Bøger om Epilepsi

Den unge fyrst Mysjkin vender hjem til Rusland efter at have tilbragt det meste af sit liv i behandling for epilepsi på et sanatorium i Alperne. Den unge mand er ren godhed og tilgivelse, ja, alt hvad man kunne ønske et menneske skulle være, men er der plads til sådanne værdier i 1800-tallets Sankt Petersborg? Hans barnlige uskyld er lige så kompromisløs som den verden, der prøver at mane den i jorden, og hans godtroenhed bliver udnyttet af rig og fattig, ven og fjende, til det til sidst ikke er til at se forskel.

”Det er viden, som vi selv savnede, da vi stod midt i det hele, hvor alt var første gang og helt, helt uoverskueligt.” Bogen henvender sig først og fremmest til forældre til børn med handicap foranlediget af epilepsi, autisme og ADHD eller relaterede lidelser. Dernæst henvender den sig til andre pårørende og til hele det professionelle segment, dvs. til lærere, til læger, til personale hos bosteder eller sagsbehandlere hos kommunerne og til andre professionelle med relationer til børn og unge med psykisk sårbarhed.Formålet er at give dyrekøbte erfaringer, opsamlet gennem godt 30 år som forældre til et handicappet barn, videre til andre forældre.Til både nye forældre, som kæmper med sorg og accept af at have et handicappet barn og til forældre, der er længere henne i deres ”forældreliv” til et barn med handicap.

Margrethe Sørensen voksede op på børnehjemmet Sølyst. Uden en mors kontakt. Stjal en krone, kom på Andersvinge og blev lagt i bælte og fik en sprøjte at sove på. Dansede om juletræet med rigtige tændte lys. Sne i driver. Fastelavnsfester, cykelture og træklatring, og når man faldt ned, var der – stadigvæk – ingen kære mor. Hun blev syg med epilepsi og fik piller, som fik hende til at sove hele tiden. Hun var en lille møgunge, men havde da gode stunder på børnehjemmet med de andre anbragte børn. Om at blive voksen og komme videre på en anstalt for unge piger. Når kærligheden sviger, tager en anden over, og det giver sammenhold. Ja, den her søstjerne har sgu klaret sig meget godt! Uddrag af bogenDa jeg var en lille pige på 5 år i 1961, kom jeg på Jyderup-børnehjemmet Sølyst, hvor jeg var ankommet fra København, da min mor ikke kunne passe mig, fordi jeg havde epilepsi, og derfor blev jeg sendt på børnehjemmet. Jeg var også et blåt barn. Mit blod skulle udskiftes, for ellers ville jeg dø. Jeg var 2 år gammel, da jeg fik skiftet blod. Det var en sommerdag, solen skinnede, og himlen var blå, da jeg ankom i en sort bil med trin på. Da jeg ankom, kom jeg ind på kontoret, hvor forstanderen og plejemor bød mig velkommen til Sølyst. Jeg var ankommet til børnehjemmet, fordi jeg var syg, og min mor ikke kunne passe mig godt nok. De mente, at børnehjemmet kunne. Om forfatteren Margrethe Sørensen (f. 1957) debuterer med denne erindringsbog. Margrethe kan godt lide Kandis og at lægge puslespil. Hvis brikkerne da ikke lige mangler. Hvilket de oftest gør …

Viggo er en dreng med en meget stor fantasi. Hans bedste legekammerater, Alba og Anton, er tvillinger. De bor i huset ved siden af Viggos. Hver dag opfinder de lege, der fører dem ind i barnets vidunderlige fantasiunivers. En dag skal Viggo på hospitalet, fordi han har haft kramper om natten, og Viggo bliver rumpilot.Bogen henvender sig til epilepsiramte børn og deres forældre og kan hjælpe barnet med epilepsi med at afmystificere sin egen situation. Samtidig er den også egnet til børn i al almindelighed, idet den kan være med til at udvide barnets forståelse for det at blive ramt af en kronisk lidelse som barn.

Den unge fyrst Mysjkin vender hjem til Rusland efter at have tilbragt det meste af sit liv i behandling for epilepsi på et sanatorium i Alperne. Den unge mand er ren godhed og tilgivelse, ja, alt hvad man kunne ønske af et menneske, men er der plads til sådanne værdier i 1800-tallets Sankt Petersborg? Hans barnlige uskyld er lige så kompromisløs som den verden, der prøver at mane den i jorden, og hans godtroenhed bliver udnyttet af rig og fattig, ven og fjende, til det til sidst er svært at se forskel.Udgivelsen er en storskrift-udgave i tre bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Den russiske forfatter Fjodor Mikhailovitj Dostojevskij (1821-1881) er bedst kendt for sine romaner "Forbrydelse og Straf", "Idioten" og "Brødrene Karamazov", men i løbet af sit liv skrev han et utal af romaner og noveller, som var inspirationskilde for blandt andre filosofferne Friedrich Nietzsche og Jean Paul Sartre. Dostojevskij tilbragte fire år af sit liv i en sibirsk fangelejr for revolutionær aktivitet, hvilket også har præget hans forfatterskab.

På grundlag af de håndskrevne lægejournaler, der var i brug på Kolonien Filadelfia fra 1901 til 1921, gives en beskrivelse af dens stifter, dr. Adolph Sell og hans syn på sine patienter og deres forskellige sygdomme; hans behandlingsmetoder, og patienternes reaktioner. Sygdomsbehandling for 100 år siden var væsensforskellig fra nu, og opholdet i det lille, lukkede samfund, der ofte kunne trække i langdrag, satte også sit præg på mange. Nye, oversete sider af den engagerede pioner inden for behandlingen af epilepsi ser dagens lys på godt og ondt.