Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Centraleuropa

Her finder du spændende bøger om Centraleuropa. Nedenfor er et flot udvalg af over 24.254 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af John Boyne
    94,95 - 238,95 kr.

    Berlin, 1942: Da Bruno en dag kommer hjem fra skole, opdager han, at hans ting er ved at blive pakket ned. Hans far er blevet forfremmet, og familien må flytte til et nyt hus langt, langt væk, hvor der hverken er nogen at lege med eller noget at lave. Et højt hegn strækker sig så langt øjet rækker, og afskærmer ham inde fra de underlige mennesker i horisonten. Men Bruno møder alligevel en anden dreng, som lever et helt anderledes liv, og deres møde bliver til et venskab, der har frygtelige konsekvenser. Denne internationale bestseller har rørt millioner af læsere verden over, og er nu tilgængelig i en smuk luksusudgave med illustrationer af den anerkendte Oliver Jeffers. .

  • af Philip Kerr
    82,95 - 225,95 kr.

    I 1942 er der mange værre steder at opholde sig end Zürich, og Bernie Gunther har set sin del af dem. Så da hans overordnede beder ham om at opspore UFA-film­studiernes starlet Dalia Dresner i Zürich, tager Bernie jobbet. Ikke at han har et valg: Hans overordnede er Joseph Goebbels, og propagandaministerens interesse i Dalia er mere end professionel. Missionen bringer Bernie fra Zürich til Zagreb og videre til de kroatiske udryddelseslejre. Inden længe har han den amerikanske efterretningstjeneste på nakken, og det schweiziske politi vil have ham til at se på en gammel sag, der måske har en forbindelse til Berlin. Men værst af alt: Bernie Gunther er ved at forelske sig i den gådefulde Dalia. Og Goebbels er ikke en mand, man ønsker at have som sin fjende.KVINDEN FRA ZAGREB er tiende, fritstående bind i Philip Kerrs prisbelønnede Berlin Noir-serie. Den bevæger sig dybt ind i hjertet af den tyske propagandamaskine og UFA-filmstudierne i Babelsberg.

  • af Mich Vraa & Jesper Bugge Kold
    118,95 - 167,95 kr.

    April 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der opfyldte alle hendes drømme indtil han forsvandt.Tre dage i april er en roman om Dagmars rejse med bus 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv. Af forfatterne til bestselleren Pigen fra det store hvide skib.

  • af Sissel-Jo Gazan
    168,95 kr.

    Da forfatteren Sissel-Jo Gazan i 2005 flyttede til Berlin med sin lille datter i bæreselen og en uskrevet roman på cirka syv sider i tasken, var det for at komme sig oven på en forlist kærlighed. Her 14 år senere bor hun stadig i byen, nu med sine tre børn og en stribe bestsellerromaner bag sig. I 2015 udgav Sissel-Jo Gazan storbyguiden Vi elsker Berlin, og nu, hvor der er gået fire år, er det tid til en helt opdateret udgave med nye spændende restauranter, frisører, butikker, cocktailbarer, gallerier, loppemarkeder, museer, veganercafeer, parker og hvad der ellers er værd at opdage i Berlin. I bogen portrætterer Sissel-Jo Gazan seks af sine berlinervenner, som deler deres yndlingssteder i byen. I denne nye udgave har Sissel-Jo Gazans 17-årige datter, Lola Gazan, bidraget med en række tips og ideer til oplevelser i det Berlin, hun kender og elsker. Lolas tips gør bogen ekstra velegnet til familier, der rejser sammen med deres store børn.

  • - I nattens mørke dyb
    af Peter Nadas
    119,95 - 228,95 kr.

    I Nattens mørke dyb er andet bind i Péter Nádas' monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Et europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas er blevet sammenlignet med litteraturhistoriens helt store sværvægtere som Thomas Mann, Robert Musil, Leo Tolstoj og Marcel Proust, og romansuitens smukke og sensuelle sprog og filosofiske dybde befæster yderligere Nádas position som en af vor tids allerstørste fortællere og som selvskreven kandidat til Nobelprisen. Pressen skrev: »Andet bind i den ungarske forfatter Péter Nádas’ storværk ’Parallelle historier’ åbner sluserne for en lavastrøm af uforrettede lidenskaber, der udfordrer vores utopier og idealer. Det er en læseoplevelse uden sidestykke.« ******– Politiken »At følge Péter Nádas ind i den europæiske histories labyrinter og ind »i nattens mørke dyb« er en af de helt usædvanlige læseoplevelser.« *****– Berlingske Suverænt virtuos ... Péter Nádas er en mellemeuropæisk mester – Weekendavisen »Romanen er et poetisk og muligvis også et psykoanalytiskmonsterværk … Péter Nádas har skrevet en vild og smuk bog, et monsterværk om Europa.« – Information »Ordet ”Nobelpris” er ofte blevet brugt i forbindelse med den ungarske forfatter, Péter Nádas.« – Århus Stiftstidende »Uhyre stærk i sit billedsprog, sine kompositioner og med en handling, der løfter læseren ud af virkeligheden. Fantasien bliver en del af oplevelsen ... "I nattens mørke dyb" er i endnu højere grad end forgængeren en stærk og udfordrende fortælling. Det er som malerier af Hieronymus Bosch og Salvador Dali.« – Fyens Stiftstidende »Også andet bind i storværket om Europas skamplettede historie er besnærende og tillokkende … Péter Nádas giver et grufuldt indblik i den stinkende historie.« – Jyllands Posten »Mageløs.« – litteraturlinjer.dk

  • af Volker Kutscher
    209,94 kr.

    En tømmermandsramt morgen efter karnevallet i Köln får Gereon Rath et alvorligt telefonopkald fra Berlin. En hjemløs veteran findes død på togsporene ved Nollendorfplatz station, og Rath bringes ind for at opklare sagen.Rath ankommer til Berlin da Rigsdagen brænder ned, og nazisternes greb strammes for alvor om Tyskland. Også blandt Rath og Charly Ritters kolleger er der politiske stridigheder. Men på trods af bogafbrændinger og marcher i gaderne, må politiets arbejde gøres og retfærdigheden ske fyldest.Femte bind i Volker Kutschers forrygende serie om politiefterforsker Gereon Rath, der opklarer forbrydelser i mellemkrigstidens Tyskland. Det er både hårdkogt spænding og et levende, historisk portræt af storbyen Berlin i 1930'erne.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    152,95 kr.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen ”Hildegard” skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179)Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.   Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

  • - 2. Bind
    af Philip Kerr
    82,95 - 89,94 kr.

    Hitlers Berlin 1938. Unge, blonde, blåøjede, tyske piger bliver fundet myrdet, og en ledende skikkelse i nazipartiet ønsker sagen opklaret straks. Kripo ""tilbyder"" derfor privatdetektiv Bernhard Gunther at han kan vende tilbage til sin gamle stilling ved kriminalpolitiet. Man har brug for en mand med stor erfaring, en mand som kan tænke kreativt og hurtigt. Kriminalkommissær Bernhard Gunther kastes ud i opklaringen af mordene på fire tyske piger. En tilsyneladende gal seriemorders værk, viser sig at dække over fanatiske politiske hensigter, der i rystende grad vil få indflydelse på fremtidens Tyskland. Den blege forbryder er andet bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Den blege forbryder slår både som spændings- og som historisk litteratur hårdt med sin skildring af en by og en tid, hvor ondskaben er så total, at de fiktive begivenheder kun virker alt for sandsynlige." Berlingske Tidende "Efter andet bind hersker der ingen tvivl om, at Berlin Noir er Kerrs foreløbige hovedværk og en klassiker i krimi-genren. Hvad enten skurkene er små og lugter af sur mave, eller de er store, i sort uniform og lugter af Heinrich Himmlers Kölnervand, læser man åndeløst." Politiken

  • af Ernest Hemingway
    75,95 - 613,95 kr.

    "Farvel til våbnene" er delvis skrevet over Hemingways egne oplevelser som ambulancefører på den italienske front. Den amerikanske løjtnant Frederic Henry møder den engelske sygeplejerske, Cathrine Barkley, og da Henry bliver såret kommer de ved et tilfælde til at være på det samme hospital i Milano. Her oplever de en fantastisk tid sammen, hvor de kan nyde livet og hinanden (i hemmelighed). Det bliver den diametrale modsætning af forholdene i krigen. Henry skal dog tilbage til fronten, men da de må trække sig tilbage opstår der nærmest anarki i den italienske hær og officererne er i fare for at blive henrettet. Det er takken for at have tjent et andet land, og Henry må flygte med miss Barkley til Schweiz. Der er helt klart et ønske om at sige farvel til krig, våben, død og ødelæggelse. I bogen er der en gennemgående afmagt overfor hvorfor man kæmper. Man ved ikke hvor længe det skal vare og hele situationen er ekstremt utilfredsstillende for de involverede.Det er en mesterligt skrevet roman om krigens forfærdelige verden, hvor man ikke ved hvem der er ven eller fjende. Men samtidig er det en livsglad fortælling om hvordan man alligevel klarer sig."Vor tids fineste kærlighedsroman" - Tom Kristensen "Farvel til våbnene er stadig den bedste, den allerbedste krigsbog i sin art og sin genre: Kærlighedshistorie og roman. Den har blandt andet den fordel, at man tror på den kærlighed, han fortæller om, og derfor tager Hemingways roman os om hjertet."- Berlingske AftenavisErnest Hemingway (1899 – 1961) f. i Oak Park i Chicago, Illinois. Hemingway var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.

  • - 3. Bind
    af Philip Kerr
    82,95 - 89,94 kr.

    Året er 1948 og Anden Verdenskrig er slut. Den flabede, hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther er kommet helskindet gennem krigen. Og i det sønderbombede Berlin, hvor spændingerne mellem de vestlige stormagter og Sovjetunionen er voksende, forsøger Gunther at videreføre sin virksomhed som privatdetektiv. Han får til opgave at opklare et mord på en amerikansk officer i Wien, men opdager hurtigt, at han har stukket hænderne i en hvepserede, der summer af gamle nazispidser samt russiske og amerikanske agenter. Et tysk rekviem er tredje bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Et hovedværk i moderne krimilitteratur. Det er morbid underholdning, alternativ historieskrivning og dyb pessimisme på sjældent højt plan." Berlingske Tidende "Uden tvivl et af de mest engagerende og vellykkede forsøg på at bruge en velprøvet underholdningsgenre på provokerende og tankevækkende vis." Jyllands-Posten "Den er spændingsfyldt, den oser af atmosfære, og den er befolket med personer, der hver på deres måde forsøger at tackle oplevelserne under krigen. Hvor er det dog storartet, at denne spændingsklassiker nu også foreligger i sin helhed på dansk." Aktuel Omslag ved Henrik Koitzsch

  • af Vibe Termansen
    206,95 - 208,95 kr.

    DE TO CENTRALEUROPÆISKE STATER POLEN OG UNGARN ER DE SENERE ÅR KOMMET PÅ KOLLISIONSKURS MED EU’S KERNEVÆRDIER. MEN KAMPEN OM HVAD CENTRALEUROPA ER, OG SKAL VÆRE, ER SLET IKKE NY. For 100 år siden, da Første Verdenskrig sluttede, var det ikke på forhånd givet, hvordan de gigantiske, centraleuropæiske landmasser skulle organiseres. Burde de være præget af tysk kultur, tysk arbejdsmoral, tysk økonomi og tysk historie, til alles bedste, natürlich, uden smålig skelen til hvad de andre folkefærd måtte mene om det? Eller burde der tværtimod oprettes et bælte af selvstændige, demokratiske bufferstater mellem de to evige aggressorer Tyskland og Rusland, for at bevare freden (og lidt for at få oprettet en selvstændig tjekkoslovakisk stat)? Eller hvad med et gigantisk, polskdomineret, multinationalt rige mellem Østersøen og Sortehavet, ligesom i de gode, gamle dage, for effektivt at stække Rusland og lige så effektivt at styrke Polen? I dag kæmpes der så igen. De liberale ledere i Vest frygter, at regeringerne i Polen og Ungarn gør EU svag og splittet ved at forbryde sig mod de fælles værdier, når det gælder demokrati- og retsstatsopfattelse. I Warszawa og Budapest hævder magthaverne derimod, at de beskytter de ægte europæiske værdier mod det dekadente, homoseksuelle, sekulære, vegetariske, cyklende, migrant- og terroristfyldte Vesteuropa.

  • - forspil til en fremtidens filosofi
    af Nietzsche
    238,95 kr.

    Da Nietzsche i sommeren 1885 havde afsluttet Således talte Zarathustra- med tankerne om viljen til magt og visionen af overmennesket - var han parat til den endelige ´omvurdering af alle værdier´, der skulle blive hans sidste store ufærdige projekt. Første hug med hammeren var Hinsides godt og ondt (1886), som nu foreligger på kraftfuldt dansk ved Niels Henningsen.

  • - Weimarrepublikkens sidste vinter
    af Rüdiger Barth & Hauke Friederichs
    73,95 - 270,95 kr.

    Fortællingen om Weimarrepublikkens fald og Hitlers vej til magten. Weimarrepublikken bliver en turbulent og kaotisk tid. I et Tyskland, der skal på fode igen efter Første Verdenskrigs nederlag, opstår et inferno af politiske kampe og fraktioner. Fra kejsertro til konservative og socialdemokrater til ekstremister på både venstre-og højrefløjen – herunder nationalsocialisterne, med Hitler i spidsen. Bogen dykker ned i et af den moderne histories afgørende vendepunkter: Weimarrepublikkens fald og Hitlers vej til magten - fortalt gennem ti uger fra november 1932. Forfatterne går tæt på de mænd, der blev demokratiets banemænd, og zoomer ind på en dag-til-dag-fortælling af de 10 uger, der førte til, at Hitler 30. januar 1933 blev rigskansler.

  • af Klaus Mann
    119,95 - 196,95 kr.

    Ny Klaus Mann-roman i Rosinantes klassikerserie. Mefisto bygger på Manns egne oplevelser i Tyskland før hans selvvalgte i eksil i 1933 og blev i samtiden opfattet som en nøgleroman. Mefisto handler om en mand og hans karriere, om det ondes natur, kunstnerskab og galskab og om mennesker, der tilintetgøres i magtens skygge. Den ærgerrige Hendrik Höfgen avancerer i løbet af få år fra provinsskuespiller til stjerne ved Statsteatret i Berlin. Mens nazisterne kommer til magten, tvinges han til at vælge mellem sin politiske overbevisning og en storslået karriere som marionet i Det Tredje Rige. Hans skæbne væves derfor ind i en langt større historie og synliggør de psykologiske og sociale forudsætninger for nazismens fremmarch. Romanen blev filmatiseret i 1980 med Klaus Maria Brandauer i hovedrollen. Pressen skriver: »En af de vigtigste tyske eksil-romaner.« – Kristeligt Dagblad »Mesterværk.« – Weekendavisen »Velskrevet ... underholdende.« ***** – Politiken »Interessant og morsom ... historien er fantastisk.« – Information »En forrygende fortælling.« – bogblogger.dk

  • - roman
    af Marlen Haushofer
    73,95 - 213,95 kr.

    En midaldrende kvinde finder sig pludselig indespærret bag en mystisk glasvæg, der afgrænser et bjergområde hvor hun tilfældigt er alene i en jagthytte. Med dagbogsnotater fortæller hun om de følgende års robinsonade.

  • - Hitlers sidste træk
    af Antony Beevor
    206,95 kr.

    Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kæmpe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den hævntørstige Røde Hær, der nærmede sig fra øst. Ardenneroffensiven fra december 1944 til januar 1945 blev med mere end en million involverede soldater anden verdenskrigs største vesteuropæiske slag. Den barske vinter og kampenes vildskab mindede i uhyggelig grad om kampene på østfronten. Efter massakrer begået af Waffen-SS-soldater billigede selv de amerikanske generaler, at deres soldater skød tyskere, der overgav sig. Offensiven i Ardennerne blev det slag, som endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.

  • af Philip Kerr
    82,95 - 225,95 kr.

    Året er 1943. Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehr­machts Krigsforbrydelseskontor i det krigshærgede Berlin. Der har længe floreret rygter om en massegrav skjult i Katyn­skoven, og da rygterne bliver bekræftet af en ulvs fund af menneskeknogler, kræver både Wehrmacht og den tyske propagandamaskine med Goebbels i spidsen at få svar på spørgsmålene: Hvilken nationalitet har ligene i graven, og hvilket land står bag forbrydelsen? Et nagelfast bevis for, at det er russernes værk, vil være perfekt propaganda for Tyskland, og Gunther bliver beordret til det vestlige Rusland for at skaffe dette bevis.EN MAND UDEN ÅNDEDRÆT er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang er det Katynmassakren, der danner rammen for Kerrs veldrejede krimiplot.Med sit niende bind i sagaen om den tyske strømer Bernie Gunther har Kerr skrevet sin bedste omgang Berlin noir[...]Hvor Kerr faktisk ud over en krimi leverer en traurig og tragisk, men fascinerende fortælling om hændelser, som stadigvæk skaber debat. Både om et historisk traume i nyere polsk historie, hvor stakkels Polen blev svigtet af alle. Og om en flok fine folk med titler, von og doktor foran navn, stand og rang, der med førereden som latterligt alibi faktisk fejt svigtede deres fædreland alt for længe.Politiken ★★★★★ Den ufattelige ligstank og retsmedicinernes arbejde bliver levende for øjnene af læserne. Det er modbydeligt velskrevet.Berlingske ★★★★★Kerr kan sætte problemer under debat, også dem, der hører historien til.Jyllands-Posten ★★★★★Er man til en modsætningsfyldt hovedperson, et fascinerende univers af krig, politik og mord - kort sagt, menneskelig forråelse - samt en del sjove bemærkninger, vil man ikke kede sig i Bernie Gunthers selskab.Weekendavisen

  • af Philip Kerr
    82,95 - 298,95 kr.

    1957. Bernie Gunther, der nu kalder sig Christoph Ganz, lever et beskedent liv i München, hvor han arbejder som assistent i et lighus. Ad snirklede omveje bliver han ansat som taksator i et tysk forsikringsselskab, og Bernie går til jobbet som en gammel sporhund, der lugter blod.  Han bliver bedt om at tage til Athen for at undersøge sin landsmand og tidligere kampdykker i Hitlers flåde, Siegfried Witzel. Hans skib, Doris, er gået ned, og nu gør han usædvanligt store krav mod forsikringsselskabet. Men der er to ting, der spænder ben for, at det bliver et let job for Bernie i Athen: Witzels skib er stjålet fra græske jøder, der blev deporteret til Auschwitz under krigen. Og Witzel findes død skudt gennem begge øjne – en modus operandi, der åbner op for sluserne til uhyrligheder begået i 1943.

  • af Jan Guillou
    82,95 - 118,95 kr.

    Det tyske Verfassungsschutz er klar til det endelige opgør med de sidste revolutionære kampceller. Men man mangler manden, der kan infiltrere RAF og dermed forhindre den aktion, som ifølge politiets oplysninger skal finde sted i Sverige. Valget falder på Carl Hamilton.Hamilton opbygger sit image med et bankkup og revolutionære udtalelser i de rette miljøer, og inden længe er han optaget i terrorgruppen, og det dødsensfarlige dobbeltspil tager fart. Han kastes ud i en international aktion, hvor hverken de svenske eller de tyske myndigheder vil kendes ved ham, hvis det går galt. Han har kun sine egne evner at stole på, mens han optræder som brutal, terrorinteresseret svensk fribytter blandt mistænksomme og opkørte RAF-terrorister."Der er fart, spænding og politisk tyngde i fortællingen, når Guillou, der i adskillige år har haft et godt og kontroversielt navn som tv-journalist, sætter Hamilton på en opgave ... en særdeles læseværdig bog."Information"De frit opfundne begivenheder har en detaljeringsgrad, der bringer dem farligt tæt på virkeligheden. Her viser Jan Guillou, hvad han har lært som dybdeborende journalist."Århus Stiftstidende"Jan Guillou har endnu en gang formået at skrive en spændende og langt fra holdningsløs bog om terrorisme. Og om de politiske holdninger, der ligger bag terrorisme."Jydske Tidende

  • af Detlef Siegfried & Anna Sandberg Rasmussen
    323,95 kr.

    "Tysk kulturhistorie" giver den alment interesserede læser et samlet billede af den tyske kultur fra trediveårskrigen til i dag. I tolv kapitler fortæller tolv af Danmarks mest kvalificerede forskere om hver deres periode i et essayistisk, bredt formidlende og læsevenligt sprog.Kulturhistorien griber bredt om såvel politisk som fin- og folkelig kultur. Den dækker litteratur, billedkunst, arkitektur, film, teater, musik og design. Den dækker livsformer, politisk kultur, traditioner, skikke, religiøsitet, sport og massemedier. Og den fortæller samtidig historien om Tysklands lange vej til samling i 1871, samt ikke mindst den dramatiske historie om Tysklands vanskelige demokratiseringsproces gennem mylderet af feudalstater, de mange krige, de mislykkede revolutioner, kejserriget, nationalsocialismen, det delte land fra 1945-1989 til den genforenede stat, vi kender i dag.En sådan tysk kulturhistorie mangler i høj grad på markedet. Interessen for alt tysk er stigende, flere og flere rejser til Berlin enten som turister eller for at købe lejlighed, og tyske kulturprodukter nyder en renæssance i den danske offentlighed.Bogen er rigt illustreret i både s/h og farve. Den indeholder desuden et antal kort til illustration af udviklingen af Tysklands grænser samt en tidslinje.

  • af Sebastian Fitzek
    138,95 - 206,95 kr.

    Till Berkhoffs seksårige søn Max er sporløst forsvundet. Alt tyder på, at han er blevet offer for Guido T., der sidder i retspsykiatrisk forvaring og allerede har tilstået mordet på to børn i området. Men nu tier den psykisk syge indsatte Guido T. efter råd fra sin advokat. Politiet føler sig sikker, men har ingen gyldige beviser, kun indicier. Uden den indsattes vidnesbyrd vil Max’ ulykkelige forældre således aldrig få vished over, hvad der er sket med deres søn. Så efterforskeren kommer med et utroligt tilbud til den desperate far: Han vil smugle ham ind på den psykiatriske forvaring, hvor Guido T. opholder sig i højsikkerhedsfløjen. Som en falsk patient, udstyret med en fingeret sygdomshistorie. Så han kan komme så tæt på morderen som muligt og få en tilståelse ud af ham. Fordi intet er værre end usikkerheden. Troede han ...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands allermest succesrige thrillerforfatter. Hans bøger lander med sikkerhed blandt de øverste titler af bestsellerlisterne, hver gang han udgiver en ny bog, læserne elsker hans bøger og han udkommer i 35 lande.

  • af Unica Zürn
    59,95 - 138,95 kr.

    En pige vokser op i mellemkrigstidens Berlin med en fjern far og et anstrengt forhold til sin mor. En række voldsomme hændelser medfører dog en tidlig afslutning på barndommen. Fantasien bliver herefter pigens eneste værn mod en "sølle virkelighed", som blandt andet omfatter en incestuøs storebror og en håbløs forelskelse i en fremmed ung mand.Zürn knytter an til forfattere som Marquis de Sade og Antonin Artaud, og i sit efterord påpeger Olga Ravn videre ligheder med Sylvia Plath og Tove Ditlevsen. I Mørkt forår findes en længsel efter barndommen og en sans for både det grusomme og det pirrende. Det er en udviklingsroman – eller måske en afviklingsroman – skrevet uden nogen form for forstillelse. Illustrationerne i bogen er af Zürns samlever, surrealisten Hans Bellmer, som også er kendt for fotografier af Zürns krop i bondage-tableauer.Unica Zürn (1916-1970), forfatter og billedkunstner. Zürn tilhørte avantgardistiske kredse i Paris og havde nære forbindelser til mange af surrealisterne – herunder Max Ernst, Marcel Duchamp, Henri Michaux samt især Hans Bellmer, som hun både arbejdede og levede sammen med. Mørkt forår blev den sidste udgivelse fra Zürns hånd i hendes levetid. I 1970 kastede hun sig ud fra et vindue i sin lejlighed efter flere fejlslagne selvmordsforsøg og langvarige ophold på psykiatriske klinikker.Olga Ravn (f. 1986), forfatter, kritiker og oversætter. Ravn debuterede i 2011 med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng og har siden udgivet den lyrisk-gotiske roman Celestine i 2015. Til Mørkt forår har Olga Ravn skrevet et efterord om pigen/kvinden som hovedperson, forfatter og læser: hvordan forholder omverdenen sig til disse tre forskellige skikkelser – hvis de da er forskellige?

  • af Norman Ohler
    94,95 - 293,95 kr.

    Den første omfattende undersøgelse af sandheden bag brugen af narkotika i Det Tredje Rige. En øjenåbnende bog, der skildrer begivenhederne i Nazityskland og på de europæiske slagmarker i et nyt perspektiv – fra begyndelsen i 1933 til undergangen i 1945. Det Tredje Rige var gennemsyret af stoffer: kokain, heroin, morfin og frem for alt metamfetamin, som blev brugt af alle fra fabriksarbejdere til husmødre og var afgørende for troppernes modstandskraft. Brugen af narkotika på de allerhøjeste niveauer svækkede også evnen til at tage beslutninger, når Hitler og hans følge søgte tilflugt i potentielt dødelige cocktails af stimulanser, administreret af lægen dr. Morell, efterhånden som krigens gang vendte sig mod Tyskland. Selvom narkotika ikke alene kan forklare 2. Verdenskrig eller krigens udfald, ændrer det vores forståelse af krigen. DEN TOTALE RUS tilføjer en manglende brik til historien.

  • af Henriette Harris
    44,94 - 248,95 kr.

    Henriette Harris, kendt for sin anmelderroste ”Berlin Berlin”, der kom i 2009 og stadig er en eftertragtet guide for dem, der virkelig vil lære den tyske hovedstad at kende, inviterer i sin nye bog læserne med til seks tyske byer. Harris rejser både i det gamle øst og i det nye vest og tager os med til byerne Lübeck, München, Weimar, Leipzig, Bonn og Frankfurt am Main. For Tyskland er ikke bare Berlin. Tyskland er Europas største land, og et land, hvor fortid og nutid krydses tydeligere og trækker dybere spor end andre steder. Harris har rejst Tyskland tyndt og fortæller skæve, interessante, morsomme og alvorlige historier om mennesker, der er knyttet til steder, som er gået over i historien. Gennem sine mange møder med mennesker, både afdøde og nulevende, folder Harris også i denne bog historien ud og giver stumme rejseindtryk mæle. Og de seks udvalgte byer er alle en rejse værd! Hver by har i Harris’ bog et kulturhistorisk tema. I München er det den moderne kunst. I Weimar oplever vi byens vanskelige balancegang mellem glorværdig national stolthed og afgrundsdyb gru, mellem Goethe og Schiller på den ene side og den berygtede koncentrationslejr Buchenwald på den anden. I Leipzig fortæller Harris om den fredelige revolution i 1989 og om byens fornemme status som musikby. I Bonn, den vesttyske Forbundsrepubliks hovedstad indtil 1999, ånder fortidens glans stadig den besøgende i nakken. Muslimer udfordrer og beriger den tidligere hovedstad, og Harris ser på integrationen af de mennesker, der i dag udgør ti procent af byens befolkning. I Lübeck er perspektivet selvfølgelig Thomas Manns Nobelprissaga ”Huset Buddenbrook” og den driftige hansestad, der også var Manns oprindelse. I Frankfurt am Main får vi et indblik i byens jødiske kultur i dag og i den fortid, som er til stede over alt i byen. I ”Tyskland er et land for voksne” skriver Harris skarpt og veloplagt og med sin nysgerrighed og formidable evne til at komme ind på de væsentlige – både de mest spændende og ofte også de mest problematiske og smertelige – sider af de byer, hun besøger, åbner hun læserens øjne for det moderne Tysklands mangfoldighed.

  • af Ken Follett
    138,95 kr.

    Inden invasionen af Europa kan løbe af stablen skal et tysk kommunikationscenter ødelægges. Første forsøg mislykkes, så en gruppe kvinder bliver udvalgt til at trænge ind i centret forklædt som rengøringspersonale. Men Gestapo har fået nys om sagen, så det bliver en dødsensfarlig aktion.

  • af Steve Sem-Sandberg
    44,94 - 275,95 kr.

    Steve Sem-Sandbergs De udvalgte er endnu et vigtigt kapitel om rædslerne under Anden Verdenskrig. Romanen udspiller sig på klinikken Spiegelgrund uden for Wien, hvor nazisterne placerede 'overflødige' børn; forældreløse, mentalt ustabile, eller andre der blev opfattet som 'racemæssigt degenererede'. De udvalgte bygger på virkelige skæbner, der i dette racebiologiske mareridt endelig får deres historie fortalt. Sem-Sandberg beskriver især drengenes umenneskelige hverdag fyldt med både fysiske overgreb og psykisk terror, som systematiseres i en grad, så børnene til sidst holder op med at være mennesker for de ansvarlige læger og personale.

  • af Walter Benjamin
    165,95 kr.

    Erindringsbilleder af den tyske litterat og kulturfilosof (1892-1940) om sin barndom i et beskyttet borgerligt, jødisk rigmandshjem i Berlin

  • - HMS Seal erobret af tyskerne i 1940
    af Jens Andersen
    231,95 kr.

    Bogen beskriver et stykke dramatisk krigshistorie, som udspillede sig i danske farvande for 80 år siden – i maj 1940.Forfatteren Jens Andersen fra Museum Thy fortæller levende og indsigtsfuldt om tyskernes erobring af den britiske ubåd HMS Seal den 5. maj 1940 ud for Göteborg. Episoden har en dansk forbindelse, fordi ubåden blev bugseret til Frederikshavn, hvor den lå et par dage, inden tyskerne fragtede deres krigsbytte til Tyskland.Selvom det var dramatiske hændelser, som fandt sted i farvandene lige udenfor de danske kyster, er der i dag kun få danskere, som kender til historien, og den har kun i begrænset omfang været omtalt i dansk litteratur.Forfatteren har i de sidste år arbejdet med historien om ubådskrigen i Kattegat og Skagerrak i 1940, herunder bl.a. HMS Seal’s skæbne. I den forbindelse har han besøgt både britiske, tyske og svenske arkiver og fundet mange ”nye”kilder til historien, som aldrig tidligere har været brugt, så hele forløbet kan beskrives langt mere sikkert og detaljeret end tidligere.Bogen er rigt illustreret, da nazisterne bragte den engelske ubåd hjem under stor ståhej. Erobringen af ubåden blev beskrevet i et utal af illustrerede artikler i tyske magasiner og blade. Forfatteren har fundet mange af disse fotos og illustrationer frem, så bogen står frem som en visuel og flot historisk fortælling.

  • af Dennis Jürgensen
    80,00 - 218,95 kr.

    Et ægtepar og deres lille datter findes døde af sult i et glemt bunkeranlæg i andet bind i Dennis Jürgensens nye krimiserie.Der er gået fire måneder, siden Lykke Teit sammen med sin tyske kollega Rudi Lehmann efterforskede den spektakulære Vadehavssag. Opklaringen er ikke gået ubemærket hen, og da en ældre kvinde findes brutalt myrdet i Flensborg, bundet til en stol i sit hjem, bliver Rudi af sin chef bedt om at indgå et tværnationalt samarbejde med dansk politi.Lykke hjemsøges stadig af tabet af sin datter, Gry, der fem år forinden blev skambidt til døde af en kamphund. For hende er opgaven i Tyskland en velkommen mulighed for at komme på afstand af fortiden og sin eksmand, Thomas.Gensynet mellem Lykke og Rudi er glædeligt, men den verserende sag viser sig hurtigt at være mere kompliceret end som så. Omstændighederne omkring den gamle dames død peger i flere retninger. Da endnu et lig bliver fundet under tilsvarende forhold i et afsidesliggende hus uden for Lübeck, bliver Rudi til sin overraskelse personligt involveret i sagen, mens gerningsmanden forbereder de næste mord.Bloddue er andet bind i Dennis Jürgensens nye serie om efterforskerparret Teit & Lehman, og blander på ferm vis krimi og gys med fortid og nutid og trækker tråde til et mørkt kapitel i vores europæiske historie: DDR og tiden før Berlinmurens fald.

  • - 6. Bind
    af Philip Kerr
    82,95 - 225,95 kr.

    Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.