Bøger om Hjerneforskning

Gå i supermarkedet uden indkøbsseddel. Det gør din evolutionshjerne godt. Vi tror, at vores hjerner er overanstrengte på grund af vores digitale liv. Det modsatte er tilfældet. Vores hjerner er underanstrengte, fordi de mangler fordybelse og udfordringer. Forklaringen er, at menneskets ældgamle evolutionshjerne stadig er sat på ’overlevelse’ og skal trænes i nye måder at tænke på. Professor i kognitiv neuropsykiatri Kamilla Woznica Miskowiak og videnskabsjournalist Charlotte Koldbye tager dig med på en storslået tur gennem livets hjernestadier og forklarer, hvordan hjernen fungerer i praksis, hvordan den præges igennem livet, og hvordan vi reducerer risikoen for kognitivt forfald, så hukommelsen og koncentrationsevnen bevares fra barndom til alderdom. Hjernen skal trænes og vedligeholdes som resten af kroppen. Denne bog indeholder gode råd til moderne hjernestimulering. Du kan for eksempel lære: • Husketeknikker fra Oldtidens Grækenland.• Nonnernes hemmelighed til hjernesundhed.• At træne hjernen med virtual reality.

Hvorfor har vi musik? Vi har altid haft musik. Det ældste kendte musikinstrument er omkring40.000 år gammelt. Det peger på, at musik ikke kun har en æstetiskfunktion – ellers ville evolutionen have fjernet den undervejs. Vi spiserfor at overleve, har sex for at opretholde arten, indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder – men hvorfor musikken? Når vi foretager os noget godt for vores overlevelse, udløses der et stof i vores hjerner, som vækker en følelse af nydelse – og vi ved, at oplevelsen af musik gør det samme. Musikken er altså vigtig for os, men på hvilken måde? I Musik på hjernen undersøger Peter Vuust, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik. Bliver vi klogere? Mere opmærksomme eller følsomme over for andre? Og hvad med sproget –hvordan hænger det sammen med vores opfattelse af musik? Ved at undersøge forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om der findes et særligt gen for musik, nærmer vi os et svar på, hvorfor vi alle– i større eller mindre grad – har musik på hjernen.

Hvad er hukommelse for en størrelse? Vi bruger hele tiden vores hukommelse - ofte uden at vi tænker over det. Når vi er i supermarkedet, når vi er på arbejde, eller når vi skal gengive et barndomsminde, bruger vi vores hukommelse. Men hvordan fungerer hukommelsen? Hvad er det, der får os til at huske? I En bog om hukommelsen giver forfatterne på en overskuelig og underholdende måde et indblik i hukommelsens ellers lukkede verden. Thomas Thaulov Raab er forfatter, videnskabsskribent og foredragsholder og har særligt beskæftiget sig med hjernen og dens funktioner, samt forholdet mellem dyr og mennesker. Tilgangen til disse emner er karakteriseret af en særlig evne til at kombinere fakta med overblik og ubesværet bygge bro mellem naturvidenskab og kulturhistorie. Peter Lund Madsen er forfatter til bestselleren Dr. Zukaroffs testamente, hvor læseren tages på en lærerig og underholdende rejse ind i menneskehjernen.

Hvad er neuropædagogik og neuropsykologi – kort fortalt? Hvilken relevans har disse videnskaber i den pædagogiske verden? Hvad bygger de på fagligt og historisk? Og hvordan kan man arbejde med dem i neuropædagogisk praksis?Neuropædagogik og neuropsykologi handler om at anvende og integrere hjerneforskning i den pædagogiske praksis. Målet er at styrke indsigten i de hjernefunktioner, der er involveret, når et barn eller en voksen har funktionsvanskeligheder. Denne kortfattede introduktion til feltet præsenterer relevant baggrundsviden om hjernens anatomi – og den neuropsykologiske viden bliver omsat til neuropædagogisk praksis med metoder og tilgange til arbejdet med dette spændende og komplicerede område. Bogen henvender sig til studerende og professionelle, der arbejder i en pædagogisk profession, samt til pårørende til et barn, en ung eller en voksen, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af hjerneskade, sygdom eller anden forstyrrelse i de neuropsykologiske funktioner.Om forfatteren:Jørgen Lyhne er neuropsykolog og lektor ved VIA Efter- og Videreuddannelse. Han har i 30 år varetaget videreuddannelse af lærere og pædagoger inden for psykologi, neuropsykologi og specialpædagogik.

Hvad nu, hvis den autistiske hjerne fungerer helt anderledes, end vi hidtil har troet? Ganske meget tyder på det, og det har stor betydning for, hvordan mennesker med autisme bedst kan hjælpes i hverdagen.Det handler denne bog om.Den nyeste hjerneforskning viser, at mange af de mest indgroede forestillinger om, hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk og læser social adfærd, er forkerte. Vi oplever intuitivt, at hjernen modtager indtryk fra sanserne, bearbejder disse informationer og træffer en beslutning om, hvordan den skal reagere. Men i virkeligheden sker der det modsatte: Hjernen har opbygget en model af, hvordan verden ser ud, og har på den baggrund en forventning om, hvad der vil ske i en bestemt situation. Hjernen kontrollerer derpå, om dens forudsigelse stemmer med virkeligheden. Hvis ikke, korrigerer den sin model af verden og tilpasser sin reaktion.Hvad nu, hvis forståelsen af menneskelig adfærd således først og fremmest er en ubevidst forudsigelse af, hvad folk skal til at gøre? Ville den klassiske træning af sociale færdigheder så give mening for børn, unge og voksne med autisme? Overalt kan man på samme måde læse, at mennesker med autisme har brug for mere forudsigelighed end mennesker uden autisme. Men er det nu rigtigt?Det er nogle af de provokerende og revolutionerende spørgsmål, Peter Vermeulen stiller i denne bog. Han kommer også med forslag til, hvad vi skal gøre i stedet.Specialpædagogisk månedsblad skriver:"En fabelagtig bog. ... Bogen bringer banebrydende nyt om autisme, hvad autisme er og hvordan vi skal håndtere det. Alt er dokumenteret, og bogen er en fornøjelse at læse ... Kan på det stærkeste anbefales."Bibliotekernes anmeldelse:Velskrevet og fængslende bog om hjerneforskningens betydning for den måde, vi forstår autisme på. Bogen er relativt letlæst for alle interesserede.

Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi kaster lys over, hvordan vores livsrejse formes af komplekse samspil mellem arv, miljø og følelsesmæssig udvikling.Gennem tre cases sætter Susan Hart hele livsforløb ind i en forståelsesramme, som kombinerer udviklings- og tilknytningsteori med traumeforståelse, evolutionspsykologi og affektiv hjerneforskning. Hun viser, hvordan følelsesmæssig udvikling indtræffer i specifikke perioder, og hvordan den enkeltes personlige potentiale kan udfoldes, hvis den mødes med en relationsbaseret stimulation.Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi er den første af en række bøger i en serie, der i kort form beskriver emner inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi og -psykoterapi. Serien er redigeret af Susan Hart.

Bogen er en sammenfatning af den forskning i hjernens funktion og udvikling, som har relevans for både almen- og specialpædagogikken. Bogen behandler temaer som: Sprogets udvikling, udvikling af basale talbegreber og færdighed i deres anvendelse, hukommelse og opmærksomhed og emotionel udvikling, læsning, at udtrykke sig på skrift og matematik. Desuden relateres dysfunktioner til hjernens funktion og livslang læring relateres til hjernens udvikling og funktioner set i et livsperspektiv. Bogen er først og fremmest en grundbog for praktikere inden for undervisning og uddannelse, der har brug for neuropsykologisk viden om udvikling og læring.

At tale om køn og kønsforskelle kan virke hasarderet i en tid, hvor køn af mange opfattes som en ydende størrelse, og hvor 'dreng' og 'pige' ikke længere synes at være naturgivne kategorier. Den nyeste hjerneforskning slår imidlertid med al ønskelig tydelighed fast, at drenges og pigers hjerner faktisk udvikler sig forskelligt. Og det er en afgørende pointe, som vi bliver nødt til at tage seriøst og inddrage aktivt i vores pædagogiske tilgang. Vælger vi en kønsneutral pædagogik, hvor vi lukker øjnene for forskellene, vil det paradoksalt nok føre til øget ulighed mellem kønnene. Kun ved at anerkende de små, målbare kønsforskelle i hjernen og udvikle en kønsbevidst pædagogik kan vi arbejdepå at forhindre, at uligheden udvikler sig til afgrundsdybe gab. Ærindet med Små forskelle med store konsekvenser er ikke at grave grøfter mellem kønnene. Tværtimod. Pointen er, at de graver sig selv, hvis vi vælger at ignorere de biologiske forskelle.

Mindfulness er en måde at træne og forme sin hjerne på. Ved at fokusere vores opmærksomhed kan vi frigøre os fra tankemønstre, der fører til nedtrykthed og depression – eller vi kan slet og ret blive bedre til at være til stede i nuet. Vores viden om hjernen er vokset eksplosivt de senere år – og samtidig er mindfulness blevet en anerkendt behandlingsmetode i sundhedsvæsenet og har vundet indpas verden over. Ved hjælp af neurovidenskaben har vi fået en større forståelse for, hvilke dele i hjernen der er aktive, når vi træner mindfulness, og hvorfor det fungerer. Levende og let tilgængeligt beskriver MINDFULNESS I HJERNEN vores aktuelle viden om de psykologiske processer, vi aktiverer, når vi træner mindfulness, og hvordan det påvirker hjernen – både mens vi gør det og bagefter. ÅSA NILSONNE er psykiater og seniorprofessor ved Karolinska Institutet i Stockholm og har været med til at introducere mindfulness i Sverige. I denne bog viser hun, hvordan moderne neuropsykologi uddyber den viden, der ligger i mindfulness-traditionen.

I ”Giv din teenager gode pengevaner” fortæller Anne Juel Jørgensen om alle de muligheder og udfordringer der er, når man som ung skal finde ud af det med økonomi og forbrug. Hun fortæller om lommepengemodeller, fritidsjob og forberedelserne til at flytte hjemmefra. Men også om, hvordan man som ung kan håndtere den nye virtuelle finansielle verden, hvor forbrug er gamificeret, og populære influencere er reklamesøjler og brands i ét.På den anden side af teenagelivet ender alt for mange unge i uoverskuelige gældsproblemer. ”Giv din teenager gode pengevaner” giver gode, konkrete råd til, hvordan du som forælder kan hjælpe din teenager med at opbygge de gode økonomiske vaner, der er nødvendige for at få et godt liv.

Det menneskelige habitat afdækker arkitekturens skjulte kræfter. Bogen bygger på forskning fra mange videns felter og fra mange steder i verden i forhold til, hvordan det fysiske miljø påvirker menneskers sanser, hjerner, følelser og adfærd. Samtidig er bogen forfatterens personlige og faglige rejse og samtaler med forskere og praktikere, der alle sammen har en særlig viden om, hvilke forhold og elementer ved det fysiske miljø, som gør mennesker godt - og skidt - alt sammen i et forsøg på at levere et mere fast videns grundlag til social bæredygtig arkitektur.

Tina Gaarn Christensen har skrevet bogen – Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl, for at skubbe til (måske) forældede overbevisninger om, hvordan man skaber høj trivsel og gode præstationer i virksomheder og organisationer. Med afsæt i hjerneforskning og systemteori præsenterer bogen et bud på, hvordan man skaber en ønsket adfærd på fremtidens arbejdsplads. I løbet af bogen kommer du til at møde de to gartnere, Lone og Berit, som arbejder i virksomheden Green Fingers. Lone og Berit har lovet at hjælpe med at præsentere nogle af bogens budskaber. Bogen har to primære formål: #1 At præsentere en opskrift for, hvordan man kan skabe ekstraordinære resultater sammen med andre mennesker. Heraf bogens undertitel - En guide til fællesskab, fokus og tillidsfulde teams. Her menes ikke på kort sigt alene, men på lang sigt sammen med andre. Hvis vi skal skabe ekstraordinære resultater over tid, bør vi fokusere på kvaliteten af vores relationer, og vi bør være helt skarpe på, hvilke aktiviteter vi bruger vores sparsomme tid på. Du præsenteres for værktøjskassen til fællesskab, fokus og tillidsfulde teams i bogens anden del. #2 At gøre op med nogle af de aktiviteter, der bruges mange penge og ressourcer på i danske virksomheder og organisationer, og som ofte ikke har den ønskede virkning. En hel branche er blevet enige om, hvad man bør gøre, når man arbejder med adfærd og relationer, men meget få tager stilling til det konkrete initiativ, og om det overhovedet har en effekt. Så i første del af bogen ser vi med kritiske øjne på reorganiseringer, værdier i virksomheder og organisationer og brugen af personlighedstests.

NY BOG om at lære at bruge musik til ledelse I Fra solo til samspil fortæller hjerneforsker, musiker og leder Peter Vuust – med udgangspunkt i den nyeste forskning om musikkens påvirkning af hjernen – hvordan man skaber en arbejdsplads med samspil frem for topstyring, og med det groove, som gør, at medarbejderne vil elske at gå på arbejde. Ledere kan med bogen i hånden lære at bruge en musikalsk tankegang i deres arbejde, og man behøver intet forhåndskendskab til musik andet end at kunne lide den. Musikhistorien er fyldt med eksempler på god ledelse. Jazzmusikeren Miles Davis gav for eksempek sine musikere lige dele frihed og opmærksomhed, og i the Beatles skiftedes medlemmerne til at stå forrest og bagerst i bandet. Peter Vuusts store indblik i struktur, opbygning og udførelse i forskellig musik er til konkret inspiration for læseren. Peter Vuust (f. 1961) er forfatter til bestselleren Musik på hjernen, hjerneforsker, jazzbasist og leder af Center for Musik i Hjernen med 30-40 tilknyttede forskere. Han er Danmarks førende ekspert inden for feltet Musik og hjerne, leder sit eget jazzorkester og har medvirket på mere end 100 plader.