Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Anerkendende læsning er en læseteknik, der viser vej ind i det pædagogiske tekstunivers.Teksten betragtes i bogen som en samtalepartner, som du bør møde anerkendende og lytte respektfuldt til, men som du på ingen måde behøver at være enig med. Det er i mødet med forskellige tekster, at du bliver klogere på dine egne positioner og holdninger og dermed på din pædagogik.Bogen udstyrer dig med en række læsemodeller, som kan støtte dig igennem hele dit studie. Samtidig introduceres du til pædagogiske nøglebegreber, som du løbende bør være i dialog med.
Ingen forventer at kunne sætte sig ind bag rattet i en bil og køre sikkert uden forudgående køre-timer. Vores ansvarlighed, både over for os selv og andre, forhindrer det, og vi accepterer, at vi er nødt til at lære det, inden vi kan det. Tænk, hvis vi var lige så ansvarlige over for os selv og andre, når det gjaldt parforhold? Skilsmissestatistikkerne taler deres tydelige sprog om, at det kunne være relevant med nogle køretimer til kærligheden, inden vi kaster os ud i projektet. Skilsmissebørn ville synes, at det var yderst relevant, og det samme ville bankrådgivere, advokater og ejendomsmæglere, hvis ikke det var, fordi de tjener så godt på de kuldsejlede forhold. Ofte går det galt allerede i udvælgelsen af en partner, hvor forelskelsen får lov til at styre valget. Men er det overhovedet en god idé? Leder det os virkelig til at “leve lykkeligt til vores dages ende”, eller er det helt andre færdigheder, der skal til? I bogen bliver overlevelsesstrategier, modstande og vaneforestillinger grundigt udfordret og en mere rationel tilgang til kærligheden præsenteret som alternativ. Nina Askov gør op med klicheerne om kærligheden og den eneste ene. Hun stiller skarpt på begrebet “forelskelse” og undersøger, hvordan kemi i hjernen og forhold i opvæksten fucker med vores dømmekraft og får os til at falde for personer, der måske slet ikke er egnede for os som livspartnere. Som en del af undersøgelsen har hun foretaget dybdegående interview af 50 singler, der alle har indvilliget i at få foretaget et tjek under egen motorhjelm, inden de begav sig videre på vejen til kærligheden. Deres historier udgør de levende eksempler på teorien og er med til at gøre bogen virkelighedsnær og brugbar for den kærlighedssøgende. Om forfatteren Nina Askov er mastercoach og psykoterapeut. Derudover har hun en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. I 2011 interviewede hun sammen med Charita Vegeberg 117 singler for at knække koden til kærligheden. Nu har hun gentaget undersøgelsen for at se, hvad der i mellemtiden er sket med kærligheden i et samfund, der udvikler sig eksplosivt i forhold til nye digitale platforme, hvor man kan finde partnere.
Kritik af dømmekraften er den tredje (og sidste) af Kants store Kritik´er, gennem hvilke han genoptager filosofiens store, antikke temaer om det sande, det gode og det skønne - via den RENE, den PRAKTISKE og den hhv. æstetisk og teleologisk DØMMENDE fornuft. Kald det erkendelsesteori, etik og æstetik, men bemærk i Kants tilfælde, at den sidste og æstetiske/teleologiske Kritik griber tilbage til den første - om den rene fornuft - og gentænker hele systematikken eller progressionen.Den ÆSTETISKE dømmekraft handler om det skønne (modsat det hæslige), både det naturskønne og det kunstskønne, der har mennesket inde over - og både det SKØNNE som sådan (smagens almene primat) og det OPHØJEDE (det sublime), der på Kants tid betegnede noget andet end i dag: det voldsomme, frygtindgydende, som dog finder et forsonende og tankefuldt udtryk - fra skælven og frygt til ro og afklaret velbehag. Den æstetiske dømmekraft nødvendiggør en række kriterier eller spilleregler, hvis dommen skal være objektiv og stå til troende, og Kant formulerer derfor disse - ´det interesseløse velbehag´ osv. Dertil kommer diskussionen af, hvad kunst er, som Kant slipper udenom ved introducere talen om GENIET, den autonome, selvlovgivende instans, hvis værk som kunst ikke står til diskussion - en ulykkelig tanke, der siden har forfulgt os, især såkaldte kunstnere.I værkets anden del handler det om den teleologiske dømmekraft, dvs. vor evne - tilbøjelighed - til at se (og dømme om) hensigtsmæssighed - i sær i naturen - hvor den ikke findes. Eller hvor den reelt kun findes på en kontingent måde - som et tilfælde, der forblænder os og bilder os ind, at bag det hele må der stå en vis skabergud. Kant medgiver denne tilbøjelighed - grænsende til sandsynlighed - men afviser i sidste instans, at vor forestilling om hensigtsmæssighed skulle bevise eksistensen af Gud. Grænsen bliver atter trukket skarpt om: Der er det, vi ved, og det, vi gerne vil vide, men reelt ikke ved - ikke kan vide. The rest is silence.
I en tid, hvor mange professioner oplever øgede krav om kontrol, dokumentation, evidens og kvalitetssikring mener vi, der stadig er et stort behov for professionel dømmekraft. Bl.a. i politiets arbejde og i pædagogprofessionen skal der ofte handles her og nu, og i disse situationer præget af handletvang spiller dømmekraften en væsentlig rolle. I et udviklingsarbejde mellem Nordjyllands Politi og Pædagoguddannelsen i Aalborg har vi både teoretisk og praktisk forsøgt at indkredse begrebet. Hvordan taler man om begrebet, hvordan opleves begrebet af de studerende i de to professioner, og kan vi kvalificere dømmekraften gennem uddannelse? Vil et øget fokus på og anerkendelse af den professionelle dømmekraft medvirke til en øget anerkendelse af de involverede professioner? Artiklerne kan have bred interesse i forhold til både undervisere og studerende i professioner, hvor relationen er i centrum. Vi henvender os til både dem, der arbejder i teori og i praksis, og vi anser diskussionen om dømmekraft for at have vidtrækkende perspektiver. Det gælder både anerkendelse af de professionelle, og det gælder en tro på, at kvalificering af dømmekraft kan medvirke til at kvalificere de professionelle, så man måske også undgår uheldige situationer, konfrontationer og klagesager.
SAMFUNDET SKAL SKABE RUM TIL DØMMEKRAFTENFagprofessionelles faglighed består i høj grad i at handle ved hjælp af dømmekraft. At foretage faglige skøn og vurderinger i situationer med mennesker, hvor der ikke er oplagte, veldefinerede svar på, hvad der er den bedste handling. Dømmekraften kan styrkes med viden, træning og faglig refleksion.Politisk og ledelsesmæssigt forsøger man typisk at styrke fagligheden i den offentlige opgaveløsning ved at skabe stærke styringsredskaber. Men skal de fungere, skal styringsredskaberne forankres i en forståelse af, hvad faglighed i løsning af velfærdsopgaver er, så styring ikke overstyrer fagligheden.PROFESSIONEL DØMMEKRAFT belyser derfor:Hvad fagprofessionel faglighed og faglig dømmekraft er Hvordan dømmekraften understøttes med viden og træning Hvordan fagprofessionelle i fællesskab etablerer en systematisk faglig refleksion PROFESSIONEL DØMMEKRAFT henvender sig til politikere, embedsværk, fagprofessionelle samt undervisere og studerende på grunduddannelser, masteruddannelser og lederuddannelser.”Nicolaj tager fagprofessioner, dømmekraft, faglig ledelse, refleksion, måling, styring, tværfaglighed og data under kærlig behandling og giver en række relevante forslag til, hvordan den offentlige sektor og dens institutioner kan blive endnu bedre. Bogen er læseværdig for alle fra kommunaldirektører til faglige ledere og andre, der interesser sig for udviklingen af den offentlige sektor.”- Eik Møller, kommunaldirektør, Ballerup Kommune”Professionel dømmekraft rammer stærkt ind i den højaktuelle debat om, hvordan vi kan afvikle styring, der ikke er meningsfuld og værdiskabende for de mange fagprofessionelle i kommunerne. Ikke med lette løsninger, men ved at få styrings- og ledelseskæden til at hænge tættere sammen. Det kræver, at politikere ikke overregulerer kommunerne, men at man indfører tillidsbaseret ledelse. Og at fagprofessionerne indefra tager et medansvar for at udvikle kvalitet ved at udvikle deres faglighed. Det er alle parter parat til!”- Marianne Berthelsen, kommunaldirektør, Hedensted Kommune”Bogen har efterladt mig klogere på dømmekraftens mange bestanddele. Nicolaj er overbevisende i sin vurdering af paradokserne, der er til stede i ledelseskæden fra beslutningstagere til fagprofessionelle, der forventes at omsætte politikken gennem mange komplekse daglige beslutninger.”- Michael Dahlgaard, dagtilbuds- og skolechef, Morsø Kommune
Torsten er kørt til Nordsverige for at finde den sjældne orkide nornen. Han møder tilfældigt Rolf, der bor alene i skoven. Gennem begges interesse for botanik opbygger de et venskab, der fremmer deres forståelse for naturen, kunsten og det samfund, vi lever i. Deres fælles naturoplevelser og refleksioner over naturens betydning for menneskers liv styrker deres handlekraft og dømmekraft.Torsten møder nogle af Rolfs venner og lærer på underfundig vis at se verden på en ny måde.
De sociale medier har på godt og ondt fyldt meget i Cecilie Haugaards liv. I denne bog undersøger hun, hvordan de sociale medier påvirker vores mentale sundhed, og viser en vej til, hvordan vi kan bruge dem uden at blive negativt påvirket.Gennem en række samtaler med eksperter afdækker hun, hvordan SoMe-platformene er designet til at fange vores opmærksomhed, og hvordan de påvirker vores hjerne, psyke og dømmekraft. Og hun viser, hvordan vi med øvelser og konkrete værktøjet kan lære at leve sundt med de sociale medier og bruge dem til vores egen fordel.Cecilie Nissen Haugaard er model og influencer. Hun er uddannet fra CBS som cand.merc. i økonomi og kommunikation med en overbygning i psykologi. Derudover har hun taget en uddannelse inden for coaching. I 2019 lavede hun TV 2-dokumentaren ”Cillemouse – den falske virkelighed” om bagsiden af de sociale medier. Hun er gift med musikeren Christopher, som hun har to børn med.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.