Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Dansker

Her finder du spændende bøger om Dansker. Nedenfor er et flot udvalg af over 9 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Erik Valeur & Lise Ringhof
    113,95 - 227,95 kr.

    ‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner. 

  • af Halfdan Pisket
    247,95 kr.

    ”Det er altid mørkt, og regnen bliver ved” hen over Yusufs farveløse liv, der langsomt, men sikkert, forvandles til et udstrakt sammenbrud. I et mørkt København, hvor himlen er hvid og solen sort, trasker Yusuf forpint ud af bussen for at besøge den dødsmærkede Rafil på hospitalet. Deres liv synes at være i forfald, og døden er nærmere end nogensinde før. Yusuf har sin vante gang på gaderne, på jobbet i supermarkedet, hos Rafil og knapt så meget hos kæresten Alma, for hvem Yusuf fremstår som en stramt bundet knudemand. Døden af Halfdan Pisket er smuk, som den ængstelige stemning hver enkel side oser af. Og gennem sin krøllede og forskudte æstetik, formidler den et budskab om total fremmedgørelse overfor sig selv og den død, der altid hænger over os, og som vi endeligt må imødekomme. Er det muligt at stå helt alene, når alt styrter sammen om én? Ved udgivelsen af ”Dansker”, sidste bind i den såkaldte Dansker-trilogi (der tæller ”Desertør” og ”Kakerlak”) skrev Kim Skotte i dagbladet Politiken: ”Det er en helt enestående kraftpræstation i danske tegnehistorie, der afsluttes med tredje del af Halfdan Piskets fortælling om faderens brydsomme rejse fra tyrkisk desertør til en slags dansker. […] Grafisk og fortællemæssigt en voldsom, intens og intim fortælling om vold, misbrug, kultursammenstød og desperate familierelationer, der simpelthen ikke har sin mage herhjemme. Det er ikke hver dag, en tegneserie præsterer at ryste mig følelsesmæssigt, men Pisket gør det gang på gang. Det er stærke og tankevækkende sager.

  • af Niels Martinov
    317,95 kr.

    Forfatter Niels Martinovs levende portræt af den folkekære skuespiller Ole Ernst (1940-2013).Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlNiels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.

  • af Sørine Gotfredsen
    70,95 - 205,95 kr.

    Er danskerne i færd med at udvikle sig til et åndløst folk? Sådan spørger Sørine Gotfredsen, debattør, journalist og præst, i denne bog. Og svarer selv: Ja, vi savner ånd især hos de mennesker, der sætter den offentlige dagsorden. Men også helt ind i de små stuer siver åndløsheden, og det er der ingen af os, der bliver bedre eller mere interessante mennesker af. Tværtimod.Men hvad er svaret på åndløsheden? Det er dels at påvise den og det gør Sørine Gotfredsen med sylespids præcision hos egoistiske børnefamilier, magtbegærlige politikere, selvudslettende præster og overfladiske meningsmagere. Dels er det at vise alternativet. Åndfuldheden. Den begynder der, hvor man lærer at se bare en lille smule ud over egen næsetip.Den åndløse dansker er en hårdtslående debatbog fra Danmarks stærkeste kvindelige debattør.

  • - Partiet og manden, der ikke giver op
    af Thomas Wivel & Martin Henriksen
    87,95 - 162,95 kr.

    Martin Henriksen ser behandlingen af Nye Borgerlige som et symptom på den måde, politikerne generelt behandler danskerne på. Han mener, at partiet afspejler den lille mands duel mod et elitært og magtfuldkomment system. Bogen her indkredser, hvordan Martin har tænkt sig at påtage sig den mastodontiske opgave at genrejse Nye Borgerlige. Vi taler om de værdier, der skal tilbage på højrefløjen for at få det borgerlige Danmark på sporet igen. Det kan efter Martins opfattelse kun gå for langsomt med den plan. Martin mener, at vi er på ud over afgrunden i misforståede politisk korrekte hensyn til minoriteter, kønsidentiteter, woke og borgerlig åndløshed.

  • - Spændende oplevelser i spændende lande
    af Ejler Holt
    147,95 - 247,95 kr.

    Ejler Holt tager i bogen læseren med rundt i verden og fortæller levende og med lune om sine mange – ofte meget personlige – oplevelser med og uden familie under sine udstationeringer: sjove, dramatiske, vovede, farlige, groteske, rørende.Hans erindringer understreger, at selv om man er en helt anonym og i offentligheden ukendt dansker, kan man godt have levet et oplevelsesrigt og spændende liv.Gennem bogens fem dele beskriver han, hvordan han har oplevet mennesker, leveforhold, arbejdsopgaver, kulturer og klima i meget forskellige dele af verden: Fjernøstens og Afrikas tropiske forhold, Mellemøstens muslimske kultur og det centralasiatiske højlands barske livsvilkår.

  • af Niels Seeberg & Flemming Thomsen
    147,95 - 205,95 kr.

    To journalister fra Danmark ankommer til Bangkok i Thailand på deres tur hjem fra Australien, hvor de har været på reportagerejse.I stedet for at fortsætte hjemrejsen tager de til en lille kystby sydpå for at besøge den enes onkel. Her møder de en koloni af danskere, som har slået sig ned i byen. De to rejsende bosætter sig, får familie og begynder at sælge boliger i det tropiske land til investeringslystne privatpersoner fra Vesten.Byen er imidlertid befolket af fidusmagere og gangstere, som har udset sig en bid af kagen. De to hussælgere bliver truet på livet, og mennesker omkring dem forsvinder sporløst. Er drømmen om et liv i det eksotiske land blevet til et mareridt – eller er der en vej videre?Fortællingen er bygget op om virkelige hændelser.

  • af Frank Nyboe
    147,95 - 194,95 kr.

    Hvorfor drog så mange danskere vestpå for at søge lykken i det forjættede land Amerika? Det spørgsmål rumsterer den dag i dag stadig i mange familier. Kun spredte brudstykker og anekdoter om disse fjerne slægtninge lever stadig i familiehistorien. Men hvilken skæbne fik de derovre? Det handler denne bog om. Det er en sammenhængende fortælling om fem danske udvandrere i slutningen af 1800-tallet. Husmandsønnen Hans Andersen/Henry Andersen udvandrede 1871 fra Gelsted på Fyn. I løbet af de næste tyve år skabte han sig en enorm formue herovre som fåreavler (20.000 får) og blev en hovedrig mand. Fra et hjemmebesøg I Danmark i 1890 hjembragte han Bartine, der kom fra en nødlidende familie i Vestjylland, som sin husholderske og senere hustru. Sammen bekostede de i de følgende år tre af Bartines mindre søskendes udvandring til Nevada. Handlingen drives frem i et veloplagt og dynamisk sprog, der med humor og lune skildrer sammenholdet og de interne spændinger i familiegruppen og deres mange dramatiske møder med naturkatastrofer, indianere og vilde dyr. Uddrag af bogen Allerede ved lørdagens komsammen i den danske klub, ”Copenhagen Hill”, gik snakken livligt. Det var forlovelsen mellem Henry og Bartine, man snakkede om. Hvor er det dog skønt, at Henry har fået en kone i huset; det var lige det, han trængte til, lød det i fruentimmerflokken. Ja, og så er det sådan en køn pige, og osse dygtig i husgerningen, har jeg hørt sige. Bare hun nu ikke sætter griller i hovedet på vore mænd. Sikke noget sludder at sige, Agnes – i hvert fald ikke hos min Anton. Somme tider tror jeg såmænd, at min den gamle er død, men han lugter bare så mærkeligt, klagede Emma. Henry nærmede sig den lille gruppe for at høre, om de kunne bruge en femtemand. Slå bare røven i sædet, Henry. Det er vel nok et prægtigt kvindfolk, du der har fået tag i. Hende ka’ du da ikke la’ gå frit omkring ret meget længere. Du må se at få hende slæbt til brudeskamlen så hurtigt som muligt. Surely, I vil snart høre nærmere. Om forfatteren Frank Nyboe er født og opvokset i Nr. Nebel i Vestjylland. Han blev student fra Vestjysk Gymnasium i 1965. I 1975 blev han cand.mag. i historie og dansk. Herefter blev han undervisningsassistent på Aarhus Universitet i industrialiseringens gennembrud i USA. Og efter adskillige år som årsvikar ved Skanderborg Amtsgymnasium blev han omsider fastansat ved Aarhus Købmandsskole, hvor han også i en lang årrække bestred hvervet som pædagogisk rådsformand. Ved pensioneringen 2008 besluttede han at virkeliggøre sin livslange drøm at skrive om sine fjerne slægtninge i Nevada. Det kom der denne bog ud af.

  • af Tomas Hemmer-Hansen
    157,95 - 179,95 kr.

    Fra meditativ togrejse med Den transsibiriske jernbane til hemmelig mission i den nordthailandske jungle. Fra strabadserende bestigning af Kilimanjaro til familieeventyr i den canadiske ødemark. Fra et pludseligt møde med Arnold Schwarzenegger til en families flugt under Vietnamkrigen. Tomas Hemmer-Hansen har skrevet Eventyrlige rejseberetninger fra en helt almindelig dansker i et levende og engagerende sprog, hvor han beretter om sine rejser som barn, ung, voksen og som familiefar. Undervejs i bogen vil du også møde Sascha, Marco, Kwame, Louis, John og Thanh, som alle er personer, Tomas har mødt på sine rejser. I bogen præsenteres de gennem en række fiktive fortællinger, og kombinationen af forfatterens egne beretninger og fiktionen giver bogen et særpræg, der tilsammen danner rammen om en rejsebog, der tager dig med helt tæt på verden, og som du kan bruge som inspiration til både rejsetyper og destinationer. Uddrag af bogen Midt ude på broen, der er omkring fem meter lang, tager jeg et kig ned i dybet. Egentlig fortæller min krop mig, at jeg bare skal se at komme over på den anden side, men jeg kan ikke lade være. Jeg føler mig draget af mørket. Lidt som Gollum og ringen. Min hjerne zigzagger imellem at komme i sikkerhed og så visheden om, at jeg vil dø, hvis metalbroen styrter sammen under mig. Det er skræmmende, men mit blik fæstner sig alligevel ved området, hvor lysets rækkevidde stopper. Det er langt nede, men alligevel slet ikke ved bunden. Om forfatteren Tomas Hemmer-Hansen er født i 1977 og opvokset i Viborg. Han er cand.mag. i engelsk og gift med Marie. Sammen har de to børn – Silje og Andrea. Tomas har blandt andet tidligere arbejdet som chef i Ungdommens Røde Kors og har besøgt mere end 40 lande fordelt på fem kontinenter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.