Bøger om Ensomhed

Emily er nitten år gammel og gravid. Hun er tung og træt. Hendes småkriminelle kæreste, Pablo, tog afsted en aften og kommer nok ikke tilbage. I sundhedsplejerskens skema står der: ”Alene med barn”. Engang forlod Emilys far også hendes mor, som opfostrede Emily alene. Nu flytter moren ind hos Emily for at passe på hende. I supermarkedet, hvor hun arbejder, forsøger hendes chef at passe på hende. Det samme gør naboen, som Emily kalder præsten. Romanens fortæller undersøger med et kritisk og ømt blik, hvordan Emily bliver betragtet gennem andres blikke – dem, der tror, de ved, hvem hun er, og hvordan hendes liv vil forme sig.Om forfatteren:Maria Navarro Skaranger (f. 1994) er fra Oslo. For sin debutroman ”Alle udlændinge har lukkede gardiner” (2015) blev hun nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris. Skaranger har desuden modtaget EU’s Litteraturpris i 2020, Bjørnsonprisen i 2019 og Osloprisen i 2018. Hun blev nomineret til Kritikerprisen og modtog Stemme Savnet-prisen for ”Emily forever”.

Stjernekonstellationerne står ikke godt for præsten Sidsel for øjeblikket. Hun er desuden ramt af omsorgstræthed.Hun er gået gennem porten til helvede – eller var det Bogfinkevej? – hvorfra intet menneske vender tilbage. Hendes liv roterer om svigt med svigt på. Drysset med et krydderi af eksistentiel ensomhed. Hun har fået fælleskabsforstoppelse. Vælger hun at lade sig opsluge af bitterheden og mørkeT?Lunten er blevet så uendelig kort. Hvor går en midaldrende kvinde hen med sin vrede? Efter en trist skilsmisse? Når hendes egen mor er blevet dement og behandler Sidsel som et barn? Og når Sidsels sanser svigter hende, og hun pludselig ser ting og døde mennesker, der ikke burde være der. Hvad gør man så? Går til øjenlæge? Samtidig med at hun som præst skal være den lyttende, den rummelige, den altomfavnende. Så flink, så flink. Vil hun affinde sig med det? Gu vil hun ej.

"Ofelia sad med sin taske i skødet og fulgte hækkene og husene. Alle vegne var det tåget. Hun følte sig søvnig og lukkede øjnene mod vindueskarmen. Da hun åbnede dem senere, sad de begge to over for hende, sovende og grå.Lyset flimrede under broen, de drejede langsomt hovederne i søvne og kyssede hinanden vådt og blidt, Ofelia så på dem, de vendte ansigterne imod hende samtidig og var helt sovende igen, ved næste station gentog det sig.Ofelia forestillede sig rotter og slanger på bunden af kloakker, hun så dem dreje hovederne igen og igen, til sidst klemte hun øjnene i og blev siddende sådan længe."Igennem 44 korte prosastykker følger vi en række mennesker, der lever i en kold og upersonlig storbyverden. De længes alle efter nærhed, men ingen af dem formår for alvor at række langt nok ud til at nå hinanden."Uden egentlig at sove" er Christina Englunds debut som forfatter, og den er sidenhen blevet fulgt af et væld af anmelderroste bøger.(...) Selvom Christina Englunds "fortællinger" rammer ind i vidt forskellige livssituationer, så er de, som et godt musikstykke, improvisationer over det samme grundtema, og derfor mere sammenhængende end det umiddelbart synes. (Henrik Wivel, Berlingskel Tidende)Christina Englund har en sikker fornemmelse for kortformens muligheder, og hendes ordknappe, mættede stil er konsekvent og bevidst, i en grad man sjældent ser hos en debutant. (Signe Højholt, Det fri Aktuelt)idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /html Christina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Bogen er en collage af digte, korte og længere tekster, der spænder fra det banale, hverdagslige til voldsomme begivenheder. Den giver et signalement af det moderne menneskes tilværelse, der er præget af usikkerhed, tvivl og til dels ensomhed.Uddrag af bogenDa asken kom fra krematoriet, var det blevet juni. Vi mødtes ved Furesøen en dag, hvor solen kun tittede glimtvis frem mellem regntunge skyer. En veninde, som er keramiker, havde fremstillet ubrændte porcelænsæg med lidt af Svimses aske i hver. Alle os i familien fik et æg hver, som vi tegnede og skrev på. Derefter roede vi ud på Furesøen i fire store robåde. Et godt stykke ude på søen lagde vi vores æg i vandet. Bedstefar har kun et øje og svært ved at sigte. Hans æg røg over i en af bådene, og asken måtte skrabes op af den våde, ru bund.Om forfatterenCamilla Guldager Troelsø er født i 1973 og opvokset i en lille by syd for Aalborg. Bosat i København siden 1992. Hun er lærer, billedkunstner og forfatter. Inspirationen finder hun i den poesi, der findes i det skæve, det svære og det helt almindelige i hverdagen.

Bjørnen har lovet at springe vintersøvnen over og blive oppe for at ønske sin ven, musen, glædelig jul og udveksle gaver. Musens gave er så lille, at bjørnen har svært ved at åbne den og derfor ikke ser, at der ligger en indbydelse til julefest i pakken.En julebog om ensomhed og fællesskab.

Ulven med den runde bowlerhat ved godt, hvad folk i byen siger om den – ”Ulven kommer”! Men dens natur er i virkeligheden ganske blid, og måske er den mere bange for menneskene end omvendt … Derfor går den først ud, når natten falder på, for at spille sin melodi på det fine instrument okarianen. Heldigvis følger Måne med, og det gør du, kære læser, forhåbentlig også. For så bliver Ulv glad!Ulv, Måne og okarina er begået af to prisnominerede og -belønnede Mette'r: Mette Hegnhøj og Mette Marcussen, der også lod sig inspirere af natten i billedbogen med den enkle titel En nat (2021), tildelt fem hjerter i Politiken og seks stjerner i Kristeligt Dagblad.

Barndommens traumer sætter dybe spor, nogle gange dybere, end vi som mennesker selv forstår. Dette er en personlig digtsamling, der kommer omkring tabubelagte emner, som det kan være svært at tale om og bryde med.Livsfortælleren i denne bog har et barndomstraume med seksuelle krænkelser og overgreb. Dette mørke skildres og fører videre til et indblik i de senfølger, som et barndomstraume kan påføre. Digtene omhandler tabubelagte emner som depression, angst, smerte, skyld og skam. Samt den tavshed og ensomhed, mange overlevere oplever. Men det er også en digtsamling, som rummer utrolig meget håb, lys og kærlighed. Som giver et indblik i, hvor vigtigt det er at bryde med tavshedskulturen for at kunne heale sig selv som menneske. At det vigtigste er, at man som menneske er tro mod sig selv og sine egne følelser. Sætter grænser, lukker op og tør tro på, at man trods fortidens smerte fortjener at eje sit eget liv og fortjener kærligheden.

Lyden er ganske svag, men den er der. Noget tungt rammer taget. Det knuger i brystet, og min mund er pludselig tør. I kanten af mit vindue kommer en mørk hånd til syne. Den famler rundt efter et sted at gribe fat.

Sidste år ved juletid var Alice en fremadstormende redaktør på det store Bremmer-forlag i Stockholm. Og så havde hendes kæreste netop friet til hende. Alt så godt ud. Men nu nærmer julen sig igen, og Alices situation er på ingen måde god. Hun er arbejdsløs, hun bor alene i en fremlejet lejlighed, og så har hun bare slet ikke lyst til at gå ud. Så på en måde passer det egentlig meget godt, at coronaepidemien rammer Stockholm. Men de mange måneders isolation i lejligheden tærer på resurserne, og Alice bliver nødt til at tjene nogle penge. Så da hun får tilbudt at redigere et manuskript, siger hun ja. Også selvom det er skrevet af en mandlig krimiforfatter, der har kastet sig over feelgood-genren. For at gøre ondt værre er manuskriptet en julebog, og hvis der er noget, Alice slet ikke har lyst til, så er det at fejre jul. Men samarbejdet med forfatteren viser sig at være alt andet end kedeligt, og langsomt åbner Alice op over for julen – og fremtiden. Og er den der forfatter egentlig ikke også ret sød? EN STORM FØR JULETID er en skøn fortælling, der minder os om at huske at fortælle sandheden, også selvom man er bange for at blive såret. Og så er EN STORM FØR JULETID krydret med alt det, der kan holde ensomheden fra døren: Vi møder den lille pige Polly, en grå kat og ikke mindst den fantastiske dame i gården, der elsker at afholde coronaafstemte fester, der er pyntet godt op til jul. Om forfatteren:Camilla Davidsson har solgt mere end 150.000 bøger i Sverige. En storm før juletid er hendes ottende roman. Hendes bøger bliver sammenlignet med Emma Hamberg og Sophie Kinsella. Camilla Davidsson deler sin tid mellem øen Fårö og skisportsstedet Åre i de svenske bjerge, hvor hun skriver sine bøger.

For den pensionerede hjertekirurg Birgitte Solheim er det meste ved at gå i opløsning. Hun står ved slutningen af livet, hvor kroppens forfald isolerer hende. Selv om livet med kæresten Javiér til tider kan være krævende, er det først og fremmest livsbekræftende. Birgitte reflekterer kompromisløst, vittigt og sårbart over livets sværeste øjeblikke med tab, sorg og savn i en verden, der fremstår mere og mere fremmed for hende. 'Øjeblik for evigheden' er en øm, eftertænksom og morsom roman om kærligheden, døden og tilværelsens ensomhed. Bogen er nomineret til EU's litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse til 'De sidste kærtegn', der udkom i 2021. Pressen om 'De sidste kærtegn': »Skøn lille perle af en roman.« Litteratursiden.dk »Poetisk, stilfærdigt humoristisk og utrolig fin fortælling med gode refleksioner over kærlighed, ensomhed, karriere og alderdom.« Ældresagen »Romanen balancerer elegant mellem det melankolske og det komiske, og jeg grinede højt flere gange.« ★★★★★ Altaposten ★★★★★ Stavanger Aftenblad Om forfatteren: Kjersti Anfinnsen er født i 1975 og bor i Oslo, hvor hun til daglig arbejder som tandlæge. Øjeblik for evigheden blev nomineret til EUs litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse af hendes første roman på dansk, De sidste kærtegn (2021), for hvilken hun høstede flotte anmeldelser og modtog flere udmærkelser i Norge. Hun vandt prisen for den bedste nordnorske bog, Havmannprisen 2020, samt vandt Subjektprisen 2019 for årets bog og modtog Bokhandlens forfatterstipend 2020.

Livet i bakspejlet - Roman. Marta Orrantia. Marta Orrantia har skrevet en smuk og bevægende roman om livet og alderdommen, hvor fysiske skavanker, glemsomhed og ensomhed gemmer på et uventet univers præget af bedrøvelse og smerte, men også af glæde.

Hvorfor har vandring betydning for mennesket, og hvordan kan vandringen få os til at indgå i verden på en meningsfuld måde? Sådanne spørgsmål er centrum for denne bog. Gennem forskellige essays eksperimenterer forfatteren sig med at tænke over vandringens væsen. Bogens afsæt er, at vi sanser med hele kroppen, hvilket bliver mærkbart, når vi vandrer. Bogen forsøger at udpege retninger, der styrker vores forbundethed – ikke kun med naturen, men med et større kosmologisk register. Vandringen understøtter en fornemmelse af forbundethed med et større udenfor. Forfatteren kredser om vandringens nærmere beskaffenhed, mening, dens metafysik og viser eksistensens grænser. Sideløbende hermed udforskes spørgsmål om pædagogik, sprog, ensomhed, fælleskab og dagbog som livspraksis. Bogen henvender sig til alle – erfarne som uerfarne vandrere. Uddrag af bogen Når jeg vandrer, leder jeg efter noget, jeg ikke ved, hvad er. Men jeg ved, at det er der, og at det er væsentligt. For at nærme mig det, jeg leder efter i vandringen, må jeg gøre brug af sproget på en særlig sensitiv og sanselig måde. I vandringen nærmer jeg mig verden på en bestemt måde – ikke der hvor verden begynder eller slutter, men der hvor verden er i gang med at blive til. Ved at søge mod virkelighedens små mellemrum lader jeg mig overmande og forbløffe af al den mening, verden udgøres af. Ved at sprede min væren ud flyder jeg med naturen. Jeg udnytter min væren til at deltage i verden som en før-objektiv realitet. Hermed muliggøres en gensidig omslutning af den indre og den ydre verden, hvor tanken og sanserne møder hinanden. Vandring repræsenterer en mulighed for at berøre og at blive berørt i sansezoner. Om forfatteren Jakob Kvist er uddannet cand.merc.fil. og en aktiv vandrer. Jakob har tidligere udgivet kronikker og medvirket i Eksistens på P1. Til daglig er Jakob underviser på en specialskole.

"Pigen i træet" handler om ni-årige Selma, der flytter fra byen og langt ud på landet, hvor hendes far har fået nyt arbejde. Hendes mor er gravid, og hun skal selv prøve at finde venner i en skole, som hun ikke kender. Men de andre børn mobber Selma, og hun kan ikke falde til. Alligevel skjuler Selma sine problemer for sin far og mor, fordi hun ikke vil gøre dem kede af det. "Pigen i træet" er en historie om at føle sig alene ... og om pludselig at finde en ven, der forstår. Den danske forfatter Aase Schmidt (f. 1935) arbejdede i mange år som journalist, før hun vendte sin opmærksomhed mod teaterverdenen. Schmidt fik sin litterære debut med romanen "Havfrue på glasskår" i 1990, og efterfølgende har hun udgivet bøger for både børn og voksne.

Autofiktiv roman om hovedpersonens børne- og ungdomsliv efter faderens død og moderens ændrede psyke.Romanen foregår i tresserne med det begyndende generationsoprør fra USA. Hun vælger ikke at flytte med moren og lillesøsteren til København, da hun lige er startet som pigelærling i et mandsdomineret håndværkerfag.Mester og svendene hjælper hende, på hver deres måde, med at finde nye livsværdier.Hun kæmper mod sorgen over faderens død samt ensomhed og omsorg fra andre mennesker, på sin egen måde. ”Mor har igen prøvet at begå selvmord. Jeg er led ved mig selv, i to dage har jeg løjet og pyntet på sandheden overfor fars familie.Hvorfor ikke fortælle, hvor forfærdelige disse 8 år havde været.Om lussingerne, sulten, truslerne, ensomheden, altid at blive svigtet og det værste, ikke at blive set.” Men hun oplever også den første forelskelse og troen på venskaber og andre mennesker.

"Jeg tør slet ikke sige til dig, at det kun var et uddrag, da du ringer, og din stemme skælver. Du siger, at rødlisten er værre end kæresten, der slog op, værre end dengang du fik 00 i matematik, fordi du havde overset minustegnet. Rødlisten. Listen over truede arter i Danmark." Med rødlisten i hånden bevæger to sig dybt ind i skoven. Her møder de en verden i forandring. Rød og skræmmende. De går på stier spundet af de arter, der er truet med at forsvinde. De taler om naturen og klimaet – og om angst og håb, forandring og forvandling. Merete Pryds Helle har skrevet en poetisk klimafortælling, der tager fat på de unges bekymringer over klima og natur – og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten. Katrine Louise Jakobsen har illustreret og skabt en grafisk fortælling, hvor illustrationer og tekst i samspil skaber et samlet billede af en verden, hvor vi skal kæmpe for naturen – og hvor naturen kæmper for at overleve.

Ud over afgrunden med åbne øjne er en digtsamling om kærlighed, teknologifrygt og ensomhed i en digitaliseret verden.Mennesket er et finurligt dyr.Det eneste dyr, der kender til sin egen død og alligevel lever videre.Ud over afgrunden med åbne øjne handler om de aspekter af livet, hvor vi står på kanten af afgrunden og bliver ved med at marchere, fuldt bevidste om følgerne. Digtene handler om de smukke, men til tider også forfærdelige konsekvenser ved dette menneskelige træk og fungerer samtidig som en skarp kommentar til teknologiens bagsider.Uanset om afgrunden er digitaliseringen af menneskelige relationer, klimakrisen, romantiske eventyr eller det, vi kan blive, hvis vi overkommer vores globale problemer, marcherer vi videre.Spørgsmålet er hvorfor?I selvtilbedelsens tidsalder er mennesket sovset ind i feedback-algoritmer, løfter om fremtiden og eksistentielle trusler. J.M. Solstorm tager læseren hele vejen fra drømmekøkkenet til slaverne i diamantminen, fra universets ophør til fordums kys og kærestesorg.Digtene behandler den menneskelige nutid og fremtid dystopisk, de stiller store spørgsmål og maler billeder der fungerer som aggregat mellem galaktiske tragedier og hverdagens banaliteter, hvor håbet for mennesket synges som et omkvæd.Poesien bruges som prisme, hvorigennem vi kan kigge på os selv, i en verden der forandrer sig med eksponentiel hast.Det er forfatterens opfattelse at digteren har rollen som mennesket i flokken der stiller sig udenfor, for at pege på fællesskabet og stille spørgsmål, der dog ikke nødvendigvis er formuleret som sådan. Solstorm ønsker at provokere læseren til at tage stilling i en verden af valg med globaliserede konsekvenser. Stilen er derfor tilgængelig, provokerende og direkte.Om forfatterJ.M. SolstormJeffrey McCammon Solstorm er født i 1986 og er opvokset i Herlev.Han har leget med ord, siden Halfdan Rasmussens ABC blev læst som godnathistorier i børneværelset, senere som sangskriver og nu som digter.Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Jeffrey skulle udgive poesi, da han i 9. klasse droppede ud af folkeskolen for at blive musiker. For den, dengang, 15-årige dreng, var poesien noget esoterisk, der blev brugt til analyse i skolen, hvilket gav ham stor antipati for klassisk digtning. Derfor har han i dag et udtalt ønske om at præsentere en poesi, der er tilgængelig og anti-elitær.UD OVER AFGRUNDEN MED ÅBNE ØJNE er hans debut.E-bogen er lavet i fixed format

I en metropol bor der millioner af mennesker, men hvert menneske lever ofte i sin egen lille boble. Ensomheden kan være enorm i en storby, hvilket kan forekomme paradoksalt, men ensomheden kan også være befriende, give tanken frit spil, et afslappende øjeblik eller bare arbejdsro.Mennesker går fra sted til sted, som regel i deres egne tanker. Måske skal de hjem til frokost eller aftensmad, måske skal de hente børn, måske skal de bare hjem til en ensom lejlighed og et imødekommende fjernsyn eller en god bog. Andre gange står - eller sidder folk og venter på bussen eller toget i ensomhed, mens verden bare triller forbi.Peter Hovmand (f. 1974) er forfatter og fotograf, uddannet fra Københavns Universitet og IT-Universitetet. Han har skrevet både skønlitteratur og faglitteratur, inklusive en rejsebog om Vestjylland. Det er dog især hans mange researchrejser i Europa og Nordafrika der har givet stof til hans første fotoessay.

En ø. En sommerferie. En morfar. En båd og et møde, der ændrer alt. 'Venter på vind' – kåret til årets bedste bog og vinder af Augustprisen i Sverige.

Vi har alle et bagagerum. Ikke kun bagerst i bilen, men også det sted i vores bevidsthed, hvor vi opsamler vores eget og unikke sæt bagage, bestående af de erfaringer, vi gør os, og de oplevelser, vi har haft. Vores bagage former os på godt og ondt og påvirker vores måde at agere på.Bagagerum er en samling af ti lidt skæve noveller, der tager udgangspunkt i forskellige former for ensomhed, og som viser glimt af den menneskelige psyke på tværs af tid, sted, alder og køn.Hovedpersonerne i novellerne udfordres på forskellig vis af depression, savn, ulykke eller stress. De har hver deres egen tilgang til deres situation og forskellige måder at håndteredet på. Hver især åbner de ubevidst deres bagagerum og finder deres styrker ellersvagheder frem.

Hvor langt vil du gå for at være populær?Line bliver drillet og føler sig meget ensom, indtil hun møder Maria, som er meget anderledes og populær hos drengene. Maria er sød og sjov og modig, men hun gør også ting, som Line slet ikke har lyst til. Men det er svært at sige nej, når nogen forventer noget af en. Så Line lærer hurtigt at gøre det samme som Maria.Pludselig er Line også populær, men på vejen er det, som om hun taber sig selv.Ungdomsroman om ensomhed, mobning og venskaber.

Tænk hvis du kunne flyveDer er ingen hjemme, når VEGA kommer hjem fra skole. Så lægger hun sig og kigger ud af det store loftsvindue, mens hun venter på, at mor kommer hjem.VEGA ville ønske, at hun kunne flyve som fuglene, hun kan se på himlen.I lejligheden nedenunder bor ELSE. Da hun var ung, var hun en berømt linedanserinde i et omrejsende cirkus. Det var en magisk tid. Men har den fugledragt, som ELSE har liggende en magisk kraft?Farverig graphic novel/tegneserie om skilsmisse, ensomhed og magi.Anbefalelsesværdig fortælling af god kvalitet og med relevante temaer.Lektørudtalelsen

Næsten hver dag går 10-årige Adrian i skole med ondt i maven af bekymring. Der føler han sig ensom og anderledes. Og i klasseværelset, når læreren beder Adrian om at læse højt for de andre børn, føles det, som om tiden går i stå.For at holde det hele ud drømmer Adrian sig langt væk. I fantasien optræder han i cirkus og kan klare alle mulige akrobatiske luftnumre. Publikum klapper!Men det er først, da Adrian møder den kæmpestore ulvehund Hejdi, at det hele rigtigt bliver anderledes. En dag er hun der bare og følger efter ham som en skygge på vej hjem efter endnu en hård skoledag.Din tur, Adrian er en stærk billedfortælling på 64 sider om at være udsat og kæmpe med løbske stavelser og flyvske bogstaver. Og om forventninger, som er svære at leve op til. Men det er også en skildring af fantasiens kraft til at forandre og af nært venskab.Bogen om Adrian er blevet til i tæt samarbejde mellem forfatteren Helena Öberg og illustratoren Kristin Lidström. Helena Öberg har skrevet flere andre populære børnebøger, og Kristin Lidström er uddannet i design og kunsthåndværk ved universitetet i Göteborg og har været nomineret til flere priser for sine innovative illustrationer.Din tur, Adrian var nomineret til den prestigefulde pris Augustpriset i 2015 og er også oversat til spansk, koreansk og engelsk.Cand.mag. i audiologopædi og ordblindeunderviser Ditte Grandjean udtaler:Der findes desværre ikke mange skønlitterære bøger på dansk om børn med læsevanskeligheder. Din tur, Adrian er en bog, som både visuelt og sprogligt fungerer rigtig godt som udgangspunkt for samtaler om læsevanskeligheder. Såvel lærere og elever som forældre og børn vil have glæde af at læse den sammen og udforske billederne. Hver gang man læser den, finder man flere detaljer i billederne, der fortæller deres egen historie. Om skam, ensomhed og venskab. Det er vigtigt, at børn med læsevanskeligheder får flere litterære figurer at spejle sig i, og mindst lige så vigtigt, at børn uden læsevanskeligheder bliver opmærksomme på, at læsning ikke altid er ligetil for alle. På den måde kan man nedbryde tabuer og skabe større forståelse for børns forskelligheder.

At være midt i en livskrise føles som at gå nøgen i mørket på en kold, blæsende og regnfuld vinterdag. Ensomt, smertefuldt, tomt og uden fremtid. Men du er ikke alene, og det behøves ikke være sådan. Når du læser bogen, vil du opdage, at livet kan være skønt – på trods. I bogen får du:Refleksioner på tvivlsspørgsmål, man stiller sig selv i en livskrise. Hjælp til, hvordan du håndterer din – og andres – kriser, uden at tabe dig selv. Hjælp til, hvordan du lærer at håndtere enhver modstand i livet på en god måde.Hjælp til, hvordan du bliver glad igen – for altid. Bogen er en bog om at finde vej i livet.Og en bog om at vælge livet, glæden og kærligheden, på trods af død, sygdom og skilsmisse.Om tilvalg, om fravalg, om perspektiv - og om hvem man vil være resten af sit liv. Om at føle sig god nok, som man er. Og om at tage magten for ens glæde og lykke tilbage til en selv.Det er en first-person-beretning om, hvordan Mikkel gennem aktive valg kom hurtigt og godt igennem flere kriser i livet ….og kom ud som et helt menneske på den anden side.…men det gør nas at komme derhen ….man skal dø lidt, før man finder vej.

Carlo er 45 år og anlægsgartner. Hustruen har forladt ham, datteren er flyttet hjemmefra, og det efterlader ham ensom og rådvild. Han befinder sig i en midtlivskrise, og situationen forværres, da plejehjemmet ringer og fortæller, at moren er forsvundet. Hun har indlogeret sig på Grand National, et schweizisk luksushotel, hvor hun færdedes i sin ungdom, og det går op for Carlo, hvor lidt han ved om morens liv, fra før hun mødte Carlos far. Har hun haft et lykkeligt liv, spørger han sig selv.

Syttenårige Juno har netop vinket farvel til både sin familie og de to unge mænd, hun har elsket mest i sit liv. Anden verdenskrig raser og moderen og stedfaderen er rejst til Canada, mens de to mænd er sendt i krig for at forsvare deres land mod nazisterne. Netop som Juno er blevet efterladt alene, begynder luftsirenerne at hvine over London. En fremmed mand, Evelyn, tilbyder hende beskyttelse i sit hus og lige idet hun tror, hun er i sikkerhed, dør Evelyn pludseligt i nattens løb. Fast besluttet på ikke at flygte til moderens nye hjem i Canada rejser Juno i stedet til Cornwall for at finde Evelyns familie. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

Lisa Aisatos gennembrudsbog fra 2014, nu snart i ny udgave på forlaget Vild Maskine!Ib kan ikke lege ligesom andre børn, for hans hoved er et æg og kan nemt gå i stykker. Hver morgen må Ib pakke sit hoved ind i håndklæder og en tehætte. I skolen må han pjække fra idræt, og i skoven går han med paraply for ikke at få grankogler i hovedet. Men så møder han Sif. “Fortjener fem funklende stjerner ... Allerede fra forsiden er man draget. En dreng med et hoved der ligner et æg står og ser trist ud. Og det er netop illustrationerne, der får bogen til at skille sig ud. Små kunstværker tilsat en snert af sødme. Man bliver suget ind i dem og kan nærmest mærke smerten'. Dertil kommer historien om frygt, ensomhed og isolation fra andre børn også holder hele vejen igennem og bliver forløst på smukkeste vis.” – Fyens Stiftstidende, ★★★★★ 5 STJERNER “… historiens … gennemført vidunderlige slutning skal ikke afsløres. Blot skal det nævnes, at det næstsidste opslag er lige dele forløsende og mesterligt.” – Berlingske, ★★★★★ 5 STJERNER “… stor ømhed og herlig forundring på det ene elegant farvede opslag efter det næste.”– Politiken, ♥♥♥♥♥ 5 HJERTER “En lille norsk billedbogsgave, som er dejlig at pakke ud” – ★★★★ Nordjyske“… en filosofisk og fremragende billedbog med flere lag. (…) Bogen kan og skal læses igen og igen. Lisa Aisato´s illustrationer er helt unikke.” – Æseløre.dk “En skøn og helstøbt billedbog, som giver plads til eftertanke og en god følelse i maven.” – Dansk BiblioteksCenter

Om at være ung, og hvordan sygdom kan vende op og ned på ungdomslivet; at tvivle, være bange men også at drømme og om at finde en indre styrke, når der er mest behov for det. 14-årige Mille bliver nødt til at finde denne styrke, da hun i 8. klasse bliver diagnosticeret med cancer.Når sygdom rammer i så ung en alder, hvor man først lige er begyndt at finde sig selv, bliver verden vendt på hovedet. Man kan ikke længere spejle sig i dem, man ellers ville søge trøst hos. Man er alene, og det er skræmmende.Behovet for at finde forståelse inspirerede Mille til senere at udgive sin dagbog fra forløbet, så andre måske kan bruge hendes erfaringer til at afværge følelsen af ensomhed, som Mille selv kæmpede med.”Jeg har skrevet den bog, som jeg selv havde brug for.”Uddrag af bogenNår jeg tænker tilbage på det, kan jeg ikke huske helt præcis, hvad der skete … det er faktisk løgn. Jeg husker hvert eneste sekund, men det kan jeg ikke holde ud at genleve. Følelsen af at blive kvalt er det, der kommer først, hver gang jeg tænker tilbage på det. Jeg havde det, som om jeg skulle dø, og jeg husker at tænke: ”Det var så det. Nu dør jeg. Lige her på badeværelsesgulvet i et gammelt hus i Søborg.” Det gjorde jeg dog ikke – tydeligvis. Det havde godt nok også været en sur måde at tage herfra på.Om forfatterenMille Maagaard Egstrup er født i 2003 og bor i København. Et kapitel er hendes første bog, som er inspireret af hendes dagbog fra 2018-20. Mille har altid skrevet dagbog og holder også meget af at læse og tegne. Til hverdag går hun i gymnasiet og bruger tid sammen med sine venner.

Birgitte Solheim er blevet så gammel, at de fleste af hendes venner er døde. Ensom og skrøbelig tilbringer hun det meste af tiden i sin lejlighed i Paris. Hun har haft en krævende karriere som hjertekirurg i et mandsdomineret miljø og har aldrig prioriteret at stifte familie. Nu forsøger hun at forsone sig med livet, mens hun kaster sine sidste blikke på menneskene og verden. Til trods for sin livsvisdom og sine erfaringer opgiver Birgitte ikke at realisere drømmen om kærligheden. 'De sidste kærtegn' er en øm, bitter og overraskende morsom roman om tilværelsens ensomhed og om kærligheden og døden. »Romanen balancerer elegant mellem det melankolske og det komiske, og jeg grinede højt flere gange.« ★★★★★ Altaposten★★★★★ Stavanger aftenblad Kjersti Anfinnsen er født i 1975 og bor i Oslo, hvor hun til daglig arbejder som tandlæge. 'De sidste kærtegn' er hendes første roman på dansk, for hvilken hun høstede flotte anmeldelser og modtog flere udmærkelser i Norge. Hun vandt prisen for den bedste nordnorske bog, Havmannprisen 2020, Subjektprisen 2019 for årets bog samt modtog Bokhandlens forfatterstipend 2020.

Det her er min fortælling om, hvordan jeg har udviklet mig, og hvordan jeg er vokset efter mine traumatiserende oplevelser. Som 12-årig udsatte min far mig for incest. Det har medført senfølger såsom angst og posttraumatisk stress. Jeg fortæller om ensomheden og forkerthedsfølelsen. Hvordan det er at bryde tabuet om at være udsat for incest. Jeg fortæller om min historie, om at udvikle mig fra at være offer og leve i offermentalitet til i dag at være en fighter med et stort F. Og meget, meget mere. Jeg har skrevet min bog til andre ofre, så de kan se, at det er muligt at udvikle sig i en positiv retning og leve et almindeligt liv trods en tung bagage. Min bog er også til pårørende, så de har mulighed for bedre at forstå. Og til fagpersoner eller andre interesserede, som ønsker mere viden om at leve med psykiske udfordringer og overleve overgreb. Uddrag af bogenDa dagen kom, var jeg fyldt med anspændthed. Jeg var nervøs. Ondt i maven. Anspændt helt ned til mine tæer og op igen. Onde sommerfugle i min mave. De rumsterede. Det har de gjort, lige siden han forgreb sig på mig. Det gør de stadig, når jeg har angst. Når jeg er bange. Når noget, jeg frygter, skal ske. Når jeg skal være midtpunktet. Når jeg får opmærksomhed. Det var første gang, at jeg skulle se ham, efter at han var blevet anholdt. Jeg havde næsten glemt, hvordan han så ud. Hvordan hans stemme lød. Om forfatteren Emilie Staach Hedemand (f. 1997) læser til socialrådgiver. Som 12-årig blev hun udsat for incest, og i slutningen af sin HF besluttede hun sig for at fortælle sin historie for at hjælpe andre ofre og oplyse pårørende.

Jeg har min fars brune øjne og min mors smilehul i venstre kind. Jeg er beviset på, at mine forældre kunne lide hinanden i fem minutter.Sander gemmer sig i skyggerne, når han går lange ture om natten. Hans mor kalder det kærlighed, når hun siger, at det er bedst for Sander, at han bliver hos hende. Sander ønsker sig tid med sin far, men kan man flygte fra sin egen mor?Sander, Aya og Fanny bor i Kernehusene.Her har alle noget at skjule, noget at frygte og noget at flygte fra. Kernehusene er ikke en safe zone for den, der gerne vil være sig selv.