Bøger om Besættelse

Ulla Sandbæk har i Helligt land givet en personlig og meget stærk og bevægende skildring af Israel-Palæstina-konflikten, som hun har oplevet indefra i begge lande. Ulla Sandbæk boede to år i Israel, var dybt betaget af den intensitet, israelerne som et folk omgivet af fjender levede med, og følte sig som halvt israeler. Ulla Sandbæk kom til Palæstina som medlem af Europa-Parlamentets Palæstinadelegation og oplevede de kolossale menneskelige omkostninger, den brutale israelske besættelse har på befolkningen. Ulla Sandbæk boede efterfølgende i Palæstina gennem 7 år og underviste palæstinensiske kvinder løsladt fra israelske fængsler forår og efterår i perioder på de tilladte 3 måneder og følte sig som halvt palæstinenser. Helligt land beskriver de menneskelige historier. Flest palæstinensiske, men også israelske. De er troværdige og balancerede og gengives, nøjagtig som forfatteren har fået dem fortalt eller selv har oplevet dem, og de kan ikke undgå at virke stærkt på læseren.Uddrag af bogen ”Rowá var på universitetet, da hendes far blev dræbt. De var kommet op at skændes den morgen, da hun lagde mærke til, at Thabet brugte hendes hårbørste. Det var en vane, han havde, som altid irriterede hende, og netop den morgen havde hun råbt ad ham. Da hun hørte, hvad der var sket med hendes far, nægtede hun at tro det. ”Han kan ikke være død,” erklærede hun. ”Han lovede at give mig en køretime, når han kom hjem fra arbejde. Og han holder altid det, han lover.” Da hun var kommet hjem, kunne hun ikke længere bilde sig noget ind. ”Far, far vær sød at komme tilbage,” hulkede hun, ”du kan bruge min hårbørste, når som helst du vil!” Om forfatteren Ulla Sandbæk har altid været optaget af og arbejdet med menneskelige relationer, både som mangeårig sognepræst 1971-2004 og fra 1989-2004 samtidigt som medlem af Europa-Parlamentet. Her mødte Ulla Sandbæk Art of Living, i hvis teknikker i vejrtrækning, yoga, meditation og indsigt forfatteren i perioden 2004-11 underviste traumatiserede palæstinensiske kvinder. 2015-19 var Ulla Sandbæk medlem af Folketinget.

Den unge Verners lidelser og glæder er en nøgleroman, opstået fra forfatterens far Egons ”skriverier”. Navnene er opdigtede, karaktererne dækker flere personer. Verner er meget langt hen ad vejen Egon, men har også en del andre personligheder gemt i sig. Forfatterens mor, Jytte, gemmer sig i flere af de kvindelige karakterer. Bogen beskriver en gruppe unge mennesker, de fleste under uddannelse eller værnepligtige. De mødes jævnligt forskellige steder på Amager, hos hinanden eller i et gammelt sommerhus i Kongelunden, på ture i det nordsjællandske, fisketure på Sjælsø og meget mere. Hvordan de trods de mørke tider morer sig på forskellig vis, deres kærlighedsliv og de trængsler, dette medfører. Det antydes i bogen, at de deltog aktivt i modstanden mod den tyske besættelsesmagt. Dette kapitel har været tabu i familien gennem årene, men noget er der dog kommet frem som også beskrevet i bogen Ud i verden og retur – fra Østrup til Amager. Uddrag af bogen ”At gamle, er unge, der er blevet ældre,” er sagt så tit. Dette udsagn er uden tvivl fastslået, af en som allerede er ældre og føler sig ung. Det siges, at ”ungdommen er udsat for mange fristelser”. De unge, som omtales i bogen, var unge, umiddelbart før og under besættelsen. Det var sparetider, ”det er det jo som regel”, arbejdsløshed og udsigt til en verdenskatastrofe. Man levede nogenlunde ubekymret. Danmark var neutral, noget ondt skulle ikke vederfares vort lille fredselskende land. Der var alligevel nogle kloge hoveder, som talte og skrev om, at også vi kunne blive inddraget i storkonflikten, som var i udsigt, stormagterne imellem. Der er altid nogle, som er parat til at ødelægge den gode stemning! Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York City. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Herefter er tiden gået med at samle fakta om familien og færdiggøre dette krønikeprojekt.

En 40 årig dansk læge forlader efter et ophold hos den carismatiske guru Bhagwan Shree Rajneesh i Poona i Indien sin kone og sin femårige datter og flygter til Grønland. Her får han job som distriktslæge på sygehuset i en lille by på kysten. Han forelsker sig i en 18 årig sygeplejer, som han inviterer på en rejse til Sydamerika i håb om, at hun forelsker sig i ham. For at få has på sine forstyrrede tanker beslutter han at fortælle det hele; både om rejsen og sin tid i Grønland. Han er, mens han gør dette, i syv sind. Hans beretning begynder således i denne bog:"Jeg faldt pladask for Magdalena, som arbejder her på hospitalet. Hun er 18 år gammel og gudesmuk. Jeg elsker hende over alt andet! Storesøsteren på 25 hedder Nathalia. Hun blev bidt af en hund som barn og er ikke gudesmuk. Hun har indvilget i at tage med som anstandsdame, så vi kan rejse ansvarligt ..."

2020 er jubilæumsår for både begyndelsen på Danmarks besættelse under anden verdenskrig og afslutningen af samme. Krigen rummer stadig stor fascinationskraft, selv om den ligger mange år tilbage. Man spørger sig selv – hvordan var det at leve under besættelsens vilkår, og hvad fik unge mænd og kvinder til at gå til modstand mod den mægtige besættelsesmagt og sætte eget liv på spil? Hvad ville jeg selv gøre, hvis jeg stod i samme situation? Denne grafiske roman forsøger at besvare nogle af disse spørgsmål. Læseren får et konkret indblik i tidens forhold gennem tegninger, der levendegør mennesker og deres omgivelser. Man følger en kvindes udvikling gennem de fem besættelsesår, fra politisk naiv overklassekvinde til samvittighedsfuld modstandskæmper. Desuden leveres konkrete oplysninger om krigen indenlands og udenlands gennem faktasider. Om forfatteren AASE PAASKESEN SCHMIDT (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Hun er også tegner og maler og har i flere år lavet tegneserien ”På briksen” til fagbladet Psykolognyt. Har udgivet tre billedromaner om ”Himmelbanden” og novellesamlingen Skæbneportrætter.

En familiekrønike, som beskriver generationers liv i lyst og nød fra 1800-tallet og op til vore dage. Som det fremgår af titlen, startede det hele i Glud Sogn, nærmere betegnet i en lille flække Østrup. Marius var søn af Søren og Bodil Johanne Rasmussen og forfatterens farfar. Marius kom ud at tjene som vogterdreng, 7 år gammel. Han kom aldrig siden til at bo fast hos sine forældre. Han valgte som 14-årig et liv på søen, stiftede senere familie på Amager, hvor familien boede hele livet. Bogen er blevet til på baggrund af Marius’ søn, Egon, som har samlet og nedskrevet sin fars historier, tilføjet egne erindringer, blandt andet om sin ungdom under besættelsen. Henning har samlet disse sider, tilføjet egne erindringer og hændelser fra sit liv. Det bemærkes, at det skrevne er nedfældet, som det er dukket op i erindringen på skribenterne, og absolut ikke i kronologisk orden. Uddrag af bogen Min far og farfar var med i modstandsarbejdet mod tyskerne. De havde ikke kendskab til hinandens virke. Man var forsigtig med ikke at fortælle for meget ”Væggene har ører”, sagde man. De deltog én gang i sammen aktion. Egon var vagt i et pakhus i havnen. Havnearbejderne baksede med kranen. De skulle løfte en stor trækasse ombord på et skib. Egon sad med et skydevåben oppe under loftet og passede på folkene på gulvet, hvis tyskerne skulle dukke op. Din tipoldefar Marius var den der styrede arbejdet, han vidste ikke, at sønnen sad og passede på. I trækassen sad en hel familie, som skulle til England. Det var en kendt person, politiker eller diplomat. Missionen lykkedes. Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York City. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Herefter er tiden gået med at samle fakta om familien og færdiggøre denne krønike.

Det er nu 80 år siden, at Danmark blev besat af tyskerne. 2. Verdenskrig startede 9. april 1940. Denne bog går endnu længere tilbage og tegner et billede af tiden fra 1. Verdenskrig 1914-18 frem til i dag, hvor vi skriver 2020. Min farfar var grovsmed med egen forretning. Han lavede bageovne. Men så kom 1. Verdenskrig, og han kunne ikke få pladejern og andre materialer fra England. Han måtte lukke sin forretning - en hård tid fulgte for hele familien, som emigrerede til Glasgow i Skotland. Her kom min far i smedelære og fik sit svendebrev der. Som 8-årig oplevede jeg Danmarks Besættelse 9. april 1940, og 2. Verdenskrig fik stor betydning for min familie, fordi min far, Ove Petersen, Dansk Metal, afdeling 15, blev interneret. I bogen beskrives hans grusomme ophold i kz-lejren Stutthof i Polen.Jeg har næsten altid boet i Brønshøj. Har dog boet et år i Etiopien, som dengang i 1962 var bunden af Afrika. Det var som et blik tilbage i fortiden. Her fik jeg mange spændende oplevelser, ikke mindst hjemrejsen gennem Mellemøsten, hvor jeg var gravid i 9. måned.Udover at jeg har haft et godt familieliv, 64 års ægteskab, tre børn, syv børnebørn og indtil videre seks oldebørn, så er en stor del af mit liv gået med at udtrykke mig kunstnerisk, både med at skrive digte, at tegne, forme skulpturer og male billeder, enten naturalistiske eller naivistiske. Disse kreative udfoldelser kunne for mig omdanne dårlige oplevelser til positiv energi. Den livsglade traditionelle jazzmusik har også haft min store interesse og givet mig inspiration.Jeg slutter med denne bog, der sætter prikken over i'et i mit liv.Knuderne er løst op, og sløjferne er tilbage.

Journalisten Max er taget til den palæstinensiske Vestbred og bliver en eftermiddag gode venner med drengen Said, som holder af at lave drager, mens han sidder i skyggen under et oliventræ og holder øje med fårene på skråningen. Said er tilsyneladende stum, men drengens familie byder journalisten indenfor i deres hjem, og her får Max historien om, hvorfor Said egentlig laver de mange drager.Romanen giver læseren, uanset alder, et indblik i Israel-Palæstina konflikten, som den ser ud for nogle af de mange børn, der er involveret. Det er en historie om konflikt og vold, men også drømmen om at lade håb stige op som drager mod himlen.

Tolvårige Jud har aldrig mødt sin far. For Jud er undfanget med sæd smuglet ud fra fængslet, hvor hans far har siddet i mange år. Da det endelig ser ud til, at Jud skal møde sin far for første gang, bliver der igen nedlagt forbud mod besøget. Jud er fortvivlet og rasende – nu vil han over på den anden side af den store mur og ind i fængslet, uanset hvor farligt det bliver.Under muren er et moderne eventyr om en hemmelighed, der giver indsigt – en indsigt der giver styrke – en styrke der medfører svære valg. Romanen er skrevet af Walid Daqqa (f. 1961), palæstinenser med israelsk statsborgerskab. Han blev som 25-årig i 1986 idømt livstidsfængsel, og er med sine nu 34 års fangenskab en af de palæstinensere, der har siddet længst tid i israelsk fængsel. I februar 2020 fik han en datter, undfanget med sæd smuglet ud fra fængslet – på samme måde som drengen Jud, der er hovedperson i Under muren, der udkom i 2018 og vandt den prestigefulde Etisalat Award for Arabic Children’s Literature.

Letlæst serie for drenge og piger om Bjarne og hans oplevelser under tyskernes besættelse af Danmark 1940-1945. Serien følger Bjarne og hans familie med udgangsforbud, rationering og knaphed - og modstands arbejde. Flot skrevet med Jim Højbergs typiske fortælleglæde. Serien udkommer i året, hvor det er 75 års siden Danmarks befrielse fra den tyske besættelse.

Letlæst serie for drenge og piger om Bjarne og hans oplevelser under tyskernes besættelse af Danmark 1940-1945. Serien følger Bjarne og hans familie med udgangsforbud, rationering og knaphed - og modstands arbejde. Flot skrevet med Jim Højbergs typiske fortælleglæde. Serien udkommer i året, hvor det er 75 års siden Danmarks befrielse fra den tyske besættelse.

Letlæst serie for drenge og piger om Bjarne og hans oplevelser under tyskernes besættelse af Danmark 1940-1945. Serien følger Bjarne og hans familie med udgangsforbud, rationering og knaphed - og modstands arbejde. Flot skrevet med Jim Højbergs typiske fortælleglæde. Serien udkommer i året, hvor det er 75 års siden Danmarks befrielse fra den tyske besættelse.

Dette er historien om, hvad der skete i Rosenslet og omegn under Danmarks besættelse. Sagen er den, at lægefamilien Bøjstrup var særdeles aktive sammen med mange andre af byens og omegnens borgere, men i særdeleshed gjorde spejderne i Rosenslet også en kæmpe forskel i dette arbejde. Specielt er det bemærkelsesværdigt, at da tyskerne optrævlede den første modstandsbevægelse i Rosenslet, så oprustede Rosenslets borgere til en ny modstandsbevægelse, hvor spejderne fik en endnu mere central rolle, selvom henrettelser og fængslinger var en realitet som straf for modstandsarbejde. Læs fortsættelsen af Modstandsbevægelserne, og få indblik i, hvordan det gik med lægefamilien og de følgende modstandsbevægelser, efter at krigsretten havde afsagt og eksekveret sin dom over den første modstandsbevægelse i Rosenslet og omegn. Uddrag af bogen "Sch,” udbrød Pia, da hun hørte nogen skændtes nede fra et af kontorerne, der lå tæt på deres celle. De andre holdt mund og alle lyttede intenst. “Skal vi tage pigerne med op i bakkerne og skyde dem, inden vi rømmer stedet,” sagde en af vagterne. Pigerne kiggede forskræmt på hinanden og lyttede videre. “Eller skal vi blot lade dem blive og selv se at komme væk, inden vi bliver bombet sønder og sammen,” foreslog en anden med en lysere stemme. Pigerne kiggede forfærdede på hinanden, men blev så igen nedstirret af en vagtkvinde på sin runde, der ikke brød sig om, at de dækkede for vinduet. Om forfatteren Steen B.J. skriver hverdagsrealisme, der henvender sig til læsere i alle aldre. Denne miniserie henvender sig til læsere med interesse for, hvordan modstandsbevægelserne under 2. Verdenskrig kunne organiseres, formes og udvikle sig lokalt og nationalt i Danmark. Det hverdagsagtige sprog giver læseren en unik mulighed for at danne sig personlige og uforglemmelige billeder ud fra de menneskelige relationer i den kronologisk fremadskridende handling. En handling, der er stærkt inspireret af virkelighedens historiske helte og heltinder i de danske modstandsbevægelser fra byen Hornslet nord for Århus, der opstod under 2. Verdenskrig.

Dette er historien om, hvad der skete i Rosenslet og omegn under Danmarks besættelse. Sagen er den, at lægefamilien Bøjstrup var særdeles aktive sammen med mange andre af byens og omegnens borgere, men i særdeleshed gjorde spejderne i Rosenslet også en kæmpe forskel i dette arbejde. Specielt er det bemærkelsesværdigt, at da tyskerne optrævlede den første modstandsbevægelse i Rosenslet, så oprustede Rosenslets borgere til en ny modstandsbevægelse, hvor spejderne fik en endnu mere central rolle. De fortsatte ufortrødent, på trods af at henrettelser var en realitet som straf for modstandsarbejde. Læs historien om, hvordan Lange Aksel, den første faldskærmsagent i Rosenslet og Aarhus, blev uddannet til SOE-agent i England, før han blev nedkastet over Danmark, og hvordan lægebørnene Svenne, Thorbjørn og Pia fra Rosenslet som voksne fanges, forhøres og fængsles for deres medvirken i den første af modstandsbevægelserne i Rosenslet. Uddrag af bogen Det var blevet søndag den 15. april 1940, og solen skinnede fra en skyfri himmel, til trods for at Danmark havde været besat af Tyskland i snart en uge. Vintergækkerne var allerede store med deres hvide uskyldige klokker. I år var de mere end et tegn på vinterens afslutning. Det føltes næsten som om, at deres klokker ringede en ny tid ind for Danmark, som ingen endnu kendte konsekvenserne af. Nogle danskere stod endda den 9. april om eftermiddagen og smilede mod tyskerne, som om de var solgule og glade erantis eller gule krokus, der flirtede med forårssolen. Dog var der også kritiske danske røster, der blandede sig, ligesom de majestætisk store blåsorte krokus blandede sig med de gule krokus foran lægeboligen på Terndrupvej 11 I Rosenslet. Om forfatteren Steen B J skriver hverdagsrealisme, der henvender sig til læsere i alle aldre. Denne miniserie henvender sig til læsere med interesse for, hvordan modstandsbevægelserne under 2. Verdenskrig kunne organiseres, formes og udvikle sig lokalt og nationalt i Danmark. Det hverdagsagtige sprog giver læseren en unik mulighed for at danne sig personlige og uforglemmelige billeder ud fra de menneskelige relationer i den kronologisk fremadskridende handling. En handling, der er stærkt inspireret af virkelighedens historiske helte og heltinder i de danske modstandsbevægelser fra byen Hornslet nord for Århus, der opstod under 2. Verdenskrig.

Tre søskende kompensere på hver deres måde for en opvækst med seksuelt misbrug. Ingen af dem ønsker at bearbejde oplevelserne og da slet ikke med hinanden. Imidlertid tvinges de af ydre omstændigheder til at se deres fortid i øjnene og etablere tillid til hinanden. Men for nogen er det for sent. En socialrealistisk kærlighedsroman med elementer fra spændingsgenren..

I årets Fynbog skal vi høre nærmere om den fynske brunsvigertradition og opleve livet på et kontor i 1960’ernes Odense. Vi aflægger kunstnerisk visit i Kerteminde og besøger bagefter både kro og kirke i Bolbro. Det bliver til herregårdsbesøg på Ærø og til et møde med en ufortjent glemt maler i Nyborg. Vi får også den forrygende historie om den småkriminelle Ørsteddreng, der blev ordenshåndhæver i Amerika, ligesom vi får beretningen om dengang, Frederik 9. kom på uanmeldt besøg hos statsminister Erik Eriksen på slægtsgården i Ringe. Fra Svendborgkanten hører vi om lokalradioernes historie, og tilbage i Odense kan vi slappe af med en kop kaffe i kolonihaven og høre om livet i Haveforeningen Martinsminde. Som dramatisk afslutning får vi lov til at opleve besættelsestidens Odense gennem et par opmærksomme, men skræmte barneøjne.

Den unge mand Frank Friedmaier er kendt som en kynisk og afstumpet mand. Han er vokset op sammen med sin mor, der har forkælet ham ud over alle grænser, og Frank er som voksen blevet en mand, der konstant søger at overskride grænser.Så da han på baren Timo's kommer i kontakt med byens kriminelle liv, tager han gerne imod udfordringerne og spændingen; velvidende at det kan blive hans undergang.Spørgsmålet er, hvorfor Frank bliver ved med at gå ned ad den destruktive vej, i stedet for at tage imod den hjælp han får tilbudt fra den unge kvinde, der er hovedkulds forelsket i ham?idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGeorges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

I Hvis de lagde skolen ved vandet fortæller en skoledreng om, hvordan hans dage forløber; han er træt af sin matematiklærer, han glæder sig til at spæne ud og lege med sine venner om eftermiddagen, han plager sin far om at få lov at se mere fjernsyn. Andre dage er anderledes kedelige, når der f.eks. er udgangsforbud og han ikke må gå på gaden, hvor soldaterne er. For drengen bor i Palæstina og lever et liv, der både er meget ligesom danske børn på hans alders, og på andre områder slet ikke. Ens allevegne er dog barnets tørre konstatering af, at voksne er da virkelig mærkelige!

Tildelt Kulturministeriets pris for bedst illustrerede bog 2015"Er meget flot illustreret ... åbner for mange spørgsmål om børn og 'gamle dage'" Nordjyske"En historie som denne bliver aldrig for gammel, og Anna Margrethe Kjærgaardhar ramt plet med sine farveløse blyantstegninger, hvor kun hovedpersonen har fået farve i kraft af sin røde kjole. Præcis som i ”Schindler’s List”, hvilket ikke er en tilfældighed. En oplagt bog at hive frem, hvis ens børn spørger, om der nogensinde har været krig og bomber i Danmark." Fyns StiftstidendeDet er d. 5. maj 1945, over hele landet fejres befrielsen. Tyskerne har tabt, freden er vundet. Også på Bornholm fejrede man befrielsen – men hvad mange har glemt i dag, så varede freden her kun ganske kort: Den 7. og 8. maj bombede sovjetiske krigsfly Bornholm. Dette er en personlig beretning om et Bornholm, der ikke kunne fejre befrielsen, men tværtimod måtte evakuere både Rønne og Nexø for at bringe beboerne i sikkerhed for sovjetiske bomber. Fortalt af Kirsten Kjærgaard, der har skrevet teksten i samarbejde med sin datter, illustrator Anna Margrethe Kjærgaard.