Bøger om Etisk

At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum.Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.

Skizofreniens gidsel er en autentisk fortælling om hverdagslivet i familien med et barn med en paranoid skizofreni-diagnose. Bogen er skrevet af en mor med bidrag fra hendes teenagedatter med en paranoid skizofreni. På usentimental og ærlig vis beskrives det, hvordan man som familie kan gå sammen om psykosen, og hvordan man kan planlægge med psykosen. Med en faglig og hjertevarm tilgang indføres læseren i skizofreniens mange indtryk og udtryk. Med selvindsigt og åbenhed beskriver datteren, hvordan virkeligheden kan opløses, om hallucinationer, stemmer og tanker, der ikke er hendes egne. Det er en indvielse i forældrerollens ansvar, etiske dilemmaer, udfordringer. Den er om kunsten at bevare parforholdet og forankringen i sig selv. Det er fortællingen om mødet med velmene fjolser i vores sundheds- og velfærdssystem, og hvordan man som forældre pålægges en behandlerrolle. Det er historien om en helt almindelig teenagerfamilie og skizofrenien.

Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed.

Med udgangspunkt i en række voksne skilsmissebørns beretninger om deres oplevelser af følgerne af forældrenes skilsmisse undersøger Carl F. Kähler i sin nye bog den etiske karakterstyrkes betydning for børnenes måde at komme igennem krisen på.En skilsmisse opleves ofte som et tillidsbrud af børnene, der kan få svært ved at finde tilbage til værdier som forpligtelse og tillid. En skilsmisse kan betyde, at børnene ikke får konsolideret deres mentale modeller af det, der er rigtigt og forkert, men må leve med en usikkerhed i de nære relationer.Resiliens betegner generelt en positiv personlig udvikling, hvor især unge bliver i stand til at indhente deres jævnaldrende og gennemføre de livsmål, der karakteriserer det liv, den uddannelse og karriere, de vælger på trods af meget vanskelige opvækstvilkår.I bogen bruges cases fra skilsmissebørn, der har formået at bruge værdibaseret viljestyrke til at overvinde den modstand, de har været udsat for. Etisk resiliens forudsætter, at barnet eller den unge forstår, at der er en årsagssammenhæng mellem det, det gør, og det, der sker, også når det undlader at gøre noget. Den etiske resiliens er forudsætningen for, at individet kan opfylde sine formål og ændre på de punkter, der strider imod dets ideelle mål.Den etiske resiliens er i modsætning til offermentalitet en forudsætning for den modenhed, der kan følge af at komme bedre igennem vanskelige opvækstvilkår end forventet.Bogen Etisk resiliens – en undersøgelse af den etiske karakterstyrke henvender sig til psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger og andre, der møder børn og unge, der har oplevet svære opvækstvilkår.Carl F. Kähler er mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med sidefag i psykologi, filosofi og oldtidskundskab. Han har undervist i mange år, bl.a. på Københavns Universitet, Folkeuniversitetet og i gymnasiet. Han er desuden forfatter til flere bøger og har bidraget med artikler om såvel psykologiske som filosofiske emner i både danske og udenlandske tidsskrifter.

Den filosofiske skolemand er endnu en bog om de filosoffer, der grundlagde filosofien, som vi bygger på i dag, og selvom Zenon er fra Kition, så måtte det blive i Athen, at hans filosofi udbredes, udfoldes og udvikles. Zenon er grundlæggeren af stoicismen, men han er påvirket af de øvrige retninger i byen. Zenon selv får til huse i Stoa poikile, hvor han underviser i sin filosofi, og det herfra, at navnet stoicismen opstår. Zenon pointerer, at et lykkeligt liv er et liv uden bekymringer og materielle fordringer, hvorfor yderlighed er noget, man bør se bort fra, mens inderlighed er det væsentlige i livet, og kun et etisk liv kan blive et godt liv. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan følelser og fornuft påvirker en, og det er en stoisk kendsgerning, at følelserne ikke må få overtaget, for det er fornuften, der skal herske i og styre det enkelte menneske. Uddrag af bogen Det er gennemgående ens indstilling til det, der sker, som er afgørende, så det er ikke af så stor betydning, hvad man udsættes for, som hvordan man reagerer på de konkrete hændelser. Den stoiske ro må for enhver pris bevares, også selvom det hele smuldrer omkring en, og det er ikke det samme som at være ligegyldig over for omverdenen, men et krav om at tilpasse sig i forskellige situationer. Man kan have ønsker og drømme, men det er nu engang virkeligheden og ens forhold hertil, der har betydning, og det, vi udsættes for, virker mange gange større og mere uoverskueligt, hvis vi ikke bevarer roen og står fast. Igen må det understreges, at noget skyldes uvidenhed, og det kommer os til last, mens vores viden bringer dyden, og så er der faktisk en neutral kategori, som Zenon benævner ”ingen af delene” eller noget ligegyldigt og indifferent. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.