Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Danmark

Her finder du spændende bøger om Danmark. Nedenfor er et flot udvalg af over 3.330 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Historisk roman
    af Hugo Hørlych Karlsen
    192,95 kr.

    Erik med kaldenavnet Hollænderen blev født år 1579 i Sønderho på Fanø. De europæiske landes skibsfart ekspanderede på den tid ud over kloden. Erik blev en af de sømænd, der sejlede med på fiskeri, men som også deltog i handelsture til nærområderne og de store togter over oceanerne.Som ung mødte han den jævnaldrende kong Christian IV og fik sit liv mærket af hans indgriben. Nu er året 1657, knap 10 år efter Christian IV´s æra, og i sin høje alderdom vil han fri til den kvinde, han altid har elsket, men aldrig fik. Flere uventede gæster i hendes stue ender med at sende ham i gulvet, og i en indre hvirvel gennemlever han sit livs afgørende sejladser og forhold til kvinder, kammerater, kongen, Anders Sørensen Vedel, døden, havet og horisonten.Frem af dette gensyn med sin ungdoms- og manddomstid vokser en spinkel sønderhoningmelodi, der bærer hans navn, Hollænderen. Den åbner mod et møde med den kvinde, han ikke vidste, han elskede. Hollænderen er en roman om en randeksistens, en lokalt forankret verdensborger. Den foregår på de syv have, men også i København, i Ribe og ikke mindst derhjemme, på Fanø. Hollænderen har som hovedperson en af bipersonerne fra Hugo Hørlych Karlsens forrige roman Den første sønderhoning. De to romaner kan læses hver for sig og sammen.

  • - historisk roman 1550-1607
    af Hugo Hørlych Karlsen
    197,95 kr.

    Havets brænding og lyset over Fanøs klitter spiller en stor rolle i Hugo Hørlych Karlsens skildring af sønderhoningen Ann Katrinn og romaen Mathis.Vi er i de sidste årtier af 1500-tallet. Mågernes skrig blander sig i Mathis´ violinspil, og musikken og vinden synger i skibenes rebning og sejl. Mathis´ spil har rødder i de fjerneste lande, og Anders Sørensen Vedel, dansk renæssancedigtnings store skikkelse fra Ribe, er en hyppig gæst på Fanø, når sønderhoningene danser, og Mathis spiller.Sønderhoningene er et folkefærd præget af havets rytme, årstidernes skiften og fiskenes vandringer. Hertil kommer romaen Mathis efter en udmarvende flugt og forfølgelse gennem det halve Europa. Sønderhoningene hører deres liv i hans violinspil og tager ham til sig, ligesom han tager den stolte og lidenskabelige Anne Katrinn.Sammen med foråret kommer ripenserne hvert år til Fanø for at fiske og handle, de bringer fest og ny viden til Sønderho - men også farer og fristelser for unge elskende.

  • - Med forord af Mattias Tesfaye
    af Martin Andersen Nexø
    72,95 - 227,95 kr.

    Genudgivelse med forord af Mattias Tesfaye. Klassikeren om den fattige skånske enkemand og sønnen Pelle, der får arbejde som røgter og vogterdreng på en bornholmsk bondegård i begyndelsen af dette århundrede. Filmatiseret og kanoniseret.

  • af Meyers Madhus
    297,95 kr.

    Nu behøver du ikke længere trækkes med kedeligt, tørt og pap-agtigt brød, hvis du ønsker at undgå gluten i dit bagværk. De dygtige kokke i Meyers madhus har nemlig lavet den bagebog om glutenfri brød og kager, du altid har manglet.   Hemmeligheden bag et saftigt og velsmagende brød uden gluten er væde – masser af væde. Og når du bage med meget våde deje, er det en række vigtige tips og tricks, du skal kende. Dem får du i Meyers glutenfri bageskole, der byder på lækre og gennemarbejdede opskrifter på alle de typer af bagværk, du har brug for: Brød, boller, pandekager, vafler, madbrød, pizza, madtærter, tærter med bær, kanelsnegle, lagkager, cookies og masser af skærekager. Alt bagt helt uden gluten.   Claus Meyer er gastronomisk entreprenør og har i mere end 30 år arbejdet for at fremme mulighederne og kvaliteterne i den danske madkultur.

  • af Tove Ditlevsen
    43,95 - 189,95 kr.

    En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.

  • - Den skærpede kamp
    af Niels-Birger Danielsen
    187,95 - 237,95 kr.

    I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer. Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere. Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre. Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen. Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.

  • af Meyers Madhus
    184,95 - 267,95 kr.

    Meyers når du flytter hjemmefra er en begynderkogebog til unge, der gerne vil lære at lave sund og lækker mad. Alle bogens opskrifter tager udgangspunkt i råvarer, der er til at betale, hvis man er på SU. Men tager også hensyn til, at det skal være både lækkert og sundt og med masser af smag. Der er retter til alle dagens måltider, gode tips og nyttige tricks til, hvordan man bruger rester til fx madpakken. Opskrifterne spænder lige fra danske klassikere som frikadeller over poke bowls, grød, fish'n'chips og pizza til hjemmebagte fødselsdagsboller, linsegryde og hjemmelavet lemonade. Når du flytter hjemmefra er blevet til i tæt samarbejde mellem kokkene i Meyers Madhus og unge fra Egmont Kollegiet.

  • - Fra vild teenager til businesskvinde og mor
    af Katrine Memborg & Stephanie Karma Salvarli
    167,95 - 187,95 kr.

    En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.  

  • af Sigurd Barrett
    187,95 - 267,95 kr.

    Tag med gennem 128.000 års vildt underholdende danmarkshistorie fortalt i vanlig fritløbende stil af Sigurd Barrett og rigt illustreret af Jeanette Brandt. Men pas på: der er fare for selv at lære noget, når der læses højt for de mindste. Vi lægger ud i istiden, hvor vi møder neandertalerne; de første mennesker der menes at have betrådt dansk jord. Og derfra går det over stok og sten i følgeskab med vikinger, konger, dronninger, landsforrædere og helte, indtil vi stopper i en nær fremtid. Det er dannelseshistorie for de mindste, de lidt større og for højtlæseren. Danmarkshistorien begynder her.

  • - Spejl dig i fortiden
    af Gry Jexen
    118,95 - 247,95 kr.

    Kvinde Kend Din Historie er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.I Kvinde Kend Din Historie portrætteres 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste 500 år. Bogens forfatter, Gry Jexen, er historiker, driver profilen Kvinde Kend Din Historie på Instagram og podcasten med samme navn, der netop har fået Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.Kvinde Kend Din Historie er gennemillustreret med tegninger af Thit Thyrring.

  • af Thomas Laursen & Jannick Boerlum
    146,00 - 187,95 kr.

    Fire små lækre og superinformative guider samlet i én til naturens spiselige planter.Bag Den lille vilde, der ikke bare er en, men hele fire små guidebøger samlet i en fin æske, står Danmarks mest kendte sankeekspert, Thomas Laursen, og fotografen Jannick Børlum.Bøgerne er inddelt efter de vilde planters fire sæsoner – det helt spæde forår, forår, sommer og sensommer – og beskriver de vigtigste urter, blomster, bær og frugter, som vi kan samle og anvende i køkkenet. De fire bøger er lige til at til at putte i lommen hver for sig og tage med på sanketuren eller bare den almindelige gåtur i naturen. De er inddelt i de forskellige biotoper, så det er nemt at finde og identificere de enkelte planter.Hver plante er tydeligt angivet med et billede af selve planten og et af planten på voksestedet i netop den sæson, bogen dækker. Der er desuden også en kort informerende tekst, som hjælper én med at identificere planten og fortæller om dens mulige anvendelse.Den lille vilde er et sæt praktiske og meget anvendelige guider i forlængelse af Thomas Laursens tidligere populære bøger om vild mad. Med sin lækre og æstetiske indpakning er bogen en oplagt gave, og den bør stå i bogreolen i ethvert sommerhus.

  • af Tove Ditlevsen
    151,95 kr.

    Samlet genudgivelse som vendebog af to af Tove Ditlevsens ikoniske digtsamlinger.Pigesind er Tove Ditlevsens kendte og elskede debutdigtsamling fra 1939, der med sine 32 digte udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme, og som stadig anses for et af hendes hovedværker. I Kvindesind, der udkom første gang i 1955, spejder den modne kvindes længselsfuldt tilbage mod ungdommen og uskylden.Nu genudgives de to ikoniske digtsamlinger som en vendebog i en smuk lærredsindbinding. Bogen er med de originale illustrationer af Arne Ungermann på omslaget.

  • - København set fra luften
    af Nicolas Cosedis
    337,95 kr.

    Byen fra skyen er en fotografisk kærlighedserklæring til København. Nicolas Cosedis har i mange år fotograferet København fra luften. Byen fra skyen indeholder de bedste af Nicolas Cosedis’ fotografier. Svævende i en flyver højt over byens tage, viser han os det København, som ellers kun fuglene ser. Hvis vi troede, at vi kendte byen bedre end vores egen bukselomme, så viser Nicolas os, at vi tog grueligt fejl.Fotografierne ledsages af ord fra arkitekturkritiker Holger Dahl, der med sin indgående viden om byen og dens arkitektur udfolder Nicolas’ fotografier. Hver bydel har sit eget kapitel, så bogen er som en rejse rundt i byen fra Østerbro, Nørrebro og Vesterbro med ture til Frederiksberg og Amager og afstikkere til de nordlige forstæder.Nicolas Cosedis er fotograf med base i København. Han er selvlært og har fotograferet byer, landskaber, mennesker og gader. I de seneste år har han udelukkende fotograferet fra luften. Nicolas driver sit eget galleri og har mere end 60.000 følgere på Instagram-profilen @copenhagenbycosedis.Holger Dahl er uddannet arkitekt og er arkitekturredaktør på Berlingske Tidende, hvor han blandt andet skriver klummen ’Københavnersnuden’.

  • - 50 år som regent fortalt i smykker
    af Heidi Laura
    187,95 - 307,95 kr.

    I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.

  • af Allan Mylius Thomsen
    227,95 kr.

    København og Frederiksberg rummer et utal af restauranter og værtshuse, der har en lang og spændende historie. Nogle ligger godt gemt, men tiltrækker alligevel en række stamgæster, der nyder det traditionelle danske køkken og den autentiske atmosfære. I ”De ydmyge steder” guider Allan Mylius Thomsen de indfødte københavnere såvel som turister til at finde byens små hyggelige restauranter og værtshuse, hvor man holder traditionerne i hævd, sådan som man gjorde det for hundrede år siden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

  • - Før enevælden
    af Grethe Jacobsen
    187,95 - 227,95 kr.

    I 1400- og 1500-tallet sad mange adelige kvinder som lensmænd rundtom i Danmark. Her havde de magt på lige fod med mændene. Kvinderne kom stort set alle fra de vigtigste familier i samfundet, men historikere har helt overset eller glemt dem. Den magtfulde Margrete 1. var nemlig slet ikke så enestående, som eftertiden har gjort hende til. I det hele taget spillede samtidens dronninger vigtige roller, og deres forhold til magten danner baggrund for historien om de kvindelige lensmænd. Magtens kvinder er et vigtigt bidrag til at forstå danmarkshistorien. Bogen fortæller om de mange kvinder, der på grund af deres fødsel, netværk og økonomiske ressourcer kunne udøve magt – og gjorde det. Mange fik deres len som enker, men en stor del fik len tildelt helt uafhængigt af en ægtemand. Bogen indgår i serien Kvinder i historien, som sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.

  • af Leif Davidsen
    83,95 - 208,95 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • - Encyklopædi
    af Politikens Forlag
    99,00 - 187,95 kr.

    Over 200 markante danskere bidrager til nyt værk, som fejrer det danske sprog.Hvad sker der, når man beder en lang række af Danmarks mest interessante stemmer om at fortolke et ord, som betyder noget særligt for dem? Det spørgsmål er udgangspunktet for ORD, og resultatet er en vilter og eksperimenterende samling af tekster og kunstværker, der er lige så forskelligartede som de medvirkende selv.De er alt fra forfattere og sangskrivere til forskere og satiretegnere. Fra kunstmalere og erhvervsledere til aktivister, politikere og pressefotografer. Og der er både de unge og de tunge: Læs, hvad sangerinden MØ forstår ved ordet ”længsel”, hvad hjerteforsker Oliver Bundgaard Vad vil sige om “hjerte”, og hvilke følelser Morten Pape har for “bajer”. Hvordan arkæolog Jeanette Varberg fortolker “vølve”, hvad forfatter Dy Plambeck tænker om “bøg”, og hvad “ørken” betyder for Puk Damsgård. Oplev, hvordan kunstner Maja Malou Lyse illustrerer “spekulum”, hvordan maler John Kørner fortolker “problem”, og hvilket motiv fotograf Henrik Saxgren knytter til “aluvialkegle”. Og meget, meget mere.ORD er en poetisk og flerstemmig hyldest til det sprog, der kan splitte og samle, provokere og inspirere, få os til at hade og få os til at elske. Det er et værk, læseren kan gå på opdagelse i, more sig over og måske endda blive forført af. Ikke ulig sproget selv.

  • af Maria Helleberg
    72,95 - 227,95 kr.

    I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? Teenageren fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.I samme serie findes: Kvinderne fra Thy, Søstrene fra Thy og Barnet fra Thy.

  • af Benny Andersen
    57,95 kr.

  • - Manifest
    af Glenn Bech
    72,95 - 227,95 kr.

    JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

  • - Vild, visionær, verdenskunstner
    af Anne Valbjørn Odgaard
    312,95 kr.

    Ovartaci (1894-1985) er en af dansk kunsthistories mest særegne skikkelser. Kunstneren med det borgerlige navn Louis Marcussen drog som udlært håndværksmaler til Argentina i 1923 og vendte stærkt psykisk ændret hjem efter seks år. Han blev tvangsindlagt kort tid efter, og under sin 56 år lange indlæggelse på blandt andet Psykiatrisk Hospital Risskov i Aarhus producerede han under kunstnernavnet Ovartaci et væld af vilde og visionære værker, der i dag har status af verdenskunst i særklasse. I bogen udfolder Anne Valbjørn Odgaard Ovartacis liv og sætter kunstneren ind i en større kunst-, kultur- og psykiatrihistorisk kontekst. Hun præsenterer samtidig et bredt udsnit af kunstnerens virke, hvor vigtige tematikker som køn, identitet og psykisk sygdom mødes. Anne Valbjørn Odgaard (f. 1983) er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Hun har i mange år stået for en bred formidlingsindsats som forelæser, foredragsholder, redaktør og skribent ved forskellige medier, hvor kunst og kultur har været i centrum, og har desuden været tilknyttet Museum Ovartaci som formidler 2009-2011.

  • af Jens Henrik Jensen
    154,00 - 187,95 kr.

    Sjette bind i serien om krigsveteranen OXEN.Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.Da den forhenværende PET–chef Axel Mossman rækker ud efter deres hjælp til en simpel opgave, ligner det en kærkommen afveks­ling fra alle spekulationer.Franck og Oxen skal sammen med Mossman bistå de danske skatte­myndigheder med et hemmeligt køb af oplysninger fra en bank– lækage i Panama.Sideløbende arbejder de sammen med den unge betjent Sally Finnsen for at nå helt til bunds i den gamle sag, der stadig piner dem.Da de efter møjsommeligt arbejde endelig kommer på sporet af en mystisk drabsmand, udfordrer de intetanende store, usynlige kræfter.Hvorfor vil nogen for enhver pris vil holde hånden over en morder? Hvad har Panama–sagen med det hele at gøre? Og hvorfor lyver deres gamle allierede, Mossman?Jagten på svar bringer dem i livsfare ...

  • af Peter Dürrfeld
    46,95 - 232,95 kr.

  • af Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl
    180,95 - 227,95 kr.

    Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.

  • af Jesper Wung-Sung
    180,95 - 198,95 kr.

    ”Se, så blev jeg født!”I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være.Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!

  • - Mit liv bag tremmer
    af Maria Hirse & Anders Ryehauge
    132,95 - 247,95 kr.

    En hudløs ærlig Maria Hirse tager læseren med ind på kvindeafdelinger i landets fængsler, hvor der både er venner og fjender.Den tidligere Miss Danmark blev vækket og anholdt af to betjente en dag i september 2020. De sigtede hende for hærværk, forsøg på røveri og for at have opfordret til vold mod en ekskæreste.Maria Hirse erkendte sin skyld. Hun var klar til at tage sin straf, der endte med to års ubetinget fængsel. Men hun var på ingen måde klar til den virkelighed, der mødte hende bag tremmer.Det var en virkelighed, hvor volden og brutaliteten ulmede lige under overfladen, og hvor rotter, pis og tæsk var redskaber, når den interne hakkeorden skulle etableres. Når døren smækkede for natten, sad Maria Hirse alene med sine tanker og savnet til sine børn. En håbløs situation, der kun blev forværret af en fremadstormende kræftsygdom.Men livet bag tremmer bød også på omsorg og håb fra de mest overraskende steder. Nye venskaber opstod, og selv grå dage kunne være fyldt med smil og kram.Maria Hirse skriver om alt fra anholdelsen til løsladelsen i januar 2022. En brutal og ærlig skildring af livet som kvinde i danske fængsler, hvor det er svært at stole på nogen. Også sig selv.

  • af Thomas Boberg
    144,95 - 227,95 kr.

    Digteren Thomas og hans hustru, Rebecca, vælger efter en årrække i København at bosætte sig i et hus på en lille ø i Danmark sammen med deres søn, Hugo. Rebecca følger en drøm om fællesskab og iværksætteri. Thomas følger kærligheden. Sammen har de en drøm om en friere barndom for deres søn.Men integrationen i det nye samfund bliver mere vanskelig end forventet, og sprækkerne ind til tidligere tiders hierarki og magtudøvelse på øen toner langsomt frem. Romanen INSULA er en sitrende skildring af, hvor på en gang eventyrligt og udfordrende det kan være at flytte ind i et lille isoleret samfund.

  • af Gustav Valdemar Strange
    115,95 - 151,95 kr.

    Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at få offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af kræft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå ham ud og fylde ham med smukke og stærke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trænger noget andet sig på: Hans mor er pludselig blevet sin egen.Gustav Valdemar Stranges forfatterdebut, "Til alle dem der vil forlade mig", er ballader om savn. Om at bære på en ulige familiehistorie, på en skam, der ikke er ens egen, og på lyster, der lever i det skjulte.

  • af James Price & Anette Price
    137,95 - 189,95 kr.

    Det er med en vis modvilje, at Eva Sonne flytter tilbage til Bornholm. Det er ikke kun solskinsminder, hun har fra sin barndom på øen. Men hendes kæreste, køkkenchefen Anders, har fået mulighed for at åbne sin egen restaurant, Rub & Stub, finansieret af den lokale matador Hans-Jørgen Becker. Men Becker blander sig i alt – og vil have karrysilden tilbage på menukortet.Da Becker bliver fundet myrdet i Gudhjem Røgeri, er efterforskerholdet fra København, den madglade Michael Bjørnholt og hans kollega Anna Lind, på bar bund. Det skorter dog ikke på mulige motiver; Becker har trådt mange over tæerne i årenes løb.Om forfatteren:Anette Price er uddannet kommunikationsrådgiver med mange års erfaring fra hotel- og restaurantbranchen. Hun driver i dag sit eget kommunikationsbureau. James Price, som mange af os kender fra ’’Spise med Price’’, er komponist, kapelmester og restauratør. James’ familie havde i næsten 20 år sommerhus i Gudhjem. Anette og James har begge en stor kærlighed til krimier, gastronomi og Bornholm.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.