Bøger om Hippie

Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det  nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.

De ville skabe et nyt samfundDe fejlede og forandrede verden. På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med love-ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verdenHippiernes oprør kom til at forandre vores måde at leve på for altid. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren -70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.Dag for dag fortæller Peter Øvig  Knudsen i Hippie historien om hippierne og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen.

I tresserne lader Pep og hans venner sig med begejstring fange af de nye vinde, der blæser ind over dem fra alle sider. De siger ja til alt det nye, ja til at forandre verden, og de oplever, at de er en del af en verdensomspændende bevægelse. Med sig tager de en blandet bagage af hippiekultur, hurtig marxisme og flippet avantgardisme. I forvejen har deres solide opdragelse i halvtredserne forlenet dem med en portion dannelse og forpligtelse. Vejene igennem de næste årtier bliver ikke kun befriende, men også kringlede og besværlige. De prøver at fange tiden, men det bliver tiden, der fanger dem. Og imens spiller musikken – And the beat goes on, and the beat goes on …Så længe det varer blander genrerne erindring, fiktion og essay – og forsøger at sætte ord på, hvad tressernes stærke energier og vilde forestillinger førte med sig.

To hippietøser udlever deres drøm og tager turen over land til Indien. Året er 1972. Vi befinder os i en tid, hvor det ikke er ualmindeligt for unge at tomle rundt i Europa, mens man bor hos tilfældige ligesindede, man møder, fordi man befinder sig i en tidslomme, hvor en uforklarlig fællesskabsfølelse har samlet en stor del af verdens ungdom.Efter at være vokset op med forældre, der har svælget i efterkrigstidens goder, er Lisbeth og Bente blevet en del af den generation, der har spillet en aktiv rolle i ungdomsoprøret og den seksuelle frigørelse.Turen til Indien bliver for dem ikke kun en rejse i den virkelige verden med store kulturelle kontraster, men også en personlige rejse, hvor de sammen forsøger at finde svar på nogle af livets store spørgsmål.

Ånden fra 68 er en journalistisk overflyvning af de berømte 60’ere og 70’ere med spændende portrætter samt interviews med mange af datidens centrale meningsdannere. Bogen sætter lup på de kulturpersonligheder, der var med til at definere ungdomsoprøret, og den undersøger, hvordan de selv ser på tiden fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej. Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet. Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn. Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos. Uddrag af bogen Jacob Ludvigsen udråbte Christiania til ”fri stat” og malede ”Christiania – en fri stat 26.09.71 kl. 12.08” på porten til området, hvorpå alle tog tilbage på redaktionen. Nu skulle der arbejdes på både for- og bagside, midteropslag samt en lederartikel og den berømte rubrik med fede bogstaver: ”Emigrér med Linje 8”. Bladet var en landsdækkende weekendavis, så 1. oktober 1971 sendte Hovedbladet en spiseseddel rundt til kioskerne. De opsigtsvækkende artikler var det første, offentligheden hørte om Christiania. ”Med min kæreste Elizabeth fik vi organiseret en guerillaagtig erobring af den 32 hektar store Bådsmandsstræde Kaserne, som militæret havde rømmet tidligere på året,” skrev Jacob Ludvigsen. Denne gang var det lykkedes Jacob Ludvigsen at sammenblande journalistisk selviscenesættelse med et idealistisk initiativ. For hvad var der galt i at skabe stof til næste uges avis, hvor man både kunne læse hans proklamation og en programerklæring med gode ideer til en fristad? Om forfatteren Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og forfatter. Har arbejdet i DR, på Jyllands-Posten og Berlingske Media. Redaktør af bogen Musikkens førstedamer. Bidrag til bøger om Aage Haugland, Jesper Skibby og Kontra-Kvartetten. Har skrevet Lidt hippie er man vel altid, børnebogen Supermouse og fejlfinderne, Prins Henrik 1934-2018 og Kongefamilien i tre generationer.

Sultne spøgelser er en fortælling om to venner, Abel og Teiner, som har forladt Danmark for at bosætte sig i feriebyen Hua Hin i Thailand, hvor expats fra hele verden danser rundt om guldkalven i deres higen efter det søde liv på første klasse. Abel bliver rejseleder, og Teiner arbejder som musiker, da de beslutter sig for at skrive en bog sammen om kærlighedens vilkår mellem mennesker fra to vidt forskellige kulturer. Under arbejdet med bogen møder de den stenrige englænder Larry, der med sin kæreste, Pun, køber ejendomme, spiller golf og åbner en engelsk pub. Andre personer er en belgisk elefantpige og hendes thailandske kæreste, den danske munk Wilhelm, hippien Jake, den transkønnede Jeab og caféejeren Lars. Netop som bogen er ved at tage form, drages de to hovedpersoner ufrivilligt ind i et mystisk spil, hvor grådige skikkelser dukker frem af mørket. Læserne føres ned i dybe grotter, besøger de fordruknes helvede og tages med til expat-jetsettets vellystige liv i Vietnam og Laos. Uddrag af bogen Himlen er oversået med stjerner. Et betagende syn, som de skræmte turister inde i kahytten går glip af. De stirrer tomt hen for sig med bange øjne. Hvorfor vil de ikke ud af den kahyt? Hvorfor vil de ikke se, hvad der sker? Kahytten er tung af tropisk varme og fugt, men de bliver siddende i de leddeløse flysæder, hvor det flængede plastbetræk får tøjet til at klistre mod huden som våde lagner. – En skam, at folk ikke vil ud og nyde stjernehimlen, siger jeg til Holger og Sigrid, der er faldet til ro nu. – Det kan godt komme til at tage nogle timer, men der er skønt heroppe på taget. Vi har ingen forbindelse med fastlandet, og jeg aner ikke hvor langt, vi er fra Phnom Penh, siger jeg til Holger i et forsøg på at få ham over på min side. – Vil det sige, du ikke ved, hvor vi er? Sigrids stemme lyder skingert gennem natten. Om forfatterne Flemming Thomsen (f. 1957) er journalist og uddannet på Københavns Universitet, arbejder i Sydøstasien og Australien. Niels Seeberg (f. 1956) er uddannet på DJH og bosat i Thailand siden 2006, arbejder som journalist og rejseleder i det meste af verden.

Kristian, timelærer på studenterkursus og nybagt cand.mag., forlader kone og barn for at flytte i bofællesskab med en elev, hippien Harald. Efter en mislykket universitetsansættelse, et afbrudt pædagogikumskursus samt et forfejlet forsøg på at blive højskolelærer, dropper Kristian helt ud for at blive full-time hippie sammen med Harald, der introducerer ham til beatmusik og hashrygning, og med hvem han fører dybe samtaler eller spiller musik sammen med. Kristian lader sig skille fra Karen, der, efter en voldtægt og indlæggelse på sjette afdeling, er begyndt at ryge hash og er blevet medlem af en klub, der dyrker s/m. Efter et trip til Sundby’s Club Pigalle, der fejrer 10-års jubilæum, indleder Kristian et forhold til en pige fra barndommens gade, den unge, tøjdesignstuderende Dorrit, der flytter ind i stedet for Harald, der er forsvundet. Forholdet får en brat og uventet ende, hvorefter Kristian sætter alle sejl til for at forføre Gurli, kontormusen ovenpå, hende, hvis ost to hippiemus gik i.Uddrag af bogenOm fredagen foreslår Harald så at de skal tage sammen ind til byen og se om de kan shanghaje nogle piger. Problemet er blot at de ingen penge har, og at gå i byen helt ”clean”, forekommer temmelig håbløst. Harald foreslår at de fyrer en fed, og da Kristian ikke længere kan se nogen grund til at være så reserveret på det punkt, går han med til det og nyder sin første pibe hash. Først kan han ikke mærke noget, men da de har begivet sig ind i Dansetten i Tivoli, hvor der den aften er pigtrådsmusik, begynder rusen at virke. Kristian føler sig i en særlig harmoni med sig selv, bliver siddende hvor han tilfældigvis sætter sig, uden den uro og sårbarhed der plejer at komme over ham når han er ude. Han opdager endog at han nyder musikken. Den forekommer ham ikke længere støjende og irriterende, men noget der er værd at lytte til.Om forfatterenBjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

Ebbe Kløvedal Reichs forfatterskab er særegent og næsten uden lige i det 20. århundredes litteratur. Det er stort og spænder over emner inden for politik, historie, samfund, kultur, kunst og litteratur, livsanskuelse og tro. Og det har en umiskendeligt særlig profil, dybde og kompleksitet. Det skyldes for det første nogle af Kløvedal Reichs varige, personlige grundforudsætninger, som denne monografi betegner med ordene kamillen og svampen. Derudover er forfatterskabet blevet til i et tæt samspil med det personlige engagement i 1960’ernes politiske, kulturelle og litterære kampe og omvæltninger. Det samspil er dynamikken i hans såkaldte svampebøger. Kløvedal Reichs litterære arbejde rummer både aktuelt orienteret agitation, kritik og polemik og historisk-litterære værker, som fortolker og bruger historien med aktuelt og fremtidigt sigte. Dette og meget mere vil denne monografi om manden med de mange talenter belyse.