Bøger om Bondesamfund

Ned til fjorden starter i et trøstesløst rækkehuskvarter i 1990’ernes Udkantsdanmark, hvor den 32-årige Kjeld er fanget i en livskrise. Efter mange år som passiv universitetsstuderende har han fået et arbejde, han ikke kan bestride, i en lille øde by nær fjorden. Han gemmer sig i sin lejlighed, mens han er på tre lange erindringsrejser tilbage til barndommens og ungdommens miljøer. I et bondesamfund i 1960’erne mærker Kjeld som barn brydningen mellem det gamle og det nye, og som teenager drages han mod alkohol, piger, knallerter og ungdomsoprørets musik. I et studiemiljø i startfirsernes Aarhus er den utilpassede Kjeld, i hvert fald på overfladen, i opposition til alt det etablerede, og punk og undergrundsmusik inspirerer ham i oprøret. Mens Kjeld er på disse erindringsrejser, sker der foruroligende ting lige udenfor, og til sidst flygter han i blinde – fra lejligheden og fortiden. Uddrag af bogen Der var morgensang hver morgen, frøken Kristensen spillede på et trædeorgel, og inspektøren sang for (...) I en engelsktime sagde HP, den eneste lærer der ikke skulle tiltales ved efternavn, at det var så kedeligt med alle de salmer der skulle kværnes igennem til morgensang. Det ville være bedre med den der Gasolin-sang med Inga og Katinka. Det var i øvrigt også spændende når HP røg en cerut i timen, om han så nåede at få asken slået af i skraldespanden, eller om den faldt af uden han opdagede det hvilket især skete når han blev optaget af at snakke om amerikanernes krigsforbrydelser i Vietnam eller Francos henrettelser ved langsom kvælning. ¨ Om forfatteren Ole Dalsgaard Pedersen (f. i 1959) er opvokset ved Limfjorden nord for Skive. Han har undervist i dansk og dramatik på Grindsted Gymnasium siden 1992. Ned til fjorden er hans debut som romanforfatter. Han har han tidligere fået udgivet novellen ’Ophør’ samt to skuespil på Dansk Teaterforlag.

Hulda Lütken har på mange måder banet vejen for den autofiktionelle bølge, der har indtaget den nye danske litteratur igennem det sidste årti. Hun debuterede med digtene Lys og Skygge og udkom allerede to år efter med romanen Degnens Hus – et værk præget af realismetraditionen og Lütkens egne livserfaringer, fra livet som ung pige og kvinde i et lille jysk samfund. Romanen, der følger en lille lærerfamilie, præcis som den Lütken selv voksede op i, er episodisk bygget op: Karakterne, hvad enten de optræder alene eller som ægtefæller, er lukket inde i episodens korte tidsrum og kan ikke handle sig ud af det dilemma, som de står i og som er særskilt deres, hver især. Lütken fremmaler, med uovertruffen psykologisk indlevelse, livet i en familie, et ægteskab og et samfund, der er fuld af både glæder og sorger, og hvordan vi hver især håndtere hvad livet har at bringe. Portrættet sikrede hende de varmeste anbefalinger fra blandt andet den norske forfatterkollega Knut Hamsun, der i et uopfordret brev til Lütkens forlag skrev, ”Her er Rikdom og Overflod, Natur, Poesi og Kunst, Menneskene hisses levende i al sin Forvirring, her er Skikkelser af høi Originalitet ... Forfatterindens Navn var indtil nu ukjendt for mig, nu husker jeg det“ Til trods for Hamsuns varme anbefalinger er Lütken gang på gang hos kritikerne og i litteraturhistorien blevet lagt ud på et sidespor. Måske fordi hun var kvinde, måske fordi hendes sprog repræsenterede det man dengang opfattede som særlig kvindeligt (i al sin negativitet): nemlig det overspændte og tenderende til hysteriske. Hendes personer er ekstreme, utilpassede og ofte mislykkede: de har ikke en plads i verden. Ligesom vi ser hos store nutidige danske forfattere, skildrer Lütken dem der ’ikke bare kan’, dem for hvem livet er sværere end som så. Og det gør hun med en sjælden set nænsomhed og psykologisk indsigt, der eksemplarisk fremviser hvorfor hun fortjener en plads i Danmarks litteraturhistorie.

I Korning ved Horsens i Jylland bor Hans Smed med sin familie. Vi befinder os i begyndelsen af 1800-tallet, hvor religionen stadig fylder meget i de små bondesamfund, og Hans Smed er en troende mand. I den lille landsby udvikler religionen sig i en retning, hvor der snart opstår et parallelsamfund, og smeden og hans familie bliver en del af ’de stærke’. Det går dog ikke ubemærket hen i det etablerede samfund og skaber derfor en del problemer for den lille familie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".

Bogens titel, Dommere tænker ikke højt, henviser til, at dommere traditionelt holder deres tanker for sig selv. Her får du et sjældent indblik i, hvad der har formet en dommer og hans tankegang.Du får øget din viden om, hvad der fra 1960’erne og frem foregik i et bondesamfund og på et universitet, om arbejdet som advokatfuldmægtig i en provinsby og som embedsmand i Justitsministeriet. Men først og fremmest får du indsigt i, hvad der foregår i en retssal.John Mosegaard, der som landsdommer blev pensioneret i 2020, skriver om de mange sager og sagstyper, han har haft med at gøre som dommer gennem 30 år. Mange af sagerne kender du fra pressen. Der røbes intet fra voteringsværelset, men meget om, hvordan man tænker som dommer.John har gjort sig tanker om meget andet end jura og har skrevet med et glimt i øjet. Det er ikke kun en erindringsbog. Du får en tankevækkende bog om vores retssamfund.

Til deres dages ende er den tredje og sidste bog om Helvig Pedersdatter fra Refs i Thy. Læseren følger hende, fra hun bliver gift i 1852 til hun dør i 1898. Som i de to foregående bøger Helvig (2003) og Ud og hjem (2008) får læseren et formidabelt indgående indblik i livet blandt bønder, husmænd og landarbejdere men også den landlige overklasses døre lukker forfatteren op i et hovedværk, der beskriver omtrent hele det 19. århundrede. Fokus i romanen er hos Helvig og hendes familie, naboer og skæbner i Hurup sogn. Den allestedsnærværende død står konstant på spring, men der er også frodigt liv og overraskende kærlighedshistorier. Vi følger Helvigs børn, fra de fødes til de rejser hjemmefra, til storbyen Aalborg. Og historien bliver tilsyneladende ved med at gentage sig: Den ældste datter kommer hjem med barn i maven, men uden ægtemand, så Helvig bliver plejemor for sit første barnebarn. Helvig har, som flertallet af kvinder på den tid, ingen mulighed for at uddanne sig. Alligevel får hun - takket være sine mange år som “lærling” hos dygtige kokkepiger - et arbejde, der redder familien ud af den værste fattigdoms ubarmhjertige kløer. Så heldige var ikke alle. Tidens politiske begivenheder går let hen over landsbyen Refs med undtagelse af sommeren 1864, da Thy bliver indvaderet af østrigske tropper. Senere resulterer Estrups stramme økonomiske politik i udbredt arbejdsløshed og katastrofal fattigdom blandt storbyernes nye arbejderklasse. Med Til deres dages ende har Winni Østergaard fuldendt et hovedværk.

Høstnætter (1994) er ikke blot en roman, men snarere et filosofisk eksperiment – en messende meditation over forholdet mellem bevidsthed og omverden, virkelighed og drøm. Romanen er forankret i det danske agrarsamfund anno 1900, hvor vi følger den unge dreng Jes, mens han lever som arbejdsdreng på en gård, hvor han går til hånde på marken og i staldene. Jes har ingen forældre, vi ved ikke hvor han kommer fra eller hvem han er, kun at han bevæger sig i grænselandet mellem voksen og barn: at han på den ene side er håbløst angst, og til tider overvældes af en uforklarlig lammende frygtsomhed, og på den anden side blot er en ung dreng, med alt hvad det indebærer af usikkerhed, forelskelseskvaler og spirende seksualitet. Romanens strukturerende princip er en faren ind og ud af drøm og virkelighed, Jes’ store tvivl og de implicitte spørgsmål: Hvad findes udenfor menneskets egen bevidsthed? Hvad er virkeligt og hvad er forestilling? Og hvis det forestillede forekommer det enkelte individ ligeså validt eller afgørende som det virkelige, hvilken betydning har det så at skelne? Efteråret er i ham, det er, som hører han en levendes klage, det er det ikke, det er blæsten; ellers er det køerne, han hører; når blæsten holder en pause, eller det er aftener uden blæst, er det køernes brummen og hiven i bindslerne; det er, som den lyd aldrig vil slippe ham; kan andet ikke døve den, er den der. Det er, som skal han altid være i dette kammer; han er til tider ved at tro, det er kun her, han altid er, at det kun er i ham, der er morgener og dage uden for kamret, så er det dette, han skal kæmpe med. Hvert eneste scene, hvert eneste billede i Høstnætter er så energiladet, så fuldkommen overbevisende, at ingen læser kan tvivle på Skovs kompromisløse sprogunivers, der med sikker hånd giver litterær form til den unge, tvivlende bevidsthed.

Et landsbysamfund rystes i sin grundvold, da greve Trolles datter bliver voldtaget af frikirkeprædikantens søn. Greven, der før har været meget begejstret for frikirkeprædikantens idealer om et anarkistisk samfund af fromme mennesker, der lever sammen med kærligheden og den medfødte moral som vejviser, ændrer nu holdning og tørster efter hævn. Den gamle præst Castbierg, som har stillet sig til modværge mod frikirkens moderne idealer, vælger nu at lade troen og samvittighedens stemme overdøve lovens, og støtter greven i hans hævntogt."Den gamle præst" er Jakob Knudsens kontroversielle gennembrudsroman og er blevet oversat til flere forskellige sprog.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".