Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Økonomisk metode er en ny, praksisnær lærebog til de merkantile fag indenfor grundlæggende metodelære, herunder såvel kvalitativ som kvantitativ metode med eksempler fra den finansielle branche. Bogen er opdelt i fire dele: introduktion til økonomisk metode, problemformulering, projektledelse og -planlægning samt gruppearbejde kvalitativ metode kvantitativ metode projektskrivning Den studerende bliver bl.a. i stand til at præsentere data, analyser og vurderinger på baggrund af en veldefineret metodik samt til at indsamle og analysere data, fx forskellige former for virksomhedsanalyser, markedsanalyser m.v. Lærebogen er rettet mod de finansielle uddannelser og er tilpasset undervisningen i økonomisk metode på finansøkonomuddannelsen. Til bogen knytter sig en hjemmeside. Sidens videomateriale giver blandt andet løsninger på diverse Excel-relaterede problemer og ideer til, hvordan man kan anvende Word, Excel mv. i sin projektskrivning og databehandling. Gå til sitet her.
De fleste præsentationer er en ret kedelig oplevelse. Så snart computeren sluttes til, og PowerPointen startes op, går taleren helt ud til siden for ikke at stå i vejen. Kommunikationen består af højtlæsning fra sliden, og interaktionen mellem publikum og fremlæggeren bliver svag. Sådan ser rigtig mange præsentationer ud, men det kan man med enkle værktøjer lave om på.Kenn L. Hansen bruger konkrete eksempler og cases til at vise, hvordan man kan løfte niveauet på sine præsentationer. Han gennemgår, hvordan man skaber en rød tråd, målretter præsentationen til modtageren, opbygger troværdighed, bekæmper nervøsitet, præsenterer med et overbevisende kropssprog og ikke mindst laver slides i verdensklasse.
Hele grundlaget for Menneskelig aktivitet II præsenteres i klassikeren Fremme af menneskelig aktivitetNye visioner for ergoterapien. Menneskelig aktivitet II viderefører tankegangen fra Fremme af menneskelig aktivitet. Der præsenteres en udvidet model for aktivitetsudøvelse, CMOP-E, samt en ny model, CMCE, som beskriver de nøglefærdigheder ergoterapeuter anvender i den klientcentrerede intervention. Man finder også en ny arbejdsprocesmodel, CPPF, som skildrer otte indsatsfelter i praksisforløbet med klienter. Fremtidens ergoterapi skal især muliggøre menneskers betydningsfulde aktiviteter og sætte alle slags mennesker i stand til at leve på egne præmisser, lyder budskabet i denne milepæl af en bog.
Klinisk onkologi er en ny stor lærebog om kræftsygdomme og deres behandling. Bogens indhold Bogen er inddelt i tre dele: Første del giver en almen beskrivelse af tumorbiologi, epidemiologi, diagnose og stadieinddeling. Anden del giver en indføring i de forskellige behandlingsmuligheder med fokus på kirurgi, strålebehandling og medicinsk behandling, samt behandlingen af akutte onkologiske tilstande og understøttende behandling. Tredje del af bogen er en gennemgang af alle kendte kræftsygdomme i relation til specifikke organer og regioner. Målgruppe Målgruppen er primært medicinstuderende til det obligatoriske fag onkologi, speciallæger på hospitalsafdelinger og alment praktiserende læger, der vil have stor glæde af bogen til opslag i forbindelse med deres daglige kontakt med mange forskellige kræftpatienter
Med over 40.000 opslagsord og over 14.000 udtryk og vendinger er Gyldendals spanske miniordbog er et handy hjælpemiddel på rejsen, på jobbet og i skolen - et effektivt redskab til en hurtig oversættelse. Opslagsordene er udvalgt med henblik på aktualitet og anvendelighed, og hovedvægten ligger på dagligsproget. Som noget unikt er der ved alle verber i infinitiv et nummer, der refererer til verbalbøjningslisten bag i ordbogen. Ordbogen indeholder tillige en nyttig rejseparlør med de mest nødvendige fraser, man har brug for hos lægen, på hotellet, på restauranten, ved grænsen, i butikken m.m. Ordbogsartiklerne har en klar og enkel udformning, så det er let at finde den delbetydning, oversættelse eller vending, man søger. Typografien er let læselig, og alle opslagsord står til venstre i spalten, hvilket gør ordbogen let at orientere sig i.Gyldendals Mini Spansk-Dansk/Dansk-Spansk Ordbog, 1. udgave af Birthe Gawinski og Pia Vater © Gyldendal A/S 2009
Samtaler i organisationer handler om at skabe mening, læring og værdi sammen.Livet i organisationer er fyldt med samtaler. Gennem samtaler er vi medskabere af hinanden i de indbyrdes relationer, som vi indgår i. Samtaler kan bidrage til, at vi hjælper hinanden med at lykkes med organisationens kerneopgave.Bogen er skrevet ud fra en socialkonstruktionistisk erkendelsesteori og tilbyder på en lettilgængelig måde en vifte af metoder, modeller samt tænke- og handleværktøjer til brug i professionelle samtaler. Den er krydret med eksempler fra forfatternes samtalepraksis i en række forskellige organisationer.Forfatterne fokuserer på væsentlige temaer af betydning for professionelle samtaler: Samtalens praksis Samtaleformer i organisationer At vælge ståsted og etik i samtalen At anvende nyttige tænke- og handleværktøjer i samtaler At iscene- og italesætte samtaler At lytte At spørge At bidrage At facilitere samtaler i grupper At øve sig i samtalerSamtaler i organisationer henvender sig til ledere og fagprofessionelle, for hvem det at føre professionelle samtaler er en vigtig del af deres arbejde, samt til alle, der er interesseret i at finde inspiration til nye veje i samtalepraksis. Den er velegnet til brug i forbindelse med inspirations- og udviklingsforløb med ledere og fagprofessionelle.Bogen henvender sig også til undervisere og studerende på uddannelser, hvor samtaler og kommunikation er en del af pensum.
Man vil aldrig se på planter på samme måde efter at have læst Planternes manifest. Bogen slår et slag for det storslåede planteliv på Jorden og får os til at gentænke, hvad det er for nogle væsener, vi deler planet med. Historisk har planterne stået i skyggen af dyreriget, men her får de oprejsning, og vi får indsigt i, hvor særlige, sansende og avancerede, de er.Anders Lund Madsen og professor i plantefysiologi Michael Broberg Palmgren introducerer os for ca. 40 af de mest fascinerende og fedeste planter fra nær og fjern. Vi møder alt fra verdens ældste plante og den allermindste plante til nogle af de fineste og smukkeste planter til nogle af dem, der stinker og kan lamme os eller overtage haven. Alt fra skvalderkål og mælkebøtte til neptungræs, rødtræ, kæmpeåkande og bananpalmen, som måske var det træ, Adam og Eva spiste af i Edens Have.Planter lever i en anden tid, de er meget langsomme, hvilket får nogle til at tro de er halvdøde – man siger jo, at man er som en grøntsag. Ikke desto mindre kan planter slå ihjel, og de kan kommunikere på overraskende vis. Michael Broberg Palmgren er fagmanden, og Anders Lund Madsen sætter scenen og stiller sjove og relevante spørgsmål.
Fokus er lagt på udredning, behandling og forebyggelse af de mest almindelige sygdomme, som rammer ældre. Målet er, at bogen kan anvendes som grundlæggende lærebog i geriatri. Der redegøres for geriatriens definitioner og begrebsapparat, og de forhold, der adskiller den almindelige aldringsproces fra sygdom og svækkelse. De efterfølgende kapitler omhandler hyppigt forekommende sygdomme og andre tilstande af betydning for geriatriske patienter. I bogens sidste del beskrives hvordan geriatrisk rehabilitering i dag organiseres og udføres på landes sygehuse.
Warren E. Buffett er kendt som forretningsgeniet fra Omaha, Nebraska. Buffett er hovedarkitekten bag Berkshire Hathaway, der på godt 50 år er blevet et af verdens mest værdifulde selskaber.Warren Buffett er ikke kun interessant på grund af sin egen og Berkshire Hathaways enorme succes, men også fordi han er vidende og inspirerende. Buffett har desuden haft modet til at være kritisk især over for Wall Street og den måde, den finansielle sektor fungerer på. Bogen beskriver Warren Buffett både som forretningsmand og kritiker.Bogen indeholder en omfattende og ganske detaljeret analyse af Berkshire Hathaway-gruppen og den måde, som Buffett tænker investering og forretning på. Den beskriver også Buffetts udvikling fra med stor succes at jagte mindre undervurderede selskaber til at investere i større kvalitetsselskaber. Den går desuden i dybden med de største porteføljeinvesteringer og virksomhedsopkøb siden finanskrisen og ser også på, hvordan Berkshire-aktien har klaret sig. Dernæst følger en analyse af udsigterne for virksomheden og aktien.Den handler også om Buffetts kritik af finansverdenen. Den belyser hans kritik af aktive investeringsfonde, der generelt er for dyre, da hovedparten ikke skaber værdi i forhold til billige indeksfonde. For at gøre kritikken så vedkommende som muligt diskuterer bogen det tab, som almindelige danskere kan have ved at investere i investeringsforeninger, der viser sig ikke at kunne slå passive indeksfonde. Endelig viser bogen, hvordan almindelige investorer kan implementere 60/40-modellen, der historisk har været en glimrende måde at investere på.
Denne bog giver en introduktion til programmeringssproget Struktureret Tekst (ST) der benyttes i Programmerbare Logiske Controllere (PLC) Indhold: - Baggrund, fordele og udfordringer ved ST-programmering - Syntaks og grundlæggende ST-programmering - Stor guide til fornuftig navngivning af variabler - CTU, TOF, TON, CASE, STRUCT, ARRAY, STRING - Guide til opdeling i program moduler og funktioner - Mere end 90 PLC-kode eksempler i farver - FIFO, RND, 3D ARRAY, digitalt filter - Eksempler: Kom fra LADDER over til ST-programmering - Guide til løsning af programmeringsopgaver Bogen går systematisk frem med beskrivelse af de grundlæggende ST-begreber og programmering, herunder tips, og med inddragelse af forfatterens 25 års praktiske erfaring. Der er mange steder uddybende forklaringer til PLC-koden og der er fokus på at læseren lærer at skrive robust, læsbar, struktureret og overskuelig PLC-kode. Desuden fokuseres på at kunne skrive PLC-kode, som ikke kræver en bestemt PLC-type og PLC-kode der kan genbruges, samt PLC-løsninger, der kan benyttes internationalt. Grundlaget for bogen er et materiale, som er udarbejdet løbende med feedback fra undervisere og studerende på automationsteknolog-uddannelsen hos Erhvervs-akademi Dania. Materialet er således løbende opdateret, så det giver svar på de spørgsmål og udfordringer, de studerende typisk har gennem deres studie. ST-programmering til PLC-styringer er fra omkring år 2010 begyndt at blive mere udbredt i Danmark, og siden år 2015 er mange virksomheder i Danmark begyndt udelukkende at levere PLC-styringer, hvor der benyttes ST som det foretrukne programmeringssprog. Dette kræver at flere medarbejdere kan ST og det er et af argumenterne, for at udgive denne bog. Bogen er primært udarbejdet til brug på den videregående fuldtidsuddannelse Automationsteknolog og deltidsuddannelsen Automation og Drift.
Lærebog i øre-næse-halssygdomme - og hoved-hals-kirurgi er en helt ny lærebog, der afløser den klassiske lærebog af Thomsen og Jepsen. Bogen baserer sig på et nyt koncept, der bl.a. rummer et bredt forfatterpanel og en ny vægtning af stoffet med fokus på nationale retningslinjer, klassifikationer og danske universitetshospitalers procedurebeskrivelser. Bogens centrale del består af de organspecifikke afsnit, der hver især har en ny og konsekvent struktur og nyt billedmateriale. En mindre del af bogen præsenterer dels undersøgelsesteknikker, en symptomorienteret indgangsvinkel til patienten samt de akutte ørenæsehals-tilstande. Målgruppen er primært medicinstuderende, introduktionslæger i specialet og praktiserende læger. Bogen suppleres af et interaktivt læringssite på forlagets hjemmeside med bl.a. undersøgelsesvideoer og kliniske cases.
Ved behandling med væske og elektrolytter er det ofte nødvendigt at handle hurtigt, men man må aldrig risikere at skade patienten med unødvendig behandling. Denne bog lægger derfor vægt på enkle og vigtige principper frem for teoretiske overvejelser, der ofte blokerer for handling. Problemstillingerne anskues fra såvel en anæstesiologisk som en nefrologisk synsvinkel, hvilket forfatterne finder fordelagtigt bl.a. på baggrund af deres erfaring som undervisere af både medicinstuderende og unge læger på Lægeforeningens efteruddannelseskurser.
I sin nye og længe imødesete samling af psykoterapeutiske fortællinger beskriver den kendte psykiater Irvin D. Yalom nogle af sine patienters – såvel som sine egne – kampe for at forholde sig til tilværelsens to store udfordringer: Hvordan man lever et meningsfuldt liv, og hvordan man tager højde for dets uundgåelige afslutning.”I Kærlighedens bøddel og andre psykoterapeutiske fortællinger opfandt Irvin Yalom en ny litterær genre: psykoterapeutiske fortællinger krydret med skønlitterær patos og tilsat essayistisk klarsyn. For de af os, der har lært så meget om menneskets natur og menneskets vilkår af Yalom, er udgivelsen af Døgnfluernes dans en stor begivenhed.” – Steven Pinker, Harvard University. Irvin Yalom (f. 1931) er professor emeritus i psykiatri ved Stanford University og forfatter til adskillige faglitterære bøger, deriblandt Eksistentiel psykoterapi og The Theory and Practice of Group Psychotherapy. Han har også skrevet noveller og romaner med temaer hentet fra det psykoterapeutiske felt, bl.a. Kærlighedens bøddel, Sex, løgn og psykoterapi og Meningen med livet. Hans seneste fagbog var Som at se på solen. At leve med døden.
The Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) er en klientcentreret arbejdsprocesmodel baseret på aktivitetsparadigmet med en ergoterapeutisk, klientcentreret, aktivitetsbaseret og top-til-bund tilgang til aktivitet og deltagelse. Ergoterapeuten tager derfor afsæt i klientens oplevelse af aktivitet og aktivitetsproblematikker førend sygdom og symptomer. I interventionen er meningsfuld aktivitet ikke kun målet, men også det terapeutiske virkemiddel i interventionen.Bogen er udarbejdet af Anne G. Fisher, professor i ergoterapi, og foreligger nu i en dansk oversættelse af Eva Wæhrens, ergoterapeut, ph.d.
Aktivitetsvidenskab er et videnskabeligt fundament for ergoterapeutisk praksis og bidrager desuden til en bred forståelse af mennesker som aktivitetsvæsener, og hvordan dette fokus kan medvirke til at øge menneskets samlede sundhed og trivsel.I denne bog beskrives, forklares og diskuteres centrale begreber indenfor aktivitetsvidenskab, understøttet af konkret nordisk forskning. Kapitlernes fokus er, at de mest grundlæggende begreber inden for aktivitetsvidenskaben introduceres for at give et nuanceret og mangfoldigt indblik i, hvad aktivitetsvidenskaben aktuelt beskæftiger sig med. Bogens tekst fremstår som et samspil mellem teoretisk eller forskningsbaseret viden og med eksempler først og fremmest fra nordiske studier inden for aktivitetsvidenskab.Bogen udgives i to udgaver for at imødekomme både de læsere, der ønsker at læse en ren dansksproget udgave, og de læsere, der gerne vil læse en nordisk udgave. I den trykte bog er samtlige kapitler oversat til dansk, og i udgaven som i-bog er kapitlerne på henholdsvis norsk, svensk og dansk.Nordisk aktivitetsvidenskab er målrettet nordiske studerende og undervisere på de ergoterapeutiske professionsuddannelser samt studerende fra andre uddannelsesretninger med interesse for betydningen af menneskelig aktivitet. Bogen vil dog med fordel også kunne bruges af studerende på kandidatniveau, som afsæt for yderligere læsning.
Persondataretten er blevet stadig mere central de seneste årtier i takt med den hastige teknologiske udvikling. Offentlige myndigheder og private virksomheder har nu mulighed for at anvende personoplysninger i hidtil uset omfang. Dette stiller samtidig større krav til, at personoplysninger behandles forsvarligt. Persondataområdet reguleres fremover af EU’s persondataforordning, der indeholder både reviderede og nye regler om behandling af personoplysninger. Som eksempel kan nævnes nye og skærpede rettigheder til borgerne. Derudover skal alle offentlige myndigheder og visse private virksomheder have en databeskyttelsesrådgiver. Der stilles større krav til dokumentation, og overtrædelse af forordningen medfører skærpede sanktioner. Bogen Persondataret giver en systematisk indføring i regler og retningslinjer på området. Den giver en aktuel fremstilling af feltet, som det ser ud efter persondataforordningen, der også er trykt i bogen. Dorte Høilund er cand.jur., lektor ved Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol og mangeårig underviser i forvaltningsret og persondataret. Hun er forfatter til Persondataloven. En indføring (3. udg. 2015) og Retssikkerhed og juridisk metode (2015).
Bogen introducerer menneskets neuroanatomi på et niveau som svarer til eksamen i neuroanatomi ved medicinstudiet. Faget volder, på grund af sin kompleksitet og egenartede nomenklatur, ofte indlæringsmæssige problemer. Denne bog giver pga. sin enkelhed førstegangslæseren mulighed for at forstå nervesystemet som et sammenhængende hele på det anatomiske og funktionelle plan. Materialet er udvalgt på baggrund af den kliniske anvendelighed af stoffet, og der er i samtlige kapitler lagt vægt på relevante kliniske problemstillinger. Bogen består af 3 dele. Første del giver en generel oversigt over nervesystemets opbygning, celler, funktion og udvikling. Anden del er de mere specialiserede kapitler, som beskriver nervesystemets strukturelle opbygning, og sidste del omhandler de strukturelle komponenters funktionelle samspil i overordnede sensoriske, motoriske, autonome og limbiske systemer. Bogen er rigt illustreret med en skematiske, pædagogiske stregtegninger og kliniske fotos.
Eksistentiel terapi – en introduktion er den første praktiske indføring i en færdighedsbaseret eksistentiel tilgang. I et tilgængeligt sprog beskriver forfatterne de konkrete færdigheder, opgaver og interaktioner, der er forbundet med eksistentiel praksis.Blandt bogens temaer er:* historie og teoretisk baggrund for eksistentiel terapi* fænomenologisk praksis – kernen i eksistentiel terapi* den eksistentielle terapeuts særlige kendetegn* det gode livs kvaliteter* terapiprocessen og forandringens natur* misforståelser omkring den eksistentielle metode.Med denne stærkt tiltrængte indføring i den eksistentielle metode for såvel psykoterapeuter under uddannelse og supervision som for mere erfarne praktikere, der ønsker at udbygge deres viden, gør forfatterne metoden tilgængelig for alle, der gerne vil vide, hvad den har at byde på.Emmy van Deurzen er en internationalt anerkendt autoritet inden for eksistentiel psykoterapi. Hun er grundlægger af psykoterapiskolen ved Regent's College samt af New School of Psychotherapy and Counselling, som hun også er leder af. Er sideløbende privatpraktiserende psykoterapeut og driver egen praksis, Dilemma Consultancy.Martin Adams er privatpraktiserende psykoterapeut og supervisor og underviser ved New School of Psychotherapy og Regent's College. Han er også billedhugger.
MIKROØKONOMI - Teori og beskrivelse er en grundbog til undervisningen i mikroøkonomi på indledende niveau i de videregående uddannelser.I bogen analyseres og forklares grundlæggende mekanismer i samspillet mellem forbrugere og virksomheder. Den præsenterer redskaber til at vurdere effektiviteten i forskellige markedsformer. Desuden behandles boligmarkedet, løndannelse, indkomstfordeling, international handel, samt det offentliges regulering for at få markedsmekanismen til bedre at tilgodese samfundsøkonomiske målsætninger.Bogen integrerer gennemgangen af økonomisk teori med beskrivende økonomi. Der lægges i fremstillingen vægt på at anvende teorien i analyse af aktuelle økonomiske problemstillinger.MIKROØKONOMI - Teori og beskrivelse er skrevet med henblik på undervisningen i samfundsøkonomi på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning og på finansøkonomuddannelsen. Her vil den kunne bruges sammen med MAKROØKONOMI - Teori og beskrivelse. Bogen vil også kunne anvendes på andre videregående uddannelser, hvor der indgår kurser i grundlæggende mikroøkonomi.I 6. udgave af MIKROØKONOMI – Teori og beskrivelse er der foretaget en gennemgribende opdatering af kapitlernes tekst, tabeller og figurer. Bogen afspejler derfor de seneste års omfattende ændringer i mikroøkonomien og i det offentliges mange indgreb i markedsprisdannelsen.
Sygdomslære for ikke-klinikere giver et indgående kendskab til de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning. Bogens opbygning I beskrivelserne af de enkelte sygdomme er der lagt vægt på en grundig beskrivelse af sygdommenes patogenese og ætiologi, mens det for diagnostikkens og behandlingens vedkommende kun er de overordnede principper, der bliver gennemgået. Bogen giver samtidig læseren et indblik i hyppigheden af de enkelte sygdomme og deres konsekvenser for patienter, sundhedsvæsen og samfund, ligesom forebyggende tiltag beskrives. Bogen er systematisk opbygget, og den indeholder mange oversigter, figurer, kliniske billeder og tabeller. Alle medicinske betegnelser er samlet i en ordliste bagerst i bogen med forklaringer af ordene, så bogen kan læses uden brug af klinisk ordbog. Målgruppe Målgruppen er studerende, som ikke selv skal tilse eller behandle patienter, men som skal kunne agere i tværfaglig sammenhæng med læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Det kan fx være studerende inden for folkesundhedsvidenskab, medicoteknik, sundhedsteknologi og -informatik samt andre sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser.
Gennem analyser og tal påviser, Anders Krab-Johansen, hvordan vores selvbillede herhjemme ikke holder. Vi tror, vi arbejder længe og produktivt i sammenligning med landende omkring os, men det billede er for længst krakeleret. Skal vi forblive et rigt samfund, skal vi dels ændre på måden, vi tænker velfærd på, men også sikre, at vi kommer med på det buldrende tog af vækst, som verden vil opleve i de kommende år. Anders Krab-Johansen giver os sine analyser at nationens stilstand og serverer en række gode råd og ideer til, hvordan vi med få greb kan ændre udviklingen og bevare vores rigdom til gavn for hele landet. Bogen er rig på cases og grafik.
Denne lærebog er bygget op omkring en generel og en specifik del. Den generelle del tager udgangspunkt i fagene fysioterapi, ergoterapi og ortopædkirurgi og gennemgår bl.a. bindevævet, diagnostiske metoder, klinisk ræsonnering, traumatologi, bandager og proteser. Den specifikke del kommer omkring hele kroppen med fokus på den ortopædkirurgiske patient, fra hånd over nakke, ryg og bækken til fod. Bogens målgruppe er især studerende eller færdiguddannede inden for ergo- og fysioterapi samt medicin.
Bogens redaktører har opsamlet de bedste erfaringer fra "Basisbog i medicin og kirurgi" og har sammen med et yderst kompetent forfatterpanel udviklet og skrevet en helt ny lærebog i sygdomslære, som i terminologi, indhold, omfang og fagligt niveau stemmer overens med kravene til de sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Bogen er rigt illustreret med tegninger og kliniske fotos. Basisbog i sygdomslære beskriver et omfattende udvalg af medicinske og kirurgiske sygdomme, der er målrettet til såvel sygeplejestuderende som færdiguddannede sygeplejersker, men er også en bog, som vil være relevant for de øvrige mellemlange sundhedsuddannelser. Det er en lærebog, der fortjener at blive en fast bestanddel i den studerendes pensum gennem hele uddannelsen og efterfølgende at blive en væsentlig opslagsbog i deres fortsatte professionelle virke. Intensionen er at beskrive sygdomslæren på en måde, som gør det muligt for læseren at anvende bogen i relation til andre fag fx anatomi/fysiologi og sygeplejefag. Kapitel 1: Faglig introduktion Kapitel 2: Mave- og tarmsygdomme Kapitel 3: Sygdomme i nyrer og urinveje Kapitel 4: Sygdomme i bevægeapparatet Kapitel 5: Infektionssygdomme Kapitel 6: Lungesygdomme Kapitel 7: Mamma- og endokrine sygdomme Kapitel 8: Hjerte- og karsygdomme Kapitel 9: Sygdomme i nervesystemet Kapitel 10: Øjensygdomme Kapitel 11: Øre-, næse- og halssygdomme Kapitel 12: Hud- og kønssygdomme Kapitel 13: Gynækologi og obstetrik Kapitel 14: Immunologi og blodsygdomme
Ars pariendi – håndgreb og akut behandling ved fødsler er en tværfaglig og praktisk orienteret obstetrisk lærebog om håndteringen af det normale og det komplicerede fødselsforløb. Bogen gennemgår i kortfattet form og med mange tegninger og fotos relevante håndgreb og procedurer samt understøtter klinisk beslutningstagning.Bogens indhold baserer sig i videst mulig udstrækning på eksisterende evidens for god klinisk praksis i Skandinavien. Denne 2. udgave er en gennemgribende revision af tekst og illustrationer og er suppleret med nye selvstændige kapitler om Hjemmefødsel, Dystoci, CTGovervågning og Præterm fødsel.Forståelsen for, hvornår man skal og ikke skal intervenere i fødselsforløbet, er altafgørende på en fødestue. Visse akutte hændelser indtræder så hyppigt på fødestuen, at man som studerende, uddannelsessøgende eller sundhedsprofessionel kan opnå viden og erfaring gennem klinisk praksis. Andre akutte hændelser indtræder derimod så sjældent, at det er vanskeligt alene gennem arbejdet på fødestuen at opøve en praksisbaseret rutine i håndteringen heraf. Ars pariendi – håndgreb og akut behandling ved fødsler dækker således et behov for en kortfattet og let tilgængelig lærebog, som guider sundhedsprofessionelle i beslutninger, håndgreb og teamsamarbejde på og omkring en fødestue. Bogen kan også bruges som opslagsbog i den akutte situation.Forfatterne er primært læger i gynækologi og obstetrik samt jordemødre fra forskellige fødesteder og jordemoderuddannelsen i Danmark. Enkelte kapitler inddrager forfattere fra andre specialer som fx anæstesiologi og klinisk biokemi. Målgruppen er først og fremmest yngre læger under speciallægeuddannelse i gynækologi og obstetrik, speciallæger med vagt på fødegang, jordemødre og jordemoderstuderende samt sygeplejersker ansat på svangre- og barselsafsnit. Bogen kan også have interesse for læger indenfor andre specialer, som indgår i samarbejdet omkring behandling af gravide og fødende.
Lærebog i manuelle teknikker dækker de mest almindelige manuelle teknikker, anvendt af danske læger og fysioterapeuter - specielt High Velocity, Low Amplitude Thrust, Muskel Energi Teknik, Myofasciel Release, Maitland teknik og McKenzie teknik samt Muskelkontrol. Bogen er bygget op med indledende afsnit, der giver en kort introduktion til emnet, en kort omtale af de beskrevne teknikker, og herefter en systematisk gennemgang af de almindeligste manuelle greb inden for de forskellige teknikker. Denne gennemgang er regionalt opdelt – columna cervicalis, columna thoracalis, extremitas superior, columna lumbalis, pelvis og extremitas inferior. Målgruppen for bogen er læger og fysioterapeuter med interesse for muskuloskeletal medicin.Med omtalen af den teoretiske baggrund for manuel diagnostik og behandling, med beskrivelsen af den generelle undersøgelsesteknik, og med det righoldige billedmateriale, fungerer bogen således dels som en lærebog, dels som en håndbog i den kliniske hverdag.
Projekter og rapporter på tekniske uddannelser er en håndbog er til dig, der er studerende på en teknisk uddannelse.Bogen bygger på princippet om, at teknikere designer løsninger. For eksempel designer maskiningeniører maskiner, bygningsingeniører bygninger, produktionsingeniører produktionssystemer, og IT-ingeniører softwareprogrammer. Bogen handler om: Problemformuleringer i tekniske projekter Metode og praktiske planlægning af projektet Dataindsamling og analysearbejde Design af løsning og økonomisk evaluering Test og implementering af løsning Teamwork, samarbejde i gruppen og projektvejledning Virksomhedssamarbejde og interessenthåndtering Projektrapportens opbygning, sprog og formidling Eksamen i et projekt og censors 12-talskriterier Den tekniske kandidatafhandling Bogen kan anvendes på alle tekniske uddannelser, hvor projektarbejde indgår, på både universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Bogen er til alle semestre af en uddannelse og til både større gruppeprojekter som afgangsprojekter med en eller to personer. Samuel Brüning Larsen er civilingeniør, ph.d., har vejledt projekter på alle niveauer på ingeniøruddannelsen, undervist i projektledelse og arbejdet som konsulent hos McKinsey og projektleder i vindmølleindustrien.
Gyldendals Mini Italiensk-Dansk/Dansk-Italiensk-Dansk, 1. udgave af Erling Strudsholm og Paola Polito © Gyldendal A/S 2010
Gyldendal Latinsk-Dansk - Jensen og Goldschmidt, 2. udgave af M. J. Goldschmidt og J. Th. Jensen © Gyldendal A/S 2004 3. udgave forberedes og kan bestilles på information@gyldendal.dk
Salg er som et håndværk: det kan læres. Og jo mere værktøj man har i værktøjskassen, desto bedre kan man udføre sit arbejde. Salg af rådgivning og serviceydelser giver sælgeren bedre muligheder for at vælge den rigtige løsning, når han skal gennemføre et salg. Salg af rådgivning og serviceydelser fokuserer især på det proaktive salg. Mange af bogens værktøjer og principper også bruges i forbindelse med butikssalg i brancher hvor eksperten indtager samme ekspertrolle som ved salg af rådgivning og serviceydelser. Af eksempler kan nævnes salg af elektronik, vin, køkkener og badeværelser etc., autoværksteder og lignende. Efter et indledende kapitel hvor forskellen mellem salg af fysiske produkter og rådgivning og serviceydelser fastslås, følger fem kapitler hvor nogle af de fundamentale forudsætninger for succesfuldt salg gennemgås: forståelsen for kunders købsproces, værdiskabelsen som det grundlæggende element i salg, tillidens betydning i det rådgivende salg samt en gennemgang af kommunikation og forskellige persontyper. Herefter introduceres hovedfokus, selve kundemødet, i et kapitel om salgets struktur, inden mødets forskellige faser gennemgås i hver deres kapitel. Afslutningsvist er et kapitel omkring salgsplanlægning og personlig effektivitet samt et kapitel om fremtidens digitale salgstrends ligesom der i appendiks behandles et par særlige emner i form af skriftlig kommunikation samt rådgivning på tværs af kulturforskelle. Bogen er først og fremmest rettet uddannelser som finansøkonom, finansbachelor, financial controller, serviceøkonom etc. Men den kan også bruges som supplerende læsning på andre retninger som hospitality management og transport- og logistikøkonom, samt på flere akademiuddannelser fx salgspsykologi og grundlæggende salg samt diplomfaget salg i praksis.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.