Bøger om Etnologiske studier.

Mennesket har altid formet den fysiske verden og levet sit liv omgivet af ting: redskaber til at skaffe føde med, huse at søge ly i, tøj at lune sig i, smykker at pynte sig med osv. De menneskeskabte genstande er uundværlige praktiske hjælpemidler, men er også symboler ladet med betydning. Tingene er kulturelle tegn, der ordner verden og gør den forståelig.I Tingenes kulturhistorie. Etnologiske studier i den materielle kultur præsenterer Bjarne Stoklund 10 essays om genstandenes brug og betydning i bondesamfundet og det tidlige industrisamfund: Troels-Lund og tingene; Eilert Sundt og arbejdets naturhistorie; høriven som studieobjekt; gårdtyper og boligformer; læsøboerne og det daglige brød; hudesko og træsko; slettebønder og skovbønder; varer som våben; myten om folkedragten og om dagbogen, almanakken og uret.Tingenes kulturhistorie skriver sig ind i en lang etnologisk tradition for studier af den materielle kultur, der efter en periode i dvale i disse år vender stærkt tilbage med ny inspiration og nye synsvinkler. Bogen sammentænker de klassiske genstandsstudier med den semiologiske interesse for den moderne forbrugerkultur. Samtidig understreges nødvendigheden af at anlægge et kulturhistorisk perspektiv, hvis man vil forstå samspillet mellem mennesker og ting og de radikale ændringer, som de sidste to århundreder har ført med sig.Bjarne Stoklund (f. 1928) var fra 1958 til 1971 museumsinspektør på Frilandsmuseet i Sorgenfri og fra 1971 til 1996 professor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet. I sit omfattende forfatterskab har han især beskæftiget sig med etnologiens metoder og faghistorie, kulturlandskabet og dets udnyttelsesformer, dansk bondekultur og nordatlantisk byggeskik. Han er redaktør af det internationale fagtidsskrift Ethnologia Europaea og har på Museum Tusculanums Forlag tidligere udgivet Kulturens nationalisering - et etnologisk perspektiv på det nationale (1999) og sammen med Peter Niedermüller Europe - Cultural C

Søen, slægten og hjemstavnen handler om samspillet mellem erhvervsudvikling og livsformer i en maritimt præget lokalitet - Åbenråegnen i tiden fra ca. 1700 til 1900.Bogen går tæt på mennesker bag byens søfart fra skibsdrengen til rederen og skibsbygmesteren. Den bygger på arkivmateriale, hvoraf en del ikke har været benyttet før, bl.a. erindringer og dagbøger, der giver indblik i den enkelte sømands tanker og dispositioner.Til forståelsen af vilkårene for menneskenes livsformer foretager forfatteren en indgående undersøgelse af det lokale søfartserhvervs struktur og udvikling. Bogen bygger på den strukturelle livsformsanalyse som bl.a. kendes fra Thomas Højrups Det glemte folk.

Der er i disse år kamp om havnearealerne overalt i Danmark. Intet andet sted forandres landskabet så hurtigt som i havnene, hvor containere, færgeterminaler og fabrikker erstattes af boliger, firmadomiciler og kulturinstitutioner. Forandringerne ledsages af en intens offentlig og faglig debat. Især diskuteres det, hvordan byen skal udformes, og hvordan man skaber byliv. I bogen diskuterer to etnologer de kulturelle og sociale aspekter af byudviklingen, herunder spørgsmålet om, hvilke former for liv der udfolder sig på havnefronten og med hvilke konsekvenser.

Bogen handler om kvinders dagligliv i dagens samfund. Den giver gennem en række interviews et indblik i enkelte kvinders liv og i familielivet. Forfatteren viser, at vi også for kvinders vedkommende må tale om principielt forskellige livsformer: De klassiske kvindespecifikke livsformer føres i stigende grad ind i nye situationer på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt. Dette medfører en konflikt mellem kvinders krav og forudsætninger og de vilkår, de skal forholde sig til i samfundet.Forfatteren gør endvidere op med den tankegang, at kvindepolitik skal føres på grundlag af forestillingen om alment kvindelige værdier.

Naturen bliver ofte brugt som argument for det sunde. Det ses f.eks tydeligt i de forskellige typer reklamer, vi er omivet af. Sammenknytningen af natur og sundhed er imidlertid ikke af ny dato. Siden slutningen af det 18. århundrede har naturidealet været fast element i skrifterne om sundhed. Men det har til stadighed været en ny natur og en ny sundhed, der er blevet argumenteret med og for. Sundhedslitteratur handler om mere end det blotte fysiologiske velvære; den handler også om, hvad det gode samfund og det gode liv er. Det er disse idealer om sundhedsoplysning og naturidealer, Kroppens Natur handler om.

Nationalisme er ofte blevet opfattet som noget, derhører hjemme i politikkens eller ideologiernes verden. I denne bog, der anlægger en etnologisk synsvinkel, ses det nationale som et mere omfattende kulturelt fænomen, der har præget væsentlige sider af dagliglivet i de sidste to århundreder. Med titlen Kulturens Nationalisering henvises til den proces, hvormed kulturen gøres national, bliver bærer af nationale budskaber og retter sig ind efter nationale skillelinjer. Det kan være elementer fra naturen, fra historien eller fra dagliglivet, som vælges til ud, tillægges ny betydning og bygges sammen til et nyt kulturelt system. Bogen belyser denne nationaliseringsproces gennem en række eksempelstudier, som henter deres temaer fra vidt forskellige sider af kulturhistorien: Mødet mellem dansk og tysk i grænselandet, danskernes brug af flaget, den såkaldte folkekultur og dens museer, en ´national´ byggeskik og brugen af det nationale i sport, turisme, markedsføring m.m.Bogen er redigeret af professor emeritus, Bjarne Stoklund, Institut for Arkæologi og Etnologi, KU.PRESSEN SKREV: »En væsentlig bog om et væsentligt emnekompleks. Den har nyttige litteraturhenvisninger og krydshenvisninger mellem de enkelte artikler. Sproget er klart og godt, sådan som man har ret til at forvente det.«- Ole Feldbæk, Jyllands-Posten»I den fortræffelige bog om kulturens nationalisering understreges det, at nationalitet i mange henseender er noget konstrueret[...]Det er en bog, der gør en klog på de myter, vores opfattelse af omverdenen er baseret på.«- Steffen Heiberg, PolitikenEnglish The book aims to throw light on the process by which culture and everyday life has been ´nationalized´ over the last two hundred years. This process is described by a series of examples from things such as the flag, museums, architecture, sports and turism. Text in Danish.

På Augustenborg udfoldedes i 17-1800-tallet et hofliv efter tidens standarder. Hertugerne, prinserne og prinsesserne var ikke blot født hertugelige. De måtte også fremstå som sådanne for at opretholde den høje position. Bogen handler om selve det at være hertug og om den aristokratiske kultur. Hvordan bragte man de unge i den rette aristokratiske karakter? Hvordan så de fysiske omgivelser ud? Hvad betød slottene, hestene, møblerne, sølvtøjet og malerierne? Hvordan var forholdene mellem herskaberne og undersåtterne? På hvilken måde udøvede hertugen magt og nåde? Hvilken betydning havde de storslåede fester og indviklede ceremonier - og hvad foregik der egentlig? Hvilke forbindelser var der til kongen i Danmark og til andre europæiske aristokrater?

Siden midten af 1990erne har kulturmiljø været et centralt begreb i diskussionen af, hvordan kulturhistoriske spor i landskabet bevares og forvaltes. Hvorfor er der interesse for dette begreb netop i disse årtier, og hvilke samfundsmæssige og kulturelle forandringsprocesser afspejler denne interesse? Hvordan kan begrebet opfattes og operationaliseres, og hvordan kan universiteter, museer og den offentlige forvaltning samarbejde og udfordre hinanden i forhold til at kulturmiljøarbejde og -forskning? Dette er nogle af de centrale spørgsmål, som ni danske og svenske forskere, embedsmænd og museumsfolk forholder sig til i denne antologi.Antologien er den første danske udgivelse om kulturmiljø, hvor den bærende interesse ikke er præsentationer af konkrete kulturmiljøer eller afklaring af metodiske spørgsmål, men i stedet et forsøg på at anskue kulturmiljø i en bred kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.