Bøger om Cykeltur

En dag i oktober 2011 skal jeg træffe et valg.Om aftenen lokker et foredrag med en dansker, der har cyklet jorden rundt. Men omvendt er det jo mørkt og koldt udenfor, og der kommer Station 2 i flimmeren. Så måske jeg bare endnu en gang skal smide mig på sofaen?Nysgerrigheden vinder over dovenskaben, så jeg trækker jakken på og går ud i aftenkulden og ind til Aalborg centrum, hvor foredraget foregår.Det bliver en beslutning, der ændrer mit liv.Foredraget tænder min eventyrlyst. Og to år efter sidder jeg på den anden side af kloden og skal i gang med en 10.000 km lang cykelekspedition på tværs af New Zealand og Australien.Mine forberedelser til turen er mildt sagt sparsomme. Til gengæld stiger nødvendigheden af den i takt med, at jeg hjemme sidder mere og mere fast i hamsterhjulet og et negativt selvværd – og derfor bliver det ikke bare en rejse fra A til B, men også en mental odyssé, hvor selvindsigt fylder lige så meget som antallet af højdemeter.Hver og én af de mennesker, jeg møder, bidrager til min udvikling – de fleste af dem positivt, heldigvis – og denne bog handler ikke ”bare” om en cykeltur, men i lige så høj grad om, hvad det at gøre en drøm til virkelighed kan betyde for en person.

Margrethe Sørensen voksede op på børnehjemmet Sølyst. Uden en mors kontakt. Stjal en krone, kom på Andersvinge og blev lagt i bælte og fik en sprøjte at sove på. Dansede om juletræet med rigtige tændte lys. Sne i driver. Fastelavnsfester, cykelture og træklatring, og når man faldt ned, var der – stadigvæk – ingen kære mor. Hun blev syg med epilepsi og fik piller, som fik hende til at sove hele tiden. Hun var en lille møgunge, men havde da gode stunder på børnehjemmet med de andre anbragte børn. Om at blive voksen og komme videre på en anstalt for unge piger. Når kærligheden sviger, tager en anden over, og det giver sammenhold. Ja, den her søstjerne har sgu klaret sig meget godt! Uddrag af bogenDa jeg var en lille pige på 5 år i 1961, kom jeg på Jyderup-børnehjemmet Sølyst, hvor jeg var ankommet fra København, da min mor ikke kunne passe mig, fordi jeg havde epilepsi, og derfor blev jeg sendt på børnehjemmet. Jeg var også et blåt barn. Mit blod skulle udskiftes, for ellers ville jeg dø. Jeg var 2 år gammel, da jeg fik skiftet blod. Det var en sommerdag, solen skinnede, og himlen var blå, da jeg ankom i en sort bil med trin på. Da jeg ankom, kom jeg ind på kontoret, hvor forstanderen og plejemor bød mig velkommen til Sølyst. Jeg var ankommet til børnehjemmet, fordi jeg var syg, og min mor ikke kunne passe mig godt nok. De mente, at børnehjemmet kunne. Om forfatteren Margrethe Sørensen (f. 1957) debuterer med denne erindringsbog. Margrethe kan godt lide Kandis og at lægge puslespil. Hvis brikkerne da ikke lige mangler. Hvilket de oftest gør …

I årets Fynbog går turen først til øens hjerte, Odense, hvor vi får historien om to legendariske spasmagere og deres practical jokes samt fortællingen om, hvordan en fransk flygtning endte som odenseansk familiefader. På Langeland hører vi om både sagnkongen Humble og om, da nutidens indbyggere sagde nej til et udrejsecenter på øens sydspids. Vi skal også en tur til Diernæs og høre, hvordan det det var at vokse op der i 1960’erne og 70’erne, og bagefter er det tid til lidt afslapning med folkemusikbandet Dræsinebanden. Så går turen til Thurø, som har været hjem for en række kendte forfattere, og til slut tager vi på en charmerende cykeltur på det skønne Ærø.