Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Bag om Rampen

Vinder af Læsernes bogpris 2021 Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt. Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem tilderes endeligt i Aarhus i 2010’erne. Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred med forældrene og med sig selv.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788740067743
  • Udgivet:
  • 12. november 2020
  • BLACK NOVEMBER
Leveringstid: Straks på e-mail

Beskrivelse af Rampen

Vinder af Læsernes bogpris 2021
Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt.
Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem tilderes endeligt i Aarhus i 2010’erne.
Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred med forældrene og med sig selv.

Brugerbedømmelser af Rampen

  • Jan A. 27. januar 2021

    Jeg er netop færdig med Jesper Stein Larsen anmelder roste roman/historie Rampen.
    Bogen er fantastisk og har taget mig på en dyb indlevende indre rejse. Bogen er hårrejsende ærlig, usminket og samtidige smuk, alvorlig, trist og spændende.
    En bog jeg vil anbefale alle at læse️

  • Mette v. 19. januar 2021

    “Rampen “ er en helt speciel bog, en ærlig dokumentar om en dreng/ mands opvækst . Tanker og undren i en familie på godt og ondt. Medrivende og ærlig at læse.

  • Krimiormen s. 12. november 2020

    ”Rampen” er fortællingen om krimiforfatteren Jesper Steins oplevelser, da hans forældre blev skilt efter 29 års ægteskab. Jesper Stein kalder ”Rampen” for en fiktiv roman, da det er tiden omkring og efter skilsmissen, som han husker den. Som læser sidder man nu tilbage med en følelse af, at det er de faktiske begivenheder forfatteren beskriver.

    Det er selvfølgelig set ud igennem Jesper Steins øjne og med de følelser han har været præget af i den ulykkelige tid og årene efter. Alle navnene i romanen er de faktiske navne på personerne, der figurerer i ”Rampen”. ”Rampen” er en meget stærk, skræmmende og rørende fortælling om 2 sønner, der kommer i klemme imellem 2 forældre, der ikke helt kan finde ud af at navigere som voksne individer, rundt i deres ”nye” liv som fraskilte.

    Man behøver ikke nødvendigvis at kende forfatteren Jesper Stein for at få et stort udbytte af ”Rampen”. ”Rampen” er i højeste grad en hverdagshistorie. I mine øjne er det litteratur der kan gøre os alle meget klogere på, hvorfor fraskilte forældre skal vise sig som de voksne og passe på, at deres børn ikke bliver klemt i skilsmissen.

    ”Rampen” er en lærerig, bemærkelsesværdig, filosofisk, smuk og tankevækkende roman, som vi alle kan blive meget klogere af. I tilgift er den så vanvittig velskrevet, så siderne næsten vender sig selv. Mine varmeste anbefalinger til” Rampen” som litteratur, som man ikke må snyde sig selv for.

    Vurdering: 6/6 Roser.

    Krimiormen.dk


Find lignende bøger
Bogen Rampen findes i følgende kategorier:

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.