FORELØBIGHED OG FULDENDELSE

Drejergaard savner evighedsdimensionen i den danske gudstjeneste, sådan som den har udviklet sig i de senere mange år, hvor eskatologien – læren om de sidste tider – ikke levnes megen plads hverken i prædikener eller i nyere salmer. Og han har en vigtig pointe her, som han udfolder i en grundig gennemgang af de salmer af de store gamle salmedigtere, Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann, der gang på gang slutter deres salmer med et blik ud mod evigheden. Synsvinklen er spændende og åbner læserens øjne for salmedigternes forskellige syn på både livet her og hisset, men viser også, hvor vigtigt og uomgængeligt det har været at hvælve himmelrummet med alt, hvad det rummer af betydninger, over gudstjenesten og gøre det klart, at kirken er et lille Himmerige her på jord, hvor vi får lov at skue ind i Guds rige.
Fra Lisbeth Smedegaard Andersens forord