Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Fanø

Her finder du spændende bøger om Fanø. Nedenfor er et flot udvalg af over 14 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Erik Valeur & Lise Ringhof
    113,95 - 227,95 kr.

    ‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner. 

  • - Natur i verdensklasse
    af Jens Rosendal, Jens Kristian Kjærgaard, Klaus Melbye & mfl.
    467,95 kr.

    Forlaget Vestenvind blev grundlagt af naturfotograf Jens Kristian Kjærgård i 2011 i forbindelse med udgivelse af bogen, Nationalpark Thy – natur i særklasse.Nationalpark Vadehavet – natur i verdensklasse er opbygget efter samme koncept. Fotografierne, som undertiden har et kunstnerisk tilsnit, er væsentlige faktorer i gengivelsen af naturen i de respektive områder. Fotografen og forfatteren tager på hver sit felt læseren med på en opdagelsesrejse i nogle af det smukkeste og mest unikke natur i Danmark. Den grafiske opsætning er prioriteret højt og der anvendes kun danske trykkerier med stor faglig kompetence. Bogen henvender sig til det brede publikum. Forfatteren og naturfotografen tager læseren med på en oplevelsesrejse i Danmarks største nationalpark – Nationalpark Vadehavet.Rejsen, som kun foregår i den danske del, tager sin begyndelse ved Blåvandshuk hvor vi langsomt, men sikkert bevæger vi os mod den dansk tyske grænse med en afstikker til Tønder, Nørre Sø og Magister Kog.Anmeldelse fra Kristelig Dagblad kan ses her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/verdensklasse-om-naturen-og-vadehavet Ved større bestillinger kan der rettes henvendelse direkte til forlaget på tlf: 23959795

  • - Mysteriet om Erik Solbakke og Danmarkshistoriens største drabssag
    af Peer Kaae
    230,95 - 257,95 kr.

    I 1989 dømmer retten i Hillerød en retarderet mand skyldig i 36 drab. I en tilståelsessag uden vidner tager han ansvaret for 35 menneskers død i mordbranden på Hotel Hafnia i 1973 og for drabet på en 15-årig pige på Fanø i 1980. Med to liv på samvittigheden i forvejen bliver han med ét den absolut værste seriemorder i nyere Danmarkshistorie. 40 år gammel spærres den 38-dobbelte morder inde på en lukket institution på Lolland. I 1997 dør den dømte mand 49 år gammel.Men var han også den skyldige? Journalist Peer Kaae graver sig i denne bog ned i mysteriet om den tragiske eksistens Erik Solbakke. En svagt begavet dreng, der fik en mistrøstig start på tilværelsen og først fandt et menneske, der lyttede opmærksomt, da han mødte rejseholdsmanden Per Casper. De udviklede et nært forhold og fremstod som et af dansk kriminalhistories mest umage par – den ene i rollen som afhøringseksperten, der knækkede sag på sag. Den anden i rollen som manden med forklaringerne, der fik mordgåderne til at falde på plads.

  • af Erik Valeur & Lise Ringhof
    113,95 - 227,95 kr.

    De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Tredje og sidste bind udkommer i efteråret 2022. Om forfatterne:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

  • - gennem generationer
    af Gitte L. Brandenburg
    247,95 kr.

    Bogen er blevet til ved at bage over 100 opskrifter fra de sidste 50-120 år, udvælge de bedste,og - med forsigtighed og respekt for de gamle opskrifter - forbedre de næstbedste en smule. De fleste opskrifter er nemme og ikke særlig tidskrævende. Bagebogen er inspirerende, især pga. de mange gamle opskrifter, men også fordi der er lagt mange flotte billeder indsom appetitvækkere, og det gør det nemt at finde rundt, samt finde noget man synes serspændende ud, og har lyst til at prøve. Mellem opskrifter og billeder, finder man historie fra en tid, hvor der blev bagt med hjertet, og spist med kærlighed.

  • af Lise Ringhof
    113,95 - 152,95 kr.

    Brødrene Jakob og Thomas Brinch er ligesom deres jævnaldrende venner blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår, som er børn i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, mens de voksne ikke har tid til meget andet end arbejde og karrierer.Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide hvad han vil. Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindeskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien. ”Det er de unge som forsvinder” foregår fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015. Romanen er en fortælling om generationskløfter, svigt, krig og flugt i en tid, hvor de gamle værdier ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Om forfatteren:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

  • - En pilgrims tanker og oplevelser
    af Dortea Uggerhøj
    127,95 kr.

    ”To uger på Caminoen” er endnu en bog, hvor Dortea lukker os helt ind i sin verden, og gør det, som mange andre bare drømmer om.I denne bog er vi med på El Camino Francés fra León til Santiago de Compostela. Tanker, udfordringer og oplevelser beskrives, så det føles som at være med på turen.* Bliver man virkelig en bedre udgave af sig selv af at vandre?* Er vandring blevet det nye sort, og en nymodens dille?* Hvorfor går mere end 200.000 pilgrimme om året på Santiago de Compostela?Er der noget om, at fordi man angiveligt går på ruten under Mælkevejens stjernebillede, og derfor meget spirituel? Bliver man gladere af at gå? JA!Caminoen blev i den grad en udfordring og en øjenåbner for Dortea, og en af de største rejseoplevelser, og den vildeste personlige rejse, hun nogensinde har været på.”To uger på Caminoen” er ikke en rejseguide om, hvad du skal se undervejs, men en rejsebeskrivelse med inspiration til din vandring uanset, hvor du går hen.

  • - søde minder
    af Gitte L. Brandenburg
    247,95 kr.

    Bagebogen ’Kager fra hjertet – søde minder’ er nr. 2 i rækken, ’Kager fra hjertet’.Bogen indeholder mere end dejlige gamle og nemme opskrifter. Der er flettet billeder ind af gamle håndskrevne opskrifter, som er gået i arv gennem generationer, i flere danske familier. Med de gamle opskrifter og familiebilleder, er bogen et stykke dansk, kulinarisk kulturhistorie. Bogen er en flot coffeetablebook, og skøn at bladre i, med de mange indbydende billeder.

  • - Overnaturlige historier fra Ribe 3
    af Torben Bramming
    192,95 kr.

    Ribe hjemsøges atter af dæmoner, hekse, varulve og onde grevinder, der strækker deres arme ind i nutiden fra hinsides graven. Den hyggelige by med dens middelalderlige gader, skæve vinduer og døre er scenen for otte nye gysere, hvor personer og begivenheder fra Ribes tusindårige historie griber ind i nutiden. Det drejer sig om møntskatte belagt med forbandelser. Det handler om mystiske installationer, som giver adgang til andre verdener, idet de bliver blotlagt ved arkæologiske udgravninger. Desuden en historie om en bog fra Katedralskolens gamle bibliotek, som maner Den Onde frem på Sønderportsgade.

  • af Lena Krogh Bertram
    155,95 - 197,95 kr.

    Lena Krogh Bertrams mor og mormor efterlod sig fire små bøger med håndskrevne opskrifter – mange af dem over hundrede år gamle – som fortæller et stykke glemt kulturhistorie. Begge kom fra Fanø, hvis madkultur også afspejles i opskrifterne, men generationsforskellen og deres forskellige livsomstændigheder ses også i deres tilgang til kogekunsten. Mormoren virkede som kogekone i det 20. århundredes første halvdel og excellerede i den gode gamle solide mad, mens moren kom på husholdningsskole på Sjælland og lærte moderne madlavning. Både mor og datters opskrifter fortæller om tidligere tiders madkultur, der var væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Det betyder dog ikke, at de blot har historisk interesse. Tværtimod er det udgiverens håb og ønske, at vi i dag genopdager de mange gode retter og selv prøver at sætte dem på middagsbordet derhjemme. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 20 digtsamlinger, 4 bøger om hendes slægt på Fanø og i Himmerland og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

  • - historisk roman 1550-1607
    af Hugo Hørlych Karlsen
    197,95 kr.

    Havets brænding og lyset over Fanøs klitter spiller en stor rolle i Hugo Hørlych Karlsens skildring af sønderhoningen Ann Katrinn og romaen Mathis.Vi er i de sidste årtier af 1500-tallet. Mågernes skrig blander sig i Mathis´ violinspil, og musikken og vinden synger i skibenes rebning og sejl. Mathis´ spil har rødder i de fjerneste lande, og Anders Sørensen Vedel, dansk renæssancedigtnings store skikkelse fra Ribe, er en hyppig gæst på Fanø, når sønderhoningene danser, og Mathis spiller.Sønderhoningene er et folkefærd præget af havets rytme, årstidernes skiften og fiskenes vandringer. Hertil kommer romaen Mathis efter en udmarvende flugt og forfølgelse gennem det halve Europa. Sønderhoningene hører deres liv i hans violinspil og tager ham til sig, ligesom han tager den stolte og lidenskabelige Anne Katrinn.Sammen med foråret kommer ripenserne hvert år til Fanø for at fiske og handle, de bringer fest og ny viden til Sønderho - men også farer og fristelser for unge elskende.

  • - Historisk roman
    af Hugo Hørlych Karlsen
    192,95 kr.

    Erik med kaldenavnet Hollænderen blev født år 1579 i Sønderho på Fanø. De europæiske landes skibsfart ekspanderede på den tid ud over kloden. Erik blev en af de sømænd, der sejlede med på fiskeri, men som også deltog i handelsture til nærområderne og de store togter over oceanerne.Som ung mødte han den jævnaldrende kong Christian IV og fik sit liv mærket af hans indgriben. Nu er året 1657, knap 10 år efter Christian IV´s æra, og i sin høje alderdom vil han fri til den kvinde, han altid har elsket, men aldrig fik. Flere uventede gæster i hendes stue ender med at sende ham i gulvet, og i en indre hvirvel gennemlever han sit livs afgørende sejladser og forhold til kvinder, kammerater, kongen, Anders Sørensen Vedel, døden, havet og horisonten.Frem af dette gensyn med sin ungdoms- og manddomstid vokser en spinkel sønderhoningmelodi, der bærer hans navn, Hollænderen. Den åbner mod et møde med den kvinde, han ikke vidste, han elskede. Hollænderen er en roman om en randeksistens, en lokalt forankret verdensborger. Den foregår på de syv have, men også i København, i Ribe og ikke mindst derhjemme, på Fanø. Hollænderen har som hovedperson en af bipersonerne fra Hugo Hørlych Karlsens forrige roman Den første sønderhoning. De to romaner kan læses hver for sig og sammen.

  • af Kiki Tinkelsbergen
    62,95 - 122,95 kr.

    Fanø ved Danmarks Vestkyst er højt elsket, især iblandt tyske feriegæster, hvoraf rigtig mange faktisk holder ferie der i anden eller tredje generation. Mange af dem er nærmest afhængige af øen og tager slet ikke på ferie andre steder mere.Denne bog er opstået ud fra en masse inspiration samlet i facebookgruppen "Wir lieben Fanö - vi elsker Fanø" og gør en lille bitte smule grin af de tyske feriegæster, deres facebookbidrag og ophold på øen.Oversættelsen er lavet af Maj-Britt Haack (Kolind), født (1978) og opvokset på Fanø og yogalærer Stinne Berg fra Fanø.

  • af Frans Buch
    257,95 kr.

    Frans Buchs erindringerEt personligt og kulturhistorisk vidnesbyrd om en tid og et livsforløb ved Frans Buch, 1881-1959.Et stykke fortid gjort levende for eftertiden.Skrevet af Frans Buch og illustreret med hans tegninger samt med malerier og fotografier fra perioden.Om den tids dagligliv, om opdragelse, undervisning, arbejde, forelskelse, frieri, bryllup, familieliv, forældreskab, sorg over tabet af to af de fire børn og omvendelse fra ateisme til kristendom, om en stor udlængsel og talrige rejser i Europa og endelig om at nedskrive sine erindringer for at videregive sine livserfaringer til eftertid og efterkommere.Hvordan de store begivenheder, verdenskrigene, den spanske syge, dampskibenes afløsning af sejlskibene på Fanø, det tidlige DSB, Danmarks overgang fra landbrugsland til industriland blev oplevet og har formet almindelige familiers livsvilkår. Forandringerne ses gennem en enkelt familie, og bestræbelsen på at gøre fortiden nærværende for eftertiden er den røde tråd i Frans Buchs erindringer.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.