Bøger om Gedser

Brian Mikkelsen, tidligere kulturminister: "Den der kommer først til mølle, får først malet." Ordsproget kender vi alle – og netop Gedser Forsøgsmølle er et af bedste eksempler på, at det betaler sig at være i front. Gerne helt forrest. Når Danmark i mange år har været førende inden for vindmølleteknologi, skyldes det ikke mindst det pionerarbejde, der tidligt blev udført i forbindelse med udviklingen af Gedsermøllen. Tilbage i 1950erne havde ingen forestillet sig det enorme energibehov, som ville opstå som konsekvens af 1960ernes vækst. Men inspireret af krigens knaphed på alt fra mad til energi var den selvlærte elektroingeniør Johannes Juul forudseende – hvorfor ikke forsøge at udnytte den ressource, vi har allermest af: vind. Og Gedser Forsøgsmølle var da også – uagtet sin med nutidens øjne liden størrelse – verdens største af sin art, da den på baggrund af Johannes Juuls erfaringer fra tidligere forsøgsmøller blev opsat på det sydlige Falster tilbage i 1957. Konstruktionen blev senere rost for sin fremsynethed og enkelthed, og principperne fra Gedsermøllen er blevet videreført i de moderne vindmøller – og betragtes derfor som "stammoder" for disse."

Gedser Kirke, ikke blot Danmarks, men også Skandinaviens sydligste kirke blev indviet Palmesøndag 1915 og bliver således snart 100 år. Denne milepæl skal naturligvis markeres på behørig vis og derfor har menighedsrådet besluttet at udgive dette festskrift. Kirken står næsten som dengang, den blev indviet, men det ydre er dog blevet totalt renoveret i 2014. Taget er udskiftet og murværket har gennemgået en meget nødvendig restaurering og opretning, da det var meget medtaget som følge af den udsatte beliggenhed tæt ved Østersøen. Vi er meget tilfredse med resultatet og vil gerne takke Lolland-Falsters Stift, Entreprenørfirmaet Troels Jørgensen, og Etn Arkitekter for et godt og konstruktivt samarbejde under hele forløbet. Desuden er det gamle Frobenius-orgel udskiftet med et nyt, der er bygget af orgelbyggerfirmaet P.G. Andersen og Bruhn. Orglet giver også fremover muligheder for koncerter, da det er langt mere avanceret end det gamle, der var helt nedslidt. Med dette skrift vil vi i tekst og billeder give et indtryk af de 100 år, der er gået og ikke mindst sætte fokus på renoveringen og det nye orgel.

Beretningerne og billederne fra tidligere ansatte, Gedser Lokalhistoriske Arkiv m.fl. har – som tilfældet var med Friisenfeldtbogen – ført os vidt omkring på Sydfalster og åbnet døre for temaer om den røde malkeko, Marshall-hjælpen, Jagtloven, polsk arbejdskraft, ansættelsesforhold, et stort udvalg af traktormærker m.m.Ydermere benytter bogen anledningen "Skole for alle i 200 år – jubilæum 1814-2014" – til en skildring af de sydfalsterske skoler og i forbindelse hermed fremtidsudsigterne for Gedserodde Skole. En hvidbog projekterer anlæg af fire 150 meter høje vindmøller på Danmarks sydspids, hvor Gedserodde Skole ligger. Gedserodde Skole blev opført i 1869 på initiativ af Edvard Tesdorpf.Anden revideret udgave, der bl.a. har fået indføjet et billede af Jappes Mølle, er udgivet med støtte fra SN's Kultur- og Erhvervsfond.Første udgave blev udgivet med støtte fra Nordea-fonden.Pressen skriver:Vindmøller og skoler(...) Bogen har en række spændende temaer - et stykke historie med udgangspunkt i de to gårde under Gjedsergaard og Edvard Tesdorpf. Blandt andet om Tesdorpfs store arbejde inden for forædlingsarbejdet med dansk malkekvæg. (...)FOLKETIDENDE, april 2014

Denne nye udgave muliggjorde genoptryk i farver takket være støtte fra Møenbogaardfonden, januar 2014. I juni 2014 mødte fem døtre af forvalterparret Dørum (1945-55) op på Friisenfeldt for at gense deres barndomshjem og samtidig bidrage til et supplerende kapitel i det, der er blevet 3. revideret udgave af bogen om Friisenfeldt – en arbejdsplads.Udarbejdelsen af 3. revideret udgave har desuden betydet, at bogens format er sat op i større størrelse samt er aktuelle fotos indsat af hhv. FLS-Aeromotor møllen og Østersøskolen ved Gedser Landevej. Fotos viser nedrivning af bygningerne, 13. august 2014. Projektet tog sin begyndelse i sommeren 2013, hvor der i dagene 9-11. august for første gang blev afholdt "Fyrstival" i Gedser. Eventen omfattede blandt meget andet gøgl, gadeteater og guidede rundvisninger. Danmarks sydligste gård Friisenfeldt, beliggende på Gedser Odde, var forsøgsvist programsat med guidede rundvisninger i tidsrummet 13-17.Vi, dvs. festivalens arrangør Yvonne Halskov og jeg, Gitte Ahrenkiel, der bor til leje i stuehuset på Friisenfeldt, havde ingen anelse om, hvordan festivalens gæster ville reagere på denne mulighed. Det skulle imidlertid vise sig, at folk allerede indfandt sig tidlig formiddag og at "Lukketiden" kl. 17 samtlige tre dage blev overskredet.Flere tidligere ansatte mødte op til rundvisningerne for at gense deres gamle arbejdsplads. Meget fra dengang står stort set uforandret, fx den gamle kostald, karle- og pigekamre. Til stor fornøjelse for os, der guidede og for gæster, som af nysgerrighed deltog i rundvisningerne, fik de tidligere ansatte vakt de støvede bygninger til live med fortællinger om en tid, hvor der var køer og heste i staldene.Blandt de tidligere ansatte, der aflagde Friisenfeldt besøg i 2013, var Verner Christensen og hans familie. I perioden 1956-57 havde han fungeret som underforvalter på Friisenfeldt for senere at få fæste som forvalter på Ludvigsgave. Helt spontant tilbød Verner Christensen at sende fotos fra dengang. Og det var disse fotos fra Verner Christensen som inspirerede andre tidligere ansatte til at gå på jagt i fotoalbums, skuffer og skabe - for at finde materiale frem til vores fælles bogprojekt: Friisenfeldt - en Arbejdsplads.De indleverede beretninger har betydet en samtidig afspejling af Sydfalsters historie og undervejs i forløbet har Gedser Lokalhistoriske Arkiv spillet en central rolle.

Spejdere skal tilrettelægge et orienteringsløb, hvor deres kammerater skal finde en skat, som spejdere fra Danmark og Schweiz skal grave ned i en hustomt på bakken bag hovedbygningen på Himmerlandsgården på Als Odde ved Mariager Fjord. Ved gravningen dukker der til spejdernes rædsel en skelethånd op. Chefefterforsker Steen Rasmussen og efterforsker Arne Andreasen fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Aalborg kommer på sagen, der trækker tråde tilbage til 1950’erne, hvor Himmerlandsgården blev bygget af Hjemmeværnet til øvelsesbrug. Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans kæreste, den sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci, er på ferie i området og kan ikke lade være med at blande sig i opklaringen.Politiet har fritlagt et skelet i hustomten, og måske drejer sagen sig om en lotte og en hjemmeværnsmand, der er gift – bare ikke med hinanden! Altså et jalousidrama, tænker man umiddelbart. Imidlertid tyder fundet af et gammelt Leica-kamera også på, at den dræbte er indblandet i spionage i et samarbejde med en hjemmeværnsmand fra Gedser, der er tjener ombord på en af færgerne, der sejler mellem Gedser og Warnemünde i DDR.Opklaringsarbejdet fører Angela Pecci og Michael Bech til Sydfalster og til en landsby syd for Rostock i Tyskland, hvor de taler med en tidligere højtstående officer i DDR’s Staatssicherheitsdienst – i daglig tale Stasi. Handlingen bølger frem og tilbage mellem Als Odde, Hadsund, Mariager, Øster Hurup og Aalborg samt Gedser og Mecklenburg-Vorpommern.Afgørende for opklaringen bliver dog Michael Bechs forbindelse til en kollega i Berlin. Kombinationen af fakta og fiktion, turisme og gastronomi samt et stænk kærlighed og erotik gør Fundet i hustomten til spændende læsning for krimifans og borgerne ved Mariager Fjord.

Pia Holm ligger i coma efter et fatalt møde med en gerningsmand. Politikommissær Lars Andersen har holdt vagt ved hendes seng i tre uger, da det langt om længe lykkes sygeplejersken at overbevise ham om at forlade hospitalet. Lars skal dog snart fortryde, at han lod sig overtale, for han når ikke langt væk, før bevidstløse Pia er centrum i en farlig gidselsituation ... Retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen er tilbage i dette 4. bind af den hæsblæsende serie, hvor en 16-årig pige bliver fundet død på stranden ved Gedser Odde.

'Wer zuerst kommt, mahlt zuerst' - ein sowohl deutsches als auch dänisches Sprichwort. Die Gedser Versuchsmühle ist ein gutes Beispiel dafür, dass es sich bezahlt macht, vorne mit dabei zu sein. Dass Dänemark viele Jahre führend auf dem Gebiet von Windkraftanlagen war, hat zu tun mit dem Pioniergeist, der in Zusammenhang mit der Gedser Mühle entwickelt wurde. In den Jahren um 1950 hat keiner den enormen Energiebedarf voraussehen können, der als Konsequenz des Wirtschaftswachstums in den 1960ern entstand. Belehrt durch die enorme Knappheit von Waren aller Art einschließlich von Energie während des 2. Weltkrieges, entwickelte der Elektroingenieur Johannes Juul vorausschauend den Gedanken, eine Ressource zu nutzen, die es im Überfluss gibt: Wind. Und die Versuchsmühle von Gedser war – ungeachtet der jetzigen Größenordnungen – zu damaliger Zeit die größte Windkraftanlage der Welt, als sie auf Grundlage von Johannes Juul's Erfahrungen mit anderen Versuchen im Jahre 1957 errichtet wurde. Die Konstruktion ist später als zukunftsweisend erkannt worden, und die technischen Prinzipien der Gedser Mühle sind in modernen Windmühlen weitergeführt worden. Sie wird deshalb nicht zu Unrecht als die "Mutter aller Windkraftanlagen" bezeichnet. Die anspruchslose und effektive Art der Konstruktion ermöglichte eine stabile und betriebssichere Windmühle, was wiederum dazu führte, dass die Gedser Versuchsmühle in das landesweite Kulturprojekt "Kanon for Håndværk og Design" (übersetzt etwa: Im Kanon für gutes Handwerk und Design) aufgenommen wurde. Und dies, obwohl der Vorsitzende des britischen Windenergie-Programms während eines Studienbesuches in Gedser zu Johannes Juul meinte: "Sie hätten die Mühle aber auch etwas hübscher machen können!" Mein Ziel mit dem Kulturprojekt "Kanon" war von vornherein das Beste vom Besten zu erfassen. Die Gedser Mühle gehört zweifellos dazu. Es ist nicht das Aussehen, das in diesem Fall entscheidend ist. Die Gedser Mühle ist für dänische Schüler ein Beweis dafür, wieweit man mit Ideenreichtum und Willenskraft kommen kann. Macht weiter so! Die Welt wartet auf starke Signale! Brian Mikkelsen Mitglied des Folketings (dän. Parlament) Minister mit verschiedenen Portefeuilles von 2001 bis 2011

Forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange, faldt - med sneen - tirsdag den 19. marts. Ifølge almanakken bevæger vi os nu ind i sommerhalvåret. Lærken lod sine triller høre i slutningen af februar. Et sted ude ved stranden, der nu ligger badet i sne.Alt dette sætter unægtelig sit præg på marts-udgaven af "Baltisk Have". Ikke uinteressant at tænke tilbage på, når sommeren (forhåbentlig) om nogle måneder indfinder sig. Bl.a. vil vi nok kunne aflæse den hårde frost i marts på vores udbytte af Hasselnød. Jævnfør foto af hasselbuskens hanrakler, der netop nu spreder deres pollen.Øvrige temaer:Drivedannelser på godt og ondtFrost forsinker støbning af gulvJapansk Pileurt tåler temperaturer ned til minus 35°C. I denne udgave er der fotos af en have, totalt invaderet af denne destruktive hunplante - vor tids HYDRA.

Sne og bundfrossen jord har begrænset aktiviteterne i Baltisk Have. Nogle af dem. Andre er derimod helt oplagte at tage fat på. Det gælder - som forsidefoto viser - savning af pindebrænde. Interessant i denne sammenhæng er "savbænken". En simpel konstruktion, som med et simpelt leje holder træet fast og simpelt hen gør det lettere at håndtere saven. Men savbænken opfylder også andre behov, og det er det Februar-udgaven blandt meget andet fokuserer på - til forhåbentlig inspiration for gør-det-selv folket.Temaer:Savbænk anvendt til:Forsatsruder og -dørFlydende gulveIsolerende vægsektionerSnowrollers (kildehenvisninger)Erantis (kinesisk forår i kridttiden)Vintergæk (GM-kartofler)Japansk Pileurt (tornerose-søvn)Ginkgo Biloba (gentagelsens Karthago)

Loch Ness har sin Nessie, Gedser har sin Gessie. Gessie i Gedser brødføder vor tids flyvende dinosaurer.Der er dog nogen tvivl om, hvordan Gessie i virkeligheden ser ud. Så da en gæst på visit i galleriet allerede havde efterlyst et foderbræt, var det oplagt at eksperimentere med forskellige bud på hendes udseende. Foreløbig er vi nået op på tre Gessier. På forsidefoto er Alexander og Linda i gang med Gessie 1/13. Øvrige temaer:Fyrstival - Übergang/OvergangValnødde Snaps / HasselnødKonstruktion af simpel havelågeVedligehold af møbler og hegnBindingsværkTørkens konsekvenser, Kartebolle m.m.Projekt MorgenfrueJordbier/hvepse/svaler problemløsereGrønbroget tudseJapansk PileurtGinkgo Biloba (Maribo Ginkgo)BALTISK HAVE ANNO 1918