Bag om Skyggespil ved havet
Skyggespil ved havet er fortællingen om en mand, der tilfældigt inddrages i nogle fremmede menneskers liv på en måde, der griber om sig, måske fordi han selv går for vidt.
For hvornår bliver naturlig interesse for andre mennesker til upassende snagen i deres privatliv?
Spørgsmålet er aktuelt i en tid, hvor medierne – som aldrig før – profiterer på folks nysgerrighed, og grænsen mellem fakta og fiktion ofte udviskes.
Fortællingen rejser også et andet spørgsmål.
Hvornår bør et menneske invitere andre ind i sit privatliv for at få luftet ud og bede om hjælp til sine problemer?
Også dette spørgsmål synes relevant i en tid, hvor ensomhed, angst og depression griber om sig.
I denne fortættede fortælling gives der ingen svar.
Til gengæld er der stof til eftertanke, når bogens karakterer får blottet deres fortid, og deres skæbner filtres ind i hinanden, helt derude hvor himmel og hav mødes.
Vis mere