Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Det nye digterhåb" -Information ”En vigtig bog”❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Paradoksalt og uretfærdigt nok opleves Nsonis bog (…) umiddelbart langt mere kunstnerisk tilfredsstillende end alle de foreløbig (hele) tre digtsamlinger, Gyldendal har udsendt i år. …sine steder er det så vellykket yahyask, at man får helt ondt af længsel efter den forbandet forsvundne digter…” - Lars Bukdahl, Weekendavisen“Sidder i stilhed og mærker hvordan denne fine og barske digtsamling forplanter sig hele vejen ned gennem kroppen - tak for en virkelig stærk læseoplevelse Alexandre Nsoni” - Sara Blædel, forfatter ”Jeg vil anbefale alle at læse Alexandre Nsonis lille mesterværk af en digtsamling. Den er både hjerteskærende, mørk og grufuld, samtidig med at den også lader en lille sprække lys med lidt håb slippe ind.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Sidses Bogreol ”Digtsamlingen er Alexandre Nsonis debut og sikke en debut! Digtsamlingen er dybt rørende, tragisk og hjerteknusende, og så er den velskrevet. Den griber med det samme fast i sin læser, og gør øjeblikkeligt et stort indtryk.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Maries Bogunivers ”Han er en lysende stjerne på den danske litteraturhimmel, og hans debut står som et mesterligt værk, der måler sig med de helt store.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Xenias Bogblog”Den er VIGTIG, TRAGISK, HUDLØST ÆRLIG, VANVITTIG SMUK og GENIAL” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Bogbanden “Bogen er meget anderledes, end det jeg normalt læser, og den rørte mig dybt. Det var en fantastisk læseoplevelse.” ⭐️⭐️⭐️⭐4/5 - Dinas Books “De er brutale, og det usagte mellem linjerne efterlader læseren fuldstændig blæst bagover af intensiteten.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Julies Bogblog “I AFRIKA FØDES DER IKKE DRENGE - KUN MÆND er fremragende læsning - intet mindre.” - Bog.dag.bog Beskrivelse:“I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” er 25-årige Alexandre Nsonis første digtsamling. Det er en poetisk og mørk selvbiografi om flugten fra Den Anden Congokrig over Angola til Danmark. Det er historien om mødet med Danmark og danskerne, om at være anderledes og fremmed, og om en krig, der kaster lange skygger.Det er vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms’er med digte og introducerer forfatteren for poesien og muligheden for selv at gribe pennen. Med den som våben kæmper Alexandre Nsoni nu mod en fast plads i psykiatrien, og han smider samtidig en bombe ind i sin familie. Nsoni skåner ingen, hverken danskerne, pædagogerne, sine forældre eller sig selv, i denne rå, ærlige og vigtige fortælling om en ung flygtnings skæbne – en skæbne, der alt for tidligt gør ham til en ung veteran i sit eget liv.
Når du bekymrer dig for meget - hvad så? er en gribende bog skrevet af den talentfulde forfatter Dawn Huebner. Udgivet i 2008, tager denne bog læseren med på en dybtgående rejse ind i verdenen af bekymringer og angst. Genren af bogen falder ind under psykologi, hvilket er passende, da Huebner er en anerkendt psykolog. Bogen er skrevet på en sådan måde, at læseren kan føle sig forbundet og forstå de komplekse følelser, der ofte er forbundet med konstant bekymring. Udgivet af Dansk Psykologisk Forlag A/S, er denne bog et must for enhver, der ønsker at forstå mere om psykologien bag bekymring. Uanset om du er en professionel inden for området, eller bare nysgerrig, vil Når du bekymrer dig for meget - hvad så? give dig indsigt og forståelse.
Fri af angst er skrevet som en støtte til dig, der har et ængsteligt barn. Den beskriver angstens forskellige udtryk og viser, hvordan du kan hjælpe dit barn fri af en overdreven angst. Bogen giver en håndsrækning til forældre og andre voksne omkring det ængstelige barn. I let tilgængelig form giver den gode råd i forhold til at forebygge angst og give barnet mere mod. Forfatterne beskriver de grundlæggende principper for kognitiv adfærdsterapi trin for trin, så forældre, der haret barn i behandling, forstår, hvad barnet skal lære, og kan støtte det i de øvelser, det får med hjem mellem terapisessionerne. Fri af angst er en håndbog, hvor du kan slå op, hvordan du bedst kan hjælpe, når dit barn arbejder med en bestemt teknik. Bogens forfattere er psykologer med solid teoretisk og praktisk erfaring med behandling af børn i Center for Angst ved Københavns Universitet.
Medfølelsens pris er til alle, som har de dedikeret deres arbejdsliv til at hjælpe mennesker i svære situationer. Det er et givende arbejde, men det er også slidsomt dagligt at møde smerte, angst og lidelse.Med udgangspunkt i sin egen historie som psykolog fortæller Per Isdal om, hvordan han selv blev forandret af det arbejde, han elsker. Han giver indblik i, hvad arbejdet gør ved den professionelle hjælper, og præsenterer konkrete strategier for, hvordan man forebygger og bearbejder de belastninger, det indebærer.Medfølelsens pris er en varm bog, som gør os klogere på, hvordan man tager vare på sig selv, sine kolleger og eventuelle ansatte.
Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig. Peter Lund Madsen fortæller også om dengang, han selv var bange for at blive sindssyg. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når virkelighedsopfattelsen forsvinder, og man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og man ikke kan trække vejret? Læs om den betydning hjernens funktionsevne har for stress, demens, angst, skizofreni og meget mere.
Bogens tema beskrives i indledningen med dette Roosevelt citat: ”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”Alle mennesker har problemer med sårbarhed og det ligger i tiden, at det er noget, det er bedst at undgå, men, som det fremgår af citatet, så lever man ikke fuldt og helt, før man kaster sig ud i det.Brown opstiller10 retningslinjer for et autentisk liv. F.eks.:At give slip på, hvad andre tænker.Opdyrke taknemmelighed At give slip på knaphed/mangel, Hun gennemgår og afliver forskellige myter om sårbarhed: ”Sårbarhed er svaghed”. ”Vi kan klare os alene.” ”Tillid kommer før sårbarhed”Hun beskriver sammenhængen med skam og anviser metoder til at begrænse dens indflydelse. Angsten for latterliggørelse er den mest udbredte bremse på kreativitet. Skam stortrives gennem hemmeligholdelse og modvirkes af empati. Skam er forskelligt for mænd og kvinder og forstærkes af stereotype kønsrollemønstre. Hun gennemgår derudover de mange måder, hvorpå vi forsøger at værne os mod sårbarhed. Hun anviser nye veje til at rehumanisere uddannelse og arbejdesliv. Og vier et afsnit til forældrerollen.Bogen blev en bestseller i USA og er siden udgivelsen i september 2012 forblevet blandt de bedst sælgende bøger på Amazon.
Det er okay at føle er en bog om angst i tegninger. Ofte er angsten svær at beskrive, men tegningerne kan faktisk sætte ord på, hvordan du har det. Simone Thorup Eriksen er tegner og forfatter. Hun har lidt af angst, siden hun var helt lille, men uden at vide det. Først da Simone som voksen og efter at være blevet mor begyndte til psykolog, fik hun diagnosen angst og dermed forståelsen for sit eget sind. Simone er ikke ekspert i angst, men hun er ekspert i at være angst. Her i bogen tegner hun sig igennem den og skildrer hverdagen, der kan føles uoverskuelig, men også med en tro på, at alt bliver ok. For det er okay at føle. Simone Thorup Eriksen står bag flere bestsellere og er den ene halvdel af det populære KAGETID.DK, der bl.a. stod bag sidste års megasucces Byg din egen flødebolle.
Hver fjerde kvinde i dag mellem 16-27 år har det psykisk dårligt. Kender du hende? For ikke at sige dem. I dag står vi over for det faktum, at flere unge har ondt i livet.Stress, angst, præstation og dårligt selvværd blandt unge er emner, som har fyldt og stadig fylder meget i den daglige debat. I dag behandler vi i langt højere grad, end vi forebygger, og ofte er det svært at sætte plastre nok på et sår, som både er stort og blødende. Camilla Larsen har udviklet og skabt bogen Mellemrum, som et bidrag til forebyggelsen.Bogen er tiltænkt som en håndsrækning til alle unge, som på den ene eller anden måde tumler med noget i deres dagligdag. Det kan være alt fra et stressende studie eller arbejde, fremtidsskrubler, høje krav til sig selv, ensomhed, selvkritik, mangel på selvomsorg, selvindsigt, nærvær, ro eller lignende. Den eneste forudsætning for en konstruktiv oplevelse med bogen er, at man tilgår bogen med et åbent sind, en nysgerrighed og en lyst til at bruge den.Ved brug af bogen kan den enkelte selv forme de nødvendige rammer, der skal til for at skabe et trygt rum, fjernet fra unødvendigt støj og præstation. Her er arbejdet med sig selv i fokus. Gennem et nærværende arbejde kan den enkelte øge kendskabet til sig selv og derved være mere robust over for livets mange udfordringer. Samt lære at håndtere og arbejde med det indre og ydre pres, som kan opleves i dagligdagen.Mellemrum er skabt som en hybrid mellem digte, illustrationer, enkelte øvelser, en evighedskalender samt sider til egne notater. Titlen indikerer, at bogen er tænkt som et frirum mellem alle ens daglige gøremål, drømme, sociale medier, uddannelse, job, fremtidsskrupler og følelser. Bogen skal give plads til eftertænksomhed, ro og refleksion i en travl og konkurrencepræget hverdag, hvor i morgen kan fylde mere end i dag.Alle digte i bogen er skrevet gennem en årrække og afspejler tanker, følelser og problemstillinger, som forfatteren har oplevet eller følt gennem eget arbejde med sig selv. Illustrationerne i bogen er også tegnet af forfatteren.Bogens kalender gør det lettere at implementere værktøjet i den enkeltes dagligdag og derved øge anvendelsen. Bogen er udfyldt med nøje udvalgte øvelser af forskellig art og udviklet i sam- arbejde med personer, som besidder fagspecifikke, relevante kompetencer. Man behøver ikke at begynde ved første side. Bogen er lavet, så man kan springe rundt i den efter behov.Om forfatterenCamilla Bundgaard Larsen (født i 1993), er opvokset i Skive og bosat i Aarhus. Hun er uddannet designteknolog med speciale i visual fashion communication og har desuden taget flere forfatterkurser, kurser i psykologi og kunsthistorie, har virket som skribent, content- og app-udvikler og er uddannet guide inden for strala-yoga. Instagram: @camilla_blarsen
De fleste elsker at rejse, men for nogle er det en pine, hver gang de skal på en flyrejse. De bliver fysisk dårlige bare af at tænke på et fly og undgår alt, der har med flyrejser og lufthavne at gøre. Konsekvensen kan være lange togture alene, mens resten af familien hurtigt når frem til destinationen, men sådan behøver det ikke at være. Du kan flyve hjælper dig af med din flyskræk. Du lærer at kunne identificere de forskellige typer af angst, og hvordan du skal håndtere lige præcis din type. Bogen indeholder en palet af værktøjer og guider dig til at kunne udforme din egen personlige strategi, så du kan slippe angsten og blive flyvende igen. Undersøgelser viser, at mere end hver femte lider af angst for at flyve, nogle i en sådan grad, at de aldrig nærmer sig en lufthavn. For andre er hver flyrejse forbundet med hjertebanken, angstanfald og ubehag lang tid før selve rejsen. Angst er kompliceret og lidelsesfuldt, men med den rette indsats kan man gøre sig fri af den begrænsende følelse. Ved at komme sin flyskræk til livs vil man opleve, hvordan man også på andre områder af livet vil føle en større frihed. Med en blanding af visualiseringsøvelser, adfærdsterapi, mindfulness og konkret viden om flysikkerhed bringer Du kan flyve den flyangste tættere på drømmen om at kunne tage sin næste flyrejse. Til arbejdet med bogen hører også en app med øvelser, der følger læseren fra dagene op til flyrejsen, og til man sidder i flyet. Om forfatterne Kristina Hermann er psykolog og har behandlet mennesker med traumer og angst siden år 2000. I dag har hun sin egen praksis i København, hvor hun blandt andet via terapi, kurser og workshops hjælper angstramte. Troels Hermann er uddannet pilot i USA. Siden 1997 har han været pilot for Thomas Cook Airlines, hvor han også underviser andre piloter. Han har erfaring med helt små fly såvel som jetfly og har 15.000 flyvetimer og 30 års erfaring bag sig. Sammen afholder Kristina og Troels Hermann kurset “Frihed til at flyve”, som hjælper folk med at overvinde flyskræk.
Du kan ikke elske det, du ikke sætter pris på. Og det, du ikke sætter pris på, afviser du.Husk glæden, med taknemmelighed.Om denne taknemmelighedsdagbogBogen indeholder blanke sider. Men hver enogtredivte dag får du en lille tekst at tænke over i den kommende måned. Teksten er skrevet med udgangspunkt i principperne om at udvide glæden i os ved at dele den med andre, fra bogen Et kursus i mirakler (1976, Helen Schucman). Formålet er at helbrede sindet ved at vælge at se med kærlighed i stedet for frygt.Tid er unødvendig, når vi overgiver os til det uendelige. Derfor har denne taknemmeligheds dagbog ingen tal eller linjer. Du kan begynde at skrive i dag. Gør det igen i morgen. Hvis du glemmer at skrive en dag, skriver du bare idet du husker det. Der er sider nok til et helt år, hvor du skriver en side hver dag.Du kan starte med at skrive taknemmeligheds dagbog således:Kære Gud, Helligånden og dette uendelige kærlige Univers, som jeg er en heldig del af. I dag er jeg taknemmelig for at kunne sidde her i min seng og skrive dagbog i ro og mag. Jeg er taknemmelig for at give mig selv tid til at helbrede mit sind, og glæder mig over at vælge fred frem for frygt. Og så skriver du simpelthen ned, hvad du er glad for. Det kan være ting, der skete i går, eller indsigter, jeg lige har fået.Du kan ikke gøre det forkert. Succeskriteriet er at ville prøve.
Farveuhyret vågner i et mærkeligt humør. Han føler sig forvirret, og er både rød, gul, grøn, blå og sort. Men så får han hjælp til at rydde op i sine farver og følelser.Denne fantastiske pop-op-bog udforsker på en sød og sjov måde følelserne ved hjælp af farver og flotte pop-op-billeder.
Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi giver på en klar og enkel måde svar på generelle spørgsmål om, hvad angst er, hvordan den viser sig, hvorfor den opstår, samt hvordan den kan behandles og sætter fokus på de to angstlidelser, som flest søger behandling for - panikangst og socialfobi.Bogen byder på en grundig gennemgang af de kognitive behandlingsmetoder - metoder, som arbejder med at opspore, undersøge og bekæmpe de negative tankemønstre, der udløser og fastholder angsten. Bogen indeholder også konkrete eksempler, skemaer og træningsøvelser, som kan være en hjælp både for dem, der selv prøver at komme angsten til livs og for dem, der modtager kognitiv terapi for deres angstlidelse.Esben Hougaard er forfatter til bogen, men en række personer har bidraget i kraft af samarbejdet ved Klinik for Angst- og Tvangslidelser ved Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Det drejer sig om bl.a. Nicole Rosenberg, Mikkel Arendt, Birgit Bennedsen, Signe Jensen og Charlotte Juul Sørensen.Denne bog er en ændret og videreudviklet udgave af bogen Kognitiv behandling af angst og panik fra 1997.
Mørke, edderkopper, lukkede rum, adskillelse fra mor og far … Angst er en naturlig del af børns udvikling, og alle børn oplever i perioder angst i en eller anden grad. Nogle børn er mere ængstelige end andre – og for nogle bider angsten sig fast. Angsten bliver altoverskyggende og langvarig, og der skal mindre til at udløse den. Men hvad kan man som forælder selv gøre for at hjælpe sit barn – og hvornår bør man søge professionel hjælp? Denne bog er en hjælp og støtte til forældre med ængstelige og angste børn, men er også relevant for andre voksne omkring barnet. Forfatterne beskriver kort og lettilgængeligt, hvad angst er, hvordan forskellige former for angst kommer til udtryk, hvordan man som forældre kan støtte barnet bedst muligt hjemme og i skolen, og hvilke muligheder der er for professionel hjælp. Børn og angst indeholder en række interviews med forældre og børn, som åbenhjertigt fortæller om at have angsten helt tæt inde på livet. Som forælder til et barn med angst kan det være en lettelse at vide, at mange andre har stået med samme udfordringer, har kæmpet og klaret dem – og at der er mange ting, man kan gøre for at hjælpe sit barn.Mikael Thastum, professor i klinisk børnepsykologi og børnesundhedspsykologi, etablerede i 2009 Angstklinikken for Børn og Unge, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, hvor han har arbejdet sammen med Lisbeth Jørgensen og Signe M. Schneevoigt Matthiesen - begge psykologer. Bogen bygger på erfaringer fra arbejde med mere end 300 børn og unge med angstlidelser.
Tankefeltterapi er en enkel og nem metode, der kan afhjælpe forskellige ubehagelige tilstande. I tankefeltterapi anvendes udvalgte akupunkturpunkter, som stimuleres, mens man aktivt søger at mærke symptomet eller den ubehagelige tilstand. Metoden virker ofte overraskende hurtigt, og det kan være svært at forstå, at ubehag kan lindres så ubesværet. Her lærer man metoden fra grunden, så man kan behandle sig selv. Bogen giver udførlige anvisninger på behandling af f.eks.: • Angst og fobier • Flyskræk • Afhængighed • Vægtproblemer • Søvnløshed • Depression • Mareridt • Kolik • Indlæringsproblemer • Eksamensangst • Hovedpine • Allergi Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller lider af fysiske og psykiske ubehag, men også til dem, der ønsker at øge kroppens egne selvhelbredende mekanismer for at opnå mere velvære. Bogen er skrevet af Lars Mygind, leder af Dansk Skole for Tankefeltterapi og Hanne Heilesen, som er coach og underviser samme sted. Bogen er den første på dansk om metoden.
Socialangst er en betegnelse for den angst og nervøsitet, der kan føre til, at man forsøger at undgå sociale situationer. Ved hjælp af kognitive teknikker kan man skridt for skridt overvinde de tanker, der hæmmer en sund og naturlig livsudfoldelse.
Rune Strøm har her begået en utrolig bog. Han gør det tunge let, det svære nemt, det forfærdelige tåleligt, og lader os smile ad det sørgelige med nyt mod og nyt håb, og med en række nye billeder og redskaber lige til at komme i daglig brug. På een gang en sjov og solid bog. Vrede, sorg, angst, depression, selvværd, impulsregulering mm tager han fat om og giver virkelig det moderne menneske noget at stå imod med - i en original bog, der frem for alt forundrer ved at være ubegribeligt medrivende og letlæst. Et kommunikativt mesterværkStorm Stensgaard, forfatter, stressbehandler og klassisk filolog
Hvis du er bekymret for, om du har stress, er det en yderligere stressfaktor at begynde at læse om det – men alt det forfærdelige er ikke med i denne bog.Denne bog er en lille øjenåbner, der næsten gratis masserer nye tankemønstre og vaner ind i den hverdag, der pisker afsted, uanset om du synes, du kan følge med eller ej. Bogen bygger på tredje bølge af kognitiv adfærdsterapi, hvorunder hører Compassion Focused Therapy, Mindfulness og Acceptance & Commitment Therapy (ACT). Bogens omdrejningspunkt er en blanding af de tre, og grundfilosofien bag er overvejende Jon Kabat-Zinns og Paul Gilberts. I bogen omsættes evidensbaseret teori til tegninger og billedsprog, krydret med citater, som kan bruges aktivt allerede fra i dag.Bogen er tiltænkt alle – høj som lav, ung som gammel – som kunne have lyst til at optimere sit hverdagsliv og undgå at lave frøen. Der er ingen opgaver i bogen, alt er tilbud, og man må starte, lige hvor man vil.
En kortroman om en ung mand og om de psykiske følger, han oplever i tiden efter et overfald. Med præcise, ordknappe og indfølte linjer giver bogen et indblik i oplevelsen af stigmatisering og diskrimination – og hvordan det er ikke altid at kunne føle sig tryg i verden. Thomas Korsgaard er den yngste vinder af De Gyldne Laurbær og forfatter til Tue-trilogien, novellesamlingen "Tyverier" samt forfatter til flere børnebøger i samarbejde med Frida Brygmann.
Der findes mængder af gode råd om, hvad man som forældre skal gøre, for at ens barn skal trives og have det godt. Med denne bog vil psykologen Martin Forster hjælpe forældre med at finde frem til det, der virker og reelt er baseret på forskning.Rådene i bogen illustreres af autentiske beretninger om børn mellem 2 og 14 år. Et tilbagevendende emne i beretningerne er frygt og ængstelighed, fordi det er så almindeligt og ofte skaber forskellige begrænsninger for børn. Bogen handler også i høj grad om børns trivsel generelt. De konkrete råd drejer sig både om, hvordan forældre kan hjælpe børn med eksisterende vanskeligheder, og om hvordan man kan forebygge problemer.Martin Forster er autoriseret psykolog, forsker i psykologi og arbejder efter principperne i kognitiv adfærdsterapi. Hans første bog, Fem gange mere kærlighed, udkom i 2009 (dansk udgave i 2014), og året efter forsvarede han sin doktorafhandling i psykologi. Hans forskning ved universitetet i Uppsala og på Karolinska Instituttet drejer sig om at hjælpe forældre og lærere med at håndtere konflikter med børn.
En overlevelsesguide til at blive voksen.Denne ultimative overlevelsesguide til at blive voksen behandler de bekymringer, du måske har som teenager – hvad det end er udfordringer i skolen, venner, kærester, det konstante pres fra sociale medier, kropsopfattelse eller problemer derhjemme. Bogen giver dig en overskuelig gennemgang af alle relevante temaer med gode, konstruktive råd, tips og øvelser samt svar på spørgsmål fra andre unge. Kort sagt, hjælp til at håndtere den stress, angst og de bekymringer, du måtte gå og tumle med.Tag det helt roligt handler om at fokusere på følelsesmæssig velvære og retten til at være den, man er.
Søren Kierkegaards ”Begrebet Angst” udkom første gang 17. juni 1844 under pseudonymet Vigilius Haufniensis og er en psykologisk analyse af det dogmatiske problem om arvesynden.I bogen skildrer Søren Kierkegaard forudsætningerne for syndefaldet. Han hævder, at der hos mennesket er en fundamental angst, der hos oldtidens grækere ytrede sig som skæbnetro, hos jøderne som skyld der skal sones her i livet.Som i paradiset vil der hos ethvert individ komme et øjeblik, hvor det øjner friheden, der for Søren Kierkegaard er evnen til at vælge Gud, og det sker, samtidig med at den enkelte erkender sig selv som mand eller kvinde. Det er i denne tilstand, at angsten indtræder, friheden segner, og mennesket vågner eller erkender sig som en synder for Gud.Bogen er redigeret mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder.
Denne bog er til dig, som er ung og lider af stress - men alle voksne omkring unge med stress har gavn af at forstå hvad der sker og hvordan de kan hjælpe. Man er ikke svag, fordi man har fået stress. Tværtimod er det et tegn på, at du er FOR sej. At du har kæmpet i meget lang tid med nogle udfordringer, uden at ville give op og uden at kunne forklare nogen at du har brug for hjælp? Som ung er man særligt udsat for at udvikle stress pga. store ukendte krav.Er du bevidst om, hvad der har udløst din stress? Bogen giver dig et konkret redskab, der viser dig hvilke situationer, der dræner dig for energi og forståelse for hvorfor. Du vil kunne finde frem til nye strategier i hverdagen, så din stress ikke har kontrol over dig, men du får kontrol over din stress.Læs fx om hvorfor god hukommelse kan spænde ben for lektielæsning! Læs om hvorfor detaljeblik kan spænde ben i sociale situationer! Læs om de 3 slags venner og hvorfor venner kan medvirke til stress. Læs om hvorfor alt det med '12-talspiger' er forkert forstået .Jeg er læge og psykiater og i bogen har jeg samlet mine erfaringer fra mit arbejde med unge, der lider af stress. Bogen er en miniguide der hjælper dig videre.
Mørket havde magten. Had, selvforagt, tomme vodkaflasker, våben, fængselsstraf, selvmordsforsøg, poser med kokain og et indre fyldt af angst bekræftede mørkets magt over Sebastian.Det uventede skete. Sebastian Stakset - gangsterrapperen, med en destruktiv og kriminel livsstil, og som havde været et ikon for skarer af unge over hele landet - blev frelst. Men dæmonerne, som havde styret ham i mange år, ville ikke slippe deres tag. Helvede brød løs.Denne bog skildrer den intense kamp som rasede i flere år. Det vatr et voldsomt sammenstød mellem liv og død, mørke og lys, og var tæt på at slutte med selvmord, en overdosis eller i en ødelagt bil på E4. Den dag, da alle bånd til mørket i det gamle liv blev klippet over, gik Sebastian Stakset ind i lyset - som et frit menneske.
Bogen om Systemstress er en selvhjælpsbog skrevet af socialrådgiver, Karin B Nissen.Systemstress er en belastningsreaktion, der kan opstå i samarbejdet med det offentlige. Det kaldes systemstress, fordi det er i mødet med systemet, at belastningen opstår. Vi oplever at blive overbelastede, når vi ikke har ressourcerne til at imødekomme de krav, systemet stiller til os. Risikoen for at udvikle det kan nedbringes, og er det allerede opstået, kan det bearbejdes, i en vekselvirkning mellem tre elementer: Systemets krav. Din reaktion. Indre og ydre ressourcer.Det er vigtigt at slå fast, at ikke alle oplever systemstress i mødet med det offentlige, men mange gør desværre. I denne bog får du viden om og redskaber til at forebygge og håndtere systemstress.
"Begrebet Angest" er et skelsættende psykologisk værk i Søren Kierkegaards forfatteskab, og det er samtidig et af de bedst kendte. Kierkegaard undersøger, under pseudonymet Vigilius Haufniensis – Den københavnske nattevægter, angstens betydning som drivkraft for det enkelte menneske og for mennesket som art, der adskiller sig fra dyrene.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.
Følelser fortæller os, at der er noget af konkret betydning på spil for os i et konkret øjeblik. På den måde peger de på den forskel, der er mellem dér, hvor vi gerne vil være, og der,hvor vi er. I stort og småt. Følelser opstår i interaktion med omverdenen og tilbyder netop derfor information om både os selv og vores verden. På den måde indeholder vores følelser et væld af information og fungerer som et slags kompas, der peger på handlemuligheder. Følelsernes kompas inviterer læseren til at kigge på sit følelsesliv fra nye vinkler og behandler spørgsmål som: Hvad er følelser? Hvad skal man gøre med dem? Og hvad betyder vores følelsesliv for sundhed og sygdom?
“Den emotionelle og kliniske visdom, der lyser ud af denne bogs terapeutiske dialoger, vil inspirere og styrke enhver terapeut med en oplevelsesorienteret tilgang (…) det bedste, man kan gøre, er at begynde med at læse denne bog.” – Steven C. Hayes Grundbog i Emotionelt Fokuseret Individuel Terapi (EFIT) er skrevet af den førende kapacitet inden for Emotionsfokuseret Terapi (EFT), Susan M. Johnson, og hendes kollega T. Leanne Campbell. De overfører her de centrale interventioner i EFT til arbejdet med individuelle klienter og giver dermed både et overblik over og en guide til behandling af klienter, der lider af depression, angst og traumatisk stress. Bogen indledes med et resumé af teorien og videnskaben om tilknytning – det teoretiske grundlag for denne model – og den oplevelsesorienterede tilgang til forandring i psykoterapien. Herefter redegøres der for de tre EFIT-stadier, makrointerventioner såsom EFIT-Tangoen og forskellige mikrointerventioner ved hjælp af kliniske øvelser, caseeksempler og transskriptioner af dialoger for at vise, hvordan denne model fungerer i praksis med enkeltklienter. Alle EFIT-interventioner, -teknikker og -forandringsprocesser er beskrevet i et lettilgængeligt og praktisk format, som kan hjælpe terapeuten med at gøre brug af de målrettede og empirisk underbyggede interventioner, der ikke blot kan mildne symptomer på ubehag, men også forstærke klientens emotionelle balance, handlekraft og selvfornemmelse.
Ved du, at der findes en naturlig vej ud af angst?Hvis du ønsker hjælp mod din angst, så har du fat i den rette bog. Bogen forklarer, hvordan du selv kan modvirke de ændringer i hjernen, der skaber angst. Du får en praktisk og let tilgængelig guide til de naturmidler og kosttilskud, som det er værd at kende, hvis du har angst.Flere af dem er lige så angstdæmpende som receptpligtig medicin, og du vil opdage, hvor befriende livet kan være uden nervemedicin og vanedannende stesolider.Følger du bogens anvisninger, vil du også opleve en række andre fordele såsom mindre stress, søvnløshed og depression samt en forbedring af din livskvalitet, hjernefunktioner og dit humør.Hvert kosttilskud er nævnt i sit eget kapitel, og det hele er beskrevet, så alle kan læse med. Bogen giver dig mulighed for selv at erobre kontrollen over din angst.
Langt fra Gud er en digtsamling om tro, mennesker med almindelige navne og kommunen. Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner, senest Fattigmandssystemer i 2021. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn og under uddannelse til folkekirkepræst.
Den medicinske psykiatri forstår grundliggende mennesket som en kompliceret hjerne og krop underlagt naturlovene, hvor bevidstheden skal forstås som ledsagefænomen til hjerneprocesser. Som følge heraf forstås sindslidelse som en somatisk sygdom med primært medicinske behandlingsmuligheder. Eksistentialismen ser mennesket som udstyret med en bevidsthed, som kan gøre sig fri af naturlovene og udføre selvstændige overvejelser og beslutninger. Denne frihed skaber angst, som sammen med grundvilkår ved eksistensen viser sig i fortvivlelsen. Forståelsen af sindslidelse tager her udgangspunkt i en analyse af fortvivlelsen og bevidstheden i menneskets selv. Bogens første del gennemgår kritisk forskning vedrørende medicinering og forståelse af sindslidelse som en somatisk sygdom og munder ud i en kritik af at se sindslidelse som en hjernesygdom. Bogens anden del forsøger at opstille en ramme for forståelse af sindslidelse som en lidelse i sindet forbundet med grundvilkår ved eksistensen: frihed, skyld, glæde, fortvivlelse.Uddrag af bogen Enhver samtale med en sindslidende eller en person med psykiske problemer skal tage udgangspunkt i personens helt personlige selvforståelse og livssituation. (…) Men hvad skal det psykologiske indhold i denne samtale sættes i relation til? (…) Er det en viden om kroppen/hjernen eller er det en viden om sindets forhold til sig selv og dette forholds dybere tilknytning til grundvilkår ved livet? Er personen med ”psykiske problemer” bedst tjent med en samtalepartner, som deler livsvilkår og bevidsthed med vedkommende og derved er inde i samme ”system” som den nødlidende? Eller er personen bedst tjent med en samtalepartner, som i løbet af samtalen sidder udenfor ”systemet” og kigger efter hjernemæssige defekter som regel hos den nødlidende og ikke hos sig selv? Om forfatteren Erik Platz er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet 1978. 1978-1997 underviser i psykologi ved pædagoguddannelsen. 1997-2015 ansat ved videreuddannelsen af pædagoger og ved lederuddannelser. Erfaring med mennesker, som ikke har haft gavn af medicinbehandling af sindslidelser, har inspireret til arbejdet med denne bog gennem de sidste fire år.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.