Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Familie

Her finder du spændende bøger om Familie. Nedenfor er et flot udvalg af over 911 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jennifer Lynn Barnes
    137,95 - 189,95 kr.

    Avery skal bare overleve nogle få uger mere i Hawthorne House, før arven endelig er hendes. Mens uret tæller ned, banker en uventet gæst på døren. Det står hurtigt klart, at der er en sidste gåde, der skal løses, og Avery og Hawthorne-brødrene hvirvles ind i et farligt spil mod en ukendt og magtfuld modstander. Men noget er forandret: Avery er ikke længere en del af gåden eller et redskab. Hun er selv en spiller. Og hun er færdig med at vente på det næste spor. Hvis der er noget, Avery har lært, er det, at man må tage, hvad man vil have – og aldrig lade nogen tage noget, man ikke vil af med. Nogle ting er for dyrebare til at sætte på spil …”The Final Gambit – Slutspillet” er tredje del af The Inheritance Games-trilogien. Om forfatteren:Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion. Både ”The Inheritance Games” og ”The Hawthorne Legacy” strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste ved udgivelserne og er vindere af Goodreads Choice Awards.

  • Spar 14%
    af Nicole Boyle Rødtnes
    107,95 - 172,95 kr.

    HVAD ER DU VILLIG TIL AT SÆLGE, HVIS DIT LIV STÅR PÅ SPIL?I en dyster fremtid koster hvert åndedrag penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge. Liam har fået en læreplads som iltreparatør. Han tror, hans lykke er gjort. Men hans læremester har en dyster hemmelighed, og pludselig er Liam fanget i et farligt bedrag. Og da Alex opdager, hvad han laver, står hun over for et forfærdeligt valg. Skal hun beskytte sig selv eller sin bror?HEMMELIGHEDER er anden bog i serien ILTJAGT. Næste bog er på vej!

  • af Anne Berest
    118,95 - 242,95 kr.

    Mellem de sædvanlige nytårshilsner dukker der i januar 2003 et mystisk postkort op i postkassen hjemme hos Anne Berests familie. Der er ingen hilsen eller afsender  den, der har sendt kortet, ønsker tydeligvis at være anonym. Motivet på forsiden er det gamle operahus i Paris, Garnier-operaen, på bagsiden står der blot fire navne: Ephraïm, Emma, Noémie, Jacques. Det er navnene på Annes mormors forældre og hendes bror og søster. Alle fire døde i Auschwitz i 1942. Seksten år senere beslutter Anne sig for at undersøge, hvem der i sin tid sendte det foruroligende postkort. Det sender hende hundrede år tilbage i familiehistorien til hendes jødiske oldeforældre, Ephraïm og Emma, der rejser fra Rusland over Palæstina og Letland og ender med at slå sig ned i Paris, inden krigen kommer og vender deres tilværelse på hovedet.Med hjælp fra blandt andet en privatdetektiv og en håndskriftsekspert forsøger Anne at dykke ned i historien og få svar på spørgsmålene: Hvem har sendt postkortet  og ikke mindst, hvorfor har vedkommende sendt det? Og hvordan kan det være, at hendes mormor, Myriam, som den eneste i familien overlevede krigen?Anne Berest (f. 1979) er forfatter til flere anmelderroste romaner og skuespil. Postkortet (La carte postale) er hendes store gennembrud i hjemlandet Frankrig med over 100.000 solgte eksemplarer. Romanen har været shortlistet til adskillige store franske romanpriser i 2021 og har modtoget Prix Renaudot des Lycéens 2021. I 2022 blev Anne Berest den første modtager af den amerikanske version af Goncourt-prisen.

  • af Hans Jørgen Sandnes
    186,95 kr.

    KRYPTO-serien er en fascinerende og dramatisk graphic novel/tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, venskaber, natur, mystik, spænding. Flotte stemningsfulde og mystiske illustrationer - og en fin introduktion til genren graphic novel.KRYPTO 3: PÅ ÅBENT HAVAkvariechefen skal en tur til USA, og endelig lader det til, at Saltvik kan se frem til nogle rolige dage. Men så dukker en mystisk dame op og stjæler noget, der tilhører OPHELIA. Hvorfor?Endnu engang må OPHELIA og BERNARD begive sig ud på en rejse, som er farlig, både for dem selv og for de søuhyrer, de vil beskytte.KRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.Litteratursiden

  • af Hans Jørgen Sandnes
    186,95 kr.

    KRYPTO-serien er en fascinerende og dramatisk graphic novel/tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, venskaber, natur, mystik, spænding. Flotte stemningsfulde og mystiske illustrationer - og en fin introduktion til genren graphic novel.KRYPTO 2: ORKANENSøuhyret KRAKEN holdes fanget hos akvariechefen. Men da akvariet lukkes på grund af orkanvarsel, benytter OPHELIA og BERNARD lejligheden til at bryde ind. De vil redde KRAKEN og genforene den med sin unge.Men alt går ikke efter planen. For nogen er parat til at gå meget langt for at holde KRAKEN fanget.Og det bliver ikke nemmere, da endnu et søuhyre dukker op ved Saltvik ...KRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.Litteratursiden

  • af Gitte Winter Graugaard
    157,95 - 237,95 kr.

    Børnemeditationerne I mit hjerte giver en skøn afslutning på dagen i børnefamilier. Selvom dagen i en børnefamilie er travl, elsker vi stadig vores børn højt. Med Børnemeditationerne I mit hjerte får I som familie et sprog for jeres kærlighed fyldt med smukke symboler, som er lige til at tage med ind i hverdagen. De fire små historier er skrevet som guidede meditationer, som forældrene læser højt ved sengetid, mens børnene ligger med lukkede øjne og bruger deres fantasi til at lave billeder. De fire fortællinger hedder: 1. Jeg fylder mit hjerte med kærlighed 2. Fra mit hjerte sender jeg kærlighed 3. I min sky henter jeg kærlighed 4. Med universet deler jeg kærlighed Meditationerne hjælper børnene til at slukke for det tankemylder, der ofte holder dem vågne, når de kommer i seng. Når barnet mærker, hvor træt han/hun er efter en lang dag, falder han/hun i søvn. Mange oplever en kærlig og nær puttestund med disse fortællinger, som hurtigt er blevet populære. Se mere på www.roomforreflection.dk. Fra tre år - ingen øvre aldersgrænse - alle børn elsker at høre om deres forældres kærlighed til dem.

  • Spar 18%
    af Kazu Kibuishi
    139,95 kr.

    Emily, Trellis og Vigo tager til øen Algos, hvor man kan få adgang til forsvundne minder. De håber at finde ud af, hvad der egentlig skete i Trellis’ gådefulde barndom – en viden, de vil kunne bruge i kampen mod Elverkongen. Men i stedet opdager de en dyster hemmelighed, som ændrer alt. Imens bliver stemmen i Emilys amulet stadig kraftigere. Vil den helt og aldeles tage magten over hende?

  • Spar 18%
    af Jessica Khoury
    88,95 - 139,95 kr.

    Striden ulmer.Sirin, Allie og Joss gemmer sig med sølvdragen Lysander – den eneste, der kan åbne portalerne mellem dragernes og menneskenes verden. Men Lennix-familien er på sporet af dem og vil gøre hvad som helst for at fange Lysander. Lennix-klanen og de blodtørstige Rovfugle drømmer om at skabe et brutalt drageregime i menneskenes verden – og nu er de meget tæt på at nå deres mål. Det er op til vennerne at beskytte Lysander, mens de leder efter den forsvundne kilde til dragernes magi. Det er nemlig den eneste kraft, der kan stoppe Rovfuglene. Men hvad er vigtigst – at finde den forsvundne skat eller at beskytte Lysander, den største hemmelighed i hele verden?

  • af Mattias Edvardsson
    132,95 - 229,95 kr.

    Af forfatteren til bestselleren ”En helt normal familie” Storbyparret Micke og Bianca flytter med deres to børn til et idyllisk villakvarter uden for Lund, som tilsyneladende opfylder alle deres drømme om et roligt forstadsliv. Her kender alle hinanden, og man kan bevæge sig frit og sikkert gennem byen. Men efterhånden som de lærer deres naboer at kende, kommer en følelse af ubehag krybende. Hvad er den smukke eksmodel Jacquelines forhistorie? Og er det egentlig passende, at hendes 13-årige søn Fabian vil være venner med deres seksårige søn? Da Bianca bliver påkørt ude foran deres hus, virkelig det umiddelbart som en ulykke. Men mens Bianca kæmper for sit liv på hospitalet, bliver både Micke og politiet i tvivl. Er der mon en anden og mere dyster forklaring?”Gode naboer” er en psykologisk spændingsroman om den hårfine grænse mellem rigtig og forkert og om faren ved at komme alt for tæt på sine naboer.

  • af Lars Widding
    347,95 kr.

    "Krigens tid" er fjerde bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12.s krigsplagede regeringstid. Efter endelig at være blevet genforenet med sin familie efter mange års krig, har Pilfelt besluttet sig for at lade krigens meningsløshed høre fortiden til og fokusere på sin familie i Sverige. Men der går ikke længe, før Kong Karl 12. endnu en gang har brug for løjtnantens hjælp en sidste gang.Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: \"Heltenes tid\", \"Vredens tid\", \"De fire rytteres tid\" og \"Krigens tid\".Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950.

  • af Lars Saabye Christensen
    93,95 - 287,95 kr.

    Maskeblomstfamilien er et intenst og urovækkende kammerspil i tre akter med en ung dreng i den tvetydige hovedrolle. Den navnløse hovedperson vokser op i et hjem fuldt af hemmeligheder, fortielser og forstillelser. Faderen tager tidligt livet af sig, og moderen skammer sig i den grad over ægtefællens selvmord, at hun går i seng og bliver der. Herefter er hovedpersonen overladt til sit eget og en bitter tantes selskab. Hovedpersonen er et fysisk og psykisk læderet barn, der på en omvendt, selvhævdende måde gør sine beskadigelser til et adelsmærke. Han trodser den ’skam’-moral almindelige mennesker lever efter og bliver ved sine vrangvendte handlinger en ensom og dæmonisk figur i det borgerlige miljø, han færdes i."Ingen kan som Saabye Christensen formidle den uskyldstilstand som kaldes barndommen og derefter illustrere de lag af skuffelser og brudte illusioner, der kommer til at præge barnet for altid." – Dagbladet Lars Saabye Christensen (f. 1953) har siden sin debut i 1976 udgivet en lang række digt- og novellesamlinger, romaner og skuespil. Sit litterære gennembrud fik han med generationsromanen "Beatles" (1984, da. udgave 1986), som har klassikerstatus i Norge. Den stort anlagte roman "Halvbroderen" (2001, da. udgave 2002) vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002 og er udkommet i 25 lande. Med "Halvbroderen" og "Maskeblomstfamilien" (2003, da. udgave 2004) befæstede Lars Saabye Christensen sin position som en af Norges største nulevende forfattere.

  •  
    87,95 kr.

    En gætte-papbog med sjove rim og store flapper. "En krøllet hale og en lille fis? Jeg ved det! Det er da...."Løft flappen og se hvis numse det mon er.

  •  
    69,95 kr.

    Følg med i alle dine yndlingsjulesange, mens du går på opdagelse i de herlige illustrationer!Indeholder sangene:Højt fra træets grønne topDejlig er den himmel blåSøren BanjomusKender I den om Rudolf?Juletræet med sin pynt

  • - 35.000 sømil mellem seks verdensdele
    af Stine & Niels Østergaard Rasmussen
    205,95 kr.

    Sønnen Thomas var 2½ år da Stine og Niels solgte hus og købte en sejlbåd for at udleve drømmen om en jordomsejling. De besøgte steder, som kun lader sig gøre med båd og blev vidne til små eksotiske økulturer, som trues af hastig forandring i en globaliseret verden. De oplevede himmel og helvede på havet under passagerne, fra vindstille til orkan, fra tidløs fred til eksplosiv kaos. De overværede et statskup, var tæt på pirateri og 30 meter fra bådforlis. Men havet gav dem også perioder med enhedsfølelse, ikke kun med hinanden, men også med elementerne. De lærte at værdsætte nærværet og nuets skønhed med dets utallige ansigter af liv."Sammen træder vi ud i et hylende og vådt inferno. Det er ikke kun mørkt, men kulsort. JEg tænder dækslyset som oplyser fordækket, og jeg ser Bess omgivet af hvidt skum, som var det fråden i djævlens gav. Modstanderen er synlig for en stund, og jeg har vist mig i min mest ydmyge form, som David overfor Goliat. Jeg kravler langs søgelænderet med livlinen sikret til punkter på vejen til stævnen. Det skal lykkes, det gælder vores overlevelse."

  • af Shaun Tan
    277,95 kr.

    Hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis?Denne lavmælte grafiske roman er en hyldest til migranten, flygtningen, det tvangsforflyttede menneske – en minderune over alle dem, som har været tvunget ud på den usikre rejse og et spejl for dem som står usikre på tærsklen.SHAUN TAN er forfatter og illustrator. Han står bag en lang række prisbelønnede udgivelser, heriblandt den meget roste Udkantsfortællinger (da. 2010), og han blev i 2011 modtager af Alma-priset, børnebogens nobelpris, for især Ankomsten."Et sandt mesterværk (...) det er længe siden jeg har følt mig så berørt af et kunstværk." - Ekstrabladet (6 stjerner)"Bevægende. Fantastisk. Uforglemmelig" - Politiken (6 hjerter)

  • af Andie Newton
    149,95 - 207,95 kr.

    De har stjålet hendes barn. Og hun vil gøre alt for at få det tilbage. Rygterne om de frygtede Brune Søstre hvirvlede gennem landsbyerne. Historien var altid den samme: Det Tyske Rige ledte efter børn med et arisk udseende, som de kunne give til partitro nazi-familier. Anna vil gøre hvad som helst for at beskytte sin datter. Alligevel kan hun ikke forhindre det, da lyshårede, blåøjede Ema en dag bliver revet ud af armene på hende af en af de Brune Søstre på det lokale marked. Anna har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at ofre alt for at få sit barn tilbage og påtager sig derfor en ny identitet som glødende nazist for at komme tæt på Ema. Men nazisterne er allerede i gang med at hjernevaske Ema, og hun er begyndt at tro, at Anna slet ikke er hendes rigtige mor – men en løgner, der har stjålet hende fra hendes sande hjem i Riget. Hjertegribende fortælling fra anden verdenskrig baseret på sande hændelser.

  • af Claudia Durastanti
    151,95 - 207,95 kr.

    Prisvindende og anmelderrost familieportræt fra en af italiensk litteraturs nye store stjerner. Med udgangspunkt i sin egen ukonventionelle familie undersøger Claudia Durastanti de mytologier, der har formet hendes liv og gjort hende til den, hun er. Alle familier har deres egne mytologier, men i denne familie hænger historierne ikke sammen. Moren mor påstår, at hun mødte Claudias far, da hun reddede ham fra at springe ud fra en bro, mens faren påstår, de mødtes, da han reddede hende fra et røveri. Begge forældre er døve, men det er også det eneste, de har til fælles - og de lærer aldrig deres børn tegnsprog. Det er i dette konfliktfyldte miljø, at Claudia og hendes bror vokser op, i en verden præget misforståelser, frustration og stilhed. Fremmede jeg kender er en hybridroman om familie, opvækst og tilhørsforhold, der på forunderligvis fusionerer udviklingsromanen med memoirer og essayformen, en bog i konstant bevægelse og en udforskning af, hvordan sproget former vores identitet og gør os til dem, vi er.

  • - The Inheritance Games 4
    af Jennifer Lynn Barnes
    189,95 kr.

    Fire brødre. To missioner. En eksplosiv historie. Jennifer Lynn Barnes er tilbage i det univers, der gjorde The Inheritance Games-trilogien til et fænomen verden over.Grayson Hawthorne har altid sat familien før noget andet. Så da hans halvsøstre er i problemer, gør Grayson selvfølgelig det, han gør bedst: Tager sig af det – effektivt og nådesløst. Og uden nogen planer om at blive følelsesmæssigt involveret.Jameson Hawthorne elsker at gamble. Så da hans far dukker op og beder om hjælp, havner han i en undergrundsklub i London, hvor kun de rige og magtfulde har en chance i et spil med livet som indsats.Fra hver deres side af Jorden tvinges brødrene til at kigge indad og beslutte, hvem de hver især vil være. Og hvad de er villige til at ofre på vejen.Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion.

  • af Sophie Souid
    219,95 kr.

    En super underholdende, en kende grotesk og ret klam Graphic novel/tegneserie om venskab og fjendskab. For teenageren SIVERT og hans udspekulerede kat, MØGMIS, elsker hinanden. Eller elsker at hade hinanden.Der er ballade på Engtoften. Ikke (kun) fordi Sivert flittigt bruger MØGMIS, som dørmåtte og syndebuk, og fordi MØGMIS ivrigt og nådesløst forsøger at gøre gengæld. Men fordi Ronny Romkugle, der bor længere nede ad vejen, er begyndt at mobbe Sivert. Det gør MØGMIS endnu mere hævntørstig og psykopatisk, for der er kun én, der må være led ved Sivert - og det er MØGMIS.Andet bind om Sivert og MØGMIS, der ligger i evig krig - når altså ikke der kommer kærester, bøller og dræbersnegle i vejen.Møgmis: Hævnen er sød og stinker af fisk vandt ORLAPRISEN 2023 i kategorien BOGEN, DER FIK MIG TIL AT TISSE I BUKSERNE AF GRIN :0)Dette 2. bind i serien om Møgmis er lige så sjovt, grotekst og underholdende som det første bind, og trods den til tider hårde tone ender det hurtigt med at blive en historie om at være ægte venner, "fair play" og om at elske sin familie, selvom de driver én til vanvid. En virkelig sjov efterfølger. Anbefales til indkøb.Lektørudtalelsen

  • af Aslak Nore
    152,95 - 227,95 kr.

    Efteråret 1940. Hurtigruteskibet D/S Prinsesse Ragnhild forliser ud for den nordnorske kyst. Vera Lind og hendes nyfødte søn Olav overlever, men ægtemanden, skibsreder Thor Falck, og hundredvis af andre omkommer. 75 år senere begår Vera selvmord, og sporene peger tilbage på forliset. Veras forfatterskab stoppede brat, da hun i sin tid forsøgte at fortælle sandheden om den skæbnesvangre dag, men blev tvunget til tavshed. Efter farmorens død sætter barnebarnet Sasha sig for at dykke ned i historien, der gemmer på en rystende familiehemmelighed.”Havets kirkegård” er storslået spænding om et norsk familiedynasti og den magtkamp, som opstår i dødens kølvand. En romantisk og dramatisk rejse op langs Norges kyst, og en fortælling om en sandhed med konsekvenser så store, at de kan føre til en families undergang.Om forfatterenAslak Nore (f. 1978) er norsk journalist og forfatter. Han har skrevet flere non-fiction-bøger og spændingsromaner, og ”Havets kirkegård” er hans fjerde roman. For den forrige, ”Ulvefellen” (da. ”Ulvefælden”), vandt han den norske krimipris, Rivertonprisen. Nore har tidligere været journalist i Mellemøsten og Afghanistan og har desuden været elitesoldat i NATO’s styrker i Bosnien. Han bor i dag i Frankrig med sin familie.

  • af Agota Kristof
    113,95 - 122,95 kr.

    ”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

  • Spar 18%
    af Nicole Boyle Rødtnes & Salina Schjødt Larsen
    91,95 - 164,95 kr.

    Conrad og Leonora vågner en decembernat, da en luftballon styrter ned i deres have. Det er professor Julander, der har brug for deres hjælp! Alle himlens stjerner er gået ud, og for at tænde dem igen må de tre opfylde juleønsker fra hele verden.Sådan starter et vaskeægte juleeventyr, der fører professoren og de to børn hele vejen fra Danmark til Island, Chile og mange andre lande. Men kan de nå at opfylde alle juleønskerne inden juleaften?Jul i den magiske luftballon er en spændende højtlæsningsbog for hele familien fyldt med varme, humor og juletraditioner fra hele verden.

  • af Åsa Linderborg
    137,95 - 151,95 kr.

    "Mig ejer ingen" er Åsa Linderborgs selvbiografiske skildring af sin barndom og opvækst hos sin far, som hun blev alene med, da hun kun var fire år gammel, og moren forlod dem til fordel for en ny mand og en ny familie. Far Leif er metalarbejder, efter eget udsagn Sveriges bedste, på Metallverken i Västerås. Han drikker øl til hverdag og stærkere sager i weekenden; der er meget smerte, som skal dulmes, udslidt og dødtræt, som han er, selvom han ikke engang er fyldt fyrre. Forladt og vraget af kvinder, ensom og uden selvtillid. Der er god grund til, at Far Leif forvandles til en tragisk og uglamourøs fyldebøtte. Men humoren bevarer han, ligesom viljen til at skabe et ordentligt liv for Åsa og ønsket om at øse af sin store, store kærlighed til hende."Mig ejer ingen" er en skandinavisk nyklassiker om en usædvanlig barndom. En dybt gribende beretning om en far og hans datter, om en opvækst i et arbejderhjem og om en drøm om forandring.Om forfatteren:Åsa Linderborg (f. 1968) er journalist, historiker, forfatter og tidligere kulturchef for Aftonbladet i Sverige. Hun slog igennem med den selvbiografiske roman "Mig ejer ingen", som udkom første gang på dansk i 2008. Hendes dagbog "Året med 13 måneder" (2020), som skabte debat for dens skildring af #metoo-bevægelsen og mediernes magt, er desuden et selvkritisk, kontroversielt og personligt portræt af en kvinde og vores samtid. Åsa Linderborg er gæsteskribent i Information og medvært i P1’s Norsken, svensken og dansken.

  • - En familie-jordomsejling
    af Mads Bo Falk
    247,95 kr.

    En mand og en kvinde, med hver deres meget forskellige tilgang til det at sejle, sejler på fire måneder rundt om England i en meget lille sejlbåd med deres to halvstore børn. Manden faldt i gryden som barn, og elsker livet på havet som livet selv. Kvinden finder det som udgangspunkt kedeligt, vådt og koldt. Børnene vil hellere være hjemme hos deres kammerater. Det kan vel næsten kun gå galt?Det bliver et eventyrligt og tankevækkende natur- og kulturmøde, en maritim udfordring, et socialt eksperiment - og først og fremmest en afprøvning af, hvad der er muligt i mødet mellem den feminine længsel efter kærlighed og den maskuline længsel efter frihed.Mads Bo Falk er klassisk uddannet violinist og dirigent, men har i mange år i lige så høj grad arbejdet som forfatter, blogger,foredragsholder, virksomhedskonsulent og som terapeut og coach i Frihed Nu! (www.frihed.nu).Han er kendt i sejlerkredse som solosejler i den nordligste nordatlant, herunder Arktis, altid i den tro følgesvend, Polaris Drabanten S/Y Mathilde på kun 26 fod.

  • - En guide til daglig glæde og trivsel for børn og voksne
    af Jesper Bay-Hansen & Pia Müller
    205,95 kr.

    Alle voksne ønsker at se børn være glade og trives. Livsglæde, lykkefølelse og trivsel kommer imidlertid ikke af sig selv. Det er noget, børn – støttet af voksne – må lære at blive medskabere af. Ethvert barn må lære at pakke sin egen usynlige rygsæk med venlighed, værdsættelse, kærlighed, sunde vaner og meget andet. De må også lære at fylde i andre menneskers rygsække.Hvad har du pakket i din MAGISKE RYGSÆK i dag? er en hjertevarm, humoristisk og nyskabende guide til daglig glæde, velvære og trivsel for børn mellem 4 og 9 år såvel som for større børn og voksne, der med denne bog inviteres indenfor i en verden med positiv psykologi i børnehøjde.

  • af Pernille Rosenkrantz-Theil
    247,95 kr.

    "Jeg ved ikke, om det nogensinde vil lykkes os at lave maskerne i velfærdssamfundets net fine nok. Men jeg ved, at jeg i hvert fald ikke helmer i forsøget på det, før nogen bærer mig ud."Pernille Rosenkrantz-Theil

  • af Len Deighton
    347,95 kr.

    Bernard Samson har et hjem og en familie, kone og barn - og et problem. For hans kone, Fiona, har forladt både hjem og familie og er draget om bag det berygtede - og frygtede - Jerntæppe for at arbejde for KGB. Men det er ikke af egoistiske årsager, at Fiona har forladt hele sit liv derhjemme. Hun er yderst charmerende og ganske velbegavet - og ikke det mindste i tvivl om, hvad hun gør, og hvorfor hun gør det.Serien om efterretningsagenten Bernard Samson foregår i et uropræget politisk miljø årtier efter anden verdenskrig, hvor konflikterne mellem øst og vest stadig ulmer, og forholdet mellem de to politistiske stormagter konstant bliver sat på prøve.Len Deighton (f. 1929) er en britisk forfatter, der især er kendt for sine spionromaner. Han bliver sædvanligvis anset som en af sin tids tre bedste spionromanforfattere (iblandt forfatterne Ian Fleming og John le Carré). Deighton fik sin litterære romandebut med værket "Lynaktion Ipcress" i 1962, og romanen blev senere filmatiseret. Udover sin forfattergerning er Deighton en anerkendt militærhistoriker, kogebogsforfatter og illustrator.

  • af Henrik Ibsen
    63,95 - 242,95 kr.

    Henrik Ibsens psykologiske drama "Vildanden" fra 1884 kredser om forstillelse og illusioner og sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt og usandt. Stykket handler om Hjalmar Ekdal og hans familie og om de ubehagelige hemmeligheder og løgne, der kommer frem i lyset, da Hjalmars barndomsven Gregers Werle flytter ind i huset efter et skænderi med sin far.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.

  • af Knud H. Thomsen
    347,95 kr.

    "Vejen til Sherman" fortæller historien om nogle af de danskere, der udvandrede fra de mere eller mindre trygge omgivelser i deres fødeland, Danmark, til en uvis skæbne i det nye land, Amerika. Bogen følger en familie bestående af en forgældet husmand og hans søn, der sammen drager til Amerika, for dér at starte forfra i deres søgen efter lykke.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud H. Thomsen (1921-1990) var en dansk bibliotekar og forfatter. Thomsen udgav fire romaner i løbet af 1950’erne og vendte derefter først tilbage til sin forfattergerning i 1981 med romanen "Klokken i Makedonien". Herefter udgav Thomsen en halv snes humoristiske romaner. I de 23 år, hvor Knud H. Thomsen ikke udgav bøger, arbejdede han som vicestadsbibliotekar i Næstved.

  • af Lev Tolstoj
    347,95 kr.

    Tolstojs episke roman om Anna Karenina har tryllebundet læsere i over hundrede år. Anna Karenina har vænnet sig til at leve i et kærlighedsløst ægteskab, men da hun møder den smukke unge Grev Wronski oplever hun følelser, hun aldrig før har haft. Deres lidenskabelige kærlighed skaber røre i det aristokratiske miljø, der hellere end gerne tolererer letsindige affærer, men ikke lader plads til ægte følelser. Anna bliver mere og mere isoleret, i takt med at hun gør større og større ofre for sin kærlighed til Wronski."Anna Karenina" er ikke kun et mesterværk i kraft af sin uforglemmelige heltinde. Romanen udforsker den menneskelige psyke og søger efter svar på de dybeste spørgsmål om, hvad der skal til for at leve et godt og indholdsrigt liv i en verden, hvor der ikke nødvendigvis er plads til det.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen russiske Grev Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er bredt anerkendt som en af verdens bedste forfattere nogensinde. Han er bedst kendt for sine romaner "Anna Karenina" og "Krig og fred", men hans forfatterskab spænder også over et stort antal noveller, essays og delvist selvbiografiske værker.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.