Bøger om Den kommunikerende organisation.

Forandringskommunikation er en let redigeret udgave af den første danske ph.d.-afhandling om værdibaseret forandringskommunikation. Afhandlingen er resultatet en erhvervsforskeruddannelse, som er gennemført i et samarbejde mellem forfatteren, Institut for Nordisk Filologi og Novo Nordisk, hvor bogens gennemgående case stammer fra.

Krisekommunikation er det første større værk på dansk om kriser, kriseledelse og krisekommunikation. Bogen bygger på en multidimensionel tilgang og angriber feltet ud fra fem forskellige dimensioner: En sociologisk dimension (risikosamfundet eller risikocivilisationen) En definitorisk og typologisk dimension (Hvad er en krise? Hvilke typer af kriser findes der?) En ledelsesmæssig dimension (strategisk, proaktiv og proces-orienteret kriseledelse) En kommunikativ dimension (krisekommunikation i tekst og kontekst) En (inter)kulturel dimension (Hvilken indflydelse har kulturen på udøvelsen af kriseledelse og krisekommunikation?) Omdrejningspunktet i bogen er en ny model for krisekommunikation kaldet den retoriske arena, der skal indfange den kompleksitet og dynamik, som kendetegner et kriseforløb, og de mange "stemmer", som kommunikerer til, med, imod eller forbi hinanden under en krise. Krisekommunikation er en akademisk bog og henvender sig først og fremmest til mennesker, der studerer, underviser eller forsker i kriser, kriseledelse og krisekommunikation, men den kan også læses med stort udbytte af praktikere.

Kommunikationspolitikker giver svar på, hvordan en organisation kan arbejde med en kommunikationspolitik, så resultatet bliver et effektivt og brugbart udviklingsredskab. Som den første bog om kommunikationspolitikker giver den en ny tilgang til området strategisk kommunikation i form af en samtænkning af alle aspekter af kommunikationspolitikker; lige fra teori om organisationskommunikation, værdistyring, moderne organisationer og systemisk forandring til, hvordan en organisation kan arbejde med kommunikationspolitikker i praksis. Læseren bliver guidet gennem de seks faser i arbejdet med en kommunikationspolitik, og bogen indeholder både konkrete værktøjer og eksempler fra eksisterende kommunikationspolitikker. Bogen er udkommet i serien Den kommunikerende organisation.

Hvordan bliver en ekspert italesat i medierne? Hvordan bliver en stor servicevirksomhed castet, når pressen skal fortælle en god historie? Hvilken virkelighedskonstruktion giver denne iscenesættelse? Og hvad betyder det for den demokratiske samtale? Hvordan finder virksomhederne deres egne ben at stå på i den offentlige debat? Hvordan legitimerer de sig konkret i nogle af de mange tekster, de printer ud? Og hvordan bliver det modtaget? Det er nogle af de grundlæggende problemstillinger, som Profil og offentlighed - public relations for viderekomne beskæftiger sig med.Bogens elleve artikler sæter fokus på håndtering af interessekonflikter, på konkurrencen mellem informationsmedarbejdere, politikere, eksperter og journalister om at sætte dagsorden, på virkelighedskonstruktion gennem konfliktorienteret mediedækning, på virksomheders og organisationers konkrete arbejde med legitemering og profilering, samt på det at være talsmand for et bagvedliggende sammensurium af interesser og synspunkter. Det er, hvad dagens public relations handler om, og som denne bog sætter teoretisk og analytisk fokus på. De vigtigste teoretikere i denne sammenhæng er Foucault, Fairclough, Habermas, Luhman og Burke - og analysemetoderne er hentet fra diskursanalysen, pragmatikken, semantikken, grammatikken, retorikken, receptionsforskningen og litteraturvidenskaben

'Vi må sætte dagsorden!' erklærer politikere og talsmænd fra interesseorganisationer. I virksomhederne vil man bare gerne til orde og nødig være i centrum for en mediestorm. Men hvordan skal man tilrettelægge sin selvfremstilling i en tid med politisk kor

At kommunikere overbevisende handler ikke bare om, hvad der bliver sagt, eller hvordan det siges, men også hvem der siger det. Sådan lyder lærdommen fra den klassiske retorik og begrebet om afsenderes karakter og troværdighed, ethos. Online ethos ser på, hvordan ethos etableres og aflæses i online miljøer, hvor vi ofte ikke ved, hvem de faktiske personer bag kommunikationen er. Tre casestudier demonstrerer retorisk kritik af karakterfremstillingen på politikeres kampagnesites, personlige weblogs og i Wikipedia.