Bøger om Anbringelse

Det er ganske vist, at der findes en ø i Det Sydfynske Øhav. Romanen Snørklede forgreninger udfolder sig på denne ø og bygger på forfatterens oplevelser og fortolkninger af mødet med øboerne på godt og ondt. Øens smukke natur er forsøgt gengivet så tro mod virkeligheden som muligt. Desuden udfoldes seniorlivets mangfoldighed med et stænk af humor og selvindsigt. Romanens hovedperson, Signe, rystes af flere forskellige begivenheder. Der rejses tvivl ved hendes biologiske herkomst, og romanen dykker ned i en af Danmarkshistoriens mest tabubelagte sager om anbringelse. Gennem romanen håndteres flere forskellige livstemaer – venskaber, ensomhed, overgreb, vold, forelskelse, kærlighed, familierelationer og død – alt er sjældent, hvad det giver sig ud for. Alle karakterer i romanen er opdigtede, og skulle der være nogen form for genkendelighed, er det ikke tilsigtet og helt tilfældigt. Det må stå for læserens egen fortolkning.

I Hvad ingen så fortæller Gitte om sin barndom i 1960'erne og 1970'erne fra de tidligste øjeblikke, hun kan huske, over sin første anbringelse som treårig og videre til, hvordan hun efterfølgende kastes rundt i et system, der gang på gang svigter hende.Hendes forældre var alkoholiserede, og plejepersonalet på de institutioner, hun anbringes på, tabte hende, så det nu har sat spor i hende, som selv den dag i dag sidder dybt. De få jævnaldrende og voksne, der formåede at udvise omsorg og forståelse, forsvandt lige så hurtigt ud af hendes liv, som de opstod.Hvad ingen så tydeliggør de problemer, der er ved både den tidligere og nuværende tilgang til anbragte børn. Den er et indspark i debatten om, hvordan vi skaber bedre betingelser for anbragte såvel som udsatte børn – men den er først og fremmest Gittes egen historie.

Hvad gør man, når en 13-årig stikker af fra sit opholdssted? Hvad stiller man op, når en 14-årig afviser behandling af et eskalerende misbrug? Hvis et barn eller en ung er til fare for sig selv eller andre, kan sikret anbringelse være nødvendigt for en kortere periode.Denne bog handler om de svære beslutninger, der er forbundet med at anbringe og om de unges oplevelser af at blive anbragt på sikret institution.Sidste udvej bidrager med den nyeste viden om forskning og praksis inden for sikret anbringelse og belyser de unges oplevelser og samarbejde med sagsbehandler. Bogen kommer også med en række konkrete anbefalinger, så ungeperspektivet sikres, og den sikrede anbringelse tilpasses de unges behov.Bogen henvender sig til sagsbehandlere, pædagoger og studerende, der søger viden om det socialfaglige arbejde med udsatte unge og tvangsmæssige beslutninger. Bogen er også relevant for ansatte på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner, beslutningstagere og andre professionelle, der har berøring med unge i udsatte positioner.

Mikkel og Ingrid bor i Farum Midtpunkt med deres to børn. Sønnen har infantil autisme, er uden sprog og kræver døgnovervågning. De sætter en ære i selv at passe drengen. De er stærkt udfordrede, og gør de det godt nok? Efter pres fra både familie og kommune accepterer Mikkel og Ingrid aflastning og lukker samtidig mareridtet ind i deres liv. Fra den dag, sygeplejersken sætter sine ben i hjemmet, starter en spiral af konflikter. Beskyldningerne fyger som små giftpile i alle retninger. Var Ingrid virkelig ved at blive skør? Socialrådgiverne har deres egen dagsorden, mens Mikkel kæmper med at holde sammen på stumperne. Under forløbet har datteren flere traumatiserende oplevelser, hun går alene med. Hvad gør man som familie, når kommunen sidder med al magten? Drengen uden ord er et psykologisk drama, der trækker tråde til den aktuelle debat om anbringelser af børn.Uddrag af bogen En gryde med grumset vand stod i køkkenvasken. Suppeskeen i rustfrit stål lå i blød. Hun kørte rundt i det karrygule vand uden at forstå, hvad det handlede om, hørte gulvbrædderne knirke i gangen og strammede grebet om skeen. Selvom hun var forberedt på ikke længere at være alene, kom det bag på hende, da Tove voksede op af gulvet. ”Hvad fanden laver du her?” hvæsede hun. Tove trådte et skridt tilbage. ”Jeg måtte jo have noget weekendtøj til Asbjørn.” ”Og hvad med skårene?” ”Jeg kunne ikke nå at stoppe ham,” mumlede Tove. ”Stoppe ham?” Hun gav sig til at vippe med suppeskeen foran aflastningsdamen, idet hun brølede af sine lungers fulde kraft: ”Hvad fanden har du gang i?” ”Tænk dig om, før du truer mig!” Om forfatteren Marianne Joensen (f. 1964) er opvokset i Ganløse og bor i dag i Farum. Hun er uddannet korrespondent i fransk og merkonom i indkøb og har en baggrund som indkøbskonsulent i Banestyrelsen og DSB. I 2012 debuterede hun som forfatter og foredragsholder. Drengen uden ord er hendes tredje roman.

Nanna på Bjørnehjem er en højtlæsningsbog om to bjørneunger, der er bedste venner i Bjørnehaven. Nannas forældre kan ikke passe godt nok på Nanna, og derfor skal Nanna på Bjørnehjem. Det bekymrer Samson, der forestiller sig alt muligt. Indtil han kommer på besøg hos Nanna på Bjørnehjemmet og ser, at hun har det godt.Nanna på Bjørnehjem henvender sig til børn i alderen 4-7 år. Den kan læses i daginstitutionen, 0.-1. klasse eller derhjemme - enten som en almindelig højtlæsning eller som en del af læreplanerne i børnehaven eller skolen, fx som dialogisk læsning.Bogen er afprøvet af pædagoger og børn i Aarhus kommune i samarbejde med Lisbeth Zornig Andersen. Erfaringen er, at bogen giver anledning til en god snak om rummelighed og tabuer om, hvad det vil sige at være anbragt uden for hjemmet, fx på børnehjem. Det anbefales, at den voksne læser forfatternes forord samt vejledningen af psykolog Rikke Yde Tordrup, inden bogen læses højt med børn. Bogen afsluttes med et efterskrift af Mette Guldager, dagtilbudsleder i Aarhus Kommune.