Hollænderen

Erik med kaldenavnet Hollænderen blev født år 1579 i Sønderho på Fanø. De europæiske landes skibsfart ekspanderede på den tid ud over kloden. Erik blev en af de sømænd, der sejlede med på fiskeri, men som også deltog i handelsture til nærområderne og de store togter over oceanerne.
Som ung mødte han den jævnaldrende kong Christian IV og fik sit liv mærket af hans indgriben. Nu er året 1657, knap 10 år efter Christian IV´s æra, og i sin høje alderdom vil han fri til den kvinde, han altid har elsket, men aldrig fik. Flere uventede gæster i hendes stue ender med at sende ham i gulvet, og i en indre hvirvel gennemlever han sit livs afgørende sejladser og forhold til kvinder, kammerater, kongen, Anders Sørensen Vedel, døden, havet og horisonten.
Frem af dette gensyn med sin ungdoms- og manddomstid vokser en spinkel sønderhoningmelodi, der bærer hans navn, Hollænderen. Den åbner mod et møde med den kvinde, han ikke vidste, han elskede.

Hollænderen er en roman om en randeksistens, en lokalt forankret verdensborger. Den foregår på de syv have, men også i København, i Ribe og ikke mindst derhjemme, på Fanø. Hollænderen har som hovedperson en af bipersonerne fra Hugo Hørlych Karlsens forrige roman Den første sønderhoning. De to romaner kan læses hver for sig og sammen.