Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Camilla, en introvert produktionsplanlægger hos Doux Comme Toi, har altid følt sig som en outsider. Hendes nørdede passioner og evige afstand til mennesker gør, at hun kun har få relationer. Eneste sociale fristed er i selskab med veninden Kaja.Magnus, en livlig fysioterapeut med et hjerte, der brænder for at hjælpe både børn og voksne, er Camillas diametrale modsætning. Med sin udadvendte natur og sit talent for at sparke sig vej ind i folks hjerter, er han umulig at modstå.Kan to så forskellige personer finde harmoni og bygge en fælles fremtid sammen?
Ingen familier er ens, men alle familier er rigtige (især dem med en skildpadde i hjørnesofaen)Det med familier kan godt være noget underligt noget en gang imellem. Olivia bruger alle sine farvestrålende tuscher til at tegne alle mulige familier. Olivias egen familie er sådan en, der hopper rundt i hjørnesofaen, klapper højt og spiser pizzaer.Hvordan er din familie?Læs også om Olivia (og hendes familie og skildpadden Helge Rasmussen) i Olivia tror på …
Har du nogensinde været på wc?Okay, det går jeg ud fra, du har. Men har du så nogensinde hørt nogle lyde nede fra wc'et?Aj, ja det har du nok også.Men har du tænkt på, om der måske kunne komme noget op fra kummen og bide dig? Har du spurgt dig selv om, hvor toiletrøret fører hen? Hvad er der egentlig i den anden ende?Hvis du vil have svar på disse spørgsmål, skulle du tage og læse den her bog om Sebastians helt almindelige toilet. Hvis du tør ...“Havet i mit toilet” er vinder af 500-ord skrivekonkurrencen 2024. Årets tema er “Havet”.
23-årige Terese Kærulf er i Berlin for at uddanne sig til billedkunstner på en tegneskole. Hun nyder at arbejde med sin lidenskab og at udvikle sit talent, men omverdenens forventninger til hende stemmer ikke overens med hendes egne drømme. Kan ægteskabet og moderskabet, som alle omkring hende ønsker for hende, forenes med hendes brændende talent og egenrådige natur?Romanen ”Terese Kærulf” udkom første gang i 1894.Erna Juel Hansen (1845-1922) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hun viede sit forfatterskab til beskrivelsen af kvindens stilling i samfundet, og hun deltog i øvrigt heftigt i debatten om kvinders rettigheder.
Familieoverhovedet Leonora fejrer 75 års fødselsdag på familiesædet Willow Court. Venner og familie er mødt op. Alle indfinder sig til familiesammenkomsten med blandede følelser. Der ligger mange fortrængninger og traumer i familiens historie, der aldrig har set dagens lys. Da festen er forbi og gæsterne rejst hjem, er en chokerende hemmelighed blevet afsløret.
6-årige Lotte og hendes 10-årige storebror, Øffe, er dødtrætte af, at deres mor godt synes, de kan være alene hjemme. En dag opdager Lotte, at hendes navle vokser til en mærkelig knap. Når hun trykker på den, bliver hun usynlig! Lotte og Øffe beslutter sig for at bruge Lottes nye evne til at lære mor, at det er en dum idé at lade dem være alene hjemme.”Da Lotte blev usynlig” er en sjov bog til børn fra 6 år og opefter. I 1988 blev bogen lavet til en tv-serie, der ligesom bogen blev en vaskeægte klassiker.”Da Lotte blev usynlig" udkom første gang i 1982. Forfatteren har senere distanceret sig fra passager i bogen, der kan opfattes som stereotypeficerende. Denne version er udgivet, som bogen oprindeligt blev skrevet. Thorstein Thomsen (1950-2021) var en dansk forfatter, manuskriptforfatter og musiker. Som forfatter er han mest kendt for børnebogen ”Da Lotte blev usynlig”, som blev lavet til tv-serie på DR. Thorstein Thomsen har været medlem af bandet Charlatangruppen og har også lavet musik til børn.
En super underholdende, en kende grotesk og ret klam Graphic novel/tegneserie om venskab og fjendskab. For teenageren SIVERT og hans udspekulerede kat, MØGMIS, elsker hinanden. Eller elsker at hade hinanden.Ved du, hvad tech-faste, friluftsliv og en uges tvungen familiehygge er? Det er opskriften på en møglorteferie – i hvert fald ifølge Sivert og Møgmis. Deres rejseplaner tager nemlig et skarpt højresving et sted i Jylland, og før de to byrødder har set sig om, er de havnet midt i en SOS ude i den dybe skov.Overlever de mon den rå natur uden Wi-Fi og ordentlige toiletforhold? Og hvem kan klare ærterne, når det virkelig gælder?Et absolut must have til både folkebibliotek og PLC.LektørudtalelsenAlt er lige så skørt, sjovt og grotesk som i de foregående bind. Fans af Møgmis vil være begejstrede.Lektørudtalelsen på tidligere bind i serienDer er både almindelige tegneserie-sider og tekst med illustrationer, der passer til handlingen. Stregen er grov, men det passer godt til den historie der fortælles. Anbefales til bredt indkøb.Lektørudtalelsen på første bind i serienFørste bind i serien vandt ORLAPRISEN 2023 i kategorien BOGEN, DER FIK MIG TIL AT TISSE I BUKSERNE AF GRIN.
JØRGEN PINGVIN elsker at være kreativ og bygge ting og JØRGEN PINGVIN er altid i gang med ting og sager ...JØRGEN PINGVIN GØR NOGET VED KLIMAETMor Jytte og far Finn er helt ulykkelige, for de har hørt i radioen, at polerne smelter - og hvad skal der så ske med deres familie på Sydpolen?Jørgen Pingvin kan ikke rigtig holde al den larm ud, så han beslutter sig for at bygge en klimamaskine. Men sådan en maskine er ret tung, så Jørgen Pingvin får brug for hjælp af sine venner Jørgen Kanin og Ketty Kat.Skønne detaljerige billedbøger om JØRGEN PINGVIN, der har svært ved at sidde stille og lytte i skolen, men elsker at være kreativ.Endnu en genial historie om den søde og opfindsomme Jørgen Pingvin og hans ven Jørgen Kanin. Et skønt makkerpar, der ikke er til at stå for. Selv titlen er opsigtsvækkende og vækker ens nysgerrighed, og det er sjovt at følge fremdriften af det skøre påfund, der ender med at vække stor glæde. Sproget er fint, og tegningerne er charmerende i den velkendte stil fra de tre forrige bøger om Jørgen Pingvin.Lektørudtalelsen på tidligere bind i serienBilledbøgerne om JØRGEN PINGVIN er skønne hverdagsfortællinger om at slippe fantasien og kreativiteten løs. Lun humor indgår både i sprog og illustrationer og figuren JØRGEN PINGVIN giver minder om tegneren og børnebogsforfatteren Jørgen Clevin, som fra 1950'erne tryllebandt mange børn med sine kreative børneprogrammer i TV.Stor anbefaling herfra. Køb dem!Lektørudtalelsen på første bind i serien
Lix: 19Han fik 18 måneders ubetinget fængsel og skulle betale mig 150.000 kr. i erstatning. Hvordan de kom frem til det tal, aner jeg ikke. Er der sådan et fast takstsystem, de kan slå op i? Jeg har selv lavet regnestykket. Min far blev 47 år. Det er 17.155 dage. Det giver 8 kroner og 74 øre for hver dag, min far var i live. Er et menneske ikke mere værd? Var far ikke mere værd? Efter 12 måneder blev han løsladt. Fordi han havde opført sig pænt. Dagen efter begyndte jeg at overvåge ham.
Som sprækker i jorden er en stemningsfuld roman, der strækker sig over to årtier fra 1955 til 1975 og væver tre tidslinjer sammen i en gribende fortælling om stor kærlighed, forræderi, mord og evig loyalitet.Året er 1968, og en hund bliver skudt på Beths og Franks fredelige fårefarm i Dorset. Og da den charmerende forfatter Gabriel Wolfe, som Beth havde en kort og intens sommerromance med som ung, dukker op sammen med sin søn, bliver der vendt op og ned på deres liv. Over tid løftes sløret for fortidens hemmeligheder, og et tragisk tab sætter gang i et spil med fatale konsekvenser.Som sprækker i jorden er en storslået kærlighedshistorie om ulmende lidenskab og umulige valg med fatale konsekvenser.Om forfatteren:Clare Leslie Hall er pseudonym for thrillerforfatteren Clare Empson, som har udgivet bestsellerne MINE og HIM i 2018 og 2019. Clare Leslie Hall bor i den vilde natur i Dorset sammen med sin familie. Som sprækker i jorden er solgt til udgivelse i 30 lande.
Sidsels liv er lig med kaos. Hun er blevet fyret fra sit arbejde kort før jul, og samtidig skal hun have sine svigerforældre på besøg i juledagene. Hendes to børn har mange ønsker, men familien har ikke økonomi til særlig meget. Et spøgelse fra Sidsels fortid truer, og julen er ikke engang begyndt endnu.Sidsel er historien om, hvordan man som menneske kan miste sig selv, mens man kæmper for ikke at miste dem omkring sig. Det er samtidig en historie om, at man ikke nødvendigvis kan holde sammen på livet, hvis det liv, der skal leves, signalerer forandring.'Menneskeskæbner' er en serie af noveller, der beskriver en uge i en tilfældig 29-årigs liv. Der er indtil videre planlagt ni noveller i serien, som alle vil blive udgivet i løbet af 2024-25.
Catania Centrale fortæller om de to tvillingesøstre, Nicole og Mille, samt Nicoles lille barn Bodil. Nicole er alenemor og har Bodil, men de to bor sammen med Mille og er i en tæt relation til hende. Som der står i bogen: ”De har Bodil, eller Nicole har Bodil, og Mille har Nicole.”I Catania Centrale er den lille familie på ferie i Italien, og som det sommetider sker på ferier, bliver søstrenes relation pludselig sat på spidsen.Nicole farer vild med Bodil i lufthavnen, hun kan ikke få fat på Mille, fordi hendes telefon ikke virker, og i et forsøg på at finde det tog, hun skal mødes med Mille ved, kommer hun til at tage en bus til Catania Centrale, hovedbanegården i byen Catania. På den måde bliver søstrene midlertidigt adskilt, og i adskillelsen og den ventetid, som den fører med sig, krystalliserer tanker og følelser sig.Måske vil en forandring snart finde sted.Catania Centrale portrætterer således på én og samme tid familien som en omsorgsfuldt rum og som en ustabil base, der altid kan forandres med ét. Dette er udført med Lea Marie Løppenthins karakteristiske sans for det smukke og onde i detaljen, hendes knastørre humor samt en rørende og livsbekræftende omsorg for hendes karakterer.Lea Marie Løppenthin (f. 1987) er uddannet fra Forfatterskolen i 2013. Hun har tidligere udgivet seks bøger, senest Livet går over sine bredder (roman, 2022) og Løven og Klagen (digte, 2024). Udgivet d. 15. november 2024 på forlaget OVBIDAT.
Chloe, Grace og Marjorie vokser op i en flække uden for London under anden verdenskrig. De tre veninder er vidt forskellige og alligevel er de uadskillelige. Deres liv udvikler sig i meget forskellige retninger – Chloe prøver at finde tilfredsstillelse i rollen som hustru og mor for en stor børneflok. Marjorie går efter en succesfuld karriere, mens den socialt ambitiøse Grace gifter sig til penge. Med alderen begynder livet at kaste forskellige prøvelser efter dem i forbindelse med skilsmisse, kvindeundertrykkelse og moderskab. ”Veninder” udkom første gang i 1974 og anses for at være Fay Weldons hovedværk. Stilen er ironisk, distanceret og hudløst ærlig. Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk.
Lix: 20“Seriøst, Tariq, vi skal finde på noget nyt. Noget, som ingen andre vil tænke på. Det er det, vi to er gode til. Og hvis ikke … så er det farvel til sommerferie.”“Okay, vi skal få den bedste ide i universet.”Jeg hopper op og lader, som om jeg er et rumvæsen, der siger mærkelige lyde. Mens jeg prøver at rulle rundt med øjnene, åbner mor døren og stikker hovedet ind.“Øh, hvad laver du, Tariq? Er du okay?”Ida og jeg fortæller mor om TikTok-konkurrencen. Og at man kan vinde en sommerferie for hele sin familie.De sygeste rumvæsner i 6. B er første bog i serien om Tariq og Ida.Neuro-serienKender du en, der er neuro? Altså neurodivergent. Det er hovedpersonerne i denne serie. De har f.eks. autisme, ADHD eller ordblindhed. Neuro-serien er lavet i samarbejde med Læs for Livet og neurodivergente børn og unge, der har fortalt om det sjove, svære og skøre ved at være neuro.
Tag med på en drømmerejse, hvor I møder Natbjørnen Tjugga og alle de andre venner i Natskoven. Gennem rolige illustrationer, gentagelser og kærlige ord hjælper søvnmeditationerne dit barn trygt og nænsomt ind i søvnen.God rejse til Natskoven.Natbjørnen Tjugga vinder Årets Børnekulturpersonlighed Børn i Byen Prisen 2019. Tjugga vinder Børn i Byen Prisen 2020. Natbjørnen Tjugga er udkommet i flere udgaver både som billedbøger og papbøger. Bøgerne er også solgt til både Kina, Japan og Syd Korea, hvor de ligger nr. 1 og nr. 2 på Amazons bestsellerliste.
Lix: 15Vitus var helt rød i ansigtet. Det var jeg også. Jeg var SÅ FLOV, at jeg troede, at jeg skulle dø af skam. Det tror jeg godt, man kan. Mit hjerte stod i hvert fald helt stille. Og mine muskler var også lammet. Jeg ville sige noget. Men som sagt, jeg var i chok. Så jeg kunne ingenting sige. Og så gik han.Lullu vil have et kys. Af Vitus. De har ikke set hinanden hele sommeren, men nu er han endelig hjemme. Hvorfor har de så ikke kysset endnu? Lullu ønsker sig også en ny bluse. Men må hun få en? NEJ. Alt handler om tvillingerne.Lullus dagbog, Helt desperado - med flere drenge! er sjette bog i serien om Lullu.
"Hun har altid lyst til, at der skal være en til" er en roman af den debuterende forfatter, Amalie Sehested Rom (f. 1993). Det er et politisk, ømt og solidarisk generationsportræt - og en fortælling om kærlighed, modstand og om at blive fri.Igennem tre dele, der følger hver deres hovedkarakter - og med et kolossalt menneskeligt indblik - undersøger romanen det vanskelige og smukke i relationer og peger på en solidaritet, hvor intet er for småt til at have en betydning.Undervejs kommer vi med til stordemonstrationer i Paris og ind under uropolitiets visirer, til plyndringen af en kæmpeelektronikforretning, hvor oprør forløses - og tilbage til tilsyneladende så rolige Danmark, hvor huse ryger på tvang, og mennesker må gå fra hus og hjem.I hjertet af det hele står en bankende sensibilitet, en overvældende sans for sandhed og et blik for de intime såvel som ikke-intime forbindelser, magt og bånd, vi alle er en del af. Det net af klæbrige tråde.Der er Laura, der forsøger at forstå den kapitalistiske retsstat. Og det er faktisk ret nemt.Jonas forsøger at forstå sine forældre. Og det er umuligt.Endelig er der Timéa, og vi vil sige så meget: hun vinder til sidst.
Lix: 13Peter har udstået sin straf, men han kommer tit på besøg i Kramboden. Derfor får han et chok, da ejeren af huset fortæller, at det er slut med butikken. Der skal bygges lejligheder, og Karen og de små beboere skal ud til jul.Peter og Sif må gøre alt, hvad de kan for at redde Kramboden. Og måske er der en gammel magisk kontrakt, som de kan bruge? Hvis de altså kan finde den.En magisk kontrakt en den anden bog i serien: Jul i Kramboden
Lix: 4Let: 11Ida er klar til en fin dag på ski. Hun vil ud på tur – helt selv. Men så trækker en grå sky over himlen, og med ét er alt væk. Hvad skal Ida gøre?
Lix: 7Let: 17Isas mor har en dyre-klinik. Isa må ikke hjælpe med dyrene. Men så er der en dame, der ringer. En killing er i knibe. Og Isa og Sonja er de eneste, der kan hjælpe.
Lix: 8Let: 17Isas hund, Molly, skal have hvalpe. Det skal ske om tre uger. Men en aften er Molly væk. Og da Isa finder hende, ved hun det. Molly skal føde. Men er det ikke alt for tidligt? Isa må hjælpe Molly og hendes hvalpe.
Lix: 13Peter hader jul. Han tegner en nisse med en bombe på ruden ind til den gamle krambod. Som straf skal han arbejde i butikken op til jul. Der er mange ting og mange hemmeligheder i Kramboden. Især på loftet.Peter finder en gammel julekugle, der kan opfylde ønsker. Men er den i stykker? I hvert fald opstår der julekaos i klassen og i Kramboden.En mild straf er den første bog i serien: Jul i Kramboden
Pludselig gav hans telefon et bip fra sig. Han fiskede den op af lommen. Han forventede, at det var Max, der spurgte, hvorfor han ikke var online. Victor rynkede panden, da han så på skærmen. Det var et nummer, han ikke kendte. Han klikkede ind på beskeden. Der stod kun fire ord: Jeg er på vej ... Bestem selv slutningen på denne gyser for de unge læsere!Lix 24
Lix: 6Let: 13En lille øgle er pist væk. Lola elsker øgler og vil hjælpe sin far med at finde den. Måske er den faktisk mega-stor? Og rigtig farlig? Lolas far synes, det hele er lidt for sært. Han vil bare se Vild med kage i tv. De finder øgle-spor i haven, men intet er, som det ser ud til ...
Lix: 8Let: 14Lola skal spise hos Monster Mimi. Det lyder ret sejt! Er Mimi slimet? Lugter hun? Og har hun horn eller hvad? Lolas far synes, det hele er lidt for sært. Han vil bare se Vild med kage i tv. De når frem til Mimis hus, men intet er, som det ser ud til ...
Et omfattende researcharbejde danner grundlaget for denne dokumentariske fremstilling af en families dramatiske oplevelser i et tidsmæssigt spænd fra første verdenskrig, over mellemkrigstiden til anden verdenskrig – og tiden umiddelbart efter. I jagten på historien om, hvad der reelt skete med de involverede personer i bogen, får du en indsigt, der langt overgår, hvad man hidtil har haft viden om.
Salviana har aldrig passet ind nogen steder. Hendes hoved er dybt begravet i drømme om eventyr og magiske universer, men hendes hjerte er tynget ned af et mørkt og koldt uvejr. Hendes hverdag er ensom, kold og ubetydelig. Men en dag bliver hele hendes verden vendt på hovedet, og hun er pludselig fanget i et af sine mange eventyr. Salviana skal nu lære at kontrollere sine nyfundne kræfter, inden de udsletter hende selv og alt omkring hende. Hvad gør hun, når hun nu skal navigere i en helt ny verden, en verden langt mørkere og langt farligere end før? Måske er det en verden fyldt med nye muligheder og eventyr? Landet Derange gemmer på mange hemmeligheder, men måske gemmer det også på det, Salviana altid har manglet: en ny familie.
'Cayennebarn' er en selvhjælpsbog til dig, der er forælder til et særligt sensitivt barn. For hvordan griber man det an, når dit hjertebarn reagerer på alt og virker tilat vakle meget usikkert allerede fra fødslen? 'Cayennebarn' tager dig med på en dannelsesrejse ind i det sansefølsomme liv med den ’spicy’ natur.’Cayennebarn’ er: -til de sanselige, de sensitive, de følsomme. -kærlig pleje og naturlige sprøjtemidler til barnets sansning. -et vækstperspektiv for modningen af de stærke sansefrø.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.