Bøger om Epidemier

I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

Jakob Eberhardt udkommer nu med en stor bog om de største epidemier gennem verdenshistorien. I bogen gennemgår Jakob Eberhardt 11 af de største epidemier gennem verdenshistorien og inkluderer også et blik på nyere tids epidemier. Epidemierne bliver beskrevet i en gribende historisk kontekst både før, under og efter epidemiens udbrud. Jakob Eberhardt er uddannet cand.mag. i historie og dansk, samt fagjournalist fra Danmark Journalisthøjskole. Jakob har skrevet artikler til flere populærhistoriske magasiner og kapitler til historieværket Historiens Højdepunkter. Han er desuden medforfatter på bogen 1864 og eneforfatter på Den blodrøde flod om Den Finske Borgerkrig.

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie.

I 2018 var det 100 år siden, at verden blev ramt af den spanske syge – en influenzaepidemi, der dræbte over 50 millioner mennesker på verdensplan. I Danmark døde op mod 18.000 overvejende yngre mennesker i løbet af de to år epidemien hærgede.Det var den største medicinske katastrofe herhjemme I flere århundreder, og en af de største udfordringer det danske sundhedsvæsen nogensinde har stået overfor.Forfatteren lægger særlig vægt på at fremstille den frygt og angst, der herskede i befolkningen, og den selvopofrende indsats, som tusinder af danskere frivilligt ydede – ofte med risiko for deres eget liv – for at hjælpe ofrene.Der er tale om en overset del af danmarkshistorien, der rummer sin egen dramatik, men som også har relevans for os i dag på grund af formodningen om, at der på et tidspunkt vil komme en influenzaepidemi med samme høje dødelighed ogtendens til at ramme yngre voksne. Der har allerede været flere lignende, men dog mildere pandemier. Viden om, hvordan smitsomme sygdomme udbreder sig i befolkningerne – epidemiologien – er vigtig for bekæmpelsen af dem. Blandt andet derfor er historien om den spanske syge højst interessant. Der er hidtil ikke udgivet større værker om epidemiens danske forløb. Det vil denne bog råde bod på. Dens kilder er dels de officielle (pressen, Sundhedsstyrelsen, embedslægerne), dels 46 beretninger om epidemien fra danske øjenvidner, forfattet i perioden 1951 til 1972. Med erindringerne skildres epidemien af ofre, pårørende, læger, sygeplejersker og andre, der tog sigaf de syge. Det hele formidlet i en form, der er tilgængelig og interessant for alle med interesse for emnet.

-

Sygdomme og særligt epidemier har længe været et frugtbart prisme for studier af fortiden, hvorudbrud og bekæmpelse både former samfund og fortolkes i en grad, som efterlader sigmarkante historiske aftryk. Covid-19-pandemien har kun øget opmærksomheden. Temp handler denne gang om epidemier.Det centrale spørgsmål i temanummeret lyder: Hvordan kan historie og epidemiologi berige hinanden i vores bestræbelse på at forstå samspillet mellem sygdom og samfund i fortid og nutid? Vi er ikke i tvivl om, at et samarbejde mellem disse umiddelbart meget forskellige videnskabelige discipliner kan åbne for betydelige indsigter. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan det gøres bedst og mest frugtbart?11 artikler tematiserer forholdet mellem epidemiske sygdomsforløb, sygdomsopfattelse, sygdomsbekæmpende interventioner og historisk udvikling. Kronologisk spænder analyserne fra Den Sorte Død i 1300-tallet til covid-19-pandemien.INDHOLD:Niels Brimnes og Jakob Bek-ThomsenEPIDEMIHISTORIELars BisgaardDØDEN KOMMER FRA LÜBECKDavid L. G. MiedzianogoraPEST I PATTEDYR OG PARASITTERMads Villefrance Perner og Mette Colding DahlPEZTILENTZE OG BLODSOT. PEST- OG DYSENTERIEPIDEMIERNE IØSTER LØGUM, 1627-29Peter H. Iversen”MED HENSYN TIL FOREBYGGELSEN AF EPIDEMISKE SYGDOMMESVIDERE UDBREDELSE …”Mathias Mølbak IngholtEPIDEMIHÅNDTERING I EN BRYDNINGSTID. MÆLKEEPIDEMIER I DANMARKAndreas EilersenMATEMATISK MODELLERING. ET STUDIE AF KØBENHAVNSKEKOPPEEPIDEMIERPoul DuedahlDE NÆSELØSE. OM FOLKESYFILISSEN SET FRA NUTIDENMorten Arnika SkydsgaardTYFUSFEBER OG DEN SYGE I EN MEDICINSK BRYDNINGSTIDRasmus Kristoffer PedersenHVORDAN MATEMATISK MODELLERING KAN SUPPLEREHISTORIEN. MÆSLINGER PÅ FYN I 1874Tobias de Fønss Wung-Sung”AIDS ANGÅR ALLE”Iben BjørnssonLOVEN OM OPTØJER UNDER COVID-19 i DANMARK

Den 2. august 1527 ramte pesten Wittenberg. Imidlertid blev Luther i byen sammen med Bugenhagen for at tjene de syge og bange mennesker. I et åbent brev skriver Luther, hvordan man skal forholde sig ved sådanne epidemier. Også her gælder det store bud om næstekærlighed, der omfatter alle. På trods af fare fra sygdom og død er vi bundet af ansvaret for hinanden. Hvis ens nabo har brug for hjælp er vi forpligtet til at blive og hjælpe, medmindre der er nogen anden, der kan indtage ens plads i pleje af de syge. Ellers skal man så vidt muligt undgå smittefaren og ikke udsætte sig selv for smitte. Luther advarer mod overmodighed, der foragter almindelige forholdsregler mod smitte, og således frister Gud, som har skabt medicin og givet os forstand til at pleje vores helbred. Desuden bringer denne hensynsløshed andre i fare, som man kommer i kontakt med.