Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Et lille mirakel. En gribende og rørende fortælling om tiden, der en dag rinder ud for os alle.” Blekinge Läns Tidning Farfar og Noah sidder på en bænk ved et lille torv og snakker. Farfar og Noah kan tale om alt. Om livets spørgsmål, stort og småt, matematik, hyacinter og om at vokse op. Farfar fortæller Noah om dengang, han blev forelsket i farmor, og hvordan det var at miste hende mange år senere. For kort tid siden. Han kan stadig se hende lyslevende for sig. Men noget er anderledes, end det plejer. For mens farfars erindringer bliver mere og mere fjerne, rykker det øjeblik, hvor hukommelsen glemmer, tættere på, og det, der sker her og nu på bænken, bliver vigtigere. “Tusind og nok et tusind og flere følelser. En uforglemmelig fortælling om, hvordan det er at glemme, at man har glemt.” Sydsvenskan ”En fortælling, som bør nydes og genlæses, om en dreng, hans far og farfar, der prøver at sige farvel.” San Francisco Chronicle, US
Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter derude. En lille bog med fabelagtig udenomssnak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om IKEA, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far! Fredrik Backman tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations forældre med alle deres svagheder og styrker. Med hudløs ærlighed og ubetinget kærlighed går Backmans skriv til sin søn direkte i hjertekulen, hvad enten du er barn, forælder eller bedsteforælder.
En magisk julefortælling om, hvad vores tid er værd Det er natten før juleaften, og en mand gør status. Han har gjort karriere, er blevet rig og succesfuld, men har givet afkald på sin familie. Nu er han ramt af kræft og kan se, at han har begrænset tid tilbage at leve i. På hospitalet har han fået en mulighed for at gøre noget bemærkelsesværdigt for et andet menneske. Men før han gennemfører sit livs handel, må han overveje, hvad hans eget liv egentlig har været værd. Med humor og medfølelse minder Fredrik Backman os om, at livet er en flygtig gave, og at vores aftryk i verden afhænger af, hvordan vi deler den gave med dem, vi elsker.
Årets mest uregerlige roman er skrevet af forfatteren til En mand der hedder Ove. Folk med angst er en roman om et gidseldrama, der stikker af og når uden for rækkevidde af al sund fornuft. Gidseltagningen finder sted under et åbent hus-arrangement, hvor en mislykket bankrøver låser sig inde sammen med en overentusiastisk ejendomsmægler, to bitre IKEA-afhængige, en gravid, en selvmorderisk multimillionær og en irriterende kanin. Det ender med, at gidseltageren giver op og sætter alle fri, men da politiet stormer lejligheden, er den … tom. Alle vidnerne fortæller efterfølgende deres version af begivenhederne i en række af usammenhængende vidneforklaringer, der rejser mange spørgsmål, og en klassisk kriminalgåde tager form: Hvordan lykkedes det den mislykkede bankrøver at undslippe fra lejligheden? Hvorfor er alle så vrede? Og: Hvad er der GALT med folk nu til dags?
Elsa er syv år gammel og ikke helt almindelig. Hun er ret klog og har kun én ven. Det er mormor på syvoghalvfjerds, som har været kirurg og et geni engang. Nu er hun Elsas superhelt og nabo, der skyder med paintballgevær efter ubudne gæster og kører bil uden kørekort. Folk siger, at mormor er tosset. Men mormor kan fortælle historier om kongeriget Miamas, hvor alting er anderledes end i hverdagen. Indtil den dag mormor bliver syg og sender Elsa ud på et sidste lokalt eventyr for at sige undskyld til ejendommens beboere – en flok af militante boliglejere, fanatiske kaffedrikkere, emsige damer og drukkenbolte. Med enestående komisk træfsikkerhed og bankende hjerte fortæller Fredrik Backman en historie om at miste en, man elsker, og om bid for bid at komme under huden på dem, man bor dør om dør med, og dem, man elsker allermest.
Bogen MIN KONE er Månedens Fortælling i juni. Karin Heurlin er forfatteren bag MIN KONE. En humoristisk og rørende kærlighedshistorie om Michael og hans kone, der har problemer med at finde kærligheden midt i hverdagens trummerum. Det leder Michael ud i hans livskrise. Men som bekendt er det jo først, når vi møder modgang, at vi har chancen for virkelig at udvikle os. MIN KONE er en vigtig fortælling om den moderne mands udfordringer, og alle det forventninger, som vi har til livet. Men hvad er det i virkeligheden, der går os lykkelige?
Medrivende og voldsom afslutning på trilogien om Bjørneby.Dette er en lille historie om de store spørgsmål: Hvad er en familie? Hvad er en ishockeyklub? Hvad er et samfund? Og hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem?Der er gået to år siden alt det, som ingen har lyst til at tænke på, skete. Alle har prøvet at komme videre, men der er noget ved dette sted, som gør det umuligt. Denne gang starter det med en storm, men ender med et opgør. Nogen, som har været væk længe, er på vej hjem. Nogen bliver begravet. Nogen forelsker sig, nogen drømmer om NHL, og nogen drømmer om hævn. Nogen sover ryg mod ryg med deres bedste ven, nogen forsøger at redde deres ægteskab, og nogen forsøger at redde deres børn. Nogen hader, nogen slås, nogen tager et skydevåben og går ned moden ishockeyhal. Det er ikke alt, hvad byen har kæmpet for, der kommer til at overleve, det er ikke alle, som er elsket, der kommer til at blive gamle.Så hvad er en familie? En ishockeyklub? Et samfund? Det er summen af vores valg. Hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Alt. Simpelthen alt.
“I alle hans romaner stråler en sikker evne til at fortælle sandheder om mennesket med ubeskrivelig elegance.” KIRKUS REVIEWS”Når Fredrik Backman tager afsæt i følelserne, får det sentimentale en kraft – der som en hockeypuck går direkte i hjertet.” LANDSKRONA POSTENDet er så nemt bare at hade hinanden, at det er ubegribeligt, vi evner at gøre det modsatte.Bjørneby. I en snedækket skov i det høje nord ligger byen, hvis indbyggere rejser væk med samme hastighed, som arbejdspladserne forsvinder. Dem, der bliver, drømmer om storhed og succes. I en sport, ishockey! Men de husker også, at der er sket noget forfærdeligt på den bekostning.Veninderne Maya og Ana tilbringer sommeren på en afsides ø og forsøger at glemme, det, der er sket. Det lykkes ikke. Rivaliseringen mellem Bjørneby og nabobyen Hed intensiveres, og en af byens unge hockeyspiller går rundt med en hemmelighed. Hvis den bliver afsløret, må beboerne i Bjørneby tage stilling til, hvad de er for en slags mennesker. Hvad Bjørneby egentlig står for.Det siges, at volden kom til byen det år, men det er løgn. Den var der allerede.Os mod jer er den anden roman i portrættet af en lille by med store drømme. En fortælling om dræbende menneskelige relationer, loyalitet, venskab og en kærlighed, der overvinder alt. Eller det meste.“Hvad angår svensk eksport, så er Backmans popularitet på niveau med Abba og Stig Larssons.” NEW YORK TIMES
Peter er flyttet hjem for at støtte sin lokale ishockeyklub efter at have lykkedes med en karriere som professionel ishockeyspiller. Mira står over for valget mellem en advokatkarriere og et stille og roligt liv som hustru og mor. De bor i samme by. Bjørneby. Bjørneby er første roman ud af to om en lille by med store drømme. Det er en fortælling om femtenårige pigers ubrydelige venskaber og syttenårige drenge, der spiller ishockey med byens stolthed på skuldrene. Om sport, lidenskab, familiens bånd og holdånd, men også om hvor let et helt samfund kan vende det blinde øje til, når katastrofen slår ned, og hvor langt vi er villige til at gå for vores børn i kærlighedens navn. Bjørneby er den første roman ud af to om en lille by med store drømme. "Et totalt knockout. Fra halvvejs i bogen og frem til sidste side læste jeg med tårer i øjnene. Jeg på skift grinte, blev ramt og berørt, frustreret og vred. Det er fortalt så overbevisende." - Bloggen Just här - just nu Bind 2 udkommer oktober 2018.
Ella og John Robina har været et par i mere end tres år og har haft et vidunderligt liv sammen. Nu har de begge passeret de firs år, hun har kræft og han har Alzherimers. Ella vil så gerne opleve et sidste eventyr med sin mand, inden hans hukommelse svigter for altid. Så de pakker deres gamle camper og stikker af fra overbeskyttende børn og læger – og begiver sig afsted på en sidste ferie sammen. Rejsen går ad en vej beklædt med minder fra et langt ægteskab. Mens John styrer bilen og kæmper med at huske, går det mere og mere op for Ella, at det er op til hende, hvordan deres historie ender. "En sidste ferie er en sådan bog, man absolut skal læse og bør ligge i ethvert handskerum- uanset bilisternes alder- 5 stjerner- Fyns stiftstidende
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.