Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Med inspiration fra Ernesto Che Guevaras bog En motorcykeldagbog fra 1952 har John Andersen sammen med billedkunstneren Bodil Lisbeth Thomsen gennem knap fire måneder fulgt den samme rejserute i Argentina, Chile, Peru, Ecuador og Columbia, som Ernesto Che Guevara og vennen Alberto Granado gennemførte på en Norton-motorcykel. Ernestos bog er en velskrevet og poetisk beretning, som handler om, hvordan en ung mand fra et borgerligt argentinsk miljø under rejsen langsomt opdagede, hvordan verden hang sammen. John Andersen har derfor anvendt korte citater fra Ernestos Guevaras dagbog, som giver et flashback til forholdene i 1952. Ad støvede veje rundt i Sydamerika handler om mødet med mennesker, byer og landskaber, som de opleves i dag, men også om hvordan man rejser med moderne kommunikation, hvor det er muligt at oversætte med mobiltelefon, navigere og sende informationer rundt i hele verden. Men bogen beskriver også selve rejseformen på motorcykel, ligesom Ernesto og Alberto gjorde det i 1952. Uddrag af bogen Pampassen, det store sletteområde, der strækker sig i nord fra Córdoba til det sydligste Argentina og mod vest til Andesbjergene. Det dækker et areal på 750.000 km2 eller 17 gange større end Danmark. Det er et meget frugtbart område, som har været opdyrket langt tilbage i tiden. Vejen var usædvanlig god uden huller, så vi trillede afsted med 90-100 kilometer i timen. Standsede efter nogle timer ved et par træer for at få en smule skygge. Spiste lidt frugt og drak vand. Det var næsten som at køre ved Vadehavet i Sønderjylland, blot meget større og meget varmere. Fascinerende, hvordan forskellige landskaber alligevel kan minde om hinanden. Her var det også den høje himmel og lave horisont, hvor de fineste sommerskyer forsvandt i det fjerne som små hvide prikker. Og motorcyklerne susede afsted. Der skete ingenting. Blot den rolige summen fra motorcyklens motor, som blev højere og højere med den større og større fart. Om forfatteren John Andersen er født i 1943 og uddannet arkitekt. Han har roet i kajak rundt om Grønland og gennem Nordvestpassagen. Efter en lang pause startede han igen som 60-årig på at køre motorcykel og har siden kørt det meste af kloden tyndt og skrevet bøger herom og om Arktis. John Andersen er medlem af Eventyrernes Klub og har været formand i 1998-2001.
Jeg hader, at … jeg elsker dig handler i begyndelsen om to ikke helt unges start på et samliv. Janus er 30 år, Judith er 28. Begge har de en fortid, ja, ligefrem lig i lasten. Handlingen følger, hvordan de på den baggrund bygger en familie op. Midtvejs sker noget, alle drømmer om, men som viser sig at være katastrofalt: For hvordan gebærder de samme mennesker sig, når de pludselig, via en lottokupon, bliver multimillionærer? I Janus’ og Judiths tilfælde ved nedadgående empati, egoisme, utroskab mv. Selvom Janus og Judith flere gange prøver at samle deres ægteskab op, går det ikke helt, som de kunne ønske sig det. Der er flere flashback i romanen, som indikerer, hvorfor Janus og især Judith kommer på afveje. For Janus’ vedkommende viser det sig dog, at han når helt ud over kanten, så langt, at han til sidst ikke kan kende sig selv.
Fastfrosset stille uden bevægelse lyden af ham får hende til at forsvinde griber ud i mørket med lukkede øjne i paralleller til den verden hun ikke kan være i … En bog om seksuelle overgreb, fortalt igennem flashbacks og erindringer. Om den massive fortrængning, der brister, og at måtte gennemleve overgrebene igen, på vejen og i kampen mod mere frihed i både krop og sind. Digte om smerte og overgreb, men også om vilje og håb og om at overleve en barndom med seksuelle overgreb. Uddrag af bogen Ingen holdt hende i deres arme når hun var bange skreg lydløse skrigi smerte mens hun holdt om sin ødelagte kropforsøgte at flygte fra den ingen trøstede hende når hun troede hun skulle forsvinde blive til ingenting holde op med at eksistere ingen fortalte hende at hun ville overleve at det ville holde op igen ingen trak hende ind når hun igen var på vej ud i afgrundennår han drev hende ud på kanten af livet Ingen lappede min fortabte krop sammen Ingen Ingen Ingen Om forfatteren Katrine Vissing har skrevet digte i mange år, med lange pauser indimellem. Hun begyndte at skrive igen for tre år siden efter at være blevet bevidst om de seksuelle overgreb. At udgive denne bog er en stemme ud i verden og et opgør med den hemmelighed, hun har båret rundt på det meste af sit liv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.