Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Arthur Conan Doyle

Her finder du spændende bøger om Arthur Conan Doyle. Nedenfor er et flot udvalg af over 15 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Arthur Conan Doyle
    393,95 - 925,95 kr.

    Militærlæge, dr. med., John H. Watson er vendt hjem til England fra den anden afghanske krig som rekonvalescent. Her bliver han introduceret for en vis mr. Sherlock Holmes, som søger en bofælle til et par værelser i Baker Street 221B. De to flytter snart ind, og Watson finder ud af, at den excentriske Holmes ernærer sig som verdens eneste "rådgivende detektiv".Watsons nysgerrighed er pirret, og da Holmes en dag beder ham ledsage sig på en sag, slår han til. Et uhyggeligt mysterium venter: I et forladt hus i en forstad til London ligger en mand død med ansigtet forvredet i en grimasse af rædsel og had... Det er en sag, der trækker spor tilbage i tiden til en tragedie langt fra de engelske kyster.Med Et studie i rødt (1887) præsenteredes læserne for, hvad der skulle blive kulturhistoriens måske mest berømte makkerpar, mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans følgesvend og krønikeskriver Dr. Watson.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Arthur Conan Doyle
    348,95 kr.

    "Sherlock Holmes’ eventyr" rummer nogle af de allerbedste historier om verdenslitteraturens mest berømte makkerpar. Her må Holmes og Watson bekæmpe Ku Klux Klans forfærdelige forbrydelser, bevæge sig rundt blandt professionelle tiggere i London, opklare sagen om tyveriet af en i sandhed sjælden ædelsten og løse mysteriet i mesterstykket "Det brogede bånd" – den historie Conan Doyle selv opfattede som en af sine bedste. For slet ikke at nævne sagen om den legendariske eventyrerske Irene Adler, som for Holmes altid vil være Kvinden.Historierne i denne bog er: "Skandale i Bøhmen", "En sag om identitet", "De Rødhåredes Forening", "Mysteriet i Boscombedalen", "De fem appelsinkerner", "Manden med den skæve mund", "Den blå karfunkel", "Det brogede bånd", "Ingeniørens tommelfinger", "Den adelige ungkarl", "Berylkronen" og "Blodbøgene".Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.

  • af Arthur Conan Doyle
    228,95 kr.

    Der har længe været stille i Baker Street 221B, og dr. John Watson har fortvivlet set til, mens hans gode ven og bofælle, Sherlock Holmes, er sunket ned i kedsomhed og brugen af kunstige stimulanser. Men endelig en dag lysner situationen: En smuk, ung dame ved navn miss Morstan henvender sig med en højst besynderlig sag.Hendes far forsvandt under mystiske omstændigheder for 10 år siden, kort efter sin hjemkomst fra Indien, og 4 år senere begyndte hun hvert år at modtage en kostbar perle med posten – uden nogen forklaring. Nu har hun imidlertid fået et brev, hvori hun inviteres til at møde sin ukendte velgører.Holmes og Watson tilbyder at ledsage hende, og snart hvirvles de ind i en dramatisk og gruopvækkende historie om en gammel indisk skat, om mord, svig og hævn og om en mystisk pagt mellem fire mænd, hvis ildevarslende tegn dukker op igen og igen, efterhånden som mesterdetektiven og hans ven trænger længere ind i mysteriets dystre mørke.Om serien: Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.

  • af Arthur Conan Doyle
    328,95 - 1.483,95 kr.

    "Da jeg vendte mig igen, stod Sherlock Holmes og smilede til mig hen over mit skrivebord. Jeg rejste mig op, stirrede fuldstændig forbløffet på ham nogle sekunder, og så lader det til, at jeg må være besvimet for første og sidste gang i mit liv."Ti år efter Sherlock Holmes’ formodede død i Reichenbach-vandfaldet, bøjede Arthur Conan Doyle sig med Sherlock Holmes vender tilbage for presset fra sine fans og pustede igen liv i sin figur. Til Dr. Watsons overraskelse og til glæde for sine fans, dukkede Holmes igen op i Baker Street for at påbegynde en ny stribe eventyr.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Arthur Conan Doyle
    268,95 - 925,95 kr.

    I Baker Street 221B modtager Sherlock Holmes et kodebudskab fra en af sine meddelere i den kriminelle underverden og afkoder det på sin sædvanlige brillante facon. Budskabet advarer om en fare, som truer en mr. Douglas fra en herregård i Sussex. Og i baggrunden lurer Holmes’ ærkefjende, professor Moriarty.Det kryptiske budskab taler frygtelig sandt, og snart er Holmes og dr. Watson i Sussex for at undersøge et besynderligt og bestialsk drab. Hvordan kom morderen ind i herregården, som er omgivet af en voldgrav? Og hvad betyder det mystiske brændemærke på offerets arm? Holmes mener, at løsningen skal findes i en håndvægt, og Watsons paraply spiller en afgørende rolle for opklaringen af forbrydelsen.Efter Holmes’ strålende opvisning af sin detektivkunst flyttes scenen til USA nogle årtier tidligere, hvor en fremmed slår sig ned i et minesamfund, som terroriseres af et hemmeligt broderskab af mordere og pengeafpressere. Frygtens Dal kalder folk stedet. Kærlighed, vold og bedrag spiller hovedroller i dette tilbageblik på kimen til forbrydelsen i Sussex.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Arthur Conan Doyle
    348,95 kr.

    "Han er forbrydelsens Napoleon, Watson ... Han sidder ubevægelig, som en edderkop midt i sit spind, men dette spind består af tusindvis af tråde, og han er bevidst om selv den mindste bevægelse i enhver af dem."I "over tusind sager" har Sherlock Holmes bekæmpet ondskab og kriminalitet og sørget for, at de skyldige blev bragt bag lås og slå. Men den største skurk af dem alle, en højt begavet mand, hvis hånd Holmes har anet bag en stor del af forbrydelserne, er hidtil undsluppet ham: Professor Moriarty. Holmes har dog langsomt arbejdet sig ind på ham, og nu er tiden kommet, hvor de to store modstandere endelig må krydse klinger.I sine "Erindringer om Sherlock Holmes" beretter dr. Watson om dette store og skæbnesvangre opgør. Om dette og om andre af vennen og mesterdetektivens store sager – mysteriet om den forsvundne væddeløbshest Silver Blaze, gåden om Musgraveritualet og mange, mange flere.Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.

  • af Félix, Delf & Janolle
    198,95 kr.

    Arséne Lupin, en gentleman mestertyv som også er mester i forklædninger. Sherlock Holmes, en mesterdetektiv – også mester i forklædninger.Forklædt som den gamle ægyptolog Fortuné Bonnard modtager Arsène en gæst, der præsenterer sig som … Arsène Lupin. Han beder ham om at dechifrere en mystisk talrække. Han lader sin trofaste Grognard skygge ham, og det viser sig, at manden, der har stjålet hans identitet, hedder Maurice Guercin. Han er gift med den rige Garance Montessieux, hvis nyligt afdøde bedstefar var kendt som en ivrig alkymist.Men hvor kommer Sherlock Holmes ind i billedet?

  • af Sylvain Cordurié & Fattori
    198,95 kr.

    Moriarty er død. Er han ikke? Eller blev han fanget i en anden portal da han åbnede Necronomicon bogen? Her er historien om hvad der skete med Sherlock Holmes’ ærkefjende da han åbnede den okkulte bog.

  • af Sylvain Cordurié & Laci
    208,95 kr.

    Sherlock Holmes skjuler sig stadig for omverden men har åbnet en boghandel hvor han lever et stille og roligt liv. Men …Dronning Victoria har en særlig sensitiv opgave til Sherlock Holmes. En farlig magiker er på spil og skal for enhver pris sættes ud af spillet.Men magi er mere end bare magi. Hvilket Sherlock Holmes snart erfarer.

  • af Sylvain Cordurié & Laci
    213,95 kr.

    Sherlock Holmes bliver plaget af underlige syn hvor hans gamle fjende, Moriarty,optræder. Men Moriarty er jo død. Eller er han?Og hvad er der med den hemmelige, okkulte bog der hedder Necronomicon.

  • af Sylvain Cordurié & Alessandro Nespolino
    97,95 kr.

    Mænd bliver bortført og politiet står uden spor. Hvem står bag? Sherlock Holmes bliver sat på sagen og går grundigt til værks. Det lykkedes ham at finde spor som politiet har overset, men det er bestemt ikke en ufarlig opgave han er kommer ud på …Crime Alleys er en historie der afsluttes i denne bog.

  • af Betbeder & Perovic
    208,95 kr.

    Holmes er død, og Dr. Watson sørger samtidig med, at han har svært ved at acceptere, at hans ven er borte.Han opdager en diabolsk intrige iværksat af Moriarty, men er det, som han har opdaget, virkelighed eller blot indbildning?

  • af Ali Standish
    223,95 kr.

    Forfatter: Ali StandishForsideillustrator: Iacopo BrunoOversat af Helle PerrierLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/Da den unge Arthur Conan Doyle bliver tilbudt en plads på Baskerville Hall – en hemmelighedsfuld skole for ekstraordinært begavede børn, er han henrykt. Nu får han måske muligheden for at ændre sin families skæbne.På skolen bliver han hurtigt venner med den modige Irene Eagle og Jimmie Moriarty, der nemt kan hamle op med den kvikke Arthur. Sammen opdager de, at Baskerville Hall er fyldt med mystiske væsner og sære hændelser.Arthur får også hurtigt fjender. Fjender der er ude på at få ham smidt ud fra skolen … eller værre. Da han bliver inviteret til at være med i en hemmelig klub og skal bestå tre farlige prøver, opdager han et mysterium, der fører ham ud på et meget farligt eventyr.Serien udgives i samarbejde med The Conan Doyle Estate i England.Om bogenFor læsere der kan lide spændende mysterier, Sherlock Holmes og vil læse om livet på en engelsk.Bogen er første bind i en ny serie.

  • af Sylvain Cordurié & Laci
    173,95 kr.

    Verden tror Sherlock Holmes er død. Men han lever skjult i Frankrig.Sherlock Holmes kommer i kontakt med vampyrer i Paris da hans midlertidige husværtinde bliver myrdet. Det viser sig, at vampyrerne er ude efter Holmes – de har brug for ham til et specielt formål der fører dem til London.

  • af Arthur Conan Doyle
    1.381,95 kr.

    Legenden fortæller, at den ældgamle Baskerville-slægts ulykker begyndte, dengang den fordærvede Hugo Baskerville påkaldte Djævelen og jagtede en ung pige over heden for at skænde hende. Han døde samme nat – med struben flået op af en diabolsk kæmpehund. Ingen ved, hvor uhyret kom fra, men det siges at være dukket op igen og igen i slægtens historie som tegn på en forbandelse, der har ført til mange af Hugos efterkommeres pludselige, voldelige og uforklarlige død. Nu er den seneste indehaver af Baskerville Hall, sir Charles Baskerville, død – tilsyneladende af et hjerteanfald. Men sir Charles’ læge, dr. Mortimer, opsøger mesterdetektiven Sherlock Holmes for at bede ham kigge på sagen. For da han fandt sir Charles, var dennes ansigtstræk forvredet af rædsel, og tæt ved afdødes lig så han sporene … efter en kæmpemæssig hund. Baskerville-slægtens hund er måske Sherlock Holmes’ berømteste sag overhovedet og regnes for en af verdens bedste kriminalromaner. Det er verdens mest filmatiserede stykke fiktion. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.