Torsten, Rolf og nornerne

Torsten er kørt til Nordsverige for at finde den sjældne orkide nornen. Han møder tilfældigt Rolf, der bor alene i skoven. Gennem begges interesse for botanik opbygger de et venskab, der fremmer deres forståelse for naturen, kunsten og det samfund, vi lever i. Deres fælles naturoplevelser og refleksioner over naturens betydning for menneskers liv styrker deres handlekraft og dømmekraft. Torsten møder nogle af Rolfs venner og lærer på underfundig vis at se verden på en ny måde.

Uddrag af bogen
Torsten lægger rygsækken i græsset, sætter sig og kigger. På en mindre bakke ligger en bjælkehytte med panoramavinduer, hvorfra der er udsigt over en lille sø. En jolle ligger i sivene ved søen. Ved siden af hytten ser Torsten en indhegnet køkkenhave og et drivhus. Foran hytten er bygget en stor terrasse af træ, hvorfra en trampesti fører ned til jollen. På terrassen sidder en mand på hans egen alder. Hans lange, lyse hår er samlet i en hestehale med en lædersnor. Han har et lille hageskæg. Han er kun iført et par shorts i varmen, og Torsten ser hans muskuløse krop, der allerede er brunet af solen. Ved siden af manden ligger en langhåret, sort hund med brune og hvide aftegninger. Torsten rejser sig, holder hænderne op til munden, så de danner en tragt.
– Gi’r du en kop vand? råber han.

Om forfatteren
Klaus Møller er født i 1950 i Næstved og er opvokset i Tårnby på Amager. Han har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække, blandt andet på Disko og i Nuuk. Tidligere udgivelser: digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016) og romanerne Vores vej (2018), Vor nordlige vej (2018) og For enden af vejen vokser biblomsten (2020).