Bøger om Gymnasiet

Albert har i 25 år været lærer på det samme gymnasium. Han er egentlig ikke udbrændt, han kan bare ikke længere huske, hvad eleverne hedder. Desuden synes han ikke længere, han kører på den samme vej som skolens øvrige beboere. Hans ledelse tænker mest i kunder og agilitet, og heller ikke eleverne er længere, som de var en gang. Hans unge kolleger overlever hverdagen på speltsalater og iført høreværn og drømmer om at komme ned på fuld tid. Og så er der de truende fyringer…

HVA' NU? henvender sig til pædagoger, folkeskolelærere, gymnasielærere, højskolelærere og andre, der interesserer sig for bæredygtighed, undervisning, dannelse og læring. Den globale klimakrise er på alle måder en enorm udfordring for menneskeheden, og det er forfatteren Mads Strarups synspunkt, at vi gennem håndteringen af krisen radikalt bør ændre synet på os selv, vores natur og relationen mellem os og den. Naturen er ikke noget uden for os. Vi er selv en del af den. Mads Strarup, der er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium, følger i hælene på fire ”frontløbere”, og gennem interviews med dem og glimt fra deres pædagogiske praksis viser han eksempler på uddannelse i bæredygtig livsstil. Han forsøger også at nå frem til et bud på et konsistent, bæredygtigt dannelsesbegreb. Det er bogens sigte at give inspiration til dem, som er nysgerrige efter at finde ud af, hvordan man kan ændre og vinkle ens pædagogiske praksis over for børn og unge med henblik på at fremme dannelsen til bæredygtighed. Grundholdningen i Mads Straups bog er, at alle, der dagligt arbejder med dannelse af børn og unge, aldrig bør ”blive handelsrejsende i dårlig samvittighed”. Hos de fire frontløbere er klimaforandringerne og konsekvenserne af dem ikke dystopiske fremtidsscenarier. Bæredygtighed forstås dybest set som gensidighed.

Vittig samfundssaire fra 1880. Mange emner behandles, de er stadig aktuelle: Kvindeundertrykkelse, det klassedelte samfund, og matematik: En eller flere dimensioner. Hvordan erkendes de? Findes det fire-dimensionale rum?Velegnet til baggrund for opgaver i samfundslære, historie og matematik på gymnasieniveau.Har ikke været udgivet på dansk før, men på mange andre sprog.

"Jeg kommer fra et sted langt væk, og min landing gik ikke som planlagt. Prøv selv at styre en raket. Jeg husker: stjerner! Jeg husker: fart! En skramlende, ramlende, rusten lyd: SSSJJHRRRWWKKKKKRR"Billedbogen 'Starman' er sin helt egen, det er en billedbog med inspirationer fra David Bowie og Orpheus-myten, idéudviklet og illustreret af Rasmus Svarre og skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen. Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond, og illustrator har desuden modtaget støtte til udarbejdelsen fra selvsamme sted samt Autorkontoen.

Afleveringer. Årsprøver. SRP.  De skriftlige opgaver på gymnasiet gør krav på mange timers arbejde i løbet af tre år. Alle lærere har deres egen idé om, hvordan de skal laves, og nettet flyder over med uforståelige vejledninger, tips til snyd og firmaer, der tilbyder at skrive opgaven for dig.  Denne bog gør ingen af delene. I stedet er den en hjælpende hånd til at opnå bedre skriftlige karakterer. Du lærer, hvordan man skriver gode opgaver, uanset niveau, på et sprog, der rent faktisk er til at forstå. Bogen kan læses fra start til slut eller bruges som et opslagsværk.Uddrag af bogen”Efter din diskussion virker det oplagt at få rundet af og skabt en form for afklaring. Der er mange, der synes, at det er nemt og meget professionelt at slutte af på en lidt vag måde – sådan “Man kan derfor både argumentere for og imod”, eller “Der er både positive og negative ting ved det”. Det er ikke professionelt, det er faktisk bare ret slapt. Det svarer lidt til, at du er ved at gennemføre en ironman, men så lige 200 meter før målstregen beslutter du dig for at give op og så i stedet traske hjemad.”Om forfatteren Julie Louring (f. 1997) dimitterede i 2017 fra Næstved Gymnasium & HF med et snit på 11,9 og rene 12-taller i alle skriftlige karakterer. Når Julie ikke skriver tekster eller bander over kommaer, læser hun en bachelor i European Politics og russisk på topuniversitetet King’s College London.

Andet bind i den roste serie af rå, realistiske ungdomsbøger til læsemæssigt udfordrede børn og unge skrevet af eksperter på området.Danmarksgården er fortællinger fra blokken, fortalt med udgangspunkt i det sprog og den kultur, som de unge selv lever i hver dag i de udsatte boligområder. Igennem fortællingerne fra Danmarksgården kan de unge reflektere over deres egne valg og dilemmaer, mens de spejler sig i unge, som ligner og taler som dem selv eller nogen, de kender. Danmarksgården er skrevet i et simpelt og letforståeligt sprog med afsæt i det sproglige univers, som de unge selv benytter i deres hverdag i form af slang og ”ghettodansk”. Bogen er særligt henvendt til drenge, som mangler relevant litteratur til at afspejle deres livsverden, hvorfor de ofte forlader skolen med dårlige læsekundskaber sammenlignet med deres jævnaldrende. Historierne i Danmarksgården er rå og bedst egnet til udskolingen eller de første år af gymnasiet. Ishockey har altid været Niklas’ kald, men da en knæskade sender ham på bænken, bliver han rastløs. Han savner holdet og suset. Han gider ikke babysitte sine små søstre, og skolen har han givet op på. Han hænger ud med Kerem og de andre shababs fra Danmarksgården, men en dag er der pludselig noget nyt, der byder sig til: et nyt hold.Fra fængslet har Niklas’ far trukket i nogle tråde, og Niklas tilbydes en plads i et supporter-fællesskab bundet sammen af fodbold, stoffer og vold.Niklas er splittet: Er han en af Gårdens shabs eller en af farens rocker-supportere?Om DANMARKSGÅRDEN 1: ”En velskrevet, letlæselig, rå, men realistisk fortælling om at være ung i et ikke altid gunstigt miljø. En super vigtig bog, som både kan læses af læsesvage unge, men også af unge, der har brug for at kunne spejle sig i Daniel og Ardits verden og reflektere over deres dilemmaer og valg.” – Dansk Bibliotekscenter

En bog, som giver dig værktøjer til at vinke farvel til eksamensangst og i stedet sige ‘EKSAMEN, her kommer JEG!’.EKSAMEN, her kommer JEG! er bygget op omkring positivitet som enorm drivkraft.Bogen hjælper dig til at få fokus på dine styrker, dit kropssprog, hvordan du øger fokus og koncentration og øger indlæring af pensumstoffet.EKSAMEN, her kommer JEG! indeholder desuden 24 øvelser, som hjælper dig til at kunne tage styringen i din eksamenssituation, og som kan rette et projektørlys mod alle de kraftfulde værktøjer, du selv indeholder.Værktøjer, som kan hjælpe dig til at udnytte dit fulde potentiale, ikke blot i eksamenstiden, men også fremover.EKSAMEN, her kommer JEG! henvender sig til grundskolen, ungdomsuddannelserne, men også til de erfarne, som gerne vil have flere positive værktøjer at trække på i en eksamenssituation.

Steen Beck har været elev i gymnasiet. Han har været lærer i gymnasiet. Og han har forsket – og forsker stadig – i gymnasiet. Nu er han klar med Gymnasiale veje og vildveje, der ser på gymnasiet de seneste 50 år med reformer og kulturændringer, med lærere og elever og med diverse sværdslag med folk og fæ i og omkring uddannelsesinstitutionen.I dette kulturhistoriske og erindringsmæssige essay fortæller han om gymnasiets nyere historie fra 1974, hvor han selv startede som elev, og frem til 2024. Her fremdrager han ny viden og vinkler, som overrasker – alt sammen til både fornøjelse og oplysning.Læs bl.a. om:• Det store opbrud i 1970’erne, drømmen om en ny guldalder i 1990’erne og de store forventninger til det nye årtusind og den aktuelle trivselskrise• De politiske påvirkninger fra nøglepersoner såsom Bertel Haarder, Merete Riisager og Mattias Tesfaye• Et kig mod fremtiden og det, der venter for gymnasiet som helhed med et slanket klassisk gymnasium og en ny epx-uddannelseGymnasiale veje og vildveje er oplagt læsning for alle, der arbejder i og med gymnasieskolen, lige fra lærere over rektorer til politikere og andre, som interesserer sig for ungdomsuddannelserne, som i den grad er i offentlighedens søgelys for øjeblikket.Steen Beck (f. 1958) er mag.art. i litteraturvidenskab og lektor, ph.d. ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet og forfatter til en lang række bøger. Han er blandt Danmarks førende forskere i lærings- og undervisningsteori, didaktik og elevers læreprocesser.

Forfatterne Karsten Pedersen og Poul Holt Pedersen har udgivet den ucensurerede udgave af bestselleren om REGAN VEST. I bogen ”Danmarks dybeste hemmelighed” skriver forfatterne detaljeret om og hvorfor, de danske myndigheder i 1960’erne opførte en atombunker - REGeringsANlæg VESTdanmark -hvorfra regeringen, kongehuset og ledende embedsmænd kunne føre Danmark gennem 3. verdenskrig. I samarbejde med Lars Allan Haakonsen og Henning Brinckmann er bogen nu udkommet i omskrevet form til undervisningsbrug. Her kan de ældste elever i folkeskolen og gymnasierne samt andre historieinteresserede få omfattende viden om baggrunden for Den kolde Krig fra den russiske revolution i 1917 over 2. verdenskrig til Tysklands deling, Cubakrisen, Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Med anlæggelsen af REGAN VEST som omdrejningspunkt får eleverne også mulighed for at arbejde med de verdenshistoriske begivenheder i en dansk kontekst.

Franka frygter meteornedslag, meningitis, kødædende bakterier, jordfaldshuller og at være blevet gjort gravid af gymnasiets fuckboy, Theo. Hun fortæller ingen om sine katastrofetanker, men forsøger i stedet at få ro på ved at føre et slags katalog over dem. Nogle gange føler hun sig som den snegl, hendes far har fortalt om, Ensomme Georg, det sidste eksemplar af sin art. Men så er der heldigvis Sander, 2. g’er og lægesøn, som Franka fantaserer om at blive reddet af. Og muligvis en puma på fri fod i lokalområdet. Kathrine Assels debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne. Blandt andre YA-romanen Tarantino Roadtrip samt Mester Ester, der modtog Kulturministeriets Børnebogspris.

Idrætsfaget spiller en central rolle i både folkeskole og gymnasium, fordi bevægelsesmæssige og sanselige oplevelser baner vej for liv, fællesskab og nærvær. Samtidig opnår eleverne kendskab til idrættens betydning for vores sociale, mentale og fysiske sundhed og bliver derigennem kritiske og bevidste brugere af de mange trænings- og sundhedstilbud, der er i vores samfund. Endelig er idræt et vigtigt dannelsesfag, som kvalificerer eleverne gennem kundskaber og viden. Det socialiserer dem, så de kan indgå i og håndtere fællesskabets normer og værdier. Og det bidrager til, at de bliver selvstændige og frie subjekter med ret til at eksistere. Men idrætsfaget har også en række udfordringer. Bl.a. er der problemer med elevernes deltagelse og motivation. I Fagdidaktik i idræt gives bud på en aktuel fagdidaktik med udvalgte greb og tilhørende pejlemærker for en idrætspædagogik, der modsvarer de udfordringer, som idrætsfaget har. Bogens forfattere har valgt at fokusere på, at idrætslæreren skal kunne fremme meningsfulde idrætsoplevelser, integrere teori og praksis, inddrage digitale medier i undervisningen, anvende idrætsdidaktiske modeller, skabe kreativitetsfremmende læringsmiljøer, sikre inkluderende læringsmiljøer og integrere forskellige evalueringsformer i idrætsfaget. Forfatterne er: Annemari Munk Svendsen, ph.d., studieleder ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU. Kasper Lasthein Madsen, ph.d., adjunkt ved forskningscenter for pædagogik og dannelse, VIA. Anette Bentholm, ph.d., lektor ved Neuropædagogisk Kompetencecenter, UCN. Andreas Bolding Christensen, lektor på læreruddannelsen, UCL og FIIBL, SDU og Esben Volshøj, lektor på læreruddannelsen og forskningsprogram for krop, idræt og bevægelse, VIA.

Hannah, Teitur og tiden er fortsættelsen af Kys, corona og ormehuller. Marie og Peter, der var havnet i 2020, er nu kommet hjem til 1956 og er stadig kærester. Men da Marie efter sommerferien skal i 4. mellem, og Peter skal gå i 1. g, begynder deres forhold at gå i stykker, især fordi der i Peters klasse går en yndig pige ved navn Hannah. Hende er Peter tilsyneladende meget interesseret i. Efter jul kommer der to nye drenge i Maries klasse, den ene, Teitur, er meget mystisk, synes Marie. Han er sød og køn, men kan lynhurtigt affotografere tegninger og lange sætninger, og så vil han hele tiden snakke med hende om tidsrejser. Hun er på den ene side tiltrukket af ham, men på den anden side også lidt bange for ham. Den anden dreng hedder Henning. Peter og Marie har jo lovet hinanden ikke at fortælle nogen om deres besøg i 2020, men måske ved Teitur alligevel noget? Uddrag af bogen Da jeg drejer til højre ned ad Smallegade, kan jeg se tre mennesker langt nede. Der er noget bekendt ved dem. Jeg tror … jeg tror, det er … kan det være? Jeg giver mig til at løbe igen. Jeg må nærmere. Nu er jeg næsten sikker … det er … jo, det er Peter, der går i midten, og så er det … det er Teitur, der går på den ene side, og det er Hannah, der går på den anden. Det er ikke til at forstå, for Teitur og Peter kender jo ikke hinanden. Og de går så underligt, ligesom så tæt. Måske er Peter taget til fange? Måske har de et våben rettet mod ham og tvinger han til at følge med?Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.

Det er gennem dialog med andre, at vi lærer at forholde os til os selv og vores omverden. I mere konkret forstand får vi mulighed for ikke bare at lære om verden, men også at tilegne os vigtige demokratiske kompetencer, både i forhold til det store samfund og i forhold til de nære fællesskaber.Dialog og dannelse er en bog om samtalens betydning for god undervisning. Tesen er, at dialog er dannelse i praksis, og at dannelsesprocesser i undervisningen hænger tæt sammen med kvaliteten af den dialog, der finder sted.Bogens første kapitler rummer principielle diskussioner, teoretiske perspektiver og undersøgelser af didaktiske modeller og typiske problemstillinger. Herefter rettes blikket mod en række konkrete undervisningsforløb, hvor lærere eksperimenterer med dialogisk undervisning inden for en aktionsforskningsramme. Bogen afrundes med et kapitel om byggesten til dialogisk undervisning, der samler hovedpointerne fra de teoretiske og empiriske kapitler.Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab og lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og Institut for Læring, Grønlands Universitet. Han forsker i læringsteori samt didaktik og læreprocesser i gymnasiet. Beck har tidligere udgivet bøgerne Al den snak om læring (2017) og Didaktisk tænkning på arbejde (2019).

"Jeg læser på nettet, at sabbatår, såkaldt ’fjumreår’, er et års orlov fra uddannelse til mental genopladning og adspredelse fra hverdagens stress og forventninger. For fem måneder siden lød det tiltalende, tilfredsstillende og brugbart, men nu er jeg midt i min første og største eksistentielle krise."Sådan lyder det i "Absurd Fri" når Signe spekulerer over sin hverdag efter gymnasiet. For første gang i 20 år er Signe fri fra uddannelsessystemet, men hvordan behandler man alt den frihed man pludselig har i hænderne? Tankerne flyder og Signes valg og forventninger gennemtænkes.

At være på vej. Undervejs. Det er som en bro indhyllet i nattemørke kun oplyst af de passerende bilers blændende forlygter. Først startes motoren langsomt og tøvende. Måske var det ikke en god ide? Man sætter foden på speederen, og betænkeligt begynder maskineriet at bevæge sig. Dette er den samme proces som at skrive, først varsomt og derefter mere beslutsomt.På samme måde har eleverne, som har deltaget i dette års forfatterværksted på Risskov Gymnasium, trillet ned af en trafikeret bro med en pensionists forsigtighed og fart. Vi har ligesom letbanen foretaget en del prøvekørsler sammen med vores lærer, som tålmodigt har guidet os igennem trafikken ved at kaste benspænd, inspiration og kage efter os. Tilsammen har det resulteret i årets antologi, som har været længe undervejs.Tak til Pernille Abd-el Dayem, som tog sig tid til at læse vores tekster og kom med respons, råd og en masse erfaring fra hendes egen oplevelse som forfatter. Tak til Risskov kantine, som har overrasket gentagne gange med nye kagekreationer. Til sidst men ikke mindst vil vi takke vores lærer, Gitte, som har medbragt kreativitet, humor og skriveglæde til køreturen.

Vilhelm og Jørgen møder hinanden på en efterskole i 70'erne. Ungdomsoprøret blusser, men flammerne når ikke ind på efterskolen. Disciplinen er hård og udfordrer begge drenge. Da de fortsætter i gymnasiet, tager de revanche og sætter både liv og venskab på spil. I lyset er det første bind i en serie om Vilhelm og Jørgen, deres op- og nedture, deres venskab og deres kamp for at finde en mening med livet, mens det ene årti tager det næste.

“En god lærer påvirker sine elever og får måske afgørende betydning for deres valg i livet. Han kan skærpe deres sans for helt uproduktive fænomener som skønhed og poesi. Undertiden i engrad, så det etablerede system må anse det for en trussel mod samfundets orden.” Det skriver Mikael Busch i sin indledning til denne bog med henvisning til Peter Weirs tankevækkende film “Døde poeters klub” (1989), hvori den karismatiske gymnasielærer John Keating (Robin Williams) forsøger at lære sine elever at “gribe dagen”. CARPE DIEM handler om fænomener på alle niveauer i uddannelsessystemet– folkeskole, gymnasiet og universitetet. Mikael Busch har været gymnasielærer i 25 år. Teksterne, der dels er helt aktuelle, dels er skrevet i den nære fortid, sætter uddannelsespolitikken og den pædagogiske udvikling i et tiårigt perspektiv og er som nedenstående uddrag af forfatterens indledning skrevet med både forstand og følelse som drivkraft: Selvom der lå en god del 68-tænkning til grund for 2005-reformen, beskylder jeg ikke min gamle dansklærers generation for at have ansvaret for al uddannelsespolitisk dårskab de sidste 40-50 år. I virkeligheden har jeg et ambivalent had/kærlighedsforholdtil 68’erne. I store dele af min ungdom hørte jeg 68-generationens musik, selvom det ikke var min musik. Jeg misunder den selvfølgelighed, hvormed 68-generationen lod sig opsluge af en tidsånd og blev en del af en slags vækkelsesbevægelse, der føltes rigtig. Opgøret med den sorte skole forekom naturligvis indlysenderigtigt og nødvendigt, da det foregik. De fatale konsekvenser blevførst tydelige mange år senere. (…) I dag kunne jeg godt ønske mig et nyt anti-autoritært oprør. Denne gang rettet mod det nye professorvælde, der prædiker “læringsmålstyret undervisning”, hvor eleverne skal “lære at lære” og blive “så dygtige, som de kan” (hvad ellers?). Mod endnu mere ulyksalig kompetencetænkning. Kort sagt: mod det New Public Management-regime, der er ved at forvandle vores skoler, gymnasier og højere læreanstalter til målstyringsdrevne produktionsvirksomheder. Efter en række gennemgribende organisatoriske og uddannelsespolitiske reformer fremstår vores samlede uddannelsessystemefterhånden som noget, der er værre end den sorte skole. John Keating ville formentlig flygte skrigende bort, hvis han var underviser i dagens Danmark. I konkurrencestatens mistrøstige tidsalder handler det meste kun om fremdrift, om det målbare og det nyttige. Men dybest set bør undervisning selvfølgelig handle om det gode, det sande og det skønne. Og lærerjobbet er mere end nogensinde det vigtigste i verden. Carpe diem!