Bøger om Arktis

Opfyldt af eventyrlyst forlader forfatteren sit gennemregulerede fædreland for sammen med sin kone og to små piger at bosætte sig i den lille sydgrønlandske by Qaqortoq. Her, og senere også i Sisimiut på polarcirklen, møder familien en fremmedartet kultur hvor alt er mere enkelt og personligt, og både voksne og børn får eventyrlige oplevelser med kajakroning, jagt, fiskeri, hundeslædekørsel og skiløb i den storslåede natur. Samtidig gennemløber det grønlandske samfund en udvikling fra hjemmestyre til selvstyre. - Hvordan er det så at leve som dansker i Kalaallit Nunaat i en tid hvor de førhen koloniserede drømmer om frigørelse fra Danmark? Dette spørgsmål giver bogen et personligt svar på gennem billeder og beretninger fra fjorten års arbejds- og familieliv i Grønland, et moderne nordboliv som gives historisk perspektiv gennem en kajakfærd til Nanortalik i nordboernes og de gamle kajakfangeres kølvand. Afslutningsvis gives der inspiration til en kortere ferierejse i Nordgrønland.

I 1906 drog den grønlandske polarforsker og opdagelsesrejsende Jørgen Brønlund (1877-1907) afsted på en livsfarlig ekspedition i det nordøstlige Grønland sammen med lægen Ludvig Mylius-Erichsen og kartografen Niels Peter Høeg Hagen. Ekspeditionen gik ikke som planlagt. Rejsekammeraterne kunne ikke finde vej og omkom en efter en af sult, kulde og udmattelse. Jørgen Brønlund var den sidste, der døde, og sammen med hans lig fandt man efterfølgende hans dagbøger og Niels Peter Høeg Hagens kortoptegnelser.I denne bog bruger Niels Fenger Brønlunds dagbogsnotater til at forestille sig hans sidste tid alene på den grønlandske indlandsis, indtil han til sidst må erkende, at solen ikke mere kommer op. Fenger drager i bogen paralleller til andre polarekspeditionen, der fik en tragisk slutning.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Knud Rasmussen (1879-1933) blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at tage på kostskole i Danmark. Som voksen vendte han tilbage til Grønland, men denne gang i en ny rolle som polarforsker. Via sine mange bøger og foredrag om oplevelserne i Grønland og andre polaregne vandt Knud Rasmussen en helt særlig plads i kulturhistorien og har i dag status som en legendarisk opdagelsesrejsende.Forfatter Niels Fenger, der selv havde en stærk tilknytning til Grønland, fortæller her om Knud Rasmussens spændende liv og hans usædvanlige personlighed. Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter. Mange af hans bøger handler om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet, og han modtog blandt andet legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Hans Hendrik var en grønlandsk fanger, der i sidste del af 1800-tallet blev verdensberømt for sin deltagelse i flere farlige ekspeditioner til Nordpolen. Hans erindringsbog om ekspeditionerne blev den første bog skrevet af en grønlænder, og den giver et spændende og levende indtryk af en grønlandsk fanger, der oplevede eventyr, som de færreste turde drømme om.Mads Lidegaard supplerer Hans Hendriks egne erindringer med andre ekspeditionsmedlemmers beskrivelser af den gæve eskimo og tegner et spændende portræt af en grønlænder med en helt utrolig overlevelseskraft og en mindst lige så utrolig skæbne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

På sygeplejestudiet ved Ilisimatusarfik er undervisere og studerende ofte henvist til at anvende litteratur om forholdene i andre arktiske og europæiske lande. Det er derfor med glæde vi nu kan præsentere denne antologi med bidrag fra en mangfoldighed af forskere og praktikere med tilknytning til Grønland om emner der udspringer af grønlandske problematikker, eller som har særlig relevans herfor. Emnerne relaterer sig til psykologi, pædagogik, sygepleje, ergoterapi, antropologi, social- og samfundsvidenskab, politologi, sprogvidenskab, folkesundhedsvidenskab, jura, ledelse og organisation, forskningsmetode og -etik m.m.Tværfagligheden i kapitlerne betyder at store dele af antologien vil være aktuel for andre uddannelser ved Ilisimatusarfik, ligesom bogen vil være relevant for studerende på kandidat- og ph.d.-niveau og i øvrigt for alle med interesse for sundheds- og samfundsforhold i Grønland.

ENGELSK VERSION“De døde rødfisk ligger der stadig, gabende og med øjnene hængende ud af hovedet. De ligger spredt i vandet og oven på de hvide isskosser, der fylder fjorden foran gletsjerfronten.Holdet i helikopteren fortsætter ind over gletsjeren, og de ser tydeligt store ændringer i tre søer, der er inddæmmet af isen langs randen af Narsap Sermia.”Intet andet sted i verden er klimaforandringerne så tydelige som i Arktis. Men hvad betyder ændringerne for den arktiske natur og for de mennesker, der lever i og af naturen?Grønlands Klimaforskningscenter har gennem de sidste ti år intensivt undersøgt Nuup Kangerlua, der også kaldes Godthåbsfjorden. Deres indsats betyder, at Nuup Kangerlua er den bedst undersøgte arktiske fjord i verden.Her fortæller vi om centrets arbejde og highlighter noget af den enorme mængde viden, der er resultatet af ti års forskning i fjorden.Det handler om det usynlige liv, der er grundlaget for hele økosystemet i Nuup Kangerlua, hvordan gletsjerne er afgørende for mængden af fisk i fjorden, havisens rolle som kuldioxidpumpe, masser af torsk, 30 ton hvaler og et liv på havbunden, de færreste forestiller sig.Velkommen til forskernes arbejdsplads og deres jagt efter ny viden om Nuup Kangerlua.

Micranthes foliolosa (R. Br.) Gornall sensu lato is exciting in ­Sisimiut area, West Greenland. The genotype of ­Micranthes ­foliolosa develops six phenotypes, all dependent on the substrate temperature. Thus, Micranthes foliolosa can be used as a climate indicator. It has been found that cold phenotypes without flowers very rarely occurs together with warm phenotypes with many flowers. Cold phenotypes reproduce them exclusively by bulbils (asexual reproduction) while warm phenotypes have both asexual and sexual reproduction with insect pollination. The insects do not search for nectar glands but only for the red tip of the anthers, which the insect rips off. The insects tend to seek out specimens with triple capsules for a fourteen-day period around August 1st. Around September 1st, the capsules open and throw seeds. ­Micranthes foliolosa growth indicate a possible control of the plant by red staining (anthocyanin pigmentation). In this study Micranthes redofskyi may prove to be a ­Beringian variant of Micranthes foliolosa s.l., as Micranthes ­foliolosa var. sisimiutii is an Atlantic variant of the species.

Jeg lander på dækket og kikker mig omkring. “Hvorfor sejler I ikke hjem?” spørger jeg. Manden synker en klump. “Akhlut.”“Er Akhlut taget ind til byen?”Alle gidslerne ser frygtsomt ned mod havet.“Han er her i hvert fald ikke lige nu,” siger jeg så. “Lad mig nu hjælpe jer!”Jeg når kun lige at vende mig om, inden en stor, sort skygge flyver gennem luften og direkte mod mig.Nordlys bliver sat på en hård prøve, da hun skal redde en flok gidsler fra det mystiske væsen Akhlut midt ude i det koldeishav. Akhlut er ikke som andre onde væsener. Han har været udsat for noget slemt, og han kæmper for en særlig sag. Det bliver en kamp på liv og død, mellem hav og himmel, og den vil ændre Nordlys for altid.Havets herre er første Nordlys-bog i Den unge heltes Nye eventyr, hvor PYRE er besejret, men de unge helte blivermødt af nye udfordringer.

Here, for the first time, an English language account of life and work with the Sirius Sledge Patrol in North and Northeast Greenland; ane man's recol lections of his three years working for the Patrol, in 1977-80. Stories af humour, hardship, life and travel in a spectacular and harsh landscape -now the largest national park in the world. Peter Schmidt Mikkelsen is a former member of the renowned Danish military dogsledge patrol Sirius. He is a co-founder of the North-East GreenlandicCompany Nanok and its director since 1999.

This is an English edition of NORDØSTGRØNLAND 1908-60 - The Trapper Era. This updated and enlarged translation of the classic Danish edition from 1994 has been published in response to the request of the increasing number of English-speaking scientists, adventurers and tourists visiting North-East Greenland. But it's much more than a translation. The book is the overall account of places and people during the pioneer era in the largest national park on Earth: North-East Greenland. It also contains a large amount of new material, recorded by the NANOK-expeditions in 2003-2007 and published here for the first time. It includes an entirely revised catalogue over the more than 350 historical trappers’ huts and houses with GPS-positions as well as new and old photos. A number of newly discovered historical photos are also published here for the first time. In total the book has more than 1,000 photos of places and people, more than twice as many as in the Danish edition. The book is based on about 500 different sources: published books as well as private diaries and the author’s interviews and correspondence with hundreds of pioneers and key persons over more than thirty years. Publisher: Scott Polar Research Institute - University of Cambridge. Language: English. Peter Schmidt Mikkelsen is a former member of the renowned Danish military dogsledge patrol Sirius. He is a co-founder of the North-East Greenlandic Company Nanok and its director since 1999.

THE WAR IN NORTH-EAST GREENLAND is the incredible but truthful account of one of the most peculiar battlegrounds during World War II, when a handful of Danish and Norwegian fur hunters in the eastern North Greenland supported by local Greenlanders formed the world's smallest army and fought the German superior force. A battle that has so far been surrounded by mysticism and many myths. Exciting and intriguing as a crime novel, the story here also tells of how the German military leader, Hermann Ritter, tries to escape this meaningless war and therefore forms an almost unlikely alliance with one of his enemies. The author, Jens Erik Schultz, has uncovered novel documents from the German and American war archives, diaries, letters, etc., and for the first time now we get an insight into what really happened.The book contains maps and approx. 50 illustrations. The book is an English translation of the Danish original.

”QIMMEQ – Kalaallit Qimmiat Qimuttoq” er en hyldest i grønlandsk tekst og billeder til en helt unik hunderace og de mennesker der omgiver den.Med tekstbidrag fra 14 eksperter, beskrives den grønlandske slædehunds oprindelse, dens kulturelle betydning, den nutidige brug af hunden i Grønland samt hundens sundhed. Igennem bogen optræder desuden citater fra, og interview med, grønlandske slædekuske, der beskriver deres forhold til slædehunden. Bogen indledes med forord af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.Bogen er rigt illustreret med prisvindende fotograf Carsten Egevangs sort-hvide fotos. I et indbydende layout portrætteres slædehunden, det specielle bånd mellem slædekusk og hundene samt hundens funktioner i dagens Grønland – alt sammen med det storslået grønlandske natur-sceneri som baggrund.Bogen findes desuden i en engelsk (ISBN 9788797178010) og dansk (ISBN 9788797178003) version.

Falset landkort trykt på vejrbestandigt plastpapir (PolyArt - miljøvenligt) med papomslag. Brugervenligt og fuldt opdateret kort, ideelt for planlægning og rejsebrug. GPS-egnet, Udførligt register, højdekurver med angivelse i meter, seværdigheder, afstande i km, campingpladser, 80 gram, dobbeltsidet. Målestokken er 1:1,9 mio.Kortet har indsatte fotos fra Grønland.

Flot fantasyserie af Lise J. Qvistgaard med fantastiske illustrationer af Rasmus Jensen og et meget æstetisk design af Peter Kehlet. Hardback.

Flot fantasyserie af Lise J. Qvistgaard med fantastiske illustrationer af Rasmus Jensen og et meget æstetisk design af Peter Kehlet. Hardback.

"Sindsoprivende spændende science-fiction" Bogbotten.dk "En højeksplosiv spændingsroman" Børn & Bøger Fem unge fra fem forskellige verdensdele efterlades alene på verdens mest barske og isolerede ø, Bouvet Island i Det Sydlige Ishav. De er deltagerne i Realityspillet 2052 – en konkurrence på liv og død for at redde klimaet. Alt, hvad der sker på øen, streames live til milliarder af seere verden over. Vinderen får en enorm pengepræmie, men noget går galt. Helt galt. Lars Mæhle er en prisvindende norsk forfatter, der er oversat til flere sprog. Hans seneste ungdomsroman, "Fuck off / I love you" udkom på forlaget Vild Maskine i 2015.

Lars-Emil Johansen Siumup siulittaasorisimasaatut, naalakkersuisut siulittaasorisimasaattut ullumikkullu Inatsisartunut siulittaasutut Kalaallit Nunaata namminersulernissaanik ukiuni qulikkuutaani arlalissuarni qitiusumik inissisimaffeqarsimavoq. Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni pissutsit allanit annermik misilinneqartittarsimavai.Lars-Emil Johansen Sallammi Kalaallit Nunaat namminersornerulermat politikkikkut pisuni aalajangiisuusuni matut matoqqasut tunuanni qanoq pisoqartarsimaneranik siullermeerluni nammineq misigisaminik oqaluttuarinnippoq.Atuakkami nammineq inuttaata oqaatigisai tusarfinnit arlalinnit oqaatigineqartunik ilapittorlugit politikkikkut kanngunartuliornerit aqqusaartarsimasai, imerujussuartarsimanera, imerajuttuujunnaarnissamik tamaviaarutiginnissimanera kiisalu politikkikkut akerlilersortigisanut suleqatigisanullu isumaqatigiinniartarsimaneri tupinnartut aamma oqaluttuarineqarput. Atuakkamilu inuk sukataarnertooq nakkaannarumanngitsoq, qallikkut pissutsimi tunuanni inuttut misikkarissuullunilu ujaaserpaluttuusoq, tamatigoortumik, qanimut isorinnippaluttumillu ilisaritinneqarpoq.Sallak tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaata nutaaliaasup ineriartortinneqarnerata Issittumilu pissanganartorsiuleraluttuinnartumi, pissaanilissuit pissaaneqassutsiminnik annertusaavigisaanni, atuuffigisaata oqaluttuassartaanik tiguulaarinniffiuvoq.Bogen beskriver den kontroversielle politikers skandaler, vilde drukture og kampe for tørlægning samt hans forhold til skiftende statsministre og politiske mod- og medspillere.Den tegner også et overraskende portræt af et lattermildt og musikalsk menneske, som for første gang giver sin egen åbenhjertige version af, hvad der skete bag de lukkede døre i de politiske skæbnestunder under løsrivelsen fra Danmark, da Grønland fik hjemmestyre.Lars-Emil Johansen havde fra ganske ung mange odds imod sig. Han klarede sig skidt i skolen, og det viste sig også tidligt, at han ikke egnede sig som fanger. Han hadede kulden og mørket. Alligevel kæmpede denneutæmmelige fangersøn sig op og blev en stålsat politiker. Lars-Emil Johansen har om nogen sat det dansk grønlandske forhold på prøve.Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen – »de tre isbjørne« – har Lars-Emil Johansen været en central skikkelse i Grønlands kamp for større selvbestemmelse og ultimativt en løsrivelse fra Danmark. De to andre ”isbjørne” er borte i dag, men Lars-Emil Johansen, der er tidligere partiformand for Siumut og regeringschef, er stadig i begivenhedernes centrum som formand for det grønlandske landsting. Og hans drøm om national frihed forbliver usvækket.Den utæmmelige fortæller desuden historien om udviklingen af det moderne Grønland og landets rolle i et stadigt mere spændingsfyldt Arktis, hvor stormagterne har optrappet deres magtspil.

Under 2. Verdenskrig blev der udkæmpet et afgørende slag i Nordøstgrønland mellem danske slædepatruljer og tyske meteorologer. Man havde opdaget, at Grønland er et meteorologisk nøglepunkt, og at vejrobservationer herfra kan give de bedste prognoser for hele Europa. Snart lå der flere vejrstationer på Grønlands nordøstkyst, og ruinerne af mange af dem ligger der stadig som vidnesbyrd om et særligt kapitel i krigshistorien.Seks gange forsøgte tyskerne at oprette hemmelige vejrstationer på den mennesketomme kyst - og to gange lykkes det faktisk at overvintre og sende værdifulde vejrobservationer hjem. Tyskerne blev dog modarbejdet af en lille dansk forsvarsstyrke på knap ti mand, som blev forløberen for Siriuspatruljen.Historiker Tilo Krause har deltaget i ekspeditioner til resterne af de overvintringsstationer, som ligger tilbage i det højarktiske landskab, og gravet rapporter, dagbøger og andre personlige beretninger frem af arkiverne. I denne bog kommer vi helt tæt på begivenhederne og de mennesker, der gik i krig mod Tyskland nord for polarcirklen.

"Tænker sørgmodigt tilbageog mindesgamle Rejserslarmende opbrud.Minderne samler sig helstom dristig Kajak-Farttilsøs. [...]Genoplever min Ungdomstidligt vaagnende Foraar.Var det virkelig mig?Gammel Mand henter Styrkei Yndlinge-DagenesTøbrud."Polarforsker Knud Rasmussen indsamlede i en stor mængde sange på sine ekspeditioner i Grønland. Bogen er et spændende vidnesbyrd om den ældre grønlandske sangtradition og kultur.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Asalooq lod sin fætter stille sig bag ved ham, idet han dækkede ham med sin krop, thi han havde en ganske særegen amulet. Han var født med sejrsskjorte, og den havde hans moder givet ham til amulet, fordi den gjorde ham usårlig. Forgæves skød eqqilik’erne nu alle deres pile, de prellede blot af mod hans pels og gjorde ham intet. En gang stak Kumallaasi uforsigtigt hovedet frem, men blev straks såret i kinden, og Asalooq skældte ham ordentligt. Men Asalooq selv lod roligt eqqilik’erne udskyde alle deres pile, og da de ikke havde flere, hav han sig til at beskyde dem og dræbte dem alle. Derpå vendte de tilbage til teltlejeren igen og myrdede alle kvinder og børn, og det var gjort roede de glade hjem." Fjerde og sidste del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

Omkring år 1900 tager barske eventyrere af sted for at udforske ukendte polarområder. En af de mest berømte er Peter Freuchen - eller Store Peter, som han bliver kaldt. Med det viltre skæg og det lange hår, minder han mest af alt om en polarhippie.I vinteren 1923 ligger Peter Freuchen fanget under en hundeslæde. Det er 50 graders kulde. Selv om han er stærk som en bjørn, må han kæmpe for livet.

Bogen har jeg skrevet, da jeg gik ned psykisk og mistede alt. Mit plejebarns traumatisk liv, udløst sådan en nedtur, at jeg blev syg i mit sind. Min egen barndom og ungdoms traumer, som var godt glemt og gemt godt, begyndte at følge mig i mine drømme. Nogle gange kom der flashbacks ud af det blå luft. Jeg fik depression og til tider mani. Jeg kunne vælge at dø, af sorgen over vores skæbne. Jeg prøvede at begå selvmord og døde og vendte tilbage til livet. Da jeg have fået overblik over min økonomisk situation, havde jeg set skriften på væggen, og valgte at søge ud mod naturen. Her ude ved kanten af samfund, begynder min selv helbredelse, ved at bo i mit telt med mine hunde og cykler ved den danske landskab. Jeg tog mig af min ødelagte sind og tog fat på mine dårligdomme, en efter en. Jeg er evig taknemmelig over at jeg selv gik i gang med at få det bedre. Ingen tvivl om jeg har sen følge af mit barske liv. Jeg er på vej mod helbredelse, uden hjælp fra det etablerede system. Da jeg prøvede at få hjælp, gik det virkelig galt. Mit sind kom i spaltning, at jeg stoppede med psykolog, fordi jeg følte at hun tog notater af mit liv og vi kunne jo blive ved til min død. Herude har jeg fundet roen i mig selv igen. Jeg håber da, at jeg en dag kan færdes blandt mange mennesker igen. I det jeg også er blevet lidt menneskesky.

Grønland har været mål for mange opdagelsesrejser. Både mænd og kvinder har sat livet til i kampen med kulde og sult. I 1906 er der stadig et stykke af Nordøst-Grønland, der ikke er kortlagt. Derfor tager polarforskeren Mylius-Erichsen og 27 andre mænd af sted på Danmark-ekspeditionen. Med skib sejler de så langt mod nord, som de kan. Så begynder den lange rejse med slæder over indlandsisen. Men noget går galt. Mylius-Erichsen, Jørgen Brønlund og Høeg Hagen forsvinder. Denne bog fortæller den dramatiske historie.

Cultural Encounters at Cape Farewell offers a comprehensive account of the cultural history of the Cape Farewell area in the 19th century. The dominating factor in this history was the immigration of people to the area from Southeast Greenland. There are no written sources originating from these immigrants, as they could neither read nor write, so the descriptions presented of the immigration are primarily based on material from the Danish colonial authorities and the German Moravian mission. Although one-sided and reflecting a European view and conception of the world, the sources contain valuable information, which pieced together, give a clear picture of the East Greenlandic immigration to the Cape Farewell area at the time, and of the society which arose in the wake of this immigration. The volume includes accounts of the immigrants themselves which have been passed down from generation to generation – accounts or tales of life in Southeast Greenland which have been told, retold and used in various historical contexts, and still make up an important part of the local historical tradition, just as they contribute to giving the population of the southernmost part of Greenland their own identity in the face of rapid changes brought about by colonization. The present book, drawing on informative archival material and presenting a rich volume of illustrations, gives for the first time a collected synthesis of the history of the population in the Cape Farewell area in the 19th century.

Den trykte bog er udsolgt. Kan købes som e-bog direkte fra forlaget via https://www.mtp.dk/details.asp?eln=203419.Den altdominerende faktor i Kap Farvel områdets historie i 1800-tallet var indvandringen af folk fra Sydøstgrønland. Der findes intet skriftligt kildemateriale fra de østgrønlandske indvandrere selv, da de hverken kunne læse eller skrive, hvorfor beskrivelsen af indvandringen primært må basere sig på materialet fra de danske kolonimyndigheder og den tyske Brødremission.Selv om kilderne er skrevet af europæere og afspejler en europæisk forståelse af omverden og et europæisk verdensbillede, så indeholder de også en række oplysninger, der tilsammen danner et tydeligt billede af samtidens østgrønlandske indvandring og af det samfund, som opstod i kølvandet på indvandringen.Fra indvandrerne selv er overleveret fortællinger om livet i Sydøstgrønland og enkelte dramatiske begivenheder, der fandt sted i årene op til 1900, hvor de sidste sydøstgrønlændere forlod den sydligste østkyst. Disse fortællinger har været fortalt, genfortalt og anvendt i forskellige historiske sammenhænge og udgør stadig en vigtig del af den lokale historietradition, ligesom de er med til at give befolkningen i det sydligste Grønland deres egen identitet.Den foreliggende bog præsenterer for første gang en samlet fremstilling af 1800-tallets historie for Kap Farvel områdets befolkning – qavaat, dem der var bosat i området, og uiarnerit, dem der kom fra Sydøstgrønland og slog sig ned ved Kap Farvel.Einar Lund Jensen, f. 1949 i Sisimiut/Holsteinsborg, Grønland; historiker, 1997–2001 leder af Nationalmuseets Grønlandssekretariat og Utimut (repatriering) programmet, siden 2001 ansat ved Center for Grønlandsforskning (SILA) og Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet.Kristine Raahauge, f. 1949 i Alluitsoq/Lichtenau, Grønland; leder af Nanortalik Museum siden 1983 og borgmester i Nanortalik 1992–97 og 2004–08.Hans Christian Gulløv, f. 1946 i Oslo, Norge; antropolog og arkæolog, museumsinspektør ved Nationalmuseets Etnografiske Samling siden 1997, forskningsprofessor 2001–09 ved Center for Grønlandsforskning (SILA).

Ukioq 1900 angalaqatigiit 38-it ajoqersuisoqarfimmut Nunap Isuata eqqaaniittumut Friedrichsthalimut tikipput. Tunumi nunaqarfigisartakkatik sungiusimasat qimassimavaat Kitaanut nuukkusuleramik nunassivillutik. Oqaluttuaataasa Tunup Kujataani inuuniarnerup qanoq ittuusimanera qulaajarpaat, oqaluttualli akoqarputtaaq pisunik najussimanartunik allanillu nunatoqqaminni toqqissisimallutik nunaqartuarnissaannut mattussisunillusooq.1800-kkut naallugit Tunup Kujataamiut Nunap Isuata eqqaanut nunasiartortitersimapput. Qallunaat Naalagarsuit – KGH – niueqatigisarpaat tyskinullu Qatanngutigiinnianut Friedrichsthalimiittunut kuisillutik kristumiunut ilaalersarlutik. Ukioq 1900 nunasisut kingulliit tikipput. Tunup Kujataani ilaqutariit kiserngorussimalersut nunaginnaatik qimappaat, taamalu sineriak Nunap Isuata Ammassallullu akornanniittoq inuerutivilluni.Nunasiartortut kingulliit oqaluttuaateqarput kingornuttakkanik, taakkuli saniatigut tunumiut nunasiartorsimasut allagaataateqanngillat toqqammaviusinnaasunik. Allattugaatilli ilaat, nalunaarutit aammalu ajoqersuiartortitat niuertullu allagarisarsimasaat taamanikkornisat qimerloorlugit assiliaq erseqqissoq takuneqarsinnaavoq, sooq aamma suut peqqutigalugit Tunumiit nunasiortortoqarsimanersoq, nunasiortornerullu malittaanik Nunap Isuata eqqaani inuiaqatigiit qanoq ittut pilersinneqarnersut.Tunumiit nunasisut, herrnhutit ajoqersuisuisa aamma qallunaat niuertuisa nunaqqatigiilernerisigut Nunap Isuata 1800-kkunni oqaluttuarisaanerani kulturit naapitsinnerat pingaartortaavoq annertooq. Uiarnerit nittarsaappaat kulturit naapitsinneqarnerat taassumalu inooqatigiinniarnermut qanoq allannguuteqartitsinera – tamaanimiutoqqanut qavannut kiisalu uiarnernut, Tunup Kujataanit Nunap Isuata eqqaanut nunassittunut.Einar Lund Jensen, in. 1949 Sisimiuni; oqaluttuarisaanermi aamma eskimologi-mi ph.d.-lik. 1997–2001 Nationalmuseets Grønlandssekretariat-imi kiisalu katersugaatit Nunatsinnut uterartinneqarnerannut Utimut pisortaavoq. 2001-mi Nationalmuseum-ip ilaani Center for Grønlandsforskning (SILA) kiisalu Danmarks Nyere Tid-imi ilisimatuutut atorfeqalerpoq.

Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland. Han er i en dyb kunstnerisk krise, og nu drager han ud for at genfinde den tabte inspiration. Men rejsen langs den grønlandske vestkyst udvikler sig til et skånselsløst selvopgør. I en årrække har han boet i Marstal og givet en række idealiserede skildringer af søfartsbyens liv. Han har været et åndeligt centrum i byen, men også følt sig stadig mere udenfor.Sidste rejse er ikke blot en roman om en kunstners splittelse mellem ideal og virkelighed, men også om et menneskes kamp for at høre til i et fællesskab, han ikke forstår, om kløften mellem pligt og kærlighed og nødvendigheden af et opbrud. Det er historien om et menneske, hvis livsgrundlag smuldrer under presset fra en ny tid, der river alt det bort, han har troet på. Hvor fører den sidste rejse hen?

Set fra syd er Grønland et fascinerende sted. Under ekstreme artktiske forhold har mennesker formået at udvikle en kultur og et samfund, der har gjort overlevelse mulig med en simpel teknologi. Livsformerne i Grønland har derfor været genstand for mange refleksioner inden for såvel religion som videnskab.En række af de vigtigste forskere, der i dag arbejder med Grønland, præsenterer her, hvad de betragter som det vigtigste værk - bog eller artikel, videnskabelig eller populær - om Grønland. Hver forfatter har valgt det værk, som vedkommende finder, har haft største betydning for Grønland, herunder for opfattelsen af Grønland i misisonen, administrationen, videnskaben eller offentligheden. Forskerne præsenterer det pågældende værk og forklarer dels dets vigtighed, dels den effekt, værket senere har fået. Det er der kommet en spændende række artikler ud af, hvor mange af de klassiske værker om Grønland analyseres. Værker af bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen