Bøger om Grundtvig

Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord: ”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme. Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.

TAG ANSVAR -opgør med læringstyranniet af Iben Valentin Jensen er en personlig beretning om at elske folkeskolen, højskolen og lærerseminariet og komme til skade på gymnasiet, universitetet og university college. Det er også en faglig fortælling om forskellen på den individualiserede, akademiske kultur, managementkulturen og den folkelige fællesskabskultur. Men det er først og fremmest en politisk fortælling om at have og give modet til at handle og tage et ansvar. At insistere på at være en fagpersonlighed. ”Gid fanden havde taget det sidste årti. Hvordan kunne en flok embedsmænd slå en hel praksiskultur ihjel på nul komma dut? Pludselig var der kun foragt for, at pædagogisk praksis altid indeholder dilemmaer, paradokser, konflikter, uenigheder, kritik, snot, blod og uforudsigelighed.” ”Folkeskolereformen er ikke et virkeligt, praktisk og pædagogisk projekt, da praksis i pædagogisk forstand er initieret af vilje, pligt og fornuft. Pligten som – i Grundtvigsk og Kierkegaardsk forstand – er en kærkommen, lystfyldt træden i karakter i forhold til den opgave, som mennesket har fået. Den opgave, som det er at realisere det almene, om end vi ikke kan vide, hvad det almene er. Det almene kan alene søges i selvbevidsthedens indtryk og udtryk; i erfaringen. Praksis kan ikke findes i folkeskolereformens videnskabelige, angelsaksiske empiri- og evidensforståelse, og denne dogmatiske videnskabsopfattelse gør ikke mennesket fremadrettet, innovativt og kreativt. Det gør alene den fundamentale, menneskelige frihed og det menneskelige ansvar.” ”På trods af at jeg var godkendt lektor, kunne jeg efterhånden ikke længere i min undervisning selv vælge litteratur, temaer etc. Den vurdering overlod ledelsen ikke længere til en lektorgodkendt kandidat i pædagogik, der fejlagtigt kunne tro, hun var en fagpersonlighed. Systemteorien erstattede nu den didaktiske faglighed.” ”Metoder kan højst virke i forhold til noget. Der findes ikke i sig selv metoder, der virker.” ”Læringsprocesser er per definition usynlige og individuelle. Vi hverken kan eller skal se ind i hinandens hoveder. Vi kan til gengæld planlægge en synlig undervisning, der giver eleverne mulighed for at møde et indhold, en sag.” ”I den pædagogiske praksis eller for den sags skyld alle faglige professioner hænger det faglige og det personlige uløseligt sammen. Det er simpelthen to sider af samme sag i et demokratisk og humant samfund.” ”Lad os genopfinde den folkelige bevægelse og insistere på, at folkets erfaringer og faglige begreber/teorier/videnskab mødes.” ”Mød mig på trappen til Christiansborg…”

HVORFOR GÅR BØRN EGENTLIG I SKOLE?Svarene afhænger af, hvilke briller vi betragter børn og skole med. Og hvis skolen fortsat skal være et samlende fællesskab, må vi forholde os til, hvad vi hver især finder vigtigt. Derfor må vi kende de forskellige begrundelser og dertilhørende konsekvenser for måden at drive skole på. Denne bog præsenterer de mest centrale perspektiver:? Filosofiske perspektiver - Grundtvig, Løgstrup og Kierkegaard? Sociologiske perspektiver - Bourdieu, Deleuze, Foucault og Luhmann? Psykologiske perspektiver - Bruner og Bertelsen? Pædagogiske og alment didaktiske perspektiver - Dewey, Biesta og Benner? Aktørperspektiver - elevers, læreres og forældres erfaringer? Fremtidsperspektiver.Læseren får på en gang en historisk grundforståelse og et overblik over aktuelle begrundelser - samt kvalificerede bud på, hvad der vil være brug for i fremtidens skole.Forfatterne er forskere og undervisere med en forskningsrelateret tilgang til, hvad der har og bør have betydning i skolen:Simon Axø, Svend Brinkmann, David Bugge, Johannes Fibiger, Steen Hildebrandt, Charlotte Højholt, Elsebeth Jensen, Preben Olund Kirkegaard, Hanne Knudsen, Dorte Kousholt, John Benedicto Krejsler, Jens Erik Kristensen, Hilmar Dyrborg Laursen, Ole Løw, Stinus Storm Mikkelsen, Lisa Rosén Rasmussen, Else Skibsted, Dion Sommer, Pia Søltoft og Alexander von Oettingen.Med forord af Per Schultz Jørgensen.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf, fortæller om, hvordan Grundtvig var ung i fortiden og gammel i nutiden.

Her præsenteres fire store eksistenstænkere i en spændende og lettilgængelig form.Bliv klogere på deres liv og tanker, og læs, hvad deres hovedærinde egentlig var. Og hvad du kan bruge deres tanker til i dag.?Livet kan forspildes på mange måder. I vane, i selvpromovering, i ængstelse, i uopmærksomhed, i kynisme. Det har nogle mere blik for end andre.De fire tænkere, som skildres i denne bog, registrerer med seismografisk følsomhed både misbruget og den manglende brug af vores fælles liv. Det forstemmer dem, men det lammer dem ikke. Tværtimod vækker erkendelsen deres livslyst og kampgejst. De vælger hellere indignationen og oprøret end fortrængningen. Og de ejer alle viljen, modet og formatet til at gå den selvstændige vej. Op af moradset og ud på de åbne sletter.?

Tag ansvaret for friheden er en filosofisk politisk samfundsanalyse af den globale økologiske krise og betydningen af den stigende ulighed krydret med personlige oplevelser medmenneskeligt og spirituelt. Et værdidebatindlæg med baggrund i Grundtvig og Marx' tanker og frihedssyn, mine livsoplevelser, min religiøsitet og socialistisk indstilling. Individet og fællesskabet i vores del af verden har aldrig haft så stor frihed til at skabe vore livsbetingelser. Denne frihed kræver etisk ansvarlighed i forhold til både det personlige plan samt til kloden og den globale sameksistens vi lever i samtidigt med, at vi har ansvaret for livsbetingelserne for fremtidige generationer. Vi har ansvaret for at vores frihed ikke sander til i en fremmedgørende medmenneskelig fattig og stressskabende forbrugerfrihed, der bringer kloden i ubalance. Jeg er tillige optaget af koblingen mellem religiøsitet og udvikling af det demokratiske og frihedsskabende samfundsfællesskab. Af udviklingsmuligheden imod liberal socialisme. Verden ser ud, som vi som menneskehed vælger eller tillader, den skal se ud. Det er den frihed vi har og derfor den frihed vi skal tage ansvaret for. Det forpligter!

Jens Smærup Sørensen har ved siden af sit store prosaforfatterskab skrevet en lang række artikler om litteratur og om sin samtid. Bogen her er et udvalg af dem i nye, omarbejdede skikkelser. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher, Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020. En håndfuld grus i andedammen udkommer i anledning af Jens Smærup Sørensens 50 års-jubilæum som forfatter og hans 75 års-fødselsdag. "Blændende." - Jyllands-Posten, 5 stjerner"Fejende flot (...) Smærup lægger afgørende, øjenåbnende vægt på det legende, improvisatoriske, fabulerende i skriveprocessen." - Weekendavisen"En bog af sand lødighed, fyldt med intellektuelle og oplevelsesmæssige fortætningspunkter. Enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen." - Information "Voldsomt berigende og inspirerende tekster." - Nordjyske, 4 stjerner"Smærup skriver fremragende om litteratur." - Kr. Dagblad

Folkeoplysningens historie i Danmark, Norge og Sverige. Hvordan blev de nordiske landes succes skabt? Hvad er dannelse? - How do societies go through major technological, economic and structural changes peacefully? The ways in which Denmark, Norway and Sweden went from feudal agricultural societies to industrialized democracies were exceptionally peaceful. In the process, they climbed from the bottom of the European economy around 1860 to the very top as of the 1930s and have remained prosperous and progressive ever since. Finland made a similar journey after 1918 in just 30 years. They also invented Scandinavian design and are often ranked among the world's happiest peoples. This book explores how they did it.

Kun få mennesker er aktuelle 150 år efter deres død. Nicolai Frederik Severin Grundtvig er en af dem. Hans betydning er intakt, og med hele 253 salmer i Den Danske Salmebog har de fleste danskere haft hans levende ord på deres læber. Men Grundtvig er ikke nem at få hold på. Politisk tages han til indtægt for snart det ene, snart det andet, og i skåltaler berømmer vi hans betydning for velfærdsstat, dannelse, fællesskab og kirkeliv. Vi siger, at han er kompromisløs, men også folkelig. Myreflittig, men også møgbesværlig. I Den store mand. Nye fortællinger om Grundtvig undersøger eksperter de forskellige og ofte modstridende forståelser af Grundtvig – blandt andre den feministiske, den maritime og den grønne Grundtvig. Undervejs afliver de flere myter om en af danmarkshistoriens store personligheder. Myter eller ej. N.F.S. Grundtvig lever i bedste velgående. Også efter sin død.

Bildung is moral and emotional maturity. Bildung is also to have the education and knowledge necessary to thrive in your society; bildung is to be deeply embedded in culture and community while having the autonomy to carve your own path in life. Bildung is always personal and unique. Bildung is a German word that has no word in English. Beginning in the 1770s, German philosophers explored bildung as a secular form of inner development and it became popular among the bourgeoisie. In Denmark, a pastor realized in the 1830s that the peasants needed bildung too, and he envisioned a new kind of school: the folk-high-school. In 1851, a Danish teacher, Christen Kold, figured out how to teach in such a way that young farmhands learned to think for themselves: he told them moving stories and let them ask questions. Once he had their attention, he could teach them new farming techniques, science, philosophy, history, religion, literature, art, economic theory, and political science. Norway, Sweden and Finland copied the folk-high-school concept in the 1860s and by 1900, a critical mass of youngsters in the Nordic countries had upgraded their skills and their thinking, and the Nordics had gone from being among the poorest countries in Europe to being among the richest. This development and the bildung that carried it also meant that the Nordics made the transition from agricultural feudal societies to modern, democratic, industrialized nation-states peacefully. As we are facing new challenges from digitization, globalization, a pandemic and environmental changes we need bildung for the 21st century and the book concludes by exploring what that might look like.

Drejergaard savner evighedsdimensionen i den danske gudstjeneste, sådan som den har udviklet sig i de senere mange år, hvor eskatologien – læren om de sidste tider – ikke levnes megen plads hverken i prædikener eller i nyere salmer. Og han har en vigtig pointe her, som han udfolder i en grundig gennemgang af de salmer af de store gamle salmedigtere, Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann, der gang på gang slutter deres salmer med et blik ud mod evigheden. Synsvinklen er spændende og åbner læserens øjne for salmedigternes forskellige syn på både livet her og hisset, men viser også, hvor vigtigt og uomgængeligt det har været at hvælve himmelrummet med alt, hvad det rummer af betydninger, over gudstjenesten og gøre det klart, at kirken er et lille Himmerige her på jord, hvor vi får lov at skue ind i Guds rige.Fra Lisbeth Smedegaard Andersens forord

KÆRLIGHEDENS REVOLUTION bringer 15 prædikener af forfatteren. Fra den første holdt i Afrika i 1962 til den sidste - skrevet i 2023. De fleste er valgt fra en præstegerning på Lolland i 42 år. Men efter indbydelser fra andre kirker og med vægt på troskab mod Jesu bøn for kristenheden: ”At de alle må være ét.” Den lægger vægt på Grundtvigs ord om at brænde ”for sandhed og ret.”En prædiken i Tyrstrup Kirke i 1985, er bortkommet, men den handlede om genforening af de splittede kirkesamfund. Vi må i Vestens kirker i Grundtvigs ånd brat afslutte kirkernes splidagtighed. Bogen bringer en tale i Københavns Domkirke og artikler, der vil lydighed mod Jesu ord og Jesu bøn.En artikel er formet som et bekendelsesskrift om jødisk og kristen tro. Bogen henvender sig både til den romersk-katolske kirke, den anglikanske kirke og til folkekirken.Det sker ud fra Reformationens hovedord: ”Skriften alene.” Alle kan forholde sig til den.

Transformation eller forvandling kan beskrives som en form for rejse ind i en selv med støtte fra sjæl og en åndelig vejleder. Der kan forekomme andre beskrivelser, men da der kun er få lighedspunkter imellem ens egen og andres rejser, findes der ingen køreplan så at sige. Nogle kender måske N.F.S Grundtvigs beskrivelse af en lyskilde, der førte til store forandringer i hans liv. Andre kan have læst C.G. Jungs bog med titlen Erindringer, drømme og tanker. Og inden for de seneste år har bogen Jeg mødte Jesus, skrevet af journalisten Charlotte Rørth, opnået stor opmærksomhed.Men bibliotekerne bugner ikke med svar på de spørgsmål, man efter oplevelsen gerne vil have svar på. Altså er der tale om en ensom rejse. En rejse, hvor man søger svar, lærer nyt om sig selv og andre, men også en rejse, hvor man bliver lukket ind i en verden, der har noget at give, og som har en plan med ens liv. Reelt er den plan essensen af forvandlingen, og det er vejledernes rolle at støtte den rejsende både personligt og kollektivt.Denne bog er skrevet ud fra mine oplevelser, erfaringer og tanker efter en lang årrække som clairaudient.Uddrag af bogenEn sonate i c-mol eller en klaverkoncert? Hvad er dit foretrukne udtryk for en dag med solskin og højt til himlen?? Spørger kun, fordi universets musik er alsidig, og af og til får vi lov til selv at vælge, hvilken musik, vi vil høre i dag. Du tror mig ikke? Væn dig til tanken om, at musik og univers hører sammen, og at du har mulighed for at vælge, hvilken vej du vil gå. Ikke kun på det musikale område, men på de områder, der er vigtige for dig. Det lyder utopisk, og der er nok en snert af sandhed i det ord, men overordnet set, vil muligheden for at træffe valg bliver bedre i Vandbærerens end i Fiskens.Om forfatterenMarie Vinterlys har i mere end tyve år arbejdet med og fortalt om begrebet transformation. Sideløbende har hun modtaget inspiration til at arbejde med transformationsastrologi, hvilket bl.a. resulterede i bogen Det astrologiske livshjul, som udkom i 2007. Forfatteren har sideløbende arbejdet som underviser, vejleder og afdelingsleder i både privat og offentligt regi.

Genremæssigt læner de foreliggende digte sig op ad de digte, Ezra Pound skrev under fællesbetegnelsen Cantos, og som blandede en række mytologiske og historiske figurer ind i aktuelle, satiriske beretninger om mere eller mindre opdigtede begivenheder. De har derfor fået undertitlen Delvist i en forgængers fodspor. Men de aktuelle begivenheder, der berøres i de foreliggende Cantos, er i naturligvis i høj grad ført up to date, og Ezra Pounds mange referencer til en stort set ukendt græsk, romersk og middelalderlig litteratur er erstattet af referencer til mere velkendte forfattere såsom Kingo, Grundtvig, Oehlenschlæger, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær og såmænd også Nietzsche og Shakespeare. Men der er da også blevet plads til en enkelt reference til 1. Mosebog og den græske digterinde Sapfo. De satiriske indslag er, langt mere end hos Ezra Pound, knyttet til beskrivelser af en mere eller mindre selvbestaltet kulturelites gøren og laden. Honi soit qui mal y pense. Uddrag af bogen Hvor saligt at sidde her i mimrelund og opfriske gamle minder og føle, hvor godt vi stadig hører til i den øverste elite af de snakkende klasser øverst i velfærdspyramiden. Således talede to gamle gutter vekselvist med to gamle tanter, velanbragte med udsigt ud over Øresund og i læ for vestenvinden. En kanariefugl i bur sørgede for et af de idylliske indslag i seancen, og en kat gik omkring og tænkte på lidt af hvert, men i hvert fald også på kanariefuglen. Om forfatteren Severin Olesen Larsen er biostatistiker af profession, primært knyttet til medicinsk forskning på Seruminstituttet, hvor han har været med til at publicere 200 videnskabelige artikler. En livslang interesse for historie og antropologi har sideløbende hermed ført til bestræbelser for at formulere lyriske udtryk for samspillet mellem menneske, historie og natur.

Ebbe Kløvedal Reichs forfatterskab er særegent og næsten uden lige i det 20. århundredes litteratur. Det er stort og spænder over emner inden for politik, historie, samfund, kultur, kunst og litteratur, livsanskuelse og tro. Og det har en umiskendeligt særlig profil, dybde og kompleksitet. Det skyldes for det første nogle af Kløvedal Reichs varige, personlige grundforudsætninger, som denne monografi betegner med ordene kamillen og svampen. Derudover er forfatterskabet blevet til i et tæt samspil med det personlige engagement i 1960’ernes politiske, kulturelle og litterære kampe og omvæltninger. Det samspil er dynamikken i hans såkaldte svampebøger. Kløvedal Reichs litterære arbejde rummer både aktuelt orienteret agitation, kritik og polemik og historisk-litterære værker, som fortolker og bruger historien med aktuelt og fremtidigt sigte. Dette og meget mere vil denne monografi om manden med de mange talenter belyse.

Bogen er fortællingen om, hvordan skoleforholdene udviklede sig i et sønderjysk sogn fra den første degn bosatte sig i sognet i 1705 til 1954, hvor en ny centralskole blev opført. Hvad betød de indviklede administrative forhold i Tørninglen provsti i 1700-1800-tallet? Hvad betød nederlaget i 1864, hvor området blev tysk og en fortyskningsproces satte ind? Der gøres rede for de kaotiske forhold omkring genforeningen, og hvad folkeskoleloven af 1937 kom til at betyde. Hvordan var lærernes vilkår i det hele taget: Hvem var de?, hvor kom de fra og hvilken uddannelse havde de?

I en tid med tiltagende antihumanistisk kontroltrang forsøger Brian Degn Mårtensson fra et filosofisk perspektiv at kalde på en pædagogisk opmærksomhed. Forfatteren insisterer på, at søgen efter viden først og fremmest er udtryk for et behov for indsigt i det værende, i alt hvad vi er for og med hinanden. Altså i sin rene form et udtryk for altruistisk engagement og indlevelse i sociale fællesskaber. Pædagogikken må ikke forsimple opdragelsen til at være en tilpasning til nogle mere eller mindre tilfældigt påståede fremtidsvilkår, skriver Brian Degn Mårtensson. -Derimod ser den bagud og ihukommer, at opdragelse i grunden kun kan være et forsøg på at fortælle den opvoksende generation, hvad vi som kultur og menneskehed indtil videre har foretaget os. Desuden medfører menneskets krydsende tidslighed et ansvar for både nuværende og kommende generationer, såfremt det forudsættes, at mennesket er et elskeligt væsen. Og gør man ikke det, giver pædagogik ingen mening. Bogens tekster er skrevet i en dramatisk tid i dansk pædagogik og uddannelsespolitik, og i det lys behandles en række aktuelle faglige diskussioner, kontroverser og kampe mellem forskellige fagpersoner og positioner. Der er ifølge forfatteren brug for et stærkt og vedholdende forsvar for demokrati, åndsfrihed og ytringsfrihed. OM FORFATTEREN Brian Degn Mårtensson er lektor på UC Sjælland og cand. pæd. i pædagogisk filosofi fra Aarhus Universitet. Hertil kommer en række mindre uddannelsesforløb inden for især specialpædagogik, ledelse, psykologi og kommunikation. Brian har udgivet flere bøger om pædagogik og filosofi, senest Videnskab og pædagogik (sammen med Leif Puggaard), 2016, Akademisk Forlag – og Konkurrencestatens pædagogik – en kritik og et alternativ, 2015, Aarhus Universitetsforlag. Han er desuden med i redaktionen på tidsskriftet Specialpædagogik og har udgivet en lang række artikler om pædagogik, undervisning og filosofi. Han er desuden en meget anvendt foredragsholder landet over. Se mere på www.briandegnmaartensson.dk

"Grundtvig og kvækerne" fortæller den spændende historie om Grundtvigs livslange interesse for George Fox og kvækerne. Grundtvig var kritisk over for visse elementer i kvækerdommen, men betragtede andre elementer som forbilledlige. Den tidlige grundtvigianisme blev således i høj grad formet gennem Grundtvigs møde med den engelske kvækerdom.

Askovgården er en social organisation, startet 1943 af Mira og Niels Henrik Arnfred, midt under 2. verdenskrig på Nørrebro i København. Askovgårdens koncept er udsprunget af engelske ideologier samlet i den såkaldte "settlements ide" fra 1884 i London. "Settlements ideen" blev grundlaget for en verdensomspændende bevægelse inden for det sociale arbejde. I Danmark udspringer Askovgården af erfaringer fra kristeligt studenter Settlement på Vesterbro og højskolebevægelsens ideer stammende fra Grundtvig og Askov højskole. Organisationen udvikler sig til en stor spiller inden for de sociale, undervisnings- og sundhedsmæssige områder. Det bliver en NGO organisation, som nationalt og internationalt er toneangivende på flere områder. Askovgårdens historie bliver skrevet af Per I. Hensen, som i cirka 45 år var administrerende direktør for organisationen. Historien strækker sig fra Askovgårdens start i 1943 til Per I. Hensens pensionering i 2012. Bogen rummer således en beskrivelse af en væsentlig dansk NGO organisation, samt en beskrivelse af den lange periodes historiske hændelser nationalt og internationalt. En række nøglepersoner fra den lange periode interviewes og giver deres beskrivelse af tiden og hændelserne, som spænder over Nørrebro i København, dansk NGO og internationalt arbejde.

BENT LUMHOLTS SIDSTE FORTÆLLING Præst, visesanger, grønlandsfarer og humorist fortæller sine erindringer på falderebetBent Lumholt (1930–2009) var en af de præster, der gjorde indtryk på folk. Både som prædikant og som fortæller og visesanger. Han har haft sit virke i Klim i Nordjylland, i Todbjerg, Thorsager, Tøstrup og Grenaa på Djursland, i Fiskenæsset, Godthåb, Sukkertoppen (Maniitsoq), Thule (Qaanaaq) og Holsteinsborg i Grønland og en periode i Yokohama i Japan som sømandspræst.De sidste ti år af sit liv havde han kræft. Da lægerne fortalte ham, at han nok kun havde et halvt år tilbage at leve i, begyndte han at skrive sine erindringer, men under arbejdet begyndte sygdommen at bide til og han var ikke i stand til at skrive sit værk færdigt. Derfor tog hans datter Karen til Hospice Djursland, så hun kunne optage de sidste mange kapitler af hans historie. Det er hende, der har gjort bogen færdig og udgivet den.Det er blevet en både morsom, medrivende og dramatisk beretning. Bent Lumholt fortæller både om de lette og underholdende episoder, om selvhøjtidelige kirkefolk, om kampe med menighederne rundt omkring, om sit venskab med Prins Knud, om sin store kærlighed til Thule – og til Pauline, som han fik seks børn med. Men også om de svære ting. Om at miste sit første barn, om skilsmissen fra hans første hustru og om perioder med for meget alkohol.Bent Lumholt var et sammensat menneske. Han var ikke meget for offentlig opmærksomhed, men han elskede at optræde. I de sidste mange år udfoldede Bent Lumholt sit talent som fortæller og visesanger. Han var en populær gæst i menigheder, forsamlingshuse og foredragssale rundt om i landet, hvor han optrådte med sin guitar og sine viser om kvinder og mænd og med sin enmands-forestilling om Grundtvig.Det blev også til tv-transmitterede gudstjenester, visesamlinger, prædikensamlinger og CD’er med Tøsealfabetet, Mandealfabetet og Dyrealfabetet.Tilknytningen til Grønland fyldte meget. Han indspillede en samling julesalmer på grønlandsk sammen med sin hustru Pauline Motzfeldt Lumholt og de seks børn.Da Bent Lumholt blev bisat fra Grenaa Kirke, var kirken propfuld. Omkring 500 mennesker var mødt op for at sige farvel. Og mange flere husker ham for hans intense prædikener, satiriske kommentarer til tidsånden og krabasken, som han svang med kærlighed til mennesket, men med had til magtfuldkomne systemer, eliter og alle slags selvgode farisæere.