Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Et liv med en opvækst så hård og en kamp for at kæmpe sig op og holde sig nærmest i live.En kamp mod alle odds og en kamp, hvor du står alene, og livet bare kan ende med at nå nulpunktet, så kan det blive hårdt.Grædende hjerte, blødende sjæl er en fortælling om det at komme til verden og i en alt for tidlig alder blive udsat for en masse brutale ting igennem sit liv.Helt fra barnsben og til det voksne liv. En kamp, som ikke er uden konsekvenser.Fortælling om mig selv i tredje person.
Det er et faktum, der er kendt af hele verden i en sådan grad, at ethvert barn er klar over det. ”Vi ved det godt!” som hovedpersonen selv ville tilføje: Obelix faldt i gryden med trylledrik, da han var lille! Men hvordan gik det egentlig til? Asterix var det eneste vidne – og her afslører han hele historien om det mytiske uheld!Fortællingen blev første gang trykt i kort form i 1965, men tyve år senere fik Albert Uderzo idéen til at udbygge den med en række helt nye tegninger, så den kunne udgives som en helt uimodståelig billedbog, der her for første gang foreligger i indbundet form.Med forord af Albert Uderzo om historiens tilblivelse.
Den ariske jøde er fortællingen om en ganske ung pige, der uforskyldt hvirvles ind i Anden Verdenskrig. Hun overlever i kraft af sin styrke og sit held, men også gennem den omsorg og kærlighed, hun modtager fra et andet menneske. Det er en roman om krig og om den svære eftertid, der i nok så høj grad handler om overlevelse. Det er også fortællingen om, hvordan krig ikke kun påvirker den, der berøres af den, men også de efterfølgende generationer. Uddrag af bogen Gitte fulgte gps’en og anvisningen om at dreje fra. Berlin, stod der på det blå motorvejsskilt. Ruth havde vel gennem årerne dulmet den sjælesmerte, hun havde, med alkohol. Gitte havde dog aldrig set hende beruset. Ruth havde aldrig været humørsyg, som Mentel havde været. Mentel og Ruth havde mistet alle slægtninge undtagen en af Mentels fætre, som nåede af flygte til USA med familiens formue. Den, som de havde nydt godt af efter befrielsen. Hun havde også hørt, at Ruth, som de andre fanger, var blevet gennet ud på dødsmarchen, fordi russerne kom for at befri dem. Det var her, hun traf Mentel. Hvor havde Ruth mon gemt sig, før hun endte i Majdanek i 1944?Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov (f. 1963) er bosiddende i Thy/Aalborg. Medstifter af litteraturfestival Ordkraft. Medlem af Dansk Forfatterforening. Sidder i styregruppen for Dansk Forfatterforening Nord.
Eva Marianne Thune Jacobsens selvbiografiske fortælling er en kærlig skildring af mor-datter-forholdet i forfatterens ungdom, som voksen kvinde og frem til morens død i 2021, hvor forfatteren er blevet en ældre kvinde.Min største fan er et udtryk for forfatterens taknemmelig-hed over at have fået så megen opbakning og kærlighed gennem sit liv, at hun nu kan reflektere over betydningen for sin måde at leve livet på. Hun har fået anerkendelse og forståelse og har på den baggrund opnået robusthed, et begreb beskrevet af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen. Eva Marianne Thune Jacobsen bruger robusthed til konkret at vurdere sin opvækst. Hun finder, at moren har gjort hende i stand til at overvinde livets sorger og bekymringer med sin livsduelighed i behold. Bogen er således en modfortælling til bøger, der i disse år udkommer af forfattere med beskrivelser af mødrenes kærlighedsløse opdragelse. Eva Marianne Thune Jacobsen gennemgår fem af disse bøger som ramme om sin egen fortælling.
De glemte eventyr indeholder ni små fortællinger, som både kan stå alene og læses som ét samlet eventyr. Du skal på en rejse igennem forskellige kongeriger, hvor du blandt andet vil møde prinser og prinsesser, konger og dronninger. Du skal desuden en tur ind i den magiske skov, en skov, hvor mange magiske væsner bor. Her vil du blandt andet møde den guddommelige drage, blodheksen og hendes datter, troldenes dronning, samt mange flere.Foruden at eventyrene er spændende fra start til slut, er der også meget læring i dem, da der er fokus på nogle af de problematikker, der rører sig det 21. århundrede. Nogle af de fokusområder, som vil være til stede i bogen, er bl.a. kærlighed på tværs af køn, det at vokse op i en utraditionel familie, at være født med en kronisk sygdom samt at mangle tro på sig selv og sine evner.
Bogstavhistorier er leg med sproget! Alle ord i de enkelte historier begynder med det rigtige bogstav. Grammatikken holder, og samtlige bogstaver i alfabetet får en tur.Nogle af historierne er korte, andre længere. Alle skrevet med lune og humor.Her fortælles veloplagt om små og store begivenheder. Om utro ægtefæller og en fiskehandler, der fiser i forretningen, så kunderne flygter. Vi følger en højt respekteret kontorchef, der drives ud i kriminalitet pga. sin kones hang til søde sager, og vi får opskriften på syltede agurker. Vi lurer sågar med i græsset udenfor Løgstør, mens deltagerne i Lesbisk Landslejr leger lystige lesbiske lege langs Limfjordens lavtliggende lyngarealer! Her sker lidt af hvert, og denne brogede samling af fortællinger skal nok give læseren smil på læben og krølle på tungen.istorierne er skrevet til de barnlige sjæle, til lystig højtlæsning og til dem, der bare elsker leg med sproget.
Som barn syntes jeg altid, at ”gamle” mennesker var meget fascinerende. De var hyggelige, havde ikke så travlt, og for det meste havde de også god tid til at lege med en. De var så dejligt rolige og tilmed meget sjove i deres væremåde.Det eneste, der bekymrede mig, var, at jeg vidste, at når de var gamle, skulle de en dag ud på en længere rejse. Jeg brugte lang tid til at spekulere over, hvad der så skete med dem.Denne bog er en eventyrlig fortælling om børn og ”gamle” mennesker. Den handler også om det evige liv. Er det måske noget i retning af et plejehjem?Glæd dig til at møde Martin, Åge, Mon Kashim, kejser Augustus den yngre samt alle de andre interessante personer.Målet er måske ikke altid det vigtigste, men rejsen dertil. Bogen henvender sig til 8- til 14-årige.
Bogen søger ind i 14 fortællinger, der har betydet meget i vores kulturelle horisont, og som er blevet skildret igen og igen i 1800-tallets billedkunst. Nogle er fra antikken, andre fra litteraturens verden, andre fra det kristne univers. Det er historierne om Roger og Angelica, Apollon og Daphne, Wilhelm og Mignon, Faust og Gretchen, Jason og Medea, Ferdinand og Miranda, Hamlet og Ophelia, Susanne og de ældre, Paolo og Francesca, Dante og Beatrice, Salome og Johannes Døberen, Tristan og Isolde, Sappho og endelig faunen.Den gode kunst skaber aktive dialoger med myterne. Hvad sker der med kvindeskikkelserne i kunstnernes fortolkninger? Hvordan bringes myterne i spil, så 1800-tallets komplekse virkelighed også anes i billederne? Er der muligheder for at folde sit væsen ud? Hvordan er forholdene mellem realiteter og ideelle forestillinger?
FOLKESKOLENS VEJE OG VILDVEJE af Niels Chr. Sauer Skolereformen i 2013 får ofte hele skylden for folkeskolens massive problemer, men den kom ikke ud af det blå, skriver Niels Chr. Sauer. Den var kulminationen på mere end 30 års afmontering af skolens forankring i lærerstanden til fordel for en topstyret virksomhed, der har vist sig at have svært ved at løfte sin opgave som den vigtigste, samfundsbærende institution. Skolens fælles oplevelseskultur fortrænges ifølge ham af en individuel præstationskultur med fokus på måleligt output og åndelig forarmelse og mistrivsel til følge. Niels Chr. Sauer beskriver folkeskolen indefra. Det kan han gøre i kraft af sin tilstedeværelse som lærer i folkeskolen fra 1975-2016 og som medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse i to perioder, senest 2008-16. Hans iagttagelser af skolepolitik og pædagogik – især siden begyndelsen af 1990’erne – sættes i perspektiv af skolepolitiske begivenheder og personlige oplevelser. Sauers beretning har karakter af vidnesbyrd og rummer en opfordring til medborgerne, men også konkrete bud på nødvendige opgaveløsninger og overraskende pointer, der peger fremad mod en mere fri, åben og lystbetonet skole. Han peger desuden på tre felter, der har affødt nogle af de lykkeligste stunder i hans eget lærerliv.
Noah, Alma og deres onkel står ved en mark. Der går en stor tyr inde på marken. Noah får sin onkel til at fortælle om El Toro. Han var tyrefægter.
Carlos er en fattig fisker. Han har ikke heldet med sig, når han fisker. Han må tit gå sulten i seng. Men en dag sker der noget, som helt ændrer Carlos liv.
Otilla er flygtet og løber nu dødtræt igennem sneen. I en øde lysning ligger et tilsyneladende forladt hus, måske hendes redning. Hun bliver budt indenfor af en meget beleven og høflig vært – et kranie. Imidlertid er kraniet også bange og på flugt hver eneste nat … Kan modige Otilla redde dem begge?Jon Klassen er kendt for sin karakteristiske skæve humor og uforlignelige evne til at tegne udtryksfulde øjne. I Kraniet tager han en drejning mod det spøgelsesagtige, gennemsyret af skygger og subtilt vid og skabt som et finkalibreret monokromatisk kunstværk. Alt sammen fordi Klassen huskede et tyrolsk folkeeventyr forkert. Eller rettere – på sin helt egen rigtige måde.
Er det muligt at fortælle en historie med kun ti ord? Dét er det!I denne smukke og storslåede samling, der er skabt til at sætte fut i fantasien, bringer forfatteren Joseph Coelho os historier om undersøiske verdner, dæmoniske hamstere, bjørne i det ydre rum og portaler til ukendte steder … alle fortalt med præcis ti ord.Hver fortælling er visuelt fortolket af de bedste internationale illustratorer – og tilsammen skaber ordene og billederne et kreativt rum, hvor børn kan fortsætte historierne eller skrive begyndelsen – og selv blive inspireret til at skrive ti-ords fortællinger med egne ord."Lad mig advare dig," skriver Coelho dog, "det er ikke nuttede fortællinger … det er historier med næb og kløer! Og når du udfolder en historie, så gør det varsomt. Ingen ved hvilke monstrøse begivenheder, du kan komme til at slippe løs …"
Skyggespil ved havet er fortællingen om en mand, der tilfældigt inddrages i nogle fremmede menneskers liv på en måde, der griber om sig, måske fordi han selv går for vidt. For hvornår bliver naturlig interesse for andre mennesker til upassende snagen i deres privatliv? Spørgsmålet er aktuelt i en tid, hvor medierne – som aldrig før – profiterer på folks nysgerrighed, og grænsen mellem fakta og fiktion ofte udviskes.Fortællingen rejser også et andet spørgsmål. Hvornår bør et menneske invitere andre ind i sit privatliv for at få luftet ud og bede om hjælp til sine problemer? Også dette spørgsmål synes relevant i en tid, hvor ensomhed, angst og depression griber om sig. I denne fortættede fortælling gives der ingen svar.Til gengæld er der stof til eftertanke, når bogens karakterer får blottet deres fortid, og deres skæbner filtres ind i hinanden, helt derude hvor himmel og hav mødes.
48 anekdoter fra land og sø er Niels Simon Nielsens fjerde anekdotesamling på tryk, og her samler forfatteren de fortællinger op, som ikke kom med i første omgang i 50 anekdoter fra livet til søs og 40 anekdoter fra landet. Læseren inviteres først med en tur rundt på verdenshavene og i Grønlandsfarten for derefter at blive gelejdet videre til en stribe fortællinger fra landlivet – nu og bagud i tiden til dengang, farfar var knægt. Niels Simon Nielsen har den helt særlige evne, at han kan få øje på hverdagens sjove, pinlige, katastrofale og tankevækkende episoder, og når de først har været under hans kærlige behandling, så genopstår de som velskrevne fortællinger. Man er som altid i godt og behageligt selskab med Niels Simon Nielsen, mens man skiftevis fryder sig, græmmes, griner eller gribes af eftertænksomhed, når han med sikker hånd tager os med på langfart. God tur.
11 små fortællinger, der hver især beskriver og understøtter børns magiske evne til at rejse afsted på fantasiens vinger. Alt er muligt, hvis man som børnene forstår at se de finurlige ting i hverdagens små oplevelser.Kan man besøge månen i selskab med en tøjelefant, der pludselig kan tale? Ja, selvfølgelig kan man det. Kan man i en legetøjsbil køre op ad en regnbue? Ingen problemer, det er bare om at tage fantasien til hjælp, for så er det, at de vildeste oplevelser venter.Børn har denne vidunderlige evne, og det er netop med inspiration fra to børns almindelige og dog så eventyrlige verden, at de 11 fortællinger er blevet skrevet ned.Rejs en tur med ind i børnenes hemmelige verden, rejs med børnene på børnenes præmisser. Sidst, men ikke mindst, tro det eller lad være: De 11 fortællinger er blevet til på baggrund af børnenes egne oplevelser.
Det er morgen, vækkeuret ringer, og Donna fornemmer, at intet er, som det plejer. Donna og Lille Tis skal nemlig begynde i hundebørnehave og skal pludselig ud ad døren og køres afsted, væk fra resten af flokken. I hundebørnehaven er der masser af hunde og nye rutiner og regler. Men måske venter der også nye eventyr og måske en helt ny ven ...Merete Pryds Helle og Charlotte Pardi har skabt en billedbogsserie fuld af indlevelse og varme. Fortællingen er fyldt med både nærvær, svære følelser og genkendelige stunder for en familie med børn og hund. Donna finder en ven sætter ord på, hvad der sker, når man skal væk fra flokken og begynde et nyt sted.I samme serie:Donna finder hjemDonna finder julenLille Tis finder DonnaFra ca. 3 år
De sorte nisser – Visdommens kilde er en fortælling om magt og afmagt, om drømme og spejle og om at se det, andre ikke ser. Xoric står over for sit folk i en issal oplyst af sodende fakler. Hans far er netop død, og han skal holde sin første tale som folkets leder. Han advarer om de onde skabninger, som vil angribe dem, men han vil føre dem trygt igennem farerne. Folket er skabt til storhed, og den vil han som deres fører give dem.Anne står over for spejlet i det lille badeværelse. Hun hader det, hun ser, og har lyst til at ødelægge det. Hun tager kniven, hun samme dag har købt i supermarkedet, og sætter bladet til huden. Hendes forældre er blevet skilt, og det gør ondt på hende. Kniven viser hende, hvor smerten sidder.I en drøm mødes de to til en kamp om overlevelse.Uddrag af bogen”Hold kæft hvor er du grim, din fucking … bitch!” Hun er kampberedt, hænderne er knyttede, og tænderne sammenbidte. Hun trækker vejret tungt gennem næsen og siger ’bitch’, mens hun kaster hovedet frem som for at nikke en skalle. Hun skal passe på, bare hun siger det mindste, og Anne er klar til at smadre hende. Hun er så færdig med hende! ”Du tror, alle har så ondt af dig, ikke, og at det er så synd for dig. Men det er det ikke! Ingen kan lide dig. Ingen! Du er bare en luder-bitch. Luder-bitch!"Om forfatterenSom engageret forkæmper for bæredygtighed undrer bogens forfatter sig over, vi mennesker er så dårlige til at redde vores fremtid. Et svar er magtmenneskenes dominans i samfundet, og i bogen giver han sit billede på, hvordan disse mennesker påvirker os og ødelægger vores fremtidsmuligheder.
Nogle gange i dit liv møder man et menneske, som har været igennem så mange ting i livet, at man aldrig nogensinde vil kunne forstå det. Og endnu mindre forståeligt er det, at samme person er kommet igennem alle disse forhindringer og ud på den anden side med overskuddet til at fortælle sin historie fuldstændig uden filter. Denne bog er netop en af disse fortællinger, som er mere ærlig og direkte, end man kan forestille sig. Man får med bogen i hånden nøglen til en dagbog skrevet af en kronisk syg borderliner, eksnarkoman og tidligere kriminel, som vil give især pårørende et indblik i en tankegang, som ellers kan være helt umulig at forstå. Samtidig får man et uvurderligt indblik i, hvordan psykiatrisk behandling fungerer i Danmark på godt og ondt – set med patientens egne øjne uden omsvøb.
Vi lyttes ved – eller et håndslag, et ophold og at give det videre … indeholder i hvert fald 20 fortællinger pakket ind i en begyndelse, en midte og en afslutning, i et håndslag, et ophold og at give det videre … Fortællingerne er født ud af en uddannelsesmæssig beskæftigelse med litteratur og er en slags bevægelse fra at tale/skrive om litteratur til at gøre det selv – en bevægelse fra ord til handling.Og når der nu skal være sådan en bagsidetekst i formatet at udgive en bog, skal den videre og allerede afslutningsvis lyde således for Vi lyttes ved …: 20 fortællinger forhåbentlig med masser af interessant indhold og dette kombineret med en eller anden form for position i forhold til det at være fortællinger. Sådan på et generelt niveau nødvendigheden af et metaniveau for overhovedet at kunne finde sig en plads. Og herfra må de så bare stå, som de fortællinger de er – ikke mere overstemme herfra at kommentere dem ud fra. Hermed er de blevet givet videre ud til læserne/lytterne.Uddrag af bogenLad mig gøre et kort ophold på dette særlige sted i rækken af min ledsagers historier. Hvorfor det nøjagtigt må blive her, skyldes, at der på begge sider af dette sted i tekstrækken står det samme antal af fortællinger. Oprindeligt i disse fortællingers liv fandtes et sådant punkt næppe, jeg bemærkede i hvert fald ikke dets tilstedeværelse, dengang da de blev mig fortalt. Ja, måske var der endog flere fortællinger end de, jeg her har givet videre (og fortsat i det følgende vil give videre, skal jeg huske at tilføje), det tror jeg faktisk, at der var – kan ikke huske det nøjagtigt – og i så fald bliver dette opholds fiktive karakter endnu tydeligere. Jeg kunne også have valgt at kalde dets karakter for løgnagtig – jeg nævner det bare. Om forfatterenThomas Haugaard Jørgensen iværksatte i 2020 virksomheden Taleskrift, hvori aktiviteten at tilegne sig litteratur udgør den ene af i alt tre aktiviteter. Virksomheden er navngivet efter formen i Vi lyttes ved …, hvori i hvert fald en fortæller videregiver sine historier til i hvert fald en tilhører, som bestemmer sig for at nedfælde dem på skrift.
"Östen havde ikke bare købt samemandens jord og fiskevand, han havde også købt hans båd og alle hans fine og velholdte fiskenet. De hang til tørre på store gaffelformede birkestammer nede ved søbredden. Her har jeg gjort et godt køb, tænkte Östen ved sig selv, da han så dem. Men selv om mennesker handler jord, skov og vand med hinanden, så glemmer de ofte at tage i betragtning, at ingen af delene tilhører dem. Andre væsner havde et urgammelt krav på alt det, mennesket mente at eje. Og samen Tomas Månsson havde måske ikke været helt ærlig, da han fortalte om fiskelykken her i søen. For nok havde han mange sønner, men ikke så mange, som han havde haft en gang. Men alt det, var Östen uvidende om, og det var måske meget godt. Den mand arbejder hårdest, som tror, at han er sin egen lykkes smed."VILDMARK er en nybyggerfortælling fra Saxnäs i svensk Sydlapland i begyndelsen af 1800-tallet. VILDMARK er fjerde selvstændige fortælling i serien Moderne Nordiske Folkefortællinger. En samling af illustrerede fortællinger for voksne med smag for både historie og historier.
Fortællinger fra et liv levet fra barn til voksen:Bogen omhandler oplevelser, sansninger og erfaringer, som de kan tilgå en dreng, ung mand og voksen i mødet med tilværelsens mangfoldighed. Den henvender sig til flere generationer på samme tid med en diskussion om livsværdier, og hvad det kommer an på!
Soldatens familie er en dokumentarisk fortælling om min mors og mit forfærdelige liv med min far, der led af PTSD efter 3½ års ophold i en japansk koncentrationslejr under 2. verdenskrig.Min far var frygtelig præget og forpint af minder og oplevelser fra krigen. Han havde det på samme måde, som flygtningene har det nu til dags. Historien og handlingen er fuldstændig, som jeg husker den. Den kan virke meget barsk, men det var virkeligheden også.Både mor og jeg var meget påvirket af alle de mystiske ting, min far opfandt og foretog sig. For mig som barn og for børnebørnene kunne det dog også være meget sjovt og afstedkomme mange gode oplevelser. Valdemar, som soldaten hedder i bogen, sidder for eksempel i timevis i sit drivhus og ”taler med Frederiksen”! Denne herre fik familien imidlertid aldrig hilst på, for der var ikke andre end min far der. Frederiksen kommer der først sidst i fortællingen en forklaring på, hvem eller hvad er. Men gæt!
Prosadigtsamlingen Livet set igennem en pistolmunding er halv fortælling, halvt digt. Mareridt og melodi strides om fortællerens modvilje. Samlingen af prosadigte forsøger at indfange og skildre den moderne verden i spændingsfeltet mellem rædsel og håb. Den rækker ud efter overlevelsesstrategier i 2022, som man spejder efter nattens blåhvide pigmenter. I lyset fra kampzonens knitrende bål skildres nationens tilstand med plagede sjæle. Den maler beskadigede fortider, hvor kampen til tider rækker ud efter dødens frikvarter. Den forsøger at tøjle ondskaben og afsøger sanselighedens befrielse hele vejen over kunst og virkelighed. Disse blandt mange på samme tid eviggyldige og moderne konflikter undersøges i en billedrig form. Ord vælter gravstene, og himle trækkes ned på jorden i denne på samme tid forfinede og bistre samling af stemningsmættede prosadigte.
I Midt i fortællingen. En grundbog i audiovisuel dramaturgi gennemgår Nikolaj Christensen de dramaturgiske grundbegreber, principper og virkemidler, som er fundamentet under alle slags fortællinger fra spillefilm og fiktionsserier, til tv-koncepter, dokumentarer, portrætter og oplysningsmateriale i levende billeder. Bogen leverer teori, metoder og værktøjer, der giver mulighed for yderligere faglig fordybelse og udvikling, og den tilbyder et fælles sprog, for alle dem der skal arbejde og arbejder med at udvikle og producere audiovisuelle fortællinger. Bogens eksempler er hentet fra teater, smalle og brede fiktionsfilm, dokumentarfilm og etablerede tv-genrer – samt fra nye fortælleformer opstået i streamingalderen. Det samme gælder kilderne i bogen, der både er klassiske tekster som Poetikken af Aristoteles, bøger om filmudvikling, om journalistik, om nye tv-former, og om kommunikation, sprog og retorik. Alle kapitler afsluttes med bud på igangsættende aktiviteter, der både omfatter analyse og idéudvikling, så indholdet omsættes til praksis. Midt i fortællingen. En grundbog i audiovisuel dramaturgi er til kommende tilrettelæggere, instruktører og kommunikatører – og alle andre, der fortæller i lyd og billeder.
Forfatteren skriver:Kære læserDa jeg for seks år siden gik i gang med at skrive min slægtsromanserie, var det min plan, at den skulle være i tre dele, og sådan var det også, indtil jeg var godt i gang med at skrive den del, du sidder med i hånden nu. Men så begyndte personerne at ville en anden vej, end jeg havde forudset, og der var bipersoner, der pludselig kom til at spille roller i fortællingen, jeg blev nødt til at tage med. Det er det, der kan ske i den kreative proces. Så nu kommer der altså endnu et bind i min familiekrønike, som kommer til at hedde Mørkest før daggry. Finn Hviid Bredahl
Sortebogspræstens Datter er en Lofoten-fortælling, som handler om Agnete, der som stor pige for at imponere sin far kommer til at røbe noget, som får hendes mor brændt på bålet. I første omgang skåner faren Agnete, men da hun nogle år senere kommer til at fremmane "Den Stygge" ved at læse højt fra Sortebogen, må Agnete forlade sit hjem. Hun ender på Værøy - fast besluttet på aldrig at fortælle nogen om, hvem hun er, eller hvad hun har lært af sin mor. Alligevel efterstræbes hun på liv og krop af både lundehunde og Monrad, Hr Olufs ældste søn, som har både onde hensigter og fine fornemmelser med sig hjem fra Bergen, hvor han arbejder. I luften over Værøy kredser havørnene, og i det lille fiskevær ved siden af Hr Olufs hus bor en mand med et særligt forhold til "dem på Utrøst", øen som sank i havet.
40 anekdoter fra landet sender læseren på en lun og nostalgisk rejse til højdepunkter fra en opvækst på landet fra en generation eller to siden. Bogen er en lille perle spækket med finurlige historier oplevet og genfortalt fra drengens eller den unge mands perspektiv. Vi møder en livsform på landet og nogle typer, som denne her lille bog – gudskelov! – bevarer for eftertiden. Kom i godt humør med denne lille samling fortællinger om livet på landet, som det var engang for ikke så længe siden.
Tag på eventyr i Disneys magiske univers i denne underholdende pop op-bog, hvor du kan møde prinsesserne fra nogle af de meste elskede Disney film.
"I 2016 var der i Danmark 15.800, der døde af kræft". Sådan starter Søren M. Thomsen sin meget personlige fortælling om sygdom, død og tab. Når der nu er så mange kræftdødsfald, er det jo egentligt et ganske banalt udgangspunkt for en historie. Sagen er jo bare den, at for den nærmeste familie til de afdøde, er der absolut intet banalt ved det, hverken i sygdomsforløbet, døden, eller det savn, det efterlader.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.