Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Danmark

Her finder du spændende bøger om Danmark. Nedenfor er et flot udvalg af over 3.334 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Sissel-Jo Gazan
    102,95 - 187,95 kr.

    Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.

  • - Fortællingen om Novo
    af Hanne Sindbæk
    137,95 kr.

    Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab; mere værdifuldt end A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk har sammen med søsterselskabet Novozymes gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til en af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. Alligevel er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet. Før nu.De renfærdige er en uafhængig fortælling om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk. Fra den spæde start i 1923, da nobelpristageren August Krogh kom hjem fra Canada med opskriften på det nye mirakelmiddel insulin over brødrene Pedersens start af en konkurrerende virksomhed, Novo, og de to selskabers rivaliseren gennem 64 år indtil fusionen i 1989.Det er en beretning om, hvordan Mads Øvlisen byggede bro fra den familieejede til den børsnoterede virksomhed, så de humanistiske værdier kom tørskoede over, samt hvordan Lars Rebien globaliserede virksomheden, mangedoblede dens værdi og blev udnævnt til verdens bedste CEO af det estimerede Harvard Business Review. Og det er en fortælling om den stræben efter renfærdighed, der løber som et uudsletteligt spor i virksomhedens dna.Bogen bygger på omfattende research samt interview med alle bogens nulevende hovedpersoner og en lang række nøglepersoner i og omkring virksomheden.Hanne Sindbæk (f. 1962), journalist, forfatter og foredragsholder. Har siden 1998 fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra – i interviews, portrætartikler, bøger og foredrag. Hun har især skrevet for Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende og er forfatter til bogen om Saxo Bank, Tyren, Bjørnen og Banken (2009), Comeback Kid (om Anders Samuelsen) (2013) og Vi kan ikke sidde her til juleaften. Historien om Herman Salling og Dansk Supermarked (2015). Medforfatter til Kammerherrens nye klæder. Frits Schur. Manden og myterne (2012).

  • af Jens Henrik Jensen
    102,95 - 187,95 kr.

    Modstræbende er den tidligere jægersoldat Niels Oxen begyndt i behandling for den PTSD, der har martret ham i mange år. En kvindelig militærpsykolog vækker hans tillid – og måske andre næsten glemte følelser i ham. Oxen indvilliger, da hun foreslår ham at være leder og mentor for en gruppe PTSD-ramte veteraner på en overlevelsestur til en afsidesliggende shelterplads.En gammel kending venter på Oxen, da han kommer hjem: Mossman fra PET. Han er modvilligt gået på pension, men er sendt i byen for at bede Oxen hjælpe PET i en sprængfarlig sag: Et antal krigsveteraner er blevet likvideret flere steder i landet, og der er brug for Oxens kompetencer som erfaren soldat og som skarpsindig efterforsker.Da Oxen går ind i den mystiske sag, genforenes han med sin gamle makker og ven Margrethe Franck fra PET, og de to forsøger sammen at forbinde ofrene og rede den omfattende sags mange tråde ud.Midt i efterforskningen mister Margrethe Franck pludselig forbindelsen til Oxen. Han er tilsyneladende forsvundet fra jordens overflade, og hun indleder en desperat eftersøgning af Oxen, mens han for sin del kæmper en kamp på liv og død blandt tilsyneladende ukendte fjender, der ikke regner menneskeliv for noget.Gladiator er en nervepirrende krimi om ufattelig grusomhed og om fortidens synder – og gode gerninger.

  • af Jesper Stein
    187,95 - 197,95 kr.

    Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt.Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem tilderes endeligt i Aarhus i 2010’erne.Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred medforældrene og med sig selv.

  • af Gordon P. Henriksen
    237,95 - 277,95 kr.

    Et liv i fisk handler ikke om hvordan man fanger fisk, men mere om hvorfor vi fanger dem: eventyr, oplevelser, fællesskaber, udfordringer, kammeratskaber, mental sundhed og tid til ro og fordybelse. Og ikke mindst muligheden for at få den friskeste, dejligste råvare med hjem til spisebordet. Der er inspiration til fiskeeventyr rundt omkring i Danmark – ved fjorde og kyster, på søer og på havet – såvel som en masse dejlige opskrifter der kan laves på fisketurene eller hjemme i køkkenet. Størstedelen af opskrifterne er Gordons, men flere af hans fiskekammerater, bl.a. kokkene Simon Jul, Thomas Rode og Francis Cardenau, byder også ind med deres lækkerier. Med Columbus Leths mange inspirerende og flotte fotos er bogen en hyldest til lystfiskerlivet og alt hvad det har at byde på – uanset om man er erfaren fisker eller nybegynder. Gordon P. Henriksen fangede sin første fisk som syvårig i Lake Butler i Florida. Siden da kan man roligt sige at hans liv er gået i fisk. Han er Danmarks mest kendte lystfisker, og hans selvstændige lystfiskerkarriere inkluderer et hav af radio-og tv-programmer, YouTube-serier, foredrag, events og artikler som har inspireret mange til at komme ud i den danske natur med en fiskestang i hånden.

  • af Johannes V. Jensen
    43,95 - 189,95 kr.

    Kongens Fald fortæller historien om den unge bondesøn Mikkel Thøgersen, der kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold i en dramatisk tid, hvor krig og oprør ulmer i Danmark og i Norden. Christian II nedslagter den svenske adel i Det Stockholmske Blodbad og lader sig hylde som svensk arvekonge i et forsøg på at bevare et samlet Norden under dansk herredømme. Men en voldsom borgerkrig – Grevens Fejde – knuser kongens stormagtsdrømme. Kongens fald er historien om begyndelsen til enden for Danmarks stormagtsstatus. Det er fortællingen om menneskets skæbne og vildfarelse imellem tvivl og handling, mellem tilfældighed og vilje.

  • af Anna Grue
    63,95 - 138,95 kr.

    Hverdagen er ikke som den plejer i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. En række dødsfald finder sted blandt en flok frivillige medarbejdere. Politiet mener, at dødens indtræden på de ældre forekommer af naturlige årsager, men efterlønneren Anne-Maj Mortensen er overbevist om, at det ikke er årsagen. Hun går konsekvent i gang med at opklare sagen på egen hånd, hvilket er en større udfordring end forventet, da hun befinder sig midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Anne-Maj er stædig, og det viser sig nogle gange er være altafgørende. 

  • af Ditte Hansen & Louise Mieritz
    151,95 kr.

  • af Sofia Manning
    94,95 - 227,95 kr.

    Med denne bog har Sofia Manning ønsket at skabe en lettilgængelig indføring i principperne bag coaching. Bogen henvender sig således både til professionelle coaches og til alle andre, der er interesseret i coaching som et redskab til selvudvikling.Skal coaching forklares med en enkelt sætning, handler det om: »At opdage og udnytte et menneskes fulde potentiale«.Mennesker, der hænger fast i deres gamle historie, indser aldrig, at de har muligheden for at udnytte deres fulde potentiale. De kommer aldrig til at opleve glæden og spændingen ved at udtrykke, hvem de i virkeligheden er – og på denne måde gøre en forskel. Men alle mennesker har muligheden for at tage ansvar og beslutte sig for, hvad de vil med deres liv.Bonusmateriale: Interview med Sofia Mannig

  • af Sebastian Klein
    73,95 - 217,95 kr.

    Dyr kan være vildt store eller vildt små. De kan også være være vildt hurtige eller vildt langsomme. Dyr kan være vilde på så mange forskellige måder, og det er 100 af slagsen, som Sebastian fortæller om her i Verdens 100 vildeste dyr. Mød agatudsen, som kan veje helt op til 1,3 kg. Eller hvad med axolotlen, hvis lemmer vokser ud igen, hvis den skulle miste dem. Og så er der selvfølgelig dovendyret, hvis det skal gå rigtig langsomt: 300 meter i timen. Fra ca. 6 år Andre titler i serien:Verdens 100 farligste dyrVerdens 100 mærkeligste dyrDe 100 mest fantastiske fortidsdyrDe 100 mest gådefulde dyrVerdens 100 klammeste dyrVerdens 100 mest truede dyr

  • af Kim Leine
    118,95 - 151,95 kr.

    Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året. Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution. Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme? Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795. Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed.   Læs mere om forfatteren, Kim Leine.

  • af Søren Bitsch Christensen m.fl.
    277,95 kr.

    Århus i 60’erne fortalt i billederDe danske byer forandrer sig i disse år med hastige skridt. Måske især i Aarhus, hvor gammelt rives ned og der bygges nyt som aldrig før. I en tid med store forandringer kan det være godt at kigge tilbage i tiden - på en svunden by, der så meget anderledes ud end det moderne Aarhus.I ”Aarhus i årtier” inviterer TURBINE, Den Gamle by og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus I 60’erne er andet bind i en planlagt storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 60’ernes Århus. Et årti med voldsomme forandringer i bybilledet. Store gadegennembrud blev planlagt, men gudskelov forhindret af bl.a. den fremsynede borgmester Bernhardt Jensen. Nye store boligområder opstod rundt om byen.Det er de billeder, denne bog præsenterer – her i blandt hidtil usete og unikke fotografier, der stammer fra billedsamlingerne i Den Gamle By og Aarhus.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.”Aarhus i Årtier” vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.“Dengang byen selv lavede øl og solen altid skinnede om sommeren. Vidunderlig bog om Aarhus i 1950' erne - fortalt i billeder”. Anmeldelse af bind 1 af serien i Aarhus Stiftstidende.

  • af Knud Romer
    63,95 - 177,95 kr.

    "Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 101,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har begået endnu en skræmmende spændende storbykrimi med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars som antihelt. I Nattens Udyr kæmper hun for at opklare en række voldsomme og nærmest umenneskelige drab. Sagerne har det tilfælles, at ofrene alle var forsvarsløse kvinder, og befolkningen er dyb bekymrede - for hvem bliver den næste? Uroen spreder sig på nettet og i medierne. Alt imens opdager Cecilie Mars, at alle sagerne leder tilbage til en gammel voldtægtssag, der ser ud til at være starten på dette bestialske foretagne. Sagen danner nemlig rammen om en hemmeligt gruppe af mænd, der alle har en ting tilfælles: et brændende had til kvinder. Cecilie må sande, at hun kun kan stoppe disse grusomme gerningsmænds forbrydelser, hvis hun selv bryder loven. Det har dog voldsomme konsekvenser for Cecilie selv, der skaber sig flere og flere fjender i politiets øverste ledelse, men også blandt hendes egne i Nordvest. Uden allierede i korpset er denne hårde og konsekvente stil en svær og ensom vej at tage, og hun ender med selv at blive mistænkt for drab. Cecilie befinder sig nu i en meget udsat situation, hvor hun kan risikere at ende som endnu et bytte for denne indædte vrede mod kvinder?

  • af Gertrud Oelsner & Annette Rosenvold Hvidt
    337,95 kr.

  • af Mich Vraa & Jesper Bugge Kold
    75,95 - 138,95 kr.

    23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?  

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 101,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har begejstret læserne herhjemme og i 20 lande verden over med sine hæsblæsende, nervepirrende og stærkt underholdende krimier om den tidligere politibetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn.I PAGTEN satser Ravn alt på at få opklaret en traumatisk sag: Hvem dræbte hans kæreste Eva i deres hjem for fem år siden?Nye oplysninger i sagen fører Ravn til en aldrende lejemorder og til en gruppe kriminelle betjente med forbindelse til en skræmmende magtfuld person i samfundets øverste top. Men først da Ravn indgår en fatal pagt med gangsterkongen Kaminsky, får han viden og forbindelser, der måske gør det muligt at afsløre korruptionen og den anonyme bagmand - og at finde Evas morder. Men alting har en pris, helt præcis 71 skjulte millioner fra et gammelt, uopklaret røveri, som Kaminski ønsker at få fat i.PAGTEN er femte bog om den coole privatopdager Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin hund Møffe.

  • af Anne Mette Hancock
    83,95 - 93,95 kr.

    Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.

  • af H.C. Andersen
    93,95 - 185,95 kr.

    Otte klassiske eventyr af H.C. Andersen indlæst af Jesper Klein.SnedronningenNissen hos spækhøkerenLille Claus og store ClausTommeliseFyrtøjetPrinsessen på ærtenSnemandenDen grimme ælling

  • af Tommy Dybbro
    137,95 kr.

    En praktisk guide til 267 fugle i hele Skandinavien. Hver art beskrives med kendetegn, forekomst, levevis, træk og overvintring. De mange smukke og livagtige tegninger gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden - også for begyndere.

  • af Thomas Korsgaard
    117,95 - 138,95 kr.

    Femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger. I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere. Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager - og liste hemmeligheder ud af folk - uden at det nogensinde bliver opdaget. Thomas Korsgaard debuterede som 21-årig i 2017 med Hvis der skulle komme et menneske forbi, og året efter kom fortsættelsen En dag vil vi grine af det. Begge romaner, som i et vist omfang er inspireret af Korsgaards egen opvækst på en gård uden for Skive, fik en overvældende positiv modtagelse, og han er bl.a. blevet kaldt "Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter".

  • - Det åbne land
    af Kaj Sand-Jensen & Peter Vestergaard
    707,95 kr.

    Naturen i Danmark er et storværk om den natur, som danskerne i dag bruger og interesserer sig for mere end nogensinde tidligere. Emner som miljøspørgsmål, forurening, landbrugsinteresser og nationalparker har sat naturen på dagsordenen, og dette nye værk giver et enestående overblik vores geologiske, biologiske og landskabsmæssige grundlag og åbner øjnene for, hvor rig den danske natur er – og har været.

  • af Lotte Salling & Emmamaria Vincentz
    45,95 - 157,95 kr.

    Bogen præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i leg og fantasi ved hjælp af remser, som er tilknyttet de enkelte øvelser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring stimuleres ved fysisk aktivitet, og barnet får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse. Bogen er en glimrende introduktion i yogaens forunderlige verden for de allermindste. Alle øvelser er smukt illustreret af Lea Letén, og nogle af dem kan også ses fremvist af børn på www.yogaremser.dk.Lotte Salling er forfatter til over 40 billedbøger for børn samt fagbøger til voksne med fokus på sproglig og kropslig inddragelse i læsningen. Hun er uddannet bevægelses- og afspændingspædagog og har i 25 år arbejdet med undervisning og sprogprojekter, hvor hun de senere år bl.a. har specialiseret sig i metoden dialogisk læsning. Emmamaria Vincentz er uddannet voksen- og børneyogalærer og er specialist i yoga for børn, unge og familier. Hun er pioner inden for børneyoga i Danmark og grundlægger af LilleYogahus.

  • - Fra overmod til mismod
    af Per Stig Møller
    237,95 kr.

    I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet.Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen.De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen.For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse.Om forfatteren:Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.

  • af Katrine Engberg
    108,95 - 222,95 kr.

    Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenagedrengen Oscar forsvinder en eftermiddag i april. Han er det mellemste barn i en kulørt og meget velhavende familie, der bor i Indre by. Det eneste spor efter drengen er et kryptisk brev – et citat fra en roman – som ingen kan tyde. Er det en bortførers forsøg på at vildlede politiet, et afskedsbrev til familien fra en martret teenager eller noget helt tredje? Jeppe Kørner og Anette Werner tilkaldes, og en større eftersøgning sættes i gang. Jeppe forsøger at finde sin rolle i forholdet til Sara og hendes to døtre, mens Anette er tilbage efter barsel og i bedre form end nogensinde før. Esther er endelig kommet i gang med at skrive sin roman, og måske kan hendes litterære indsigt hjælpe efterforskningen undervejs. Inden det er for sent. Vådeskud er 4. bind i serien med efterforskerne Kørner & Werner og snushanen Esther De Laurenti.

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 101,95 kr.

    En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte".   Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid. En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle."Sekten" er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er "Afsporet" og "Savnet".

  • af Søren Ulrik Thomsen
    227,95 kr.

  • - efter voksested
    af Jørgen Jensen, Birgit Kristiansen & Ina Giversen
    269,95 kr.

    "Danmarks flora efter voksested" er en ny fotografisk flora, der tager udgangspunkt i de vilde planters naturlige voksesteder. I bogens første del beskrives 11 plantesamfund.Efter beskrivelsen af hvert plantesamfund vises en oversigt over voksestedets 50 -100 mest karakteristiske planter. Væksttyperne urter, siv, græsser og halvgræsser, dværgbuske, træer og buske samt karsporeplanter er medtaget. Bogens anden del består af et mere traditionelt opslagsværk, hvor 475 arter er beskrevet. Også i disse artsbeskrivelser er der lagt meget vægt på at fortælle om de forskellige planters særlige tilpasningsstrategier. Desuden beskrives forvekslingsmuligheder grundigt, hvor det er relevant.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    112,95 - 187,95 kr.

    En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.

  • af Michael Katz Krefeld
    93,95 - 119,95 kr.

    Michael Katz Krefelds anmelderroste debutroman.Før stormen er første del i serien om lægen Maja, der efter et forlist ægteskab flytter til en stille norsk kystby. Hun arbejder sig efterhånden længere og længere ned på en blanding af døgnlange vagter og medicin fra lægetasken, men da en patient dør af en overdosis, aner hun, at der ligger mere bag. Sammen med tv-journalisten Stig Nordland begynder hun at efterforske, hvad der er under opsejling i den lille by, før stormen sætter ind."... en bragende flot debut, en iskold thriller og bittersød romance mellem en dansk lady og en norsk vagabond." - Politiken"Kort sagt, bogen får mine bedste anbefalinger med på vejen..." - Litteratursiden

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.