Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Netflix har i 2020 premiere på en tv-serie baseret på bøgerne. Penelope Featherington har altid været hemmeligt forelsket i sin bedste vens storebror, Colin Bridgerton. En dag opdager hun, hans allerstørste hemmelighed. En hemmelighed, der får hende til at tvivle på, om hun overhovedet kender ham.Colin selv er træt af kun at blive betragtet som en charmør – og træt af folks besættelse af sladderskribenten lady Whistledown, der tilsyneladende ikke kan udgive et eneste nummer af sit blad, uden at det indeholder sladder om ham. Men da han vender hjem til London efter en længere rejse, opdager han, at flere ting har forandret sig. Ikke mindst Penelope Featherington. En uundgåelig længsel er fjerde fritstående bind ud af otte i den verdenskendte romantiske serie om Familien Bridgerton.
Bøgerne bag Netflix-serien Bridgerton I ethvert liv er der et vendepunkt. Et øjeblik så overvældende, så klart og betydningsfuldt, at man ved, at livet aldrig mere vil blive det samme. Michael Stirling, Londons mest berygtede libertiner, har aldrig haft problemer med at få opmærksomhed fra det modsatte køn, men han har altid været omhyggelig med ikke at lade sig indfange af nogen af sine talrige erobringer. Det forandrer sig i samme øjeblik, han møder Francesca Bridgerton og for første gang nogensinde forelsker sig hovedkulds. Men Francescas hjerte tilhører en anden, så Michael må lære at leve med sin ulykkelige kærlighed …Indtil en dag, hvor der bliver vendt op og ned på Francescas liv, og han endelig får muligheden for at fortælle hende om sine følelser – hvis han da tør? En uimodståelig fristelse er sjette bind i serien om familien Bridgerton.
Bøgerne bag Netflix-serien BRIDGERTON Da sir Phillip og Eloise Bridgerton har skrevet sammen i lidt over et år, beslutter han sig for ganske enkelt at fri per brev. Eloise er ugift og hele 28 år, så han går ud fra, at hun må være temmelig desperat efter et ægteskabstilbud. Men … det er hun bare ikke, hvilket han erfarer, da hun dukker hun op på hans gods. Særdeles smuk, men alt andet end eftergivende og sagtmodig. For Eloises vedkommende tror hun ikke sine egne øjne, da hun modtager brevet med frieriet. Tror han, hun er skør? Man kan da ikke gifte sig med en mand, man aldrig har mødt før? Men før hun ved af det, er hun på vej for at møde den mand, der måske kunne være helt perfekt for hende. Men … det er han bare ikke. Humørsvingende og med dårlige manerer, og slet ikke som de belevne gentlemen, hun er vant til i London. Ikke desto mindre er der noget, som får gnisterne til at springe. Hvordan ville det mon være at lukke Eloises mund med et kys … og kunne det tænkes, at den gnavne godsejer alligevel er den perfekte ægtemand? Et uforglemmeligt frieri er femte bind i serien om familien Bridgerton.
Midt i livet står Henning pludselig alene. Han er blevet skilt flere gange, han ser sjældent sine børn, og da han opfører sig grænseoverskridende over for en kunde, bliver han fyret fra sit arbejde på et reklamebureau. Den uventede fritstilling får Henning til at genoverveje sin tilværelse: Hvilken mand har han været over for de kvinder, der formede hans liv? Hvilken slags barn var han, og hvilken slags far?Spørgsmålene fører til overraskende erkendelser om Hennings liv – ikke mindst om hans forhold til den fremmedfjendske datter Synne, der forsøger at holde Henning på afstand. Men de fører også til uventede møder, der for altid ændrer Hennings syn på køn og identitet."Den jeg skulle blive" er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.Om forfatteren:Geir Gulliksen (f. 1963) er forfatter og redaktør på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen "Historie om et ægteskab" (da.2017), som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Tour de chambre er en roman om venskab, forelskelse og død – og om begæret efter at skrive og skabe. Et begær, der har sin egen vilje. //Asta modtager en invitation til en mindehøjtidelighed for August. Det er 10 år siden, han døde. Dengang boede de på samme kollegium, og August var kæreste med Astas bedste veninde Mai. Nu skriver Asta på en roman, men invitationen griber forstyrrende ind. Den får fortid og nutid til at flette sig ind i hinanden. Fester, længsler og vaklen vækkes til live, sammen med dét Asta aldrig har kunnet fortælle Mai. //Tine Høeg fik et gennembrud med Nye rejsende, som hun modtog Bogforums Debutantpris for. Bogen er solgt til udgivelse i England og Tyskland og sat op som monolog på Det Kongelige Teater.
De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer. "Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk
Hvorfor er maskuliniteten så skrøbelig? Det er det polemiske spørgsmål, der driver Geir Gulliksens essaysamling om mænd, køn og seksualitet. Teksterne handler om faderskab, kvindelige forbilleder og feminismens betydning i en mands liv. Gulliksen tager udgangspunkt i genkendelige hverdagssituationer, hvor maskulinitetens absurde begrænsninger træder tydeligt frem: Hvorfor er det umandigt at sidde ned og tisse? Hvorfor føles det umuligt at gå ud på gaden i regnen med en lille rød paraply?Ligesom i sine romaner er Gulliksen nuanceret, nysgerrig og kritisk. Hans blik på sig selv og sine omgivelser er både åbent og hårdt. Mellem disse poler finder Gulliksen et håb, der kan besvare et af tidens store spørgsmål: Hvor findes frirummet for den moderne mand?Om forfatterenGEIR GULLIKSEN (f. 1963) er forfatter og forlægger på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen ”Historie om et ægteskab” (da. 2017). Seneste udgivelse på dansk er den anmelderroste ”Den jeg skulle blive” (2021).
Henry Millers selvbiografiske roman "Krebsens vendekreds" fortæller om forfatterens tid i Paris i slutningen af 1920’erne og starten af 1930’erne, hvor han var en del af bohememiljøet. Han fortæller om ensomhed, sult efter både mad, sex og kærlighed, kampen for at slå igennem som forfatter, et indædt had til samfundets normer og et konstant forsøg på at bryde med dem.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenry Miller (1891-1980) var en kontroversiel amerikansk forfatter, hvis erotiske romaner udfordrede samtidens pornografilove og medførte heftige diskussioner. Han er særligt kendt for sin selvbiografiske roman "Krebsens vendekreds" og trilogien "The Rosy Crucifixion" bestående af romanerne "Sexus", "Plexus" og "Nexus". Henry Millers mange romaner er oversat til flere forskellige sprog, og han er kendt verden over som en af pionererne inden for den erotiske litteratur.
En submissiv kvinde træder længselsfuldt gennem livet i sin søgen efter en sand dominerende mand, der kan tøjle hende og derved sætte hende fri erotisk og følelsesmæssigt set. Begæret brænder ukontrollerbart i hendes indre, men endnu har ingen mand kunnet håndtere hende, indtil han en dag står overfor hende...Bogen er ikke for sarte sjæle, men stærke, frigjorte læsere, der vedkender sig den stærke seksuelle kraft mellem os.
Der er altid en pris er anden del af fortællingen om de fem familier, hvis skæbner knyttes uløseligt sammen af tilfældigheder, rigtige og forkerte beslutninger, grådighed, had, hævn og begær. Men også af trofasthed, omsorg, kærlighed og venskab. Familierne Laczkovich, Villadsen, Christensen, Bredahl og Stroheim knyttes mere og mere sammen i et edderkoppelignende spind, efterhånden som 1800-tallet slutter, og 1900-tallet begynder. Bogen er fyldt med virkelige og fiktive personligheder. Uddrag af bogen Årets første efterårsstorm piskede ind over Sønderstrand og sendte skumsprøjt ind over klitterne og langt ind i byens gader. Strandfoged Jens Villadsen var kravlet op på ladet af sin vogn og kneb øjnene sammen for bedre at kunne se, hvad der foregik ude på havet, og det han så, huede ham ikke. Den tremastede dybtliggende skonnert havde vinden ind agter og stævnede direkte ind mod kysten og et uundgåeligt forlis. Med mindre skibets kaptajn eller styrmand fik lagt kursen om mod nord inden for de næste ti minutter, ville det bore sig ind i og sidde uhjælpeligt fast på tredje revle. Det var helt ufatteligt, at dem på broen ikke havde set lyset fra det grå fyrtårn. Man må hellere se at få slået alarm, for det her ser ikke godt ud, tænkte Jens og skulle til at kravle over på bukken, da han fik øje på en mørk skikkelse, der kom gående langs vandkanten nordfra. Om forfatteren Finn Hviid Bredahl (f. 1953) debuterede i foråret 2020 med første del af slægtsromantrilogien Højt synger Nattens Dronning, som Nordjyske Stiftstidendes anmelder gav 5 ud af 6 stjerner. Finn Hviid Bredahl har rødder i den nordjyske teaterbranche, hvor han i mange år var en fast del af Aalborg teaters skuespillerensemble. I 1988 forlod han teaterverden og arbejde i ti år, dels som tekstforfatter, dels som radio- og tv-producer på et af Aalborgs største reklamebureauer. Senere som informationschef i Aalborg Kongres & Kulturcenter. I 2003 vendte han for alvor tilbage til teaterverden, da han fik ideen til skabelsen af Himmerlands Teater i Hobro, hvor han fungerede som adm. teaterleder, skuespiller og dramatiker i samarbejde med teatrets kunstneriske leder, Susanne Sangill. I 2014 måtte han forlade teatret på grund af et tiltagende synshandicap. Herefter gav han sig i kast med at skrive sin omfattende slægtsroman.
'Spidserne af vores bryster mødes. Du svinger i hofterne, og denne gang er det min kusse, de strejfer. Mine knæ giver efter ...' Tænd med på baronessen, detektiven og hans sexede klient. På elverparret, veninderne under sydens sol, de frække elskere ved havet, kollegerne på forretningsrejse ... Fantasien har kun den ene grænse, at lysten er gensidig, når vi besøger godset, skoven og et cocktailparty, tager en tur i elevatoren eller tager med hjem til et brandvarmt partnerbytte. Erotikken blomstrer. Genrerne rækker fra gyser over krimi og fantasy til den ligefremme erotiske fortælling. Er hun mand, er hun kvinde? Begæret blusser, ikke mindst da forfatteren til sidst løfter sløret for sit helt private glødende eventyr på dansegulvet. Orgasmerne lurer lige om hjørnet. Begæret er der fra første linje.
En svensk skribent rejser til Madrid for at få inspiration til sit næste skriveprojekt. På en tilfældig bar møder hun en mand, der tror, han bliver forfulgt af personerne bag det lyssky internetshow ”Kødets tid”, som han har medvirket i for at få tilgivelse for sin utroskab. Han beder hende om husly, mod at han fortæller hende sin historie. Det bliver optakten til et møde mellem skribenten og mirakelmageren Lucia – et møde, der ændrer skribentens liv for altid. Kødets tid er en roman om menneskets behov for ånd i en selfie-tid, om længslen efter at nå ud over sig selv, om trangen til at gøre det gode i en verden, der er ligeglad. Med satirisk bid, eksistentiel tyngde og tvistet fortællekunst udforsker den kødet, i dets forskellige stadier, skikkelser og konstellationer.
Den slovenske professor i filosofi ogpsykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en afvores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligendebegivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, velvidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat påkonspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv.Imodsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud atanerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, mendet ændrer ingenting”.Zupančičviser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich,hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverseanvendelse af viden fratager den enhver realitet.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1040178053 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Garamond; panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 2 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:1.0pt; mso-ligatures:standardcontextual; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}
HAR DU NOGENSINDE VÆRET BANGE … FOR DEN, DU ELSKER?Martin Blackwood er den næste i rækken til at arve Broderskabet. Elitelogen har 50.000 hemmelige medlemmer, der alle gør, som lederen, Alistair, forlanger. Magten er enorm, men da Martin bliver kørt i stilling til at tage over, vokser hans lede over for Alistair …Samtidig er Danielle, Martins kæreste, ved at have gennemskuet det manipulerende spind, Martin har spundet hende ind i. Hun ved, at hun må flygte, selvom de er voldsomt tiltrukket af hinanden. Men hvordan slipper hun ud af hans psykologiske greb og styrer uden om Alistairs øjne, der også hviler på hende? Danielle er nemlig ikke bare en besættelse for Martin, hun er også gravid og bærer Broderskabets fremtidige arving.Udvalgt af Linda Victoria er tredje og sidste bind i Affinity-trilogien. En intens rejse ind i psykopatiens mørke, hvor det kan være farligt at tro på det gode i den, man elsker …
På sin første dag på Clairmont College løber Sofia ind i den karismatiske Kingsley Talbot, der er præsident for det magtfulde broderskab, Alpha Phi Alpha. De mødes igen … og igen.De kan ikke slå hinanden ud af hovedet, men Sofia er slet ikke interesseret i magtspillet på campus. Derimod bliver hun, som journalist på universitetsavisen, udvalgt til at afdække de uofficielle optagelsesritualer, der hersker for at komme ind i Clairmonts magtfuldebroder- og søsterskaber.Kingsley har brug for hende til at beholde magten på campus. Hun har brug for ham til sin historie, men hvem udnytter hvem? Og hvor langt vil de gå?L. Sherman (født 1977) er pseudonym for Ulrika Louisa Bjerregaard. Siden debuten som skønlitterær forfatter i 2018 har hun skrevet flere populære bøger og bogserier, blandt andet Akut, Fortabt i Aarhus, Forført i Aarhus, Lærkeholm, Kærlighed & Bølgeskvulp, 9000 Chancer m.fl. Adskillige af hendes bøger er solgt til udgivelse i udlandet. L. Sherman har en bachelor i spansk og kandidat i fransk fra Aarhus Universitet. I dag bor hun i Aarhus med sin mand og sine to døtre.
”INDTIL TANKEN OM SNEGLE HAR STREJFET OS. Optegnelser NO. 2” er en selvstændig fortsættelse af ”NATVANDET. Optegnelser NO. 1” fra 2021.Bogen udkommer 10. februar 2024 og udgives af forlaget røde sø i samarbejde med Trykværket. I en fortættet og alligevel glasklar sproglig praksis foretager bogen en afsøgning af især sansningen, skønheden og begæret, men også af tabet og sorgen, og den søger en radikalt anderledes måde at være til på - meget nært og intimt, og samtidig båret af metaforer og sproglige volter. Teksterne placerer sig langt fra en kendt dansk tradition og står i gæld til så forskellig inspiration som arabisk-andalusisk digtning, japansk haiku, kinesisk poesi fra forrige årtusinde, Tranströmer, Czeslaw Milosz, Derek Walcott og andre. Morten Bloks biografi, liste over udgivelser og legater m.v. kan findes på www.mortenblok.dk
Endnu et fængslende bind i serien om livet i Longyear City.En eksplosion ryster minerne på Svalbard og kaster hele byen ud i kaos. Mens alle kæmper for at redde de indespærrede minearbejdere, frygter Tora for Antons liv og for deres fremtid sammen.Tora Lyngvik begiver sig ud på en hjerteskærende rejse, der vil ændre hendes liv for altid. Polarnætter er en fortælling om kærlighed, lidenskab og tab, der udspiller sig i et barskt og betagende arktisk landskab. Denne smukke og eventyrlige serie vil blive hængende længe efter, at du har vendt den sidste side.Ellinor Rafaelsen er en norsk forfatter og journalist født i 1945. Med en forfatterkarriere på over tre årtier har Rafaelsen etableret sig som en anerkendt historisk fiktions- og romanceforfatter. Med inspiration fra sine rejser og de syv år hun boede i Svalbard, har Rafaelsen skrevet over 100 bøger, som fanger læserne med levende beskrivelser og spændende plotlinjer.
Fjerde bind om kærlighed, jalousi og forræderi i Longyear City.Harald Havre er rasende over sin kones venskab med Tora og tager drastiske beslutninger for at beskytte sit ægteskab. Mens spændingerne eskalerer og hemmeligheder afsløres, kommer den arktiske vinter nærmere og nærmere, og det engang så fredelige samfund i Longyear City er ved at blive revet fra hinanden.Tora Lyngvik begiver sig ud på en hjerteskærende rejse, der vil ændre hendes liv for altid. Polarnætter er en fortælling om kærlighed, lidenskab og tab, der udspiller sig i et barskt og betagende arktisk landskab. Denne smukke og eventyrlige serie vil blive hængende længe efter, at du har vendt den sidste side.Ellinor Rafaelsen er en norsk forfatter og journalist født i 1945. Med en forfatterkarriere på over tre årtier har Rafaelsen etableret sig som en anerkendt historisk fiktions- og romanceforfatter. Med inspiration fra sine rejser og de syv år hun boede i Svalbard, har Rafaelsen skrevet over 100 bøger, som fanger læserne med levende beskrivelser og spændende plotlinjer
Bliv revet med af kærlighed, drama og jalousi i det tredje bind i romanserien Polarnætter.Tora er strandet i Longyear City og hendes drømme om en fremtid med Anton er i fare for at blive knust. Jalousi og mistillid truer med at rive dem fra hinanden, og Tora må indse, at det liv, hun engang drømte om, måske er uopnåeligt.Serien Polarnætter er en dramatisk kærlighedshistorie og en hjertevarm fortælling om stærke kvinder og deres skæbner.Serien følger Tora Lyngvik, en ung kvinde fra Tromsø, der forlader alt for at følge sit hjerte og flytte med sin elskede til minebyen Longyear City på Svalbard. Livet i Arktis er koldt og ubarmhjertigt, og hun bliver alt andet end varmt modtaget. Selvom polarnætterne er smukke, er livet mere end midnatssol og fuldmåneskær. Det handler også om at overleve og en konstant kamp mod rygter og jalousi i det lille samfund.Snart vil Tora lære, at der er naturkræfter i verden, som hun aldrig helt vil forstå, og at livet kan være uforudsigeligt. Rejsen til Longyear City er kun begyndelsen ...Ellinor Rafaelsen er en norsk forfatter og journalist født i 1945. Med en forfatterkarriere på over tre årtier har Rafaelsen etableret sig som en anerkendt historisk fiktions- og romanceforfatter. Med inspiration fra sine rejser og de syv år hun boede i Svalbard, har Rafaelsen skrevet over 100 bøger, som fanger læserne med levende beskrivelser og spændende plotlinjer
Bliv revet med af drama, lidenskab og intriger i andet bind af romanserien Polarnætter.Tora Lyngvik er gravid og ved, at hun må handle hurtigt. Hun er desperat efter at være sammen med Anton og begiver sig ud på en farefuld rejse til Longyear City. Men turen er lang og besværlig, og Tora ankommer svækket, ledsaget af sin nye veninde Benedikte Havre. Da ugifte kvinder ikke er tilladt i Longyear City, må Tora bo hos Benedikte og hendes knap så begejstrede mand, Harald. Mens Tora kæmper for at genvinde sine kræfter, danner hun et uventet bånd med Benedikte.Tora Lyngvik begiver sig ud på en hjerteskærende rejse, der vil ændre hendes liv for altid. Polarnætter er en romanserie om kærlighed, lidenskab og tab, der udspiller sig i et barskt og betagende arktisk landskab. Denne smukke og eventyrlige serie vil blive hængende længe efter, at du har vendt den sidste side.Ellinor Rafaelsen er en norsk forfatter og journalist født i 1945. Med en forfatterkarriere på over tre årtier har Rafaelsen etableret sig som en anerkendt historisk fiktions- og romanceforfatter. Med inspiration fra sine rejser og de syv år hun boede i Svalbard, har Rafaelsen skrevet over 100 bøger, som fanger læserne med levende beskrivelser og spændende plotlinjer
Første bind i Polarnætter - en serie om kærlighed, lidenskab og tab, der udspiller sig i et barskt og betagende arktisk landskab.Da unge Tora Lyngvik møder den charmerende og smukke Anton Knutsen ved hun, at han er hendes livs kærlighed. Der går ikke lang tid, før de er forlovet, men da Anton får job i de barske og nådesløse miner på Svalbard, bliver deres drømme om at leve lykkeligt til deres dages ende sat på en hård prøve.Uden kendskab til livet i de arktiske miner, drager Anton af sted og Tora har intet andet valg end at følge sit hjerte og tage med til Svalbard - en beslutning, der viser sig at blive skæbnesvanger.Polarnætter er en betagende fortælling og serien er et must for alle, der elsker god romance med et strejf af eventyr.Tora Lyngvik begiver sig ud på en hjerteskærende rejse, der vil ændre hendes liv for altid. Polarnætter er en fortælling om kærlighed, lidenskab og tab, der udspiller sig i det fantastiske arktiske landskab. Denne smukke og eventyrlige serie vil blive hængende længe efter, at du har vendt den sidste side.Ellinor Rafaelsen er en norsk forfatter og journalist født i 1945. Med en forfatterkarriere på over tre årtier har Rafaelsen etableret sig som en anerkendt historisk fiktions- og romanceforfatter. Rafaelsen har hentet inspiration fra sine rejser og syv år i Svalbard. Hun har skrevet over 100 bøger, som fanger læserne med levende beskrivelser og spændende plotlinjer.
I kærlighedens turbulente farvande er en antologi af antikkens erotiske digte. Den dækker alle kærlighedens facetter: romantik, jalousi, sex og begær, sofistikeret utroskab og eskapader, hjertesorg og fortvivlelse. Kort sagt digte, som vi stadigvæk kan spejle os i. Eros var og er stadig lige så lunefuld, bittersød og utæmmelig.Uddrag af bogenDen sexede Asklepiahar øjne blå som havetog ligesom havet frister hun til en sejladsi kærlighedens farvande.MeleagrosOm forfatterenPanagiota Goula er født i Grækenland og flyttede straks efter gymnasiet til Danmark. Cand.mag. fra Københavns Universitet i historie, oldgræsk og moderne græsk med speciale i dokumentarisk litteratur. Endvidere ph.d.-studier i moderne græsk selvforståelse samt bachelor fra CBS i interkulturel kommunikation, som førte til en stilling som kulturchef på Det Danske Institut i Athen og to år senere som kulturattaché for den danske ambassade. Efter 2013 fortsatte hun sin kulturvirksomhed dels som litterær oversætter til dansk og græsk og dels som producer af poesiarrangementer i samarbejde med Glyptoteket.
Mark er stoppet som hitman. Han er midt i livet, og han magter ikke jobbet mere. Han er rodløs. Han prøver at finde sine rødder for at kunne begynde forfra i livet fra et nyt udgangspunkt.Så møder Mark Martha. Martha er 34 år, og hun har heller ikke fundet ud af, hvad hun vil med sit liv. Hun har dog en eks-stalker og en dominerende mor.Martha hjælper Mark i hans søgen efter sine rødder. Deres søgen bringer dem tæt sammen. Følelser opstår mellem de to, men Marks families fortid viser sig at være blodig og barsk, den er fyldt med begær og folk, der vender ryggen til hinanden.Skjulte breve, gemte dagbøger og gamle fortællinger tager Mark og Martha tilbage til 1970’erne, dernæst til 1950’erne og ender til sidst i perioden før og under anden verdenskrig.Men Marks egen nære fortid som hitman er ved at indhente ham. Bliver det for farligt for ham og især for Martha? Hjælper det Mark at finde sine rødder? Kan Mark begynde forfra? Temaerne er begær, jalousi, upålidelighed, ægte kærlighed, ægteskab, familie, slægt og rodløshed. Hvor hører et menneske til? Hvornår skal man følge sine lyster, hvornår skal man stoppe og følge sin pligt? Romanen bygger på Sildig Opvågnen og Hosekræmmeren af Steen Steensen Blicher og på Les quatre Diables af Herman Bang.Romanen er den første af i alt tre prequels til den mærkværdige kultroman Dans for mig som en dresseret abe.
Lix: 22Luften er varm, jeg er svedig, og våddragten, som stadig er tør, er svær at få vredet mig ned i. Jeg rykker godt til i det tykke stof for at få den trukket over lårene. ”Her” – jeg drejer hovedet og stirrer lige ind i de grønne øjne. Uden flere ord snurrer han mig forsigtigt rundt, så han kan få fat i lynlåsen på ryggen. Først tager han fat ved min hofte – en hånd på hver side – og giver dragten et ryk opefter. Derefter glider den nemmere på plads. Hans fingre tøver let ved kanten af dragten, hviler mod min lænd, før han lyner mig op. Min hud skælver under hans pludselige berøring, og mit hjerte er stukket i galop, men det er der ingen andre end mig selv, der lægger mærke til.
”… et fascinerende fremtidsportræt, hvor den mekaniske dystopi hærges af længsel, intimitet og begær.” - VGTil Dancing Boy er en roman om en kvinde, hendes krop og de mange liv, de sammen har gennemlevet. Lizz og Boje driver orgasmeriet Pure Pleasure i Oslo. Her kan kunderne opnå orgasme ved hjælp af speciallavede programmer og avancerede sensorer. Da en ung mand en dag kommer ind på Pure Pleasure-klinikken og beder om et naturinspireret orgasmeprogram, bliver Lizz fyldt med savn. Hun håber, at den unge mand er en, hun har ventet hele sit voksne liv på at møde. Det er et fremtidigt og anderledes Norge, der åbenbarer sig i denne roman, som stiller spørgsmål som: Hvor afgørende er seksualitet og biologi for vores liv? Og hvordan håndterer vi begær, fejlbarlighed, længsel og kærlighed?
Rachel er en 24-årig kvinde, som har skiftet jødedommen ud med kalorietælling som sin nye religion. Om dagen opretholder hun illusionen om kontrol gennem maniske ritualer. Om natten stavrer hun ingen steder hen på sin travemaskine. Da Rachel møder Miriam – en ung ortodoks jødisk kvinde, der sætter det som sin mission at fodre Rachel – fascineres og forelskes Rachel med det samme i hende. Hun fascineres af hendes krop, hendes tro og hendes familie – og relationen mellem de to kvinder starter en rejse i Rachel, som formes af spejle, mysticisme, mødre, mælk og honning.
Autumn troede, at hun havde alt: en smuk og fræk kæreste, et fornuftigt omend uspændende job som personlig assistent hos Thorne PR, en klog bedste ven og et forestående eksamensbevis i journalistik.Men hendes perfekt anlagte verden forandrer sig, da Autumn opdager en livsødelæggende hemmelighed.Hun bliver nødt til at ændre sit liv på drastisk vis, og da hun møder en mystisk og sexet fremmed, tænker hun, at han kunne være løsningen på hendes problemer.Autumn befinder sig pludselig i en ny luksuriøs verden, der udgøres af ambitiøse mennesker, fantasier og kødeligt begær. Hvordan skal hun slippe fri af den? Eller indfrier denne nye verden rent faktisk hendes drømme?Annabelle Knights debutroma, Det endeløse efterår,er en dampende hed historie med dystre seksuelle undertoner, der handler om, hvordan en helt almindelig pige uforvarende – men måske ikke helt uvilligt – udforsker begærets og frigørelsens grænseland.
Tabitha Lasley er journalist og midt i trediverne, da hun efter et kaotisk brud tager til Aberdeen i Skotland. Hun har altid været fascineret af de barske mænd fra boreplatformene, der befolker byens gader og barer, og hun beslutter sig for at interviewe dem for at finde ud af, hvordan mænd er uden kvinder i nærheden. Men allerede første aften smider hun alle journalistiske principper overbord og forelsker sig hovedkulds i den første mand, hun interviewer. Gennem de næste seks måneder interviewer hun mere end 100 mænd fra boreplatformene om deres tanker om penge, kvinder og klasse, alt imens hendes eget liv spinder mere og mere ude af kontrol i et på alle måder eksplosivt miljø. Havtilstand er en autobiografisk roman om olieboreplatforme og de mænd, der arbejder på dem. På en gang kærlighedshistorie og en dybt personlig udforskning af maskulinitet, klasse og kvindeligt begær.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.