du ikke længere trækkes med kedeligt, tørt og pap-agtigt brød, hvis du ønsker at undgå gluten i dit bagværk. De dygtige kokke i Meyers madhus har nemlig lavet den bagebog om glutenfri brød og kager, du altid har manglet.Hemmeligheden bag et saftigt og velsmagende brød uden gluten er væde – masser af væde. Og når du bage med meget våde deje, er det en række vigtige tips og tricks, du skal kende. Dem får du i Meyers glutenfri bageskole, der byder på lækre og gennemarbejdede opskrifter på alle de typer af bagværk, du har brug for: Brød, boller, pandekager, vafler, madbrød, pizza, madtærter, tærter med bær, kanelsnegle, lagkager, cookies og masser af skærekager. Alt bagt helt uden gluten.Claus Meyer er gastronomisk entreprenør og har i mere end 30 år arbejdet for at fremme mulighederne og kvaliteterne i den danske madkultur.

  • Spar 21%
    af Thomas Korsgaard
    117,95 - 185,95 kr.

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

  • Spar 23%
    - Fortællingen om Novo
    af Hanne Sindbæk
    153,95 kr.

    Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab; mere værdifuldt end A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk har sammen med søsterselskabet Novozymes gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til en af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. Alligevel er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet. Før nu.De renfærdige er en uafhængig fortælling om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk. Fra den spæde start i 1923, da nobelpristageren August Krogh kom hjem fra Canada med opskriften på det nye mirakelmiddel insulin over brødrene Pedersens start af en konkurrerende virksomhed, Novo, og de to selskabers rivaliseren gennem 64 år indtil fusionen i 1989.Det er en beretning om, hvordan Mads Øvlisen byggede bro fra den familieejede til den børsnoterede virksomhed, så de humanistiske værdier kom tørskoede over, samt hvordan Lars Rebien globaliserede virksomheden, mangedoblede dens værdi og blev udnævnt til verdens bedste CEO af det estimerede Harvard Business Review. Og det er en fortælling om den stræben efter renfærdighed, der løber som et uudsletteligt spor i virksomhedens dna.Bogen bygger på omfattende research samt interview med alle bogens nulevende hovedpersoner og en lang række nøglepersoner i og omkring virksomheden.Hanne Sindbæk (f. 1962), journalist, forfatter og foredragsholder. Har siden 1998 fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra – i interviews, portrætartikler, bøger og foredrag. Hun har især skrevet for Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende og er forfatter til bogen om Saxo Bank, Tyren, Bjørnen og Banken (2009), Comeback Kid (om Anders Samuelsen) (2013) og Vi kan ikke sidde her til juleaften. Historien om Herman Salling og Dansk Supermarked (2015). Medforfatter til Kammerherrens nye klæder. Frits Schur. Manden og myterne (2012).

  • Spar 23%
    - Mine unge år
    af Jens Andersen
    187,95 - 269,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • Spar 23%
    - Karen Blixen i Afrika
    af Tom Buk-Swienty
    118,95 - 308,95 kr.

    I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".

  • Spar 32%
    af Tommy Dybbro
    237,95 kr.

    Politikens store fuglebog er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Tommy Dybbro. Udgivet i 2019, dette mesterværk giver en dybtgående forståelse af fugleverdenen. Bogen er en del af det anerkendte Politikens Forlag, der er kendt for sine høj kvalitetsbøger. Dybbro tager læseren med på en unik rejse gennem fuglenes verden, deres adfærd, levesteder og meget mere. Denne bog er en must-have for enhver fugleentusiast eller naturinteresseret person. Tag et dyk ned i Tommy Dybbros fugleunivers med Politikens store fuglebog.

  • af Nikolaj Kirk, Mikkel Maarbjerg & Morten Kirckhoff
    407,95 kr.

    Af Tv-værten Nikolaj Kirk (Nak og æd) Michelin kokken Mikkel Maarbjerg lavet opskrifterne – og fotografen & Tv-værten Morten Kirckhoff (Nul Stjerner + Forladte Steder) har taget alle fotografierne. Tre kammarater på tur. To kokke og en fotograf med skovbunden som underlaget og himlen som loftet. I weekender, enkelte dage og uger. Medbrigenden gode råvarer, telte og soveposer. Brænde og et tændt bål. Samvær og noget på hjertet. Tobak i lommen og rom i koppen. Vi har lavet vores retter, lagt fra et køkken og fotostudie. Vi har nydt dagene og den mad vi har lavet – om det har været i regn, sol eller sne. Og mens vi har arbejdet med opskrifterne ude i det fri, har vi dokumenteret vores oplevelser gennem fotografier. Og vi lader dem fylde bogens sider ud som en påmindelse om, hvor smuk og eventyrlig naturen er. Rane Willerslev har skrevet forordet. Jes Stein Pedersen, genbesøgt nogle af litteraturens øjeblikke, hvor forfattere gennem tiderne har givet det skrevne ord et liv – med ilden, naturen og eventyret for øje. Kunstneren John Kørner har generøst givet os et indblik i hans verden, hvor hans kunst kredser om nogle af de følelser, der vækkes, når man er ude i naturen. Der hvor noget uforståeligt, føles simpelt og livsgivende. Bogen kommer hele vejen rundt – fra jordovne, saltdeje og rygning til brugen af mos, blade og skind som kogegrej. Der er opskrifter til 60 retter, hvor hver opskrift har en teknik, en idé til, hvordan man kan gøre. Nogle retter er helt simple. Andre kræver lidt mere. De er mere tænkt som eksempler på teknikker, idéer og løsninger i forhold til råvarer og måltider.

  • Spar 30%
    - Fra vild teenager til businesskvinde og mor
    af Katrine Memborg & Stephanie Karma Salvarli
    167,95 - 187,95 kr.

    En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.  

  • Spar 24%
    af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    118,95 - 227,95 kr.

    Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

  • Spar 21%
    - Spejl dig i fortiden
    af Gry Jexen
    118,95 - 237,95 kr.

    Kvinde Kend Din Historie er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.I Kvinde Kend Din Historie portrætteres 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste 500 år. Bogens forfatter, Gry Jexen, er historiker, driver profilen Kvinde Kend Din Historie på Instagram og podcasten med samme navn, der netop har fået Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.Kvinde Kend Din Historie er gennemillustreret med tegninger af Thit Thyrring.

  • Spar 26%
    af Thomas Korsgaard
    138,95 - 185,95 kr.

    Tue bærer alle sine ting ned til storskrald. Udlejeren på Frederiksberg har smidt ham ud, og han har ingen steder at tage hen. At vende tilbage til Skive og familien med den voldelige far er utænkeligt. Med sig har han en sportstaske med tøj, en computer og en lille palme. Om dagen sælger han avisabonnementer på gaden, og om natten sniger han sig til at sove i et af avisens baglokaler. Her møder han Victoria, som tilbyder, at han kan overnatte på sofaen hos hende og hendes mor, en succesfuld arkitekt. Det bliver et møde med en helt anden slags hjem, end Tue er vant til, og han tager i dén grad deres herskabslejlighed i besiddelse. Snart er Tue dog på gaden igen, hvor han flakker rundt og må søge ly tilfældige steder og hos tvivlsomme typer.En rå og humoristisk roman om at befinde sig uden for alle fællesskaber og hele tiden være bange for at blive opdaget. En fortælling om den totale rodløshed og om til sidst at finde hjem.

  • Spar 23%
    af Thomas Laursen & Jannick Boerlum
    187,95 - 231,95 kr.

    Fire små lækre og superinformative guider samlet i én til naturens spiselige planter.Bag Den lille vilde, der ikke bare er en, men hele fire små guidebøger samlet i en fin æske, står Danmarks mest kendte sankeekspert, Thomas Laursen, og fotografen Jannick Børlum.Bøgerne er inddelt efter de vilde planters fire sæsoner – det helt spæde forår, forår, sommer og sensommer – og beskriver de vigtigste urter, blomster, bær og frugter, som vi kan samle og anvende i køkkenet. De fire bøger er lige til at til at putte i lommen hver for sig og tage med på sanketuren eller bare den almindelige gåtur i naturen. De er inddelt i de forskellige biotoper, så det er nemt at finde og identificere de enkelte planter.Hver plante er tydeligt angivet med et billede af selve planten og et af planten på voksestedet i netop den sæson, bogen dækker. Der er desuden også en kort informerende tekst, som hjælper én med at identificere planten og fortæller om dens mulige anvendelse.Den lille vilde er et sæt praktiske og meget anvendelige guider i forlængelse af Thomas Laursens tidligere populære bøger om vild mad. Med sin lækre og æstetiske indpakning er bogen en oplagt gave, og den bør stå i bogreolen i ethvert sommerhus.

  • Spar 26%
    af Jussi Adler-Olsen
    102,95 - 222,95 kr.

    Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt menneske snart skal dø.I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.

  • Spar 20%
    af Gertrud Oelsner & Annette Rosenvold Hvidt
    357,95 kr.

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    117,95 - 223,95 kr.

    Hvordan kommer man levende tilbage fra dødsriget?Uroen breder sig i Himlinge, hvor den nye konge er ved at tabe besindelsen. Snehild, som står kongen nær, forsøger at afværge situationen, men da hendes ærkerival udsætter hende for runemagi, mister hun al sin livskraft. Dødssyg beslutter Snehild sig for at opsøge Hel, dødsrigets hersker, der som den eneste kan indvie hende i den gådefulde runekunst."Misteltenen" er anden bog i Anne-Marie Vedsø Olesens anmelderroste serie, "Vølvens vej", som er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i Danmarks jernalder. Første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering. En stor fortælling om stærke skæbner, ære og handlekraft.

  • Spar 21%
    af Sofie Boysen
    92,95 - 157,95 kr.

    Jasmin og Mika møder hinanden og bliver stormende forelskede, men Mika bor i København og Jasmin bor på Bornholm. Det er svært med distancen, og der er en anden pige, som også er vild med Mika. Hun forsøger at sabotere deres kærlighed. Vil det lykkes Jasmin og Mika at blive rigtige kærester?Jas & Mika - Kærlighed ved første klik er en sjov og romantisk bog, som er inspireret af den ægte kærlighedhistorie mellem Jasmin Lind Schultz og Mika Schultz, som er kendt fra deres populære youtube-kanal og deres instagram- og TikTok-profiler. Fra ca. 10 år.

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    117,95 - 223,95 kr.

    Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer."Ulvegabet" er tredje del af Anne-Marie Vedsø Olesens serie "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog, "Snehild", modtog DR Romanprisen 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i "Vølvens vej", der blandt andet er inspireret af "Vølvens spådom" fra "Den poetiske Edda". Seriens første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.

  • Spar 26%
    af Sara Blædel
    102,95 - 187,95 kr.

    En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.Elins død er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive

  • Spar 24%
    af Thomas Bagger
    122,95 - 151,95 kr.

    I en lille færøsk bygd bliver fire præster i fuldt ornat fundet i en pøl af deres eget blod. Politiet mener, det er et kollektivt religiøst selvmord – men hvad er der blevet af den femte præst, der deltog i ceremonien?Lucas Stage fra politiets Task Force 14 sendes til Færøerne for at assistere det lokale politi med den makabre sag, og med sig har han kriminal-tekniker Sidsel Jensen. Hun er født og opvokset på Færøerne, men har ikke været tilbage, siden hun som 13-årig flyttede til Danmark med sin mor, langt væk fra sin far og sin tvillingebror.Både Lucas og Sidsel er på godt og ondt fremmedelementer i det lille lokalsamfund, og mens tiden arbejder mod de to danske efterforskere, vikles de langsomt ind i et mørkt, brutalt og blodstænket net af fortielser og religiøse fanatikere, der kun går på knæ for Gud."Den nittende ø" er den selvstændige fortsættelse til "Manden i tre dele".

  • Spar 24%
    af Thomas Bagger
    122,95 - 151,95 kr.

    Politimanden David Flugt drømmer om at vende tilbage til en normal tilværelse, efter at han i selvforsvar har dræbt en seriemorder. Men da han pludselig bliver kontaktet af sin gamle chef fra Europol, tilspidses situationen yderligere: Den falske identitet, han bar, da han i sin tid infiltrerede en umenneskeligt kynisk rumænsk bande, er blevet afsløret, og der er sat en stor pris på hans hoved i Rumænien. Magtfulde folk på begge sider af loven vil se ham død.Selvom han vil være jaget vildt, så snart han sætter fod i hovedstaden Timisoara, må David nødvendigvis tilbage og gøre regnskabet op med bandelederen Volos. Hans plan er lige så enkel, som den er dumdristig: Ene mand vil han tage kampen op mod en af de farligste kriminelle organisationer i Østeuroma og tage Volos’ hoved, før han får taget sit eget.Men hvad David ikke ved, er at han får følgeskab af en hidtil ukendt fjende: ham selv."Stamina" er en selvstændig fortsættelse til "Manden i tre dele" og "Den nittende ø".

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.