Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Danmark mister sin uskyld, da en selvmordsbomber udløser en sprængladning under en af Tivolis mest populære forlystelser. Ingen tager ansvar for handlingen, og syv måneder senere har politiet stadig ingen spor at gå efter.Politikommissær Lene Jensen har været en del af den resultatløse efterforskning, men da hun involveres i et dødsfald på Nørreport Station, ser hun pludselig en mulig forbindelse til bomben i Tivoli. Sammen med Michael Sander – eksklusiv privatdetektiv – forsøger hun at trænge til bunds i sagen. Kun for at opdage at nogle ved mere, end de fortæller, og at et nyt angreb i Danmark meget vel kan være nært forestående.Steffen Jacobsen fik sit store gennembrud Trofæ i 2013, der er den første bog i krimiserien om makkerparret Michael Sander og Lene Jensen. Siden har han skrevet en række af populære spændingsromaner. I 2017 udkom Da blev jeg Døden, en historisk roman om Niels Bohr og atombomben. Hans bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa, USA, Japan, Kina og Taiwan, og han bliver af udenlandske anmeldere sammenlignet med John le Carré, Frederich Forsyth og Jan Guillou.
Det skulle have været den perfekte afslutning på min jordomrejse: fire uger i Italien med min kæreste og hans familie.Hvad kunne gå galt?Den velkendte duft blev ved med at forfølge mig, uanset hvor jeg var i huset. Hver gang duften kom snigende, dannede der sig en genkendelig knude i maven på mig. Hvorfra duften kom, og hvorfor den virkede mig bekendt, vidste jeg ikke – indtil mit navn blev hvisket, og jeg stod ansigt til ansigt med ham, duften tilhørte …Det var en tikkende bombe, og det var dømt til at gå galt …
I romanens første historie møder vi ægteparret Pia og Dan Munch. Han er kriminalassistent, og hun er sygeplejerske. De er trængt i deres ægteskab, og fortiden spiller ind. Samtidig har en morder placeret en stribe kraftige bomber rundtomkring i København. Det presser Dan til det yderste, også på hjemmefronten.Sagen tager også udgangspunkt i hjemvendte soldater og det, de må slås med, for eksempel PTSD. Flere sager spiller ind, og spændingen stiger kraftigt. I romanens anden historie er lokationen rykket til Herning. Spændingen er stadig høj, og Pia og Dan bliver udfordret i hverdagen. Historien tager denne gang udgangspunkt i psykiatrien. Nogle har det svært og bliver afvist. Hvad gør det ved dem? Samtidig har Herning fået en ny gangsterkonge, der ikke spiller efter reglerne.I romanens tredje historie bliver en ny sag sammenlignet med en gammel, og spørgsmålet er, bliver plejebørn altid behandlet med respekt? Fortiden, den har en konsekvens. Uddrag af bogenDan gik ind gennem en stor dobbelt glasdør og mødte Adam lige indenfor. Dan bemærkede Adams ansigtsudtryk, der mindede om gråvejr på en varm sommerdag, hvor der ikke burde være skyer på himlen. – Jeg kan sgu ikke rigtig lide det, Dan, sagde Adam. – Hvad mener du? – Det er en bombe. En rigtig kraftig en. Der er brugt C4-plastiksprængstof, kunne vi se, og detonatoren er ikke lavet af en amatør. Det ser sgu professionelt ud, men jeg kan bedre vise dig det nede i mit laboratorium. Dan gned sine øjne og rystede på hovedet. – For helvede også, hviskede han. Dan fulgte efter Adam hen ad en lang gang og ned ad en bred trappe. Han sukkede på vej derned og tænkte, så det knagede højere end larmende. Hvem i alverden gør den slags? Hvorfor et forholdsvis lille hotel på Vesterbro? Hvad er begrundelsen, eller var der overhovedet nogen grund? Var det bare, fordi nogen kunne? Var det banderelateret? Om forfatteren KIM MICHAEL LADEGAARD SCHREWELIUS (f. 1963) er opvokset i Brøndby Strand. Han har, siden han var barn, haft en stor lyst til at fortælle historier. Det er blevet til en stribe bøger siden debuten i 1995. Senest har han udgivet krimien Når hyænerne griner.
En bombe springer en tidlig morgen på Nørreport Station. Mistænkeligt få mennesker omkommer. Samme aften bliver en vicepolitikommissær skudt. Den civilt ansatte analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Morten Nielsen bliver efterfølgende hvirvlet ind i et ufrivilligt spil i jagten på Zaren af Murmansk. Han må ad to omgange tage til Tromsø, hvor hans tidligere store kærlighed Marianne nu er bosat. Zaren af Murmansk er en aktuel kriminalroman, hvor fokus er såvel tidligere som nutidens terrortrusler. Hvad er retfærdigt, og hvad er politik, og kan man i den sammenhæng undsige sig fortidens ideologiske holdninger og de valg, man engang traf i den henseende? Uddrag af bogen ”En vindmølle til at lave strøm?” spurgte den nye præsident Mugabe interesseret. Noller havde fået konstrueret en lille model af vindmøllen i Lemvig. En af de unge lærerstuderende havde brugt et lille dannebrogsflag – sådan et man har på bordet ved fødselsdage og lign. I toppen var selve flaget fjernet, og i stedet var der lavet fine møllevinger af plast. De små møllevinger kunne faktisk snurre rundt, når det blæste lidt, hvilket ikke altid var muligt for den rigtige mølle i Lemvig. Præsidenten troede, at den lille knop i toppen af flagstangen gjorde det ud for møllehuset. ”Det er et socialistisk projekt – alle har arbejdet med at bygge møllen. Vi kan sammen være stolte af møllen. Det er en alternativ løsning,” forklarede Noller. ”De er et fremsynet menneske,” forsikrede præsidenten. Om forfatteren Kristian Nordholm (f. 1967) er debuterende forfatter med Zaren af Murmansk. Er uddannet cand.scient. og har undervist på læreruddannelsen i Tromsø, hvor en del af handlingen udspilles. Arbejder i dag som specialkonsulent i Beredskabsstyrelsen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.