Jeg hader, at ... jeg elsker dig

Jeg hader, at … jeg elsker dig handler i begyndelsen om to ikke helt unges start på et samliv. Janus er 30 år, Judith er 28. Begge har de en fortid, ja, ligefrem lig i lasten. Handlingen følger, hvordan de på den baggrund bygger en familie op. Midtvejs sker noget, alle drømmer om, men som viser sig at være katastrofalt: For hvordan gebærder de samme mennesker sig, når de pludselig, via en lottokupon, bliver multimillionærer? I Janus’ og Judiths tilfælde ved nedadgående empati, egoisme, utroskab m.v. Selvom Janus og Judith flere gange prøver at samle deres ægteskab op, går det ikke helt, som de kunne ønske sig det. Der er flere flashback i romanen, som indikerer, hvorfor Janus og især Judith kommer på afveje For Janus’ vedkommende viser det sig dog, at han når helt ud over kanten, så langt, at han til sidst ikke kan kende sig selv.

Uddrag af bogen
Jeg kan ikke sige det anderledes: Jeg hader, … at jeg elsker dig! Hader, at min kærlighed til dig er så stor, at jeg ikke kan gøre mig fri af den. Hader, at dét, der er det mest vidunderlige i mit liv, sparker til mig og bringer de værste tanker og følelser op i mig. Jeg vil hævne mig, men ved ikke hvordan, for jeg elsker dig! Det er derfor, jeg hader, at jeg elsker dig! Hader, at jeg elsker dig! Hader, at jeg elsker dig!” Det lød som et ekko. Janus blev ved og ved: ”Jeg hader, at … jeg elsker dig!” ”Undskyld!” forsøgte Judith at stoppe ham. Hendes stemme, havde en klang, der kun kunne tolkes som, at hun oprigtigt udtrykte fuld og hel anger, at fremover skulle hun nok, ja – rette ind og gå i takt! Dét fangede Janus og hviskede: ”Godt for jeg siger det nu for allersidste gang. Enten er vi TRO mod hinanden, eller også GÅR vi fra hinanden!” Judith nikkede. Hvad Janus bare ikke vidste, var at det blev ham, der næste gang var utro, og ikke bare utro, men det der var værre: nemlig – pervers!

Om forfatteren
Finn Buhl (f. 1951) er autodidakt forfatter. Han debuterede 2022 med romanen Leif ”den lykkeliges” ulykkelige kærlighed i to bind. Finn Buhl forsøger ikke at skrive i en fin stil, men i stedet meget jordnært, nærmest lige ud ad landevejen.