Bøger om Besættelsestid

I denne biografi, Og solen gik sin gang, fortæller Jørgen F. Hansen om mange af de oplevelser, han havde som barn, dreng og næsten voksen. Stedet, hvorfra Jørgens verden gik, er familiens gård i Østjylland. Tiden er årene 1930-49. Vi kan bl.a. læse om barnets oplevelse af høsten, engen, julen, farlige mergelgrave og en opdagelsesrejse. Alt sammen båret af den frihed, et barn af 30’erne kunne opleve på landet. En frihed, som ikke er nutidens unge forundt. Videre kan man læse om datidens skoletid, længe før curlinggenerationen, hvor man cykler til toget, også i så kolde frostdage, så Jørgen fik forfrysning i ørerne. Vi hører om dyrskue og troen på jordens undergang, og hvordan besættelsestiden udspiller sig.Biografien bliver båret frem af Jørgens fortælleglæde og iagttagelsesevne, som fører læseren ind i datidens levevilkår.

I 1944 raser Anden Verdenskrig på sit fjerde år. Verden står bogstavelig talt i flammer, og på fronterne dør soldaterne i hundredtusindvis. Danmark er besat af det nazistiske Tyskland, og modstandsbevægelsen opererer i det skjulte. Men Gestapo – tyskernes hemmelige politi – har øjne alle vegne. I denne bog inviteres du med tilbage til ét af besættelsestidens blodige kapitler. Du er med hele vejen – fra den dag, du kommer ind i modstandsbevægelsen, og indtil du bliver arresteret. Gestapos håndlangere vil gøre alt, hvad de kan, for at få dig til at forråde dine kammerater. Eller rettere: Du er kun med hele vejen, hvis du overlever! I løbet af historien vil du nemlig blive bedt om at træffe en række afgørende valg, og af og til er du nødt til at slås for livet. Du er selv hovedpersonen, og valgene, du træffer i løbet af historien, er med til at afgøre din skæbne. Men sommetider er det kun dit held, der bestemmer forskellen på liv og død. Uddrag af bogen “Tyskere,” hvisker mælkekusken og trækker i det samme en pistol frem fra jakken, som han lægger under sin hat midt imellem jer. “Hvis de afslører os, så tager du den og skyder. Imens pisker jeg hestene og får os væk herfra i en fart. Okay?” Pludselig ryster du af skræk. Det var jo netop det, der ikke måtte ske. Mens motorcyklen kommer nærmere skramler hestevognen videre ad vejen, rundt i svinget og videre ud af skoven. Foran dig ser du en tysk vejspærring. Der er rullet pigtråd ud på tværs af vejen, og du kan tælle mindst tre-fire tyske soldater med geværer. Dertil kommer de to på motorcyklen, som nu indhenter jeres vogn og kører ind foran den. Soldaten i sidevognen rækker en hånd i vejret og råber: “HALT!” Om forfatteren Jacob Munkholm Jensen (f. 1974) er uddannet journalist og debuterede som forfatter i 2011. Siden har han skrevet en række titler i forskellige genrer. Fælles for dem alle er interessen for den historisk korrekte detalje, som sandsynliggør og underbygger historiernes troværdighed. Konceptet med denne bogserie er tænkt som en anderledes og inddragende form for historiefortælling, hvor læseren tages med tilbage i tiden og involveres i nogle af de mere voldsomme episoder i Danmarkshistorien. Målgruppen er de ca. 10-15-årige drenge og piger, som interesserer sig for spænding med et historisk tvist. Men voksne kan også læse med og blive klogere.

Dette er historien om, hvad der skete i Rosenslet og omegn under Danmarks besættelse. Sagen er den, at lægefamilien Bøjstrup var særdeles aktive sammen med mange andre af byens og omegnens borgere, men i særdeleshed gjorde spejderne i Rosenslet også en kæmpe forskel i dette arbejde. Specielt er det bemærkelsesværdigt, at da tyskerne optrævlede den første modstandsbevægelse i Rosenslet, så oprustede Rosenslets borgere til en ny modstandsbevægelse, hvor spejderne fik en endnu mere central rolle, selvom henrettelser og fængslinger var en realitet som straf for modstandsarbejde. Læs fortsættelsen af Modstandsbevægelserne, og få indblik i, hvordan det gik med lægefamilien og de følgende modstandsbevægelser, efter at krigsretten havde afsagt og eksekveret sin dom over den første modstandsbevægelse i Rosenslet og omegn. Uddrag af bogen "Sch,” udbrød Pia, da hun hørte nogen skændtes nede fra et af kontorerne, der lå tæt på deres celle. De andre holdt mund og alle lyttede intenst. “Skal vi tage pigerne med op i bakkerne og skyde dem, inden vi rømmer stedet,” sagde en af vagterne. Pigerne kiggede forskræmt på hinanden og lyttede videre. “Eller skal vi blot lade dem blive og selv se at komme væk, inden vi bliver bombet sønder og sammen,” foreslog en anden med en lysere stemme. Pigerne kiggede forfærdede på hinanden, men blev så igen nedstirret af en vagtkvinde på sin runde, der ikke brød sig om, at de dækkede for vinduet. Om forfatteren Steen B.J. skriver hverdagsrealisme, der henvender sig til læsere i alle aldre. Denne miniserie henvender sig til læsere med interesse for, hvordan modstandsbevægelserne under 2. Verdenskrig kunne organiseres, formes og udvikle sig lokalt og nationalt i Danmark. Det hverdagsagtige sprog giver læseren en unik mulighed for at danne sig personlige og uforglemmelige billeder ud fra de menneskelige relationer i den kronologisk fremadskridende handling. En handling, der er stærkt inspireret af virkelighedens historiske helte og heltinder i de danske modstandsbevægelser fra byen Hornslet nord for Århus, der opstod under 2. Verdenskrig.

Dette er historien om, hvad der skete i Rosenslet og omegn under Danmarks besættelse. Sagen er den, at lægefamilien Bøjstrup var særdeles aktive sammen med mange andre af byens og omegnens borgere, men i særdeleshed gjorde spejderne i Rosenslet også en kæmpe forskel i dette arbejde. Specielt er det bemærkelsesværdigt, at da tyskerne optrævlede den første modstandsbevægelse i Rosenslet, så oprustede Rosenslets borgere til en ny modstandsbevægelse, hvor spejderne fik en endnu mere central rolle. De fortsatte ufortrødent, på trods af at henrettelser var en realitet som straf for modstandsarbejde. Læs historien om, hvordan Lange Aksel, den første faldskærmsagent i Rosenslet og Aarhus, blev uddannet til SOE-agent i England, før han blev nedkastet over Danmark, og hvordan lægebørnene Svenne, Thorbjørn og Pia fra Rosenslet som voksne fanges, forhøres og fængsles for deres medvirken i den første af modstandsbevægelserne i Rosenslet. Uddrag af bogen Det var blevet søndag den 15. april 1940, og solen skinnede fra en skyfri himmel, til trods for at Danmark havde været besat af Tyskland i snart en uge. Vintergækkerne var allerede store med deres hvide uskyldige klokker. I år var de mere end et tegn på vinterens afslutning. Det føltes næsten som om, at deres klokker ringede en ny tid ind for Danmark, som ingen endnu kendte konsekvenserne af. Nogle danskere stod endda den 9. april om eftermiddagen og smilede mod tyskerne, som om de var solgule og glade erantis eller gule krokus, der flirtede med forårssolen. Dog var der også kritiske danske røster, der blandede sig, ligesom de majestætisk store blåsorte krokus blandede sig med de gule krokus foran lægeboligen på Terndrupvej 11 I Rosenslet. Om forfatteren Steen B J skriver hverdagsrealisme, der henvender sig til læsere i alle aldre. Denne miniserie henvender sig til læsere med interesse for, hvordan modstandsbevægelserne under 2. Verdenskrig kunne organiseres, formes og udvikle sig lokalt og nationalt i Danmark. Det hverdagsagtige sprog giver læseren en unik mulighed for at danne sig personlige og uforglemmelige billeder ud fra de menneskelige relationer i den kronologisk fremadskridende handling. En handling, der er stærkt inspireret af virkelighedens historiske helte og heltinder i de danske modstandsbevægelser fra byen Hornslet nord for Århus, der opstod under 2. Verdenskrig.

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.

Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940.Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler.Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral.Vilhelm Topsøe, f. 1944, der er jurist, har været anmelder ved Weekendavisen, kronikredaktør og lederskribent på Berlingske Tidende. Han har skrevet om Kaj Munks skæbne i besættelsestidens frihedskamp i skuespillet «Pastor Munk», (1988) og i teksten til operaen «Martyriet», (2016). Han har skildret besættelsen set gennem tyske briller i romanen «Dr. Werner Best, Mine danske år», (2005).I denne bog sammenfatter han sit syn på besættelsestidens politiske og moralske historie.