Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Camino

Her finder du spændende bøger om Camino. Nedenfor er et flot udvalg af over 14 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Om at vandre sig til svar på livets store spørgsmål
    af Simone Jespersen
    168,95 - 193,95 kr.

    I bogen følger man forfatterens konfrontation med livets store spørgsmål; Hvad vil hun egentligt med sit liv? Hvem vil hun gerne være? Og kan en krævende gåtur gennem Caminoens parallelunivers løse så komplekse spørgsmål? Som forvirret og firetyveårig tog Simone sit livs største beslutning. Hun sagde sit job op som kommunikationsmedarbejder i et godt firma til fordel for en 800 kilometer lang gåtur. I forsøget på endelig at gøre noget drastisk og anderledes ved sin tilværelse satte hun sig for at gå Den Franske Camino fra Saint-Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien. Helt alene. Kvartlivskrise på Caminoen er en bog om at turde tage springet. Om at turde gå imod alle ydre forventninger og endelig gøre noget for sig selv, og ikke for andre. I foråret 2018 tog Simone afsted mod Frankrig. Men ville hun overhovedet kunne klare turen helt alene? Både fysisk og mentalt? Et angstprovokerende valg. For hvad ville sejre? Tryghedens velkendte rammer eller ambitionen om et anderledes liv? Velvidende, at tvivl omkring beslutningen ville opstå undervejs, begav hun sig alligevel ud på en ukendt rejse, der potentielt kunne ændre hendes liv. Tag med Simone på en eventyrlig vandrerejse, når hun gennem indlevende og ærlige dagbogs- beskrivelser og billeder beretter om livet på Caminoen. En rejse hvor tiden går i stå, hvor ubesvarede spørgsmål besvares og hvor tankegange og tilgange til livet langsomt ændres i takt med, at kilometerne tilbagelægges. Kvartlivskrise på Caminoen indeholder også praktiske oplysninger samt tips og tricks til den vandrelystne. Om forfatteren Simone Jespersen (født 1993) er cand.mag. i dansk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet, og har de sidste 3 år arbejdet med kommunikation og sociale medier. Hun har altid haft en stor passion for det frie liv i naturen, hvor hun gennem Instagram-profilen @simonejespersen dagligt lader flere tusinde følgere inspirere af både friluftsliv og plantemad. Simone er opvokset i Hirtshals og bor til dagligt i Aalborg, hvor hun planlægger hendes næste rejse.

  • - 818 kilometer på Caminoen
    af Lene Theill
    157,95 kr.

    Grin, gråd og gaffatape er 818 kilometer i øjenhøjde. Det er spænding, alvor og sjov. Fortællinger med glimt i øjet om herberger og vabler, stive stænger og borrelia-knæ. Om familiefejder og menneskemøder. Og det er hverken en rejseguide eller en åndelig sjælefærd. Gråd, grin og gaffatape handler om Lene Theills vandring på den franske Camino fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella. Vi følger hende i sne, regn, mudder og ubarmhjertig sol. Op og ned ad bjerge, ad grusveje og på toppede brosten. Hun går og går. Mærker, hvordan hun bliver svækket - så stærkere og mærker stoltheden over at have overvundet fire års uopdaget Borrelia. Undervejs møder hun mennesker fra hele verden, og hun deler egne og andres livshistorier med os ledsaget af humor, holdninger og moden indsigt. Vi møder knudemanden og snakkehovedet, udstyrsfreaken, den brasilianske prins og mange andre. Men vi møder især Lene. Og hun møder sig selv. Glemte tanker, oplevelser og følelser dukker op i vandringens monotoni. Alle følelserne vil ud, og det kommer de, og Lene Theill deler det hele med os, ærligt og usentimentalt. ”Tænk, at det er mindre end et år siden, at jeg var mest syg. Lige før påske blev det så slemt med min krop, at jeg fik gigtfeber. Dengang ville det have været nemmere at blive liggende i sengen. Jeg græder igen. Jeg får tanken, at jeg måske først nu lukker op for den oplevelse, det var, at være så skide bange.” At Lene Theills personlige livsrejse skulle ende med en bog, var oprindeligt ikke en del af planen. Men det blev det undervejs, da interessen for hendes facebookupdates greb om sig.”Mens jeg gik der, slog det mig, at med 900 daglige følgere måtte der være mange flere, der kunne have lyst til at følge Caminoen fra sidelinjen og sofahjørnet. Og måske har jeg i virkeligheden skrevet den bog, jeg gerne selv ville ha’ læst, inden jeg gik Caminoen.” Lene Theill er 54 år, forfatter, journalist og grafiker. Hun har skrevet flere bøger. Senest udgav hun ”Ugeskema-revolutionen” til folkeskolelærere. Den er optaget som grundbog på seminarier landet over og er gået hen og blevet en bestseller med mere end otte tusinde solgte eksemplarer.

  • af Camilla Davidsson
    148,95 kr.

    Den unge karrierekvinde Emma bor i storbyen Stockholm og trives i et rigt socialt liv med masser af restaurantbesøg og dyre byture. Hun arbejder som marketingsansvarlig på et stort anerkendt bureau og føler i det hele taget, at hun har regnet verden ud. Men Emma begynder at få stress på sit arbejde, og da hun samtidig indleder et forhold til amerikaneren Eric, som bor i London, flytter hun til den engelske hovedstad. Men Eric vil hende ikke alligevel, og pludselig står hun alene i en fremmed by uden vennerne og den identitet, jobbet i Stockholm gav hende. Hun får sig et rimeligt arbejde, men noget inden i hende er ved at briste. Hun beslutter sig for at vandre den ældgamle Camino, som er en pilgrimsvandring på mange hundrede kilometer, og som afsluttes i spanske Santiago de Compostela. Den lange og fysisk hårde pilgrimsvandring i det smukke spanske landskab bliver et omdrejningspunkt for Emma. Hun kommer til at opleve nærhed, varme, kærlighed og dybe venskaber med en broget skare fra hele verden. Men mest af alt bliver pilgrimsvandringen en rejse ind i hende selv, hvor hun må tage livtag med sin egen fortid og indre dæmoner for at kunne rejse sig igen. Under mælkevejens stjerner er en livsbekræftende roman om at finde sin vej i den moderne verden, om tilgivelse og om at lære at elske sig selv.

  • - Pilgrimsrejse Igennem det Spanske og Portugisiske Landskab
    af Lisette Sjøstrand
    65,95 - 124,95 kr.

    "Camino Med Familien på Slæb" giver et autentisk billede af, hvordan det er at tage afsted på en pilgrimsvandring sammen med manden og børnene. Følg med familien, som de på 5 uger vandrer 600 kilometer langs nogle af de mere alternative pilgrimsruter i det spanske og portugisiske landskab. Bogen er den perfekte blanding af praktiske råd, sjove historier, og autentiske uddrag fra de logbøger, som både forfatteren og børnene har skrevet undervejs og som bliver delt med læseren, både højde og lavpunkter undervejs. Der er fascinerende møder med folk fra overalt i verdenen, og indlevende beskrivelser af nogle af de smukkeste landskaber i Europa. Læs om alt fra den ideelle pakkeliste til, hvordan du behandler vabler - eller helt undgår dem. Lær hvordan du træner dig op til at gå Caminoen, og hvordan du sparer sammen til den Bogen er fyldt med praktiske fif, der vil give dig svarene på alle de spørgsmål, som en uerfaren vandrer kan have. Den vil lære dig, hvordan man vælger det rigtige udstyr, og hvordan man overkommer de problemer som enhver rejsende vil støde på undervejs - og den vil underholde dig hvert eneste skridt på vejen. Anmeldt af Maria Sjöstrand. Universitetsstuderende på the South Gate Society for kreativ skrivning

  • - En pilgrims tanker og oplevelser
    af Dortea Uggerhøj
    128,95 kr.

    ”To uger på Caminoen” er endnu en bog, hvor Dortea lukker os helt ind i sin verden, og gør det, som mange andre bare drømmer om.I denne bog er vi med på El Camino Francés fra León til Santiago de Compostela. Tanker, udfordringer og oplevelser beskrives, så det føles som at være med på turen.* Bliver man virkelig en bedre udgave af sig selv af at vandre?* Er vandring blevet det nye sort, og en nymodens dille?* Hvorfor går mere end 200.000 pilgrimme om året på Santiago de Compostela?Er der noget om, at fordi man angiveligt går på ruten under Mælkevejens stjernebillede, og derfor meget spirituel? Bliver man gladere af at gå? JA!Caminoen blev i den grad en udfordring og en øjenåbner for Dortea, og en af de største rejseoplevelser, og den vildeste personlige rejse, hun nogensinde har været på.”To uger på Caminoen” er ikke en rejseguide om, hvad du skal se undervejs, men en rejsebeskrivelse med inspiration til din vandring uanset, hvor du går hen.

  • af Camilla Davidsson
    148,95 kr.

    Emma er kommet hjem til Stockholm efter en begivenhedsrig sommer på Fårö. Sommeren har budt på både forelskelse i den lidt for gamle Olle, en halvvejs ansættelse på Harriets pensionat og en sommeraffære med den smarte finansfyr Alex. Da sommeren går på hæld, og Alex er taget hjem for at begynde på arbejdet i investeringsforeningen, finder Emma ud af, at hun er gravid. Emma er med det samme klar over, at hun vil beholde barnet, men hun bekymrer sig for, hvordan Alex vil stille sig. Men bekymringen viser sig at være unødvendig, for Alex hævder, at Emma med graviditeten har gjort ham til verdens lykkeligste mand. Emma flytter halvt om halvt ind i Alex’ store luksuslejlighed, og mens maven vokser, prøver hun at finde sympatien for sin nye kæreste. Hun bliver hurtigt en del af hans omgangskreds, som udelukkende består af nyrige, glatte og overfladiske karrieremennesker. Den udfordring er stor nok, men værre er det, at Alex’ mor, Gunilla, viser sig at have et særdeles fast greb om sin søn og en helt klar forestilling om, hvordan Emmas fremtid skal forme sig.

  • af Camilla Davidsson
    148,95 kr.

    Emma er vendt hjem til Stockholm efter flere ugers vandring på Caminoen i Spanien. Vandringen har været en stor omvæltning, og hun er fast besluttet på at lægge karriere-livet bag sig og søge et liv med dybere værdier. Hun har ingen umiddelbare planer og intet job, men hun er fuld af en ny tillid til livet. Men som tiden går, begynder hun at føle presset for at skaffe en indtægt, og da hun bliver tilbudt en overordnet stilling på et stort bureau, slår hun til. Lønnen og prestigen er i top, men jobbet er krævende. Der er mange rejsedage, og nærmest uden hun selv bemærker det, synker Emma ned i den gamle følelse af stress og udbrændthed. Da Emma indser, at hun bliver nødt til at få storby og karriere på afstand, låner hun en hytte på ferieøen Fårö. Øens barske natur gør hende godt, og den indre ro begynder så småt at indfinde sig. Hytten ligger på Olles grund. Olle er en harmonisk og spirituel læge, som går omkring i hullede sømandstrøjer og ser alt for lækker ud med grå skægstubbe og halvlangt hår. Og så deler han Emmas interesse for klassisk musik og åndelig udvikling, og inden længe må Emma indse, at hun er forelsket. Men Olle er for gammel til hende, og hun lader sig trøste af den rige og sportstrænede jetsetter Alex. Han er en del af en gruppe sejlsportsinteresserede overklasse-stockholmere, som hænger ud på ferieøen. Emma er splittet mellem de to mænd, som repræsenterer to yderpunkter i hendes liv. Og tingene bliver ikke lettere af, at sommeren nærmer sig sin afslutning, og det krævende Stockholm-liv truer i horisonten.

  • - 1.000 km på Via de la Plata
    af Lene Theill
    157,95 kr.

    Lykke, længsel og linsesuppe I denne anden camino-bog fra Lene Theill følger vi i hendes fodspor på den 1.000 kilometer lange Sølvrute, Via de la Plata. Turen går fra Malaga, over Sevilla i Sydspanien, hvor hun går igennem fire spanske provinser til katedralen i Santiago de Compostela. Sammen med Lene Theill sover vi på overfyldte pilgrimsherberger med elitesnorkere i vakkelvorne køjesenge, kommer med til spektakulære påskeoptog, går over faretruende smalle broer, træder ned i rivende floder og igennem tusind år gamle skove. Med Lene forcerer vi moderne anlægsarbejder, slikker sol på romerske ruiner og mærker historiens vingesus. På nærmeste hold oplever vi vilde dyr og rovfugle, barske bjerge, snoede markveje, stegende sol, piskende regn, mærker vinden i håret og hører gruset knirke under vandrestøvlerne på udmattende, lange etaper. Lykke, længsel og linsesuppe en personlig camino-beretning, og vi kommer lige så tæt på Lene, som hun gør på sig selv og de andre pilgrimme på ruten. Ligesom sidst møder hun spændende mennesker fra hele verden og skaber venskaber for livet. Med sin rigdom på detaljer fra Camino Via de la Plata er Lykke, længsel og linsesuppe desuden uundværlig inspiration og rejseguide, til alle der drømmer om at opleve lykken ved at vandre på caminoen.

  • af Camilla Davidsson
    58,95 - 148,95 kr.

    Emma er gået fra Alex efter den ufrivillige abort. Hans overfladiske liv, pedantiske tendenser og sygelige moderbinding har vist sig at være mere, end forholdet kunne bære. Ulykkelig over det forliste parforhold og særligt den mislykkede graviditet begynder Emma igen at synke ned i modløsheden. Det hele virker ørkesløst, og vennerne og karrieren på det smarte bureau er ikke nogen erstatning for hendes store tab. Den eneste trøst er hendes genoplivede forbindelse til Olle, der som den eneste synes at forstå hende. For at finde en ny begyndelse beslutter hun sig for endnu en pilgrimsvandring; endnu en Camino. Emma tager de seks uger fri, rejser til Spanien og kaster sig ud på den 800 kilometer lange vandring for anden gang i sit liv. Men turen bliver kort. Efter kun få dages vandring modtager Emma et opkald hjemme fra Sverige. Hendes dybt alkoholiserede mor har fået et slagtilfælde og er nu indlagt på hospitalet, hvor hendes krop langsomt, men sikkert er ved at sætte ud. Emma må forstå, at hendes mor ligger på det yderste. Hun bliver nødt til at afbryde Caminoen og tage hjem til familien og den dødssyge mor. Emma når at komme hjem, før moren dør, men i kølvandet på familietragedien må Emma nu prøve at forsone sig med en vanskelig opvækst som datter af en alkoholisk mor og en fraværende far. En mental rejse, som bestemt ikke gør det lettere at etablere et meningsfuldt forhold til Olle.

  • - Tillidsvejen: en dansk Camino fra Klitmøller til København
    af Jakob Spange
    209,95 kr.

    Vi lever i et teknologisk højhastighedssamfund med mindre tid til langsommelighed, fordybelse, kreativitet og væren. Bogen handler om at finde modet og lysten til at stoppe op med mulighed for at finde meningen med livet i en tid med klimakrise, biodiversitetskrise og mental sundhedskrise, som skaberangst og frygt. Gå dig fri er en bog om det at gå og komme i en bekymringsfri tilstand. Det sker på Tillidsvejen, den danske camino fra Klitmøller til København, i form af personlige fortællinger, poesi og musik. På kreativ vis løfter bogen sig op i et højere samfundsperspektiv og gør sig tanker om, hvad naturen, poesien og vandring kan hjælpe os med for at skabe håb for vores fremtidige generationer med stress, depression og mistrivsel. I 2015 gik Jakob Spange den spanske Camino og blev så begejstret for oplevelsen ,at han tænkte: ”Når der findes en spansk Camino, så kan der vel også findes en dansk”.Uddrag af bogen"Hvad styrer vores verden? Hvorfor er der så meget griskhed, krig og sværten?Skylden sendes videre – ingen vil være den.Og så gik der tid med det, imens CO2-udslippet stiger, og 1.000 arter forsvinder.Færre kommer ud og får røde kinder. Her er der ingen vinder.””Jeg bliver så varm i hjertet, når jeg tænker på alle de mennesker, jeg har mødt på min vej. Musik rører mennesker. Den åbner op, og jeg håber, det giver lyst til at handle, for det er der behov for. En genstart af forståelsen og vigtigheden af musikkens positive påvirkning for mennesker i forhold til mental sundhed og reduktion af stress. Vi har ingen tid at spilde, da vores klima er ude af balance. Klimaet inden i os selv og mellem mennesker går hånd i hånd med FN’s Verdensmål.”Om forfatterenJakob Spange er en dansk kunstner, læreruddannet, uddannelsesvejleder og psykoterapeut. Han bruger naturen, musikken, poesien og personlige historier til at inspirere andre til at komme ud i naturen. Efter en række tab fandt han trøst i naturen og poesien, som gav ham fornyet livskraft.I 2015 gik han den spanske Camino og har siden arbejdet på at skabe Tillidsvejen; en dansk camino fra Klitmøller til København. Stifter af Tillidsvejen.dk. Ejer af Frygtfrizone.dk og Tillidsterapi.

  • af Cassandra Brunstedt
    513,95 kr.

    Modejournalisten Ella Franks vildeste drøm går i opfyldelse, da hun accepterer stillingen som chefredaktør for verdens største modemagasin, som er ved at blive lanceret i Skandinavien. Men midt i drømmen indser Ella, at hun skulle have været mere forsigtig med, hvad hun ønskede sig. Det tilbud, der virkede for godt til at være sandt, med indflydelse, penge og luksuriøse champagnearrangementer, viser sig snart at være netop det – for godt til at være sandt. Og en ulykke kommer sjældent alene. Da Ellas liv falder fra hinanden, ved hun ikke længere, hvad hun skal gøre.Udmattet og skuffet booker hun en enkeltbillet til Indien og tjekker ind på en ashram. Der møder hun meditationslæreren Amit, som åbner hendes øjne på flere måder, end hun troede var muligt.Enkeltbillet til Indien er en feelgood-roman om at nå en blindgyde og lære at finde nye veje fremad. Om livsforandrende indsigter og den magi, der kun kan opstå, når man sætter farten ned og giver plads til den. Bogen var finalist i årets Feelgood hos Adlibris i 2022.Om forfatterenCassandra Brunstedt er født i 1987 og har arbejdet som redaktør, redaktionschef og administrerende direktør på magasiner som Elle Decoration, Elle mat och vin og Metro Mode. I dag arbejder Cassandra som forfatter, foredragsholder og afholder skriveretreats. Enkeltbillet til Indien er hendes debut, og romanen gjorde hende til finalist i årets Feelgood samt nomineret til Adlibrisprisen.

  • af Camilla Davidsson
    513,95 kr.

    Emma har endelig fundet freden i at drive det charmerende pensionat ved havet på den smukke ø Fårø. Her tilbringer hun lange somre med Olle, der også nyder god mad og at opholde sig i den skønne natur, der omgiver dem. Det er en drømmetilværelse oven på mange års søgen og kamp mod udbrændthed. Men spørgsmålet om, hvorvidt hun og Olle i virkeligheden ønsker det samme i livet, presser sig på.Da livet igen udfordrer Emma, tager hun hjem til Stockholm. Hun er usikker på, hvad hun nu skal gøre. Endnu en gang sidder hun i sin lillebitte lejlighed uden at vide, hvad fremtiden skal bringe. Hendes bedste veninde, Caroline, der tidligere har set hende have stor glæde af Caminoen, råder hende til at gentage pilgrimsvandringen. Emma har før fundet livslysten i Spanien og er nysgerrig efter, om Caminoen igen kan hjælpe hende med at finde håbet og glæden.Emma forventer rolige dage med vandring og tid til at tænke, men der er ingen fred og ro på Caminoen. Tværtimod er der mange flere vandrere, end sidst hun var her, og særligt den skotske sanger Josh gør sig bemærket med sin trang til at blive set og hørt. Men selvom han kan være irriterende, viser han sig overraskende nok at være godt og morsomt selskab. Og da de en dag søger trøst hos hinanden, får det langt større konsekvenser, end nogen af dem er forberedt på.Himlen bærer dit navn er en roman fuld af håb, følelsesfulde møder og feelgood, og så handler den om at være til stede her og nu. Det er en roman om ikke blive trukket ind i egoets drama, men tage sig selv alvorligt og stå på egne ben. Himlen bærer dit navn er den længe ventede femte selvstændige roman i den populære serie om Emma.Om forfatteren:Camilla Davidsson (f. 1969) er opvokset i Småland, og efter mange år i Stockholm bor hun nu i Åre med sin familie. Himlen bærer dit navn er hendes niende roman. Hendes bøger bliver sammenlignet med Emma Hamberg og Sophie Kinsella.

  • - På Camino del Norte med familien i rygsækken
    af Lene Theill
    236,95 kr.

    Regn, rusk og ræsermavepå Camino del Norte med familien i rygsækken På ingen af Lene Theills fire Caminoer har hun kunnet holde på følelserne, og de har fået afløb i hendes Caminobøger. Det gælder også denne tredje bog, der er lige så meget en familiehistorie, som det er en Caminobog. Lene Theills vandring på Camino del Norte går slet ikke som forventet. Den ene hindring efter den anden dukker op, og undervejs på turen drukner hun nærmest i regn. Og tanker. For især kommer hendes erindringer til at fylde alt, og det giver nye indsigter. Vi kommer med tilbage til Lenes barndom i Ballerup, hvor hun voksede op som efternøler i en driftig entreprenørfamilie. Pænhed, penge og prestige var de bærende værdier i familien, hvor faren styrede alt, og alle andre føjede sig. Da han døde, blev kimen lagt til et drama, der splittede familien i atomer. Mens tankerne folder sig ud, strider Lene sig frem gennem mudderet. På vejen møder hun også andre vandrere, blandt andet den tyske rocksanger, André, der må platte sig igennem Caminoen for at overleve – og senile Walther, der har huskeseddel med hjemmefra, men som alligevel konstant er helt fortabt. På denne tur mærker Lene hver dag sveden, der løber ned af ryggen, vandet, der driver ned af regnslaget og tårerne, der blander sig med den piskende, kolde regn på hendes kinder. Allermest fylder ’den store familieballade’ og Lenes smerte over at blive gjort forkert, banket på plads af sine nærmeste og det efterfølgende brud, ligesom vi deler Lenes glæde ved den frihed, der fulgte med. Friheden til udvikling, muligheden for at se sin familiehistorie i et nyt lys og blive til den, hun er i dag. På Camino del Norte kæmper Lene med regnen, med sig selv og sin familiehistorie og med den maveforgiftning, der tvinger hende til for første gang at afbryde en Camino i utide. Læsere har sagt om Lenes tidligere caminobøger: ”Af alle de caminobøger, jeg har læst, er din den bedste af dem alle. Jeg kan li' din ærlighed, og at du får så mange sjove detaljer med.” ”Du har ført os et sted hen, hvor vi ikke har været før. Bogen har været kimen til mange gode snakke, og vi er vilde med alle de oplevelser, du har haft undervejs. Vi beundrer den måde, hvorpå du omtaler de mennesker, du har været i konflikt med i livet. Ikke fordømmende, men nøgternt og konstaterende.” ”Nu har jeg fået to nye favoritter på hylden. Det er spændende at vandre side om side med dig og møde de andre pilgrimme, krydse fingre for, at der er plads på et herberg for natten og tage de lange stræk af tankefuld ensomhed ind.”

  • af Camilla Davidsson
    148,95 kr.

    Sofia har styr på livet. Hun har et attraktivt job som junioranalytiker i Corporate Finance hos en af Sveriges største banker, er kæreste med den perfekte og ambitiøse Oliver, og så har hun lige købt sin drømmelejlighed. Jobbet er godt nok lidt for stressende, men hvis hun bare kan formå at hænge i, ligger de helt store karrieremuligheder foran hende. Lejligheden er godt nok lidt for dyr og trænger alvorligt til en renovering, men den ligger i den helt rigtige del af Stockholm. Og Oliver er godt nok lidt for ulidenskabelig og overfladisk, men han har det rigtige job og den rigtige baggrund – og så synes Sofias karriere-far, at Oliver passer rigtig godt ind i familien. Fra barnsben har Sofia dagligt tegnet de smukkeste skitser. Hun er mere end almindelig talentfuld, men har aldrig betragtet sine kreative gaver som andet end et tidsfordriv, der kan tage den værste stress. Og stress er der nok af, for da Sofia får en ny og uempatisk chef, begynder jobbet for alvor at kræve sin pris. Sofia hyrer et lille firma til at forestå renoveringen af sin lejlighed, og planen er, at hun vil arbejde så meget som muligt, mens den står på. Men den nærmest grænsesøgende håndværker Arvid lader sig ikke snyde af Sofias perfekte overflade. Han begynder at stille spørgsmål ved hendes livsvalg, og da han udviser interesse for hendes tegninger, bliver det sværere og sværere for Sofia at undertrykke sin kreative side – og efterhånden bliver det umuligt for hende ikke at tage hele sit liv op til revision.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.